Bekendtgørelse om vejafmærkning

Der anvendes følgende hovedtavler: A. Advarselstavler angiver fare. De opsættes i almindelighed kun, hvor faren vanskeligt kan forudses af trafikanterne eller er væsentlig større, end trafikanterne må forvente. B. Vigepligtstavler angiver vigepligtsforhold. C. Forbudstavler angiver særlige forbud. D. Påbudstavler angiver særlige påbud. E. Oplysningstavler angiver andre forhold af færdselsmæssig betydning.

Færdselstavlernes udseende angives i det følgende. De kan endvidere være sammensat af lyskilder eller være opbygget af lameller. Udseendet kan med det formål ændres i nødvendigt omfang. Røde kanter og røde symboler på hovedtavler skal dog forblive røde.

Færdselstavler opsættes i højre side af vejen i færdselsretningen. Dog kan færdselstavler opsættes i midterrabat eller venstre side af vejen eller ophænges over kørebanen, hvor vej- eller færdselsmæssige forhold gør det påkrævet.

Færdselstavler gælder normalt for al trafik i færdselsretningen. Deres betydning kan dog indskrænkes til kun at gælde for trafikken ad enkelte vognbaner. Dette kan på ophængte tavler tydeliggøres med nedadrettede pile eller vises på oplysningstavler, jf. § 19. U. Undertavler

En færdselstavles betydning kan præciseres, indskrænkes eller udvides ved tekst, tal eller symbol på en rektangulær tavle under hovedtavlen.

Undertavler til advarselstavler, vigepligtstavler og forbudstavler har hvid bund. Undertavler til påbudstavler og oplysningstavler har blå bund, jf. dog § 19, tavle E 33.

Udseendet af en række undertavler, der kun anvendes i forbindelse med bestemte hovedtavler, angives i de følgende bestemmelser i forbindelse med de pågældende hovedtavler. Herudover anvendes især følgende undertavler: U 1: Afstanden til det sted på vejen, hvorfra hovedtavlens angivelse gælder. U 2: Hovedtavlens angivelse gælder for en vejstrækning. Tallene angiver afstanden fra tavlen til vejstrækningens begyndelse og slutning. U 3: Hovedtavlens angivelse gælder kun i et vist antal timer eller minutter, på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt. Klokkeslæt anført med sort eller hvidt gælder for hverdage undtagen lørdage, klokkeslæt anført i parentes gælder for lørdage, og klokkeslæt anført med rødt gælder for søn- og helligdage. U 4: Hovedtavlens angivelse gælder kun for bestemte færdselsarter. U 5: Hovedtavlens angivelse eller signalets visning gælder ikke for den angivne færdselsart. U 6: Hovedtavlens angivelse gælder en tilstødende vej.

De hyppigst forekommende symboler er følgende: Bil indtil 3500 kg og højst 8 siddepladser foruden førerens plads. Lastbil. Stor personbil med over 8 siddepladser foruden førerens plads (bus). Lastbilvogntog. Køretøj indrettet til campingbrug samt eventuelt trækkende køretøj. Cykel og knallert. Knallert. Motorcykel. Invalid. A. Advarselstavler

Advarselstavler er trekantede med spidsen opad. De har rød rand og hvidt midterfelt med sort symbol, som angiver farens art. Det anførte gælder dog ikke tavlerne A 74 Krydsmærker og A 75 Afstandsmærker.

Uden for tættere bebygget område opsættes advarselstavler normalt mellem 150 og 250 m før farestedet. Opsættes de i anden afstand f.eks. på motorvej, angives afstanden på undertavle.

I tættere bebygget område kan tavlerne opsættes i kortere afstand fra farestedet uden afstandsangivelse.

Tavlerne A 18 Modkørende færdsel, A 35 Farlig rabat, A 74 Krydsmærker, A 75 Afstandsmærker og A 92 Havnekaj opsættes som anført ved disse tavler.

Der anvendes følgende advarselstavler: A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Hvis der kun forekommer vejtilslutning i een vejside, kan det vises på symbolet. A 16 Rundkørsel. A 17 Fodgængerfelt. I forbindelse med undertavle med teksten »Gågade« angiver tavlen en krydsende gågade. A 18 Modkørende færdsel. Tavlen kan foruden i normal afstand, jf. § 7, opsættes ved begyndelsen af en strækning med modkørende færdsel. A 19 Lyssignal. A 21 Cyklister. Tavlen angiver særlig fare, hvor cyklister og knallertkørere kører ud på kørebanen eller krydser den. A 22 Børn. Tavlen angiver særlig fare, hvor børn færdes på eller ved vej. Tavlen kan anvendes til afmærkning af, at en skolepatrulje arbejder. I disse tilfælde suppleres den med undertavle med påskrift »Skole«, og over advarselstavlen opsættes to skiftevis blinkende gule lys. A 23 Ryttere. A 26 Dyrevildt. A 27 Kreaturer. A 31 Glat vej. Tavlen angiver, at kørebanen kan være unormalt glat. Årsagen skal angives på undertavle, f.eks. »Glat i vådt føre«. UA 31 Isglat. Symbolet kan suppleres med teksten »Isglat«. A 33 Løse sten. Tavlen angiver særlig fare for stenslag. A 34 Stenskred. Tavlen angiver særlig fare for stenskred og for nedfaldne sten. A 35 Farlig rabat. Årsagen kan angives på undertavle, f.eks. »Blød rabat« eller »Høj kant«. Tavlen kan foruden i normal afstand, jf. § 7, opsættes ved begyndelsen af den farlige strækning. Tavlen kan spejlvendes efter behov. A 36 Bump. Tavlen angiver hastighedsdæmpende bump på vejen. A 37 Ujævn vej.T avlen angiver farlige ujævnheder på vejen. A 39 Vejarbejde. Vedrørende A 36 - A 39: Hvis advarslen alene gælder trafikanter på cykelsti eller fortov, angives dette på undertavle. A 41,1 Højresving. A 41,2 Venstresving. A 42,1 Flere sving, det første til højre. A 42,2 Flere sving, det første til venstre. Vedrørende A 41 - 42: Tavlerne angiver farlige vejsving. Hvor tavlerne A 42,1 og A 42,2 anvendes til advarsel om flere end to sving, angives strækningens længde eller antallet af sving på undertavle. Til advarsel om sving umiddelbart efter en frakørselsbane opsættes den i § 19 nævnte tavle E 41 Hastighedsangivelse for frakørsel i stedet for tavle A 41 eller A 42. UA 41 Hastighedsangivelse. Undertavlen angiver den hastighed, hvormed svinget eller svingene under normale forhold kan gennemkøres. A 43,1 Indsnævret vej. A 43,2 Indsnævret vej i venstre side. A 43,3 Indsnævret vej i højre side. Vedrørende A 43: Hvis advarslen alene gælder trafikanter på cykelsti angives dette på undertavle. UA 43 Fri bredde. Undertavlen angiver den fri bredde på den indsnævrede strækning. A 46,1 Stejl nedkørsel. A 46,2 Stejl stigning. Vedrørende A 46: Tallene angiver den maksimale hældning. A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme. Undertavle UB 11,1 anvendes til forvarsling af stop ved jernbaneoverkørsel. Afstand til jernbaneoverkørslen angives på undertavlen. UA 72 Se efter tog. Undertavlen anvendes ved jernbaneoverkørsler, der alene er sikret ved afmærkning eventuelt med oversigtsareal. Tavlen opsættes både som undertavle til A 72 til A 74. Tavlen anvendes dog ikke, når jernbaneoverkørslen er afmærket med B 13 Stop. A 73 Jernbaneoverkørsel med bomme. UA 73 Varsling af elektrificeret bane. Undertavlen anvendes ved jernbaneoverkørsler, hvor der er strømførende ledninger i overkørslen. Afstanden på tavlen er den sikre frihøjde under strømførende ledninger. Undertavlen kan ophænges over kørebanen umiddelbart før en jernbaneoverkørsel. A 74,1 Krydsmærke for enkeltsporet jernbaneoverkørsel. A 74,2 Krydsmærke for flersporet jernbaneoverkørsel. Vedrørende A 74: Tavlerne opsættes umiddelbart foran jernbaneoverkørsler. Tavlen B 13 Stop og undertavle UA 72 kan opsættes under krydsmærket. A 75 Afstandsmærker. Tavlerne angiver afstanden til jernbaneoverkørsel. De anvendes i forbindelse med tavle A 72 og A 73 på veje med betydelig og hurtigt kørende trafik. Tavlerne anvendes således normalt ikke på veje, hvor den tilladte hastighed er 60 km/t eller lavere. Tavle med 3 skråstriber opsættes under tavle A 72 eller A 73, og tavler med 2 og 1 skråstribe opsættes således, at de angiver henholdsvis 2/3 og 1/3 af afstanden til overkørslen. A 91 Oplukkelig bro. A 92 Havnekaj. Tavlen angiver færgeleje, kaj eller lignende. Tavlen kan foruden i normal afstand, jf. § 7, opsættes umiddelbart på kanten af kaj eller lignende. A 95 Sidevind. A 96 Lavtgående fly. A 99 Anden fare. Tavlen angiver fare, hvis art anføres på tavle under advarselstavlen. I forbindelse med undertavle med teksten »Spor« angiver tavlen krydsende spor, hvor vejtrafikken advares af personale ved f.eks. flag, signallygte eller manuelt betjente advarselsblinklys, når tog nærmer sig. B. Vigepligtstavler

Vigepligtstavler opsættes umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra den angivne vigepligtsregel gælder.

Der anvendes følgende vigepligtstavler: B 11 Ubetinget vigepligt. Tavlen angiver, at trafikanterne ved kørsel ind på eller over en vej har vigepligt for den kørende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt). Tavlen anvendes normalt i forbindelse med S 11 Vigelinie. I kombination med undertavlerne U 1 og UB 11,1 anvendes tavlen til forvarsling af henholdsvis B 11 Ubetinget vigepligt og B 13 Stop. Under B 11 Ubetinget vigepligt kan opsættes D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel. UB 11,1 Forvarsling for Stop. Undertavlen anvendes i forbindelse med B 11 til forvarsling for stop ved kryds. Afstanden til krydset angives på undertavlen. Undertavlen anvendes ved A 72 til forvarsling for stop ved jernbaneoverkørsel. Afstanden til sporet angives på undertavlen. UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti. Undertavlen angiver, at der på den krydsende vej er anlagt cykelsti, hvor færdsel i begge retninger er tilladt. Tavlen kan anvendes under tavlerne B 11 og B 13. B 13 Stop. Tavlen angiver, at kørende har ubetinget vigepligt og skal stoppe før fremkørsel i et kryds eller før fremkørsel over jernbanespor. I kryds kan cyklister og knallertkørere, der lovligt benytter cykelstien, dog uden at stoppe svinge til højre ad cykelsti langs den krydsende vejs højre side, hvis dette kan ske uden ulempe for andre trafikanter. Ved jernbanespor opsættes tavlen under A 74 Krydsmærke. Tavlen anvendes normalt i forbindelse med S 13 Stoplinie, jf. § 48. B 15 Sammenfletning. Tavlen angiver, at kørebaner løber sammen, således at trafikanterne under gensidig hensyntagen skal lette sammenfletningen af trafikstrømmene, jf. færdselslovens § 18, stk. 3 og 4. Tavlen anvendes især ved sammenløb af motorvejskørebaner og ved tilkørselsbaner. B 16 Hovedvej. Tavlen angiver, at færdslen fra sideveje har ubetinget vigepligt, medmindre tavle B 11, B 13 eller B 15 er opsat på hovedvejen. Tavlen angiver endvidere, at parkering på kørebanen er forbudt uden for tættere bebygget område, jf. færdselslovens § 29, stk. 3, nr. 3. Med den i § 13 nævnte undertavle UC 60,6 Parkering på rabat forbudt kan det angives, at parkering også er forbudt på rabatten. B 17 Hovedvej ophører. B 18 Hold tilbage for modkørende. Tavlen angiver, at trafikanter kun må køre ind på vejstrækning, når de kan passere den uden derved at tvinge modkørende til at standse. B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage. C. Forbudstavler

Forbudstavler er cirkelformede. De har med de i § 13 viste undtagelser rød rand og sort symbol, der angiver forbudets art.

Forbudstavler opsættes normalt umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra forbudet gælder. Tavler, der opsættes i nogen afstand fra stedet, forsynes med undertavle med afstandsangivelse.

Hvor andet ikke er bestemt nedenfor i § 13, gælder et forbud frem til næste vejkryds, hvis det ikke forinden er ophævet med ophørstavle, eller andet er angivet med undertavle.

Forbudstavlers betydning kan præciseres, indskrænkes eller udvides med undertavle jf. § 5. Forbud angivet med tavlerne C 21 til C 43 indskrænkes tillige ved anvendelse af følgende betegnelser på undertavle: a. »Gælder kun gennemkørsel«. Dette indebærer, at passage af vejen uden ophold er ulovligt. b. »Ærindekørsel tilladt«. Ved ærindekørsel forstås kørsel på egne eller andres vegne i forbindelse med aflevering, afhentning, arbejde, indkøb, gæstebud og lignende samt parkering i denne forbindelse. Kørsel til og fra egen bolig og egen erhvervsvirksomhed anses også for ærindekørsel. c. »Varekørsel tilladt«. Ved varekørsel forstås kørsel med det formål at aflevere eller afhente varer (herunder materialer), som det vil være forbundet med urimeligt stort besvær at transportere uden anvendelse af det aktuelle transportmiddel. d. »Arbejdskørsel tilladt«. Ved arbejdskørsel forstås ærindekørsel i forbindelse med udførelse af et erhverv. e. »Beboerkørsel tilladt«. Ved beboerkørsel forstås kørsel, hvor køretøjet føres af en person eller medbringer person, der har egen bolig eller egen virksomhed på den aktuelle vejstrækning.

Der anvendes følgende forbudstavler: C 11,1 Højresving forbudt. C 11,2 Venstresving forbudt. Forbud mod venstresving forbyder også vending. C 12 Vending forbudt. Vedrørende C 11 - 12: Forbudet gælder kun i det kryds eller ved den indkørsel, hvor tavlen er opsat, medmindre andet er angivet med undertavle. C 19 Indkørsel forbudt. Tavlen forbyder indkørsel med ethvert køretøj. Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og knallert på kørebanen. C 21 Kørsel i begge retninger forbudt. Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og knallert. C 22,1 Motorkøretøj, traktor og motorredskab forbudt. Det kan angives med undertavle, at knallertkørsel også er forbudt. C 22,2 Motorcykel forbudt. C 23,1 Lastbil forbudt. Forbudet kan med vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for køretøjer, herunder vogntog, hvis samlede tilladte totalvægt er større end den angivne. C 23,2 Bus forbudt. C 24,1 Traktor og motorredskab forbudt. C 24,2 Hestevogn og lignende forbudt. C 25,1 Cykel og knallert forbudt. Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække cykel og knallert. C 25,2 Knallert forbudt. Det kan angives med undertavle, at det også er forbudt at trække knallert. C 26,1 Ridning og føring af hest forbudt. C 26,2 Fodgængere forbudt. Vedrørende C 22-26: Tavlerne forbyder færdsel af den angivne art. Forbud mod flere færdselsarter kan angives ved at kombinere de pågældende symboler på samme tavle. C 31 Totalvægt. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske totalvægt er større end den angivne. Ved vogntog gælder vægtbegrænsningen hvert enkelt køretøj i vogntoget. C 32 Totalvægt af vogntog. Tavlen forbyder kørsel med vogntog, hvis samlede faktiske totalvægt er større end den angivne. C 35 Akseltryk. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske akseltryk er større end det angivne. C 36 Bogietryk. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis faktiske tryk på en akselgruppe (bogietryk) eller på en enkelt aksel er større end den angivne. C 41 Vognbredde. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis bredde inklusive læs er større end den angivne. C 42 Vognhøjde. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, hvis højde inklusive læs er større end den angivne. C 43 Vognlængde. Tavlen forbyder kørsel med køretøjer, herunder vogntog, hvis længde inklusive læs er større end den angivne. C 51 Overhaling forbudt. Forbudet gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet knallert. C 52 Overhaling med lastbil forbudt. Tavlen forbyder overhaling med lastbil og lastbilvogntog. Forbudet gælder ikke ved overhaling af tohjulet cykel og tohjulet knallert. Det kan angives på undertavle, at det også er forbudt at overhale med andre køretøjsarter. Vedrørende C 51-52: Forbudet gælder ikke overhaling af køretøjer, der svinger bort fra vejen. Forbudet gælder uanset bestemmelsen i § 12, stk. 2, indtil det ophæves ved ophørstavle eller ved afstandsangivelse på undertavle. C 53 Ophør af overhaling forbudt. C 54 Ophør af overhaling med lastbil forbudt. C 55 Lokal hastighedsbegrænsning. Hastighedsbegrænsningen kan ved vægtangivelse på undertavle begrænses til kun at gælde for køretøjer, herunder vogntog, hvis samlede tilladte totalvægt overstiger den angivne. Begrænsningen gælder uanset bestemmelsen i § 12, stk. 2, indtil den ophæves ved ophørstavle, ved afstandsangivelse på undertavle eller ved angivelse af anden hastighedsbegrænsning. C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning.T avlen kan være forsynet med undertavle med bysymbolet fra tavle E 55 for at understrege, at tavlen er opsat inden for tættere bebygget område. C 59 Ophør af forbud. Tavlen ophæver alle forbudstavler på den forudgående vejstrækning bortset fra standsnings- og parkeringsforbud. C 61 Standsning forbudt. Tavlen forbyder standsning på kørebanen, som ikke sker af hensyn til den øvrige færdsel. Forbudets nærmere indhold kan angives på undertavle. Det kan f.eks. angives, at forbudet kun gælder på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt, og at der uden for disse kan være parkeringsforbud eller tidsbegrænset parkering. C 62 Parkering forbudt. Tavlen forbyder parkering på kørebanen. Forbudets nærmere indhold kan angives på undertavle. Det kan f.eks. angives, at forbudet kun gælder på visse ugedage eller inden for visse klokkeslæt, og at der uden for disse kan være tidsbegrænset parkering. Standsning- og parkeringsrestriktioner kan også angives med symboler på rektangulære tavler med hvid bund. UC 33 angiver begrænset parkeringstilladelse. UC 61 angiver standsningsforbud. UC 62 angiver parkeringsforbud. Vedrørende C 61-62, UC 33 og UC 61-62: Hvor bestemmelserne i færdselslovens § 28, stk. 1, eller § 29 er mere restriktive end bestemmelser angivet ved disse tavler, gælder loven forud for tavlerne. Bestemmelserne angivet ved de nævnte tavler gælder kun i den vejside, hvor tavlerne er opsat. Der sker ikke herved nogen ændring i reglen i færdselslovens § 28, stk. 2. Bestemmelserne gælder i kørselsretningen i den vejside, hvor tavlen er opsat frem til næste vejkryds, medmindre der før krydset er opsat anden tavle for standsning eller parkering, eller andet er angivet med pil på undertavle. UC 60,1 angiver, at restriktionen gælder både før og efter tavlen. UC 60,2 angiver, at restriktionen begynder ved tavlen. UC 60,3 angiver, at restriktionen ophører ved tavlen. Vedrørende UC 60,1-3: Restriktionsstrækningens længde kan angives ved pilespidserne. UC 60,5 Standsning på rabat forbudt. Tavlen kan anvendes som hovedtavle. UC 60,6 Parkering på rabat forbudt. Tavlen kan anvendes som hovedtavle. C 92 Passage uden stop forbudt. Årsagen til, at trafikanterne skal stoppe, angives under tværstregen med tekst eller symbol. Ved toldsted erstattes ordet »Stop« med ordet »Told«, og under tværstregen angives ordet »Told« på det tilgrænsende lands sprog. D. Påbudstavler

Påbudstavler er cirkelformede med blå bund og hvidt symbol, som angiver påbudets art.

Påbudstavler opsættes umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra påbudet gælder.

Der anvendes følgende påbudstavler: D 11 Påbudt kørselsretning. D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel. D 15 Påbudt passage. Tavlen angiver, at motorkøretøjer skal passere tavlen på den side, pilen peger mod. Det gælder dog ikke for kørsel til stoppested, i busbane, parkeringsbane eller lignende. D 16 Valgfri passage. Tavlen angiver, at motorkøretøjer kan passere tavlen på begge sider. D 21 Cykelsti. Tavlen angiver bane, som skal benyttes af cyklister og kun må benyttes af disse. Fodgængeres og knallertkøreres adgang til at benytte cykelsti afgøres dog efter reglerne i færdselslovens §§ 10 og 14. Fravigelse fra bestemmelsen i færdselslovens § 14, stk. 2, om knallertkøreres benyttelse af cykelsti angives med undertavle. UD 21,1 Dobbeltrettet cykeltrafik. Undertavlen angiver, at cykelstien har trafik i begge retninger. UD 21,2 Dobbeltrettet cykeltrafik ophører. Undertavlen angiver, at cykelstien ikke længere har trafik i begge retninger. UD 1. Undertavlen udpeger den bane, som kun må benyttes af den færdselsart, der angives med hovedtavlens symbol. D 22 Gangsti. Tavlen angiver bane, som skal benyttes af gående og kun må benyttes af disse. D 23 Ridesti. Tavlen angiver bane, som skal benyttes af ridende og kun må benyttes af disse. D 26 Delt sti. Tavlen angiver sti med flere baner, der er adskilt ved afstribning, rabat eller lignende. Hver bane skal benyttes af den færdselsart, der angives med symbol, og må kun benyttes af denne. D 27 Fællessti. Tavlen angiver bane, som skal benyttes af flere færdselsarter og kun må benyttes af disse. Arterne angives ved symbol. Trafikanter på fællessti skal udvise gensidig hensynsfuldhed, jf. nærmere færdelslovens § 3, stk. 1. D 55 Mindste hastighed. Påbudet gælder kørende bortset fra cyklister og knallertkørere. Det gælder, indtil det ophæves ved tavle D 56 eller ved afstandsangivelse på undertavle. D 56 Ophør af mindste hastighed. E. Oplysningstavler

Oplysningstavler er rektangulære. De har med de i § 19 angivne undtagelser blå bund og hvidt symbol eller hvid tekst.

Oplysningstavler opsættes i nærheden af det sted eller ved begyndelsen af den vejstrækning, som tavlens indhold vedrører. Tavler, der opsættes i nogen afstand, kan forsynes med afstandsangivelse forneden på tavlen eller på undertavle.

Der anvendes følgende oplysningstavler: E 11 Ophængt pilafmærkning. Tavlerne angiver de kørselsretninger i krydset, som vognbanen under en tavle er beregnet for. E 15 Vognbaner ved kryds. Tavlen angiver de kørselsretninger i krydset, de enkelte vognbaner er beregnet for. Der kan på tavlen vises afmærkning på kørebanen, rabatter og lignende. E 16 Vognbaneforløb. Tavlen angiver vognbanernes forløb og færdselsretning. Der kan på tavlen vises rabatter, forhindringer og lignende, ligesom vognbaner fra den modsatte færdselsretning kan være angivet. E 16,1 Vognbaneforløb med sammenfletning. Ved reduktion af vognbaneantallet skal de kørende vise gensidig hensyntagen, jf. færdselslovens § 18, stk. 4. E 16,2 Vognbaneforløb med vognbaneskift. Ved reduktion af vognbaneantallet skal den kørende, der skifter vognbane, sikre sig, at dette kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre, jf. færdselslovens § 18, stk. 2. Vedrørende E 15 - E 16: Anføres en færdselstavle ved en pil, gælder tavlen for den pågældende vognbane. Ved midlertidig afmærkning udføres tavlerne og eventuelle undertavler med gul bund og sort symbol. E 17 Fodgængerfelt. E 18 Blind vej. Med tynd hvid streg kan angives, at vejen fortsætter i en sti. E 19 Ensrettet færdsel. E 21 Anbefalet rute for bestemte færdselsarter. Tavlen angiver vej, sti eller lignende, der hensigtsmæssigt kan benyttes af de færdselsarter, der er angivet med symbol. E 21,1 Vejledning for cyklister. Ved vejledning for cyklister og knallertkørere kan tavlen være suppleret med vejvisningsmål, L 45 Rutenummer for stier eller stirutenavn. På stiruter kan knallertkørsel være forbudt på visse delstrækninger. E 21,1 placeres på pilvejvisere, tabelvejvisere og afstandstavler for at angive, at disse tavler er til vejvisning for stitrafikanter, jf. også § 23, F 21 Stivejvisere. E 21,2 Anbefalet rute for lastbiler. E 23 Vejledning for invalide. E 26 Fodgængertunnel eller fodgængerbro. E 31,1 Busholdeplads for fjerntrafik. E 31,2 Busholdeplads for nærtrafik. E 31,3 Taxiholdeplads. E 33 Parkering. Tavlen angiver areal, som er beregnet til parkering. På zonetavlen anvendes E 33 -tavlen alene til at angive begrænsninger i adgangen til at parkere i området. Et vinkelformet tagsymbol over symbolet tilkendegiver, at det drejer sig om indendørs parkering. Retning og/eller afstand til parkeringsplads og begrænsninger eller lempelser i adgangen til at parkere kan angives enten på selve tavlen eller på undertavle. Ligger parkeringsarealet på kørebanen uden at være afmærket på denne, angives parkeringsarealets udstrækning på kørebanen med undertavlerne UC 60,1-3. Endvidere gælder bestemmelsen om parkering på samme måde, som anført i § 13 vedrørende C 61-62, UC 33 og UC 61-62. Hvor E 33 suppleres med undertavle E 23 Vejledning for invalide, angiver dette, at parkeringsarealet kun må benyttes af køretøjer, som er forsynet med et invalideskilt, der er udleveret af Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget. I områder, hvor der findes en generel parkeringsbegrænsning for visse køretøjer, kan denne parkeringsbegrænsning lokalt ophæves ved at supplere E 33 med en undertavle, der viser symbolet for de aktuelle køretøjer med »Tilladt« under symbolerne. E 37 Krybespor. Tavlen angiver særlig vognbane, som skal anvendes af køretøjer, der kører med lavere hastighed end den, der angives for den øvrige kørebane, jf. nærmere færdselslovens § 14, stk. 5. E 41 Hastighedsangivelse for frakørsel. Tavlen angiver den hastighed, hvormed et sving på en frakørselsvej under normale forhold kan gennemkøres. Områdetavler. E 42 Motorvej. Tavlen angiver vejstrækning, hvor de særlige regler om kørsel på motorvej og til- og frakørselsveje til motorvej gælder, jf. færdselslovens §§ 44-47. E 43 Motortrafikvej. Tavlen angiver vejstrækning, hvor de særlige regler om kørsel på motortrafikvej og til- og frakørselsveje til motortrafikvej gælder, jf. færdselslovens § 48. E 44 Motorvej ophører. Tavlen anvendes normalt ikke ved frakørslers tilslutning til det almindelige vejnet. E 45 Motortrafikvej ophører. Tavlen anvendes normalt ikke på veje, der krydser motortrafikvej eller ved frakørslers tilslutning til det almindelige vejnet. E 49 Gågade. Tavlen angiver et område, hvor følgende særlige færdselsregler gælder: 1. Området er reserveret til gående. 2. Tilladelse til kørsel i området kan gives. I så fald skal kørsel ske under iagttagelse af bestemmelserne i punkterne 4-8. 3. Eventuel tilladelse til kørsel angives på undertavle som anført i § 12, stk. 3, punkterne b-e. Desuden kan anvendes undertavlen »Al kørsel tilladt«. Tilladelse på undertavle kan afgrænses tidsmæssigt, jf. § 5, tavle U 3. 4. Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/t). 5. De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående, jf. færdselslovens § 27, stk. 3. 6. Når der på vejen færdes personer, der kan komme i farlig nærhed af køretøjet under dettes passage, må kørslen ikke fortsættes, forinden føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på køretøjet og har givet plads for passage. Sådanne personer må dog ikke unødigt hindre de kørende i at komme frem. 7. Parkering i en gågade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler. 8. Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra en gågade, jf. færdselslovens § 26, stk. 3. Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling. E 50 Ophør af gågade. E 51 Opholds- og legeområde. Tavlen angiver et område, hvor følgende særlige færdselsregler gælder: 1. Det er tilladt at opholde sig og lege på vejen i hele dens bredde. 2. Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/t). 3. De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående. Hvor kørendes færdselsretning skærer gåendes, skal de kørende holde tilbage for de gående. 4. Når der på vejen opholder sig eller leger personer, der kan komme i farlig nærhed af køretøjet under dettes passage, må kørslen ikke fortsættes, forinden føreren har sikret sig, at disse personer er opmærksomme på køretøjet og har givet plads for passage. Sådanne personer må dog ikke unødigt hindre de kørende i at komme frem. 5. Parkering i opholds- og legeområder må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser. Dette gælder dog ikke cykler, knallerter og tohjulede motorcykler. 6. Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde. Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling. E 52 Ophør af opholds- og legeområde. E 53 Område med fartdæmpning. Tavlen angiver et område, hvor kørebanen er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne. Tavlen kan anvendes med undertavlerne U 1, U 2 eller U 6 til forvarsling. E 54 Ophør af område med fartdæmpning. E 55 Tættere bebygget område. Tavlen angiver område, hvor færdselslovens regler for tættere bebygget område gælder. Tavlen kan udføres som undertavle og kan da opsættes som undertavle til C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning. E 56 Ophør af tættere bebygget område. E 68 Zonetavle. T avlen angiver et område, hvor bestemmelserne for de tavler, der er anført som symbol, er gældende, se dog E 33 Parkering. Bestemmelsernes nærmere indhold og afstanden til områdets begyndelse kan angives på tavlen. Bestemmelserne gælder, indtil de ophæves ved tavle E 69, eller indtil de erstattes af angivelse vedrørende samme forhold på anden zonetavle. Inden for området kan zonetavlens bestemmelser fraviges ved lokal afmærkning. E 69 Ophør af zone. E 80 Generelle hastighedsbegrænsninger. Tavlen angiver de generelle hastighedsbegrænsninger, som gælder i landet. På undertavle kan oplyses om yderligere regler, som er af vigtighed ved færdsel i landet, f.eks. regler for anvendelse af kørelys og sikkerhedsseler. Kapitel 2. Vejvisningstavler

På det almindelige vejnet uden for motorveje anvendes følgende vejvisningstavler: F. Vejvisere angiver vejvisningsmål for de enkelte veje. Vejvisere opsættes ved vejkryds. G. Orienteringstavler forvarsler vejvisning i vejkryds. H. Afstands- og stedtavler angiver lokaliteter, eventuelt med afstandsangivelse. L. Rutenumre angiver vigtige rejseruter. M. Servicetavler angiver faciliteter og vigtigere seværdigheder af interesse for trafikanterne.

På motorveje anvendes følgende vejvisningstavler: I. Frakørselstavler angiver vejvisningsmål for de veje, der krydser motorvejene. Er den krydsende vej en motorvej, angives dette med motorvejssymbol. Er den krydsende vej en motortrafikvej eller en almindelig vej, angives nummer og navn på frakørslen. J. Vognbane- og orienteringstavler angiver vejvisningsmål, der nås ved at følge de pågældende vognbaner. K. Bekræftelses- og afstandstavler angiver næste frakørsel og lokaliteter samt afstand til disse. L. Rutenumre angiver vigtige rejseruter. M. Servicetavler, dog kun de der angiver faciliteter af interesse for trafikanterne.

Bestemmelserne i §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse for vejvisningstavler.

Vejvisningstavler har de i §§ 22-35 angivne farver. Undertavler til vejvisningstavler har samme bundfarve som hovedtavlen.

Midlertidig vejvisning f.eks. ved vejarbejde og vejforlægninger angives med gul bund og sort tekst. Vejvisningsmål kan være udeladt.

På vejvisningstavler kan foruden vejvisningsmål anføres afstand, rutenummer og andre for vejvisningen relevante oplysninger, f.eks. symboler for motorvej, motortrafikvej, serviceanlæg og seværdighed. Rutenummer kan være eneste vejvisningsmål. Farven på rutenumre er uafhængig af farven på den pågældende vejvisningstavle.

Ved vejvisning, der kun henvender sig til særlige færdselsarter, placeres et symbol for den aktuelle færdselsart på vejvisningstavlen. F. Vejvisere på almindelige veje og stier

Vejvisere har hvid bund, rød tekst og rød ramme. Vejvisere til mål ad motorvej har dog grøn bund, hvid tekst og hvid ramme. Vejvisere til seværdigheder, serviceanlæg og lignende har hvid bund, blå tekst og blå ramme. Stivejvisere har blå bund, hvidt symbol og hvid tekst.

Vejvisere kan erstattes af eller suppleres med portalorienteringstavler, jf. § 25, stk. 1.

Der anvendes følgende vejvisere: F 11-14 Pilvejvisere. Tavlerne opsættes i kryds. Afstand angives i pilens spids, rutenummer og andre oplysninger i roden. F 11. Pilvejviser til geografiske mål samt til havne, lufthavne og lign., hvor der ikke køres ad motorvej. F 12. Pilvejviser, hvor det forudsættes, at der køres ad motorvej for at komme til målet. F 13. Pilvejviser til seværdigheder, serviceanlæg og lign. F 14. Midlertidig pilvejviser. F 16 Frakørselsvejviser. Tavlen opsættes ved frakørselsbanens begyndelse. F 18 Tabelvejviser. Tavlen opsættes umiddelbart før eller i vejkryds. Afstand angives efter vejvisningsmålet, medens rutenummer og andre oplysninger angives foran vejvisningsmålet. Vejvisningsmålene anføres i et afgrænset felt for hver vej. Vejvisning ligeud angives foroven, derunder vejvisning til venstre og nederst vejvisning til højre. F 21 Stivejvisere. Pilvejviser og tabelvejviser, der anvendes som vejvisere for stitrafik til geografiske mål, havne, lufthavne og lign., til stiruter eller til almindelige veje. G. Orienteringstavler på det almindelige vejnet

Orienteringstavler har hvid bund og rød tekst, portaltavler dog blå bund og hvid tekst. Vejvisning til motorvej anføres i et grønt felt med hvid tekst.

Færdselstavler kan angives på orienteringstavler.

Der anvendes følgende orienteringstavler: G 11 Portalorienteringstavle. Tavlen ophænges over kørebanen foran vejkryds og vejviser normalt for de enkelte vognbaner. Pil på portaltavle angiver, at vognba-nen under pilen er beregnet for kørende, der i krydset vil køre i den viste retning. G 14 Diagramorienteringstavle. På tavlen anføres et simplificeret diagram af krydset. G 15 Vognbaneorienteringstavle. Diagrammet udføres som på tavle E 15 Vognbaner ved kryds. G 18 Tabelorienteringstavle. Tavlen udføres som tavle F 18 Tabelvejviser, men uden angivelse af afstand til vejvisningsmålet og med knækkede pile for vejvisning til venstre og højre. Vedrørende G 14-G 18: Uden for tættere bebygget område opsættes tavlerne G 14, G 15 og G 18 normalt mellem 150 og 250 m før vejkrydset. Tavler, der opsættes i anden afstand, forsynes med angivelse af afstanden til krydset. I tættere bebygget område kan tavlerne uden afstandsangivelse opsættes i kortere afstand fra krydset. H. Afstands- og stedtavler på almindelige veje og stier

Afstands- og stedtavler har blå bund og hvid tekst.

Der anvendes følgende afstands- og stedtavler: H 41 Afstandstavle. Tavlen opsættes især efter vigtigere vejkryds, ofte på bagsiden af orienteringstavler. Øverst på tavlen angives rutenumre for den vej, tavlen er opstillet på, og derunder lokaliteter og afstande til disse. Lokaliteterne anføres fra neden og opefter i den rækkefølge, man ved kørsel på ruten møder dem eller møder de veje, lokaliteterne ligger ved. H 42 Delt afstandstavle. Tavlen kan opsættes som sidste afstandstavle foran et vejkryds. Tavlen udføres som H 41, men således, at de lokaliteter, der nås ved at køre ad den krydsende eller afgrenende vej, anføres i et felt nederst på tavlen adskilt fra de øvrige. H 45 Stedtavle. Tavlen opsættes umiddelbart ved den angivne lokalitet. H 47 Amts- og kommunegrænsetavle. På tavlen anføres det pågældende administrative område, f.eks. »Viborg amtskommune« eller »Vejle kommune«. Desuden kan anføres amts- eller kommunevåben og eventuelt afstand til centrum. Yderligere påskrift eller symbol anvendes ikke. I. Vejvisning og stedsangivelse på motorvej

Vejvisningstavler på motorvej har grøn bund, når der vejvises til mål ad motorvej, og blå bund, når der vejvises til mål bort fra motorvej ad frakørsel. Tekst og symboler er hvide. Dog er numre på motorvejsfrakørsler røde i et hvidt sekskantet felt, og servicesymboler er sorte i et hvidt felt, jf. dog § 35, tavle M 21 Førstehjælp.

Vejvisningstavler på motorvej kan være ophængt over kørebanen som portaltavler eller være opsat ved siden af kørebanen.

På vejvisningstavler på motorvej kan være vist forbudstavler eller oplysningstavler.

Følgende tavler anvendes normalt som vejvisning og forvarsling for denne ved frakørsler til det almindelige vejnet: I 11 Frakørselsvejviser 0-m tavle. Tavlen opsættes ved siden af kørebanen ved frakørslens begyndelsespunkt eller ophænges over frakørselsbanen. Tavlen angiver foroven frakørslens nummer efterfulgt af frakørslens navn. Nedenunder kan angives vejvisningsmål for de veje, der udgår fra frakørslen. Er vejene rutenummererede, angives også rutenumre. Tavlen har en skråt opadrettet pil i højre side. I 12 500-m frakørselstavle. Tavlen opsættes ved siden af kørebanen eller ophænges over kørebanens højre del. Tavlen indeholder samme vejvisningsinformation som 0-m tavlen. Forneden på tavlen angives afstanden fra tavlen til frakørslens begyndelsespunkt. I 13 1000-m frakørselstavle. Tavlen opsættes ved siden af kørebanen eller ophænges over kørebanens højre del. Tavlen angiver foroven frakørslens nummer efterfulgt af frakørslens navn. Ved rutefrakørsler angives også rutenummer og fjernmål for ruten, der forlader motorvejen. Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til frakørslens begyndelsespunkt. 1000-m frakørselstavlen er normalt forsynet med et særligt felt, på hvilket er angivet frakørselsnummer og -navn på den næste frakørsel i kørselsretningen samt afstanden til denne. Følgende tavler anvendes normalt som vejvisning og forvarsling for denne ved frakørsler, der danner forbindelsesanlæg fra en motorvej til en anden: I 16 Frakørselsvejviser 0-m tavle for forbindelsesanlæg til anden motorvej. Tavlen ophænges over frakørselsbanen. Tavlen angiver normalt rutenummer og fjernmål for den motorvej, frakørslen leder til. Tavlen har en skråt opadrettet pil i højre side. I 17 500-m frakørselstavle for forbindelsesanlæg til anden motorvej. Tavlen ophænges over kørebanens højre del. Tavlen angiver normalt rutenummer og fjernmål for den motorvej, frakørslen leder til. Forneden på tavlen angives afstanden fra tavlen til frakørslens begyndelsespunkt. I 18 1000-m frakørselstavle for forbindelsesanlæg til anden motorvej. Tavlen ophænges over kørebanens højre del. Tavlen angiver normalt rutenummer og fjernmål for den motorvej, frakørslen leder til. Forneden på tavlen angives afstanden fra tavlen til frakørslens begyndelsespunkt. J. Vognbane- og orienteringstavler på motorvej

Vognbane- og orienteringstavler på motorvej har farve som angivet i § 28, stk. 1.

Følgende tavler anvendes til vejvisning og forvarsling for denne ved motorvejsforgreninger samt, når særlige forhold gør det påkrævet, til vejvisning ved frakørsler: J 11 Anviste vognbaner. Tavlen ophænges over kørebanen ved frakørsler og forgreninger. Tavlen angiver, at vognbanen, der befinder sig under tavlen, er beregnet for kørende mod det mål, der er angivet på tavlen. Nedenunder rutenummer og fjernmål kan angives supplerende vejvisning. Tavlen kan være forsynet med pile, der peger ned på den eller de vognbaner, anvisningen gælder for. Forvarsling for anviste vognbaner kan ske ved, at tavlen ophænges med en afstandsangivelse. Afstandsangivelsen, der anbringes forneden på tavlen, angiver, at valg af vognbane til det anførte mål skal være foretaget indenfor denne afstand. Som forvarsling ophænges tavlen over kørebanen før frakørsler og forgreninger. J 12 Forvarsling af vognbaneforløb. Tavlen opsættes ved siden af kørebanen før frakørsel eller motorvejsforgrening. Pile på tavlen angiver vognbaneforløb og færdselsretning. Ved pilespidserne kan angives rutenummer og/eller vejvisningsmål. Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til frakørsel eller forgrening. J 13 Diagramorienteringstavle for motorveje. Tavlen opsættes ved siden af kørebanen eller ophænges over denne før motorvejsforgreninger. På tavlen angives rutenummer og vejvisningsmål for hver af forgreningens retninger. Forneden på tavlen angives afstand fra tavlen til forgreningen. K. Bekræftelses- og afstandstavler på motorvej

Bekræftelses- og afstandstavler på motorvej har farve som angivet i § 28, stk. 1.

Følgende tavler anvendes til at orientere trafikanterne om mål og afstande på motorvejen: K 11 Bekræftelsestavle. Tavlen opsættes ved siden af kørebanen efter tilkørsel til motorvejen og tjener som bekræftelse af motorvejens rutenummer og fjernmål samt afstand til disse. Endvidere angives i et særligt felt nederst på tavlen nummer og navn på første frakørsel til det øvrige vejnet og afstand til denne. K 12 Afstandstavle. Tavlen opsættes ved siden af kørebanen, hvor der skønnes at være særligt behov for at informere trafikanterne om afstande til lokaliteter. Øverst på tavlen angives rutenummer for den motorvej, tavlen er opstillet ved, og derunder angives lokaliteter, der nås ved kørsel ad motorvejen, og afstanden til disse. L. Ruteangivelser

Rutenumre med punkteret ramme anvendes på veje, som fører mod den pågældende rute.

I forbindelse med rutenummeret kan især for ruter på motorveje anføres rutens hovedretning nord, øst, syd og vest forkortet til n, ø, s og v.

Rutenumre og ruteidentifikation for veje anføres dels på særlige tavler langs vejene, dels på de i andre paragraffer beskrevne vejvisningstavler, enten alene eller i forbindelse med stednavne.

Der anvendes følgende rutenumre: L 41 Rutenummer for Europavej. Tavlen har grøn bund og hvidt nummer. L 42 Rutenummer for primære ruter. Tavlen har gul bund og sort nummer. L 43 Rutenummer for sekundære ruter. Tavlen har hvid bund og sort nummer. L 44 Rutenummer for ringruter. Tavlen har en sort ring foran et sort nummer. Tavlen har gul bund, hvis det er en primær ringrute, og hvid bund, hvis det er en sekundær ringrute. L 45 Rutenummer for stier. Numre på nationale stiruter er hvide på rød baggrund. Numre på andre stiruter er hvide på blå baggrund. Rutenumre for stier kan placeres på stivejvisningstavler og på E 21,1 Vejledning for cyklister. L 50 Ruteidentifikation for turistruten, Margueritruten. Tavlen har brun bund og hvid/gult blomstersymbol. M. Servicetavler

Servicetavler er rektangulære med blå rand og hvidt midterfelt med sort symbol. Tavle M 21 Førstehjælp har dog rødt symbol. Flere symboler kan anføres på samme tavle.

Tavler, der opsættes i nogen afstand fra anlægget, forsynes med afstandsangivelse under midterfeltet eller på undertavle.

Tavler, der på motorvej opsættes i nogen afstand fra anlægget, forsynes med afstandsangivelse til højre for eller under det hvide midterfelt.

Tavler, der forvarsler servicemål beliggende på en sidevej, forsynes med undertavle U 6 . Afstand til sidevejen kan anføres ved pilen.

Der anvendes følgende servicetavler: M 11 Færge. Tavlen angiver overfartssted med færge, der medtager motorkøretøjer. M 12 Lufthavn. Tavlen angiver lufthavn eller flyveplads, der må beflyves af taxifly. M 13 Jernbanestation. Tavlen angiver jernbanestation, hvorfra der afgår persontog. M 14 Busterminal. Tavlen angiver busstation, hvorfra der udgår busser i fast rutetrafik. M 15 Posthus. M 21 Førstehjælp. Tavlen angiver, at der kan ydes førstehjælp ved ulykker. M 22 Telefon. M 23 Værksted. M 24 Tankanlæg. M 31 Campingplads for telte. M 32 Campingplads for vogne. M 33 Hytter. M 34 Rasteplads. Tavlen angiver parkeringsplads med borde og bænke for kortvarigt ophold. M 35 Badested. Indendørs badested markeres med tagsymbol over badesymbolet. M 41 Vandrerhjem. M 42 Hotel. »Motel« eller »Kro« kan angives med tekst. M 43 Restaurant. M 45 Cafeteria. M 46 WC. Tavlen angiver toilet eller tørkloset. Hvis toilettet er indrettet for handicappede, forsynes tavlen med invalidesymbol. M 51 Kirke. Tavlen angiver kirke, synagoge eller lignende. M 52 Seværdighed. Tavlen angiver vigtigere turistmål. M 57 Industriområde. Tavlen angiver industriområde. I forbindelse med symbolet kan eventuelt angives navn på industriområdet. M 61 Information. Tavlen angiver turistbureau, turistinformationstavle eller anden information. Informationens art kan angives med tekst. Er informationen indendørs, angives dette med tagsymbol over i'et. Kapitel 3. Kant- og baggrundsafmærkning m.m.

Der anvendes følgende typer kant- og baggrundsafmærkning m.m.: N. Kantafmærkning fremhæver kørebanekantens forløb og faste genstande. O. Baggrundsafmærkning angiver bratte ændringer i kørebanens forløb. P. Færdselsfyr fremhæver heller, rabatter og lignende. N. Kantafmærkning

Der anvendes følgende kantafmærkning: N 17 Fodgængersøjle. Søjlen kan opsættes under E 17 for at fremhæve fodgængerfeltets beliggenhed. N 41 Kantafmærkningspæle. Pælene har orange refleks i højre og hvid refleks i venstre vejside. Afstanden mellem pælene er normalt 100 m. I vejsving og andre steder, hvor der er behov for kraftig markering, er afstanden dog mindre. Motorkøretøjer skal passere pælene på den side, toppen hælder ned imod. N 42 Kantafmærkningsplader. Pladerne opstilles i stedet for N 41 , hvor der er behov for særlig kraftig markering. Motorkøretøjer skal passere pladerne på den side, striberne hælder ned imod. N 43 Spidsmarkering. Pladen angiver rabatspids. Motorkøretøjer kan passere pladen på begge sider. N 44 Markeringskegler. Kegle eller cylinder i rødt eller hvidt eller en kombination af disse farver. N 45 Markeringsbrikker. Reflekterende små rød-hvide plader, der ophænges i række. N 46 Markeringslygter. Lygter med fast eller blinkende hvidt lys. Vedrørende N 44 - 46: Afmærkningen anvendes ved vejarbejde og lignende til afgrænsning af arbejdsområdet.

Faste genstande nær vejkanten, f.eks. steler, vejtræer og master, kan afmærkes med refleks i samme farver som kantpæles refleks. Steler og lignende på kørebanen skal afmærkes med reflekterende materiale. I særlige tilfælde kan anvendes kantafmærkningsplader. Barduner, tynde master og lignende kan afmærkes med skiftevis røde og hvide felter.

Indkørsel til gård eller lignende kan af ejeren markeres med rød refleks. Refleksarealet må ikke være større end 30 cm2, og refleksen må ikke anbringes nærmere end 1,5 m fra kanten af den vigtigere vejs kørebane. Opsætning af refleks på den vigtigere vejs areal skal godkendes af vejbestyrelsen. O. Baggrundsafmærkning

Der anvendes følgende baggrundsafmærkning: O 41-42 Retningspile. Pilene anvendes over for vejudmundinger, i ydersiden af vejsving og på andre steder, hvor trafikanterne skal foretage en væsentlig retningsændring. O 43, 44 og 45 Spærrebomme. Bommene anvendes, hvor vej eller sti ophører, eller hvor bredden brat formindskes, f.eks. fordi en del af kørebanen er afspærret. Bomme med skrå striber skal passeres af motorkøretøjer på den side, striberne hælder ned imod. P. Færdselsfyr

P 11 Hellefyr. Hellefyr er gule søjler. De angiver, at kørende skal holde til højre for fyret, medmindre kørsel venstre om er tilladt ved anden afmærkning, eller fyret er beliggende på kørebane med ensrettet færdsel, jf. færdselslovens § 15, stk. 4. Kapitel 4. Afmærkning på kørebanen m.m.

Der anvendes følgende typer afmærkning på kørebanen m.m.: Q. Længdeafmærkning: Afmærkning på langs af vejen. Afmærkningen angiver vejens opdeling i baner. R. Pilafmærkning angiver, hvor trafikanterne skal placere sig på vejen for at komme i den viste retning. S. Tværafmærkning: Afmærkning på tværs af kørselsretningen. Afmærkningen angiver pligt til at holde tilbage for krydsende færdsel. T. Afmærkning for standsning og parkering. V. Tekst og symboler på kørebanen m.m.

Afmærkning på kørebane, cykelsti m.m. er hvid. Gul afmærkning anvendes dog til at angive midlertidig regulering, f.eks. vejarbejde eller vejforlægning, og skal efterkommes forud for hvid afmærkning. Gul afmærkning anvendes endvidere til T 61 Standsningsforbud og T 62 Parkeringsforbud, jf. § 49. Blå afmærkning kan anvendes ved S 21 Cykelfelt.

Hvid og gul afmærkning kan suppleres med eller erstattes af færdselssøm eller lignende. Disse kan forsynes med refleks i den aktuelle farve. Q. Længdeafmærkning

Der anvendes følgende længdeafmærkning på kørebanen: Q 41 Vognbanelinie. Smal punkteret linie med kort streg og langt mellemrum. Den angiver adskillelse mellem vognbaner. Overskridelse af vognbanelinie kan ske, hvis manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. I vejkryds kan vognbanelinier endvidere anvendes til at lede den svingende færdsel. Q 42 Varslingslinie. Smal punkteret linie med lang streg og kort mellemrum. Den angiver adskillelse mellem vognbaner. Overskridelse af varslingslinie kan ske, hvis manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre. Ved manøvren skal udvises særlig agtpågivenhed. Varslingslinie benyttes som forvarsling for spærrelinie og i øvrigt navnlig som midterlinie på smalle veje med dårlige oversigtsforhold. I vejkryds kan varslingslinie endvidere anvendes til at lede færdslen. Varslingslinie kan i særlige tilfælde anvendes til at lede færdslen ved forskydning af vognbaner. Q 44 Spærrelinie. Smal ubrudt linie. Den angiver adskillelse mellem vognbaner og må ikke overskrides eller krydses af kørende heller ikke ved vending, svingning i vejkryds, indkørsel til ejendom eller lignende. Hvor særlige forhold, f.eks. vejarbejde eller standset eller parkeret køretøj, gør det nødvendigt, kan linien dog overskrides under udvisning af særlig agtpågivenhed. Vedrørende Q 41-44 : Linierne kan anvendes som enkeltlinier eller ved siden af hinanden som dobbeltlinier. Hvid spærrelinie, der adskiller modsatte færdselsretninger, anvendes kun som en del af en dobbeltlinie. Ved dobbeltlinier skal de kørende rette sig efter den nærmeste linie. Trafikanter, der kører i en vognbane for modsat rettet færdsel, kan dog altid køre tilbage til højre vejside. Q 45 Spærreflade. Skraveret eller helt hvidt areal på kørebanen, på hvilket der ikke må køres, standses eller parkeres. Såfremt spærrefladen er begrænset af en punkteret linie, kan trafikanter under svingning dog køre over spærrefladen fra denne side. Skraveret spærreflade skal passeres af motorkøretøjer på den side, hvor skraveringen peger fremad. En skraveret spærreflade er normalt begrænset af en smal linie; men en bred linie kan undtagelsesvis anvendes. Q 46 Ubrudt kantlinie. Linien begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkøretøjer. Den kan endvidere anvendes til at adskille almindelige vognbaner fra særlige vognbaner. Ubrudt kantlinie må ikke overskrides af motorkøretøjer, undtagen i forbindelse med standsning eller parkering eller ved kørsel ind på eller ud fra vejen. Køretøjer, der føres med lav hastighed, kan dog, hvor det er nødvendigt for at lette overhaling, jf. færdselslovens § 22, stk. 2, overskride kantlinien på en kortere strækning, mens overhalingen varer. Kantlinien kan også overskrides ved passage højre om en venstresvingende, såfremt banen til højre for kantlinien ikke er en særlig bane. Endvidere kan motorkøretøj, der lovligt benytter en busbane, jf. § 50, V 42 , overskride en kantlinie, der afgrænser de almindelige vognbaner fra busbanen, når det er nødvendigt for at passere et standset køretøj. Q 47 Punkteret kantlinie. Punkteret linie med lige lang streg og mellemrum. Den anvendes i stedet for Q 46 til at angive, at det er tilladt at krydse linien, såfremt det ikke strider mod andre bestemmelser. Overskridelse af punkteret kantlinie kan ske, hvis manøvren kan udføres uden fare eller unødig ulempe for andre, jf. i færdselslovens § 18, stk. 2. Vedrørende Q 46-47 : Linien er bred, hvor den del af kørebanen, der ligger uden for linien, er tilstrækkelig bred til færdsel af fodgængere, cyklister og lignende, og er i almindelighed smal, hvor dette ikke er tilfældet. Bred linie anvendes desuden på motorveje og til afgrænsning af parkeringsbaner og særlige baner afmærket med symbol for bestemte færdselsarter eller for bestemte trafikretninger ved vejkryds. Bortset fra i parkeringsbaner er standsning eller parkering i sådanne baner forbudt.

Til opdeling af sti i baner for forskellige færdselsarter eller færdselsretninger anvendes smal ubrudt eller punkteret linie. Ubrudt linie angiver, at linien under normale forhold ikke må overskrides. Stier med cykeltrafik i begge retninger, som forløber langs vej, afmærkes med punkteret midterlinie. Denne afmærkes også ved disse stiers forløb gennem kryds og suppleres da med V 21 Cykelsymbol. R. Pilafmærkning

Der anvendes følgende pilafmærkning på kørebanen: R 11 Vognbanepile. Rette eller bøjede pile i en vognbane foran eller i vejkryds. Pile foran kryds angiver, at kørende, der befinder sig i den pågældende vognbane ved indkørsel i krydset, skal køre i den viste retning. I kryds kan pile anvendes til at angive, hvorledes køretøjer mest hensigtsmæssigt kan placeres under svingning. På parkeringspladser kan vognbanepile anvendes til at vise, i hvilken retning trafikken skal køre. R 13 Dobbelte vognbanepile. Pilene gælder for to på hinanden følgende kryds. R 14 Vognbanepile med svingningsforbud. Pilene gælder for et kryds, der ligger efter en sidevej, hvortil svingning er forbudt. R 15 Pile for vognbaneskift. Skrå pile, der er placeret i mellemrummene af punkteret linie. De angiver, at kørende snarest skal skifte til den vognbane, pilen peger mod. Hvis vognbanelinien bibeholdes, skal den kørende, der skifter vognbane, sikre sig, at dette kan ske uden fare eller unødig ulempe for andre, jf. færdselslovens § 18, stk. 2. Hvis vognbanelinien ikke videreføres, skal de kørende vise gensidig hensyntagen, jf. færdselslovens § 18, stk. 4. Vedrørende R 11-15 : Pile kan anvendes i forbindelse med symbol eller tekst, der angiver en færdselsart, jf. § 50. Pilene gælder i så fald kun for denne. Pile på kørebanen gælder ikke for cyklister og knallertkørere, medmindre dette er tilkendegivet ved cykelsymbol, jf. § 50, V 21 .

Pile på cykelsti og lignende har tilsvarende betydning som angivet i § 46. S. Tværafmærkning

Der anvendes følgende tværafmærkning: S 11 Vigelinie. Linie bestående af en række trekanter på tværs af kørselsretningen. Den angiver, at kørende fra den side, trekanternes spids vender mod, har ubetinget vigepligt. S 13 Stoplinie. Bred ubrudt linie på tværs af kørselsretningen. Den angiver, hvor kørende skal stoppe ved tavle B 13 Stop , ved rødt eller gult gadesignal eller rødt blinksignal. S 16 Afslutning af svingbane. Bred punkteret linie på tværs af kørselsretningen i svingbanen. Den angiver, hvor kørende skal stoppe, hvis dette er nødvendigt for at efterkomme færdselslovens bestemmelser for svingende trafik. S 17 Fodgængerfelt. Felt på tværs af vejen bestående af brede striber, som er parallelle med vejens retning. Det angiver den del af vejen, som er bestemt for gående ved passage over kørebane eller cykelsti. S 18 Rumlestriber. Smalle, støjfremkaldende striber på tværs af kørselsretningen. Striberne angiver, at der skal udvises særlig agtpågivenhed. S 21 Cykelfelt. Felt i kryds, der angiver, at cyklister og knallertkørere skal benytte den pågældende del af vejen. Feltet afmærkes med bred punkteret linie med lige lang streg og mellemrum eller med blå farve. V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i feltet. S 32 Bump. Kvadratiske felter på tværs af vejen. De angiver, at der er et bump. T. Afmærkning for standsning og parkering

Der anvendes følgende afmærkning for standsning og parkering: T 33 Parkeringsbås. Parkeringsbåse afmærkes med smalle ubrudte linier eller markeres ved afvigende belægning. Mod kørebanen kan dog anvendes bred linie. Hvor der er afmærket parkeringsbåse, må parkering kun finde sted i en bås. Parkering med køretøjer, der har mere end to hjul, skal ske i båsens længderetning. Såfremt en køretøjsart, f.eks. bus, taxi, lastbil eller motorcykel, angives med tekst eller symbol, må parkering kun foretages af denne køretøjsart. Er parkeringsbåsen forsynet med V 23 Invalidesymbol , angiver dette, at den kun må benyttes af køretøjer, der er forsynet med et invalideskilt, som er udleveret af Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget. T 61 Standsningsforbud. Ubrudt gul linie på kantsten eller ved kørebanekant. Linien understreger, forlænger eller afkorter et standsningsforbud i henhold til færdselslovens § 29. T 62 Parkeringsforbud. Punkteret gul linie på kantsten eller ved kørebanekant. Linien understreger, forlænger eller afkorter et parkeringsforbud i henhold til færdselslovens § 29. V. Tekst og symboler på kørebanen m.m.

Udover hvad der følger af de forudgående bestemmelser, anvendes følgende afmærkning med tekst eller symbol på kørebanen m.m.: V 11 Trekantsymbol. Symbolet angiver, at trafikanterne i et følgende vejkryds er pålagt ubetinget vigepligt ved den i § 10 nævnte tavle B 11 Ubetinget vigepligt . Hvor symbolet anvendes i nogen afstand fra krydset, anføres afstanden før symbolet. V 12 STOP. Teksten angiver, at trafikanterne i et følgende vejkryds eller en følgende jernbaneoverkørsel er pålagt ubetinget vigepligt og fuldt stop ved den i § 10 nævnte tavle B 13 Stop . Hvor V 12 angives i nogen afstand fra krydset, anføres afstanden før symbolet. V 15 Rutesymbol. Vejens rutenummer kan anføres på kørebanen. V 21 Cykelsymbol. Symbolet angiver, at cyklister og knallertkørere skal benytte den pågældende del af vejen. Cykelsymbol i en bane, der afgrænses med den i § 44 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinie , eller som er en del af en sti eller et fortov, angiver, at banen er en cykelsti. V 23 Invalidesymbol. V 33 Parkeringssymbol. Symbolet angiver, at arealet kun må benyttes til parkering. V 42 Bussymbol. Teksten »BUS« i en bane, der er afgrænset med den i § 44 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinie eller Q 44 Dobbelt spærrelinie, angiver, at banen kun må benyttes af busser i koncessioneret rutedrift. Cyklister og knallertkørere skal dog benytte busbane, der ligger til højre i færdselsretningen, jf. færdselslovens § 49, stk. 2, og § 51, stk. 2. Bussymbolet kombineret med pil kan forekomme i en svingbane. Dette angiver, at bussen må køre i den viste retning. Vedrørende V 21 og V 42 : Der kan anvendes tekst eller symbol for andre færdselsarter i en bane, der er afgrænset med den i § 44 nævnte Q 46 Ubrudt kantlinie eller Q 44 Dobbelt spærrelinie . Det angiver, at banen kun må benyttes af de pågældende færdselsarter. Tekst og symbol kan anvendes i forbindelse med pilafmærkning, jf. §§ 46 og 47. Kapitel 5. Signalanlæg

Der anvendes følgende typer signalanlæg: X. Gadesignaler anvendes til at regulere trafikken ind i vejkryds og over fodgængerfelter og til at regulere trafikretningen ad vejstrækninger for vekselvis ensrettet trafik. Y. Vognbanesignaler angiver, om en vognbane er åben for færdsel i den pågældende retning. Z. Blinksignaler angiver stop eller særlig fare.

Bestemmelserne i §§ 3-5 vedrørende færdselstavler finder tilsvarende anvendelse for signalanlæg. X. Gadesignaler

Gadesignaler opdeles i lyssignaler og lydsignaler.

Lyssignaler Lyssignaler kan vise rødt, rødt og gult, grønt eller gult lys, jf. dog X 19 Bussignal.

Rødt lys betyder stop. Kørende skal standse før stoplinie eller, hvis ingen stoplinie findes, i betryggende afstand før krydset eller vejstrækningen. Fodgængere må ikke træde ud på kørebane eller cykelsti. Trafikanter, der er kommet ind på det regulerede område, skal så vidt muligt forlade det, for fodgængeres vedkommende ved at fortsætte til nærmeste fortov, helle eller rabat.

Rødt og gult lys samtidig betyder stop. Det har i det hele samme betydning som rødt lys, men angiver tillige, at signalet snart vil skifte til grønt. Ved kryds i umiddelbar nærhed af jernbaneoverkørsel kan signalet dog skifte tilbage til rødt lys alene, når tog nærmer sig.

Grønt lys betyder kør. Fodgængere må betræde kørebane og cykelsti. Det er dog en forudsætning, at trafikanterne ikke herved overtræder andre bestemmelser.

Gult lys betyder stop. Det angiver, at signalet snart vil skifte til rødt, men har i øvrigt samme betydning som rødt. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet skifter fra grønt til gult, er nået så langt frem, at standsning vil medføre fare.

Der anvendes følgende lyssignaler: X 11 Hovedsignal. Signalet har cirkelformede åbninger for rødt, gult og grønt lys. Signalfølgen er rødt, rødt og gult, grønt, gult, rødt, jf. dog § 54, stk. 3. Åbning for grønt lys kan udelades i enkelte af signalerne i et kryds, hvis det er hensigtsmæssigt for en forsvarlig afvikling af trafikken. Hovedsignal gælder for al trafik, der ikke særligt reguleres ved signalerne X 12-19. X 12 Pilsignal. Signalet kan have lysåbninger for rød, gul og grøn pil. Det anvendes i almindelighed i forbindelse med X 11 , således at lysåbninger for samme farve normalt anbringes ved siden af hinanden. Pilsignaler gælder for trafikanter, der vil køre i den retning, pilen viser. Venstresvingende cyklister og knallertkørere, der i henhold til færdselslovens § 49, stk. 3, skal fortsætte gennem krydset til dets modsatte side, skal dog rette sig efter de signaler, der gælder for kørsel ligeud. X 16 Cyklistsignal. Signalet udformes som X 11 eller X 12 , men er mindre end disse. Over øverste lysåbning anbringes en lille tavle svarende til E 21,1 Vejledning for cyklister . Cyklistsignalet skal respekteres af cyklister og af knallertkørere, hvis de har samme placering på vejen som cyklister. X 18 Fodgængersignal. Signalet har rød lysåbning, der viser en stående person, og grøn lysåbning, der viser en gående. Hvor der er flere fodgængersignaler i færdselsretningen, gælder det nærmeste. X 19 Bussignal. Signalet har hvidt lys i alle tre åbninger. Lys i øverste, øverste og midterste, midterste og nederste åbning har samme betydning som henholdsvis rødt, rødt og gult, gult og grønt lys, jf. § 54. Bussignal gælder for busser i koncessioneret rutedrift.

Lydsignaler Lydsignaler til vejledning for fodgængere kan kun anvendes i kombination med X 11 Hovedsignal eller X 18 Fodgængersignal .

Lydsignalet udsender to typer af lydimpulser. En hurtig lydimpuls, der betyder »gå«, og en langsom lydimpuls, der betyder »vent«. Lydimpulserne kan udsendes med variabel lydstyrke afhængig af omgivelserne.

Lydsignalet er suppleret med pillignende relieffer på vandret flade. Disse pile angiver retningen på det tilhørende fodgængerfelt. På retningspilene er i spidsen anbragt een knop, hvis fodgængerkrydsningen foregår fra fortov til fortov. Hvis fodgængerkrydsningen foregår fra fortov til helle, er der anbragt to knopper i pilespidsen. På sådanne heller skal der også være anbragt lydgivere og retningspile.

På en lodret flade umiddelbart under retningspilene kan placeres en trykknap for blinde til anmeldelse for grønt lys/gå-lydsignal. Y. Vognbanesignaler

Der anvendes: Y 17 Vognbanesignal. Signalet kan vise rødt kryds, gul diagonal pil og grøn nedadrettet pil. Det ophænges over den vognbane, signalet gælder for. Rødt kryds angiver, at kørsel i vognbanen er forbudt i den pågældende færdselsretning. En gul blinkende diagonal pil angiver, at trafikanter i vognbanen snarest skal køre over i den vognbane, pilen peger mod. Grøn pil angiver, at vognbanen er åben for kørsel, hvis dette ikke strider mod anden regulering. Såfremt signalet skifter til rødt kryds, skal trafikanter i vognbanen snarest køre over i en vognbane, der er åben for kørsel. Findes ingen sådan, skal trafikanterne standse. Z. Blinksignaler

Der anvendes følgende blinksignaler: Z 72 Rødt blinksignal. Signalet kan vise et eller to blinkende røde lys. Det opsættes ved jernbaneoverkørsler samt ved oplukkelige broer og andre steder, hvor der anvendes bevægelige bomme. Det opsættes endvidere ved udkørsler for udrykningskøretøjer og på steder, hvor flyvemaskiner krydser vejen i lav højde. Rødt blinksignal angiver, at trafikanterne skal standse før stoplinie eller, hvis ingen stoplinie findes, i betryggende afstand foran signalet. Kørende skal dog ikke standse, hvis de, når signalet tændes, er nået så langt frem, at standsningen vil medføre fare. Foran jernbaneoverkørsel i eller umiddelbart efter vejkryds kan der vises grøn pil under rødt blinksignal. Det angiver, at signalet må passeres af trafikanter, der i krydset svinger i pilens retning. Rødt blinksignal kan suppleres med klokkesignal. Det har samme betydning og starter samtidig med blinksignalet, men kan ophøre før dette. Z 93 Gult blinksignal. Signalet kan vise et eller flere blinkende gule lys eller være udført med roterende gul lyskegle. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed, og opsættes ved arbejdende skolepatruljer, ved vejarbejde, fodgængerfelter og på andre steder, hvor sådan advarsel er påkrævet, jf. dog Z 95. Z 95 Blåt blinksignal. Signalet kan vise blåt blinklys eller være udført med roterende blå lyskegle. Det angiver, at trafikanterne skal udvise særlig forsigtighed på grund af ulykke eller brand. Kapitel 6. Forskellige bestemmelser

Ved de forudgående bestemmelser er vist afmærkningens normale udseende. Afmærkning, som uanset mindre afvigelser fremtræder som samme afmærkning som den viste, har samme betydning som denne.

På offentlige veje kan oplysningerne angives på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde, når de alene gælder for fodgængere, samt når afmærkningen opstilles på separate stier, d.v.s. stier, der ikke ligger langs veje, som må benyttes af motorkøretøjer.

Uanset afmærkning kan køretøj, der anvendes ved vejarbejde, med fornøden forsigtighed føres således, som det er nødvendigt af hensyn til arbejdet. For udrykningskørsel og kørsel med forsvarets og civilforsvarets køretøjer gælder de regler, der er fastsat herom. Det samme er tilfældet for andre grupper af trafikanter, for hvilke der er fastsat særlige regler, f.eks. invalide.

Ved vejarbejde skal afmærkningens art og omfang bestemmes af vejmyndigheden, inden arbejdet påbegyndes, også hvor arbejdet forestås af andre.

Undladelse af at indhente eller efterkomme vejmyndighedens anvisninger efter stk. 1 straffes med bøde.

Justitsministeriet kan dispensere for reglerne fastsat i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992, jf. dog stk. 3 og 4.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 138 af 22. april 1977 om vejafmærkning og bekendtgørelse nr. 479 af 22. september 1978 om særlige færdselsregler i opholds- og legeområder efter færdselslovens § 40.

Indtil 1. januar 1995 kan S 21 Cykelfelt være afmærket alene med blå farve uden V 21 Cykelsymbol.

Indtil videre gælder følgende: 1. Blød rabat kan angives med en rektangulær tavle med samme symbol som A 35 Farlig rabat . 2. Ophør af dobbeltrettet cykeltrafik kan være angivet med tekst på undertavle i stedet for ved UD 21,2. 3. E 42 Motorvej og E 44 Motorvej ophører kan have blå bundfarve i stedet for grøn. 4. Undertavler til E 33 Parkering kan være udført med sort tekst og/eller symbol på hvid bund uanset § 5, stk. 2, 2. pkt. 5. Områdetavlerne E 51, E 52, E 53 og E 54 kan være udført uden betegnelsen »ZONE«. 6. Ophørstavlerne E 52 og E 54 kan være blå med hvid rand og rød skråstreg. 7. Baggrundsfarven på E 68 Zonetavle kan være blå. 8. Gågade kan være afmærket med C 21 Kørsel i begge retninger forbudt suppleret med »Gågade« på undertavle. 9. Vejvisningstavler, der vejviser til mål ad motorvej, kan være blå.

pre_paragraph INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1. Færdselstavler U. Undertavler A. Advarselstavler B. Vigepligtstavler C. Forbudstavler D. Påbudstavler E. Oplysningstavler Områdetavler Kapitel 2. Vejvisningstavler F. Vejvisere på almindelige veje og stier G. Orienteringstavler på det almindelige vejnet H. Afstands- og stedtavler på almindelige veje og stier I. Vejvisning og stedsangivelse på motorvej J. Vognbane- og orienteringstavler på motorvej K. Bekræftelses- og afstandstavler på motorvej L. Ruteangivelser M. Servicetavler Kapitel 3. Kant- og baggrundsafmærkning m.m. N. Kantafmærkning O. Baggrundsafmærkning P. Færdselsfyr Kapitel 4. Afmærkning på kørebanen m.m. Q. Længdeafmærkning R. Pilafmærkning S. Tværafmærkning T. Afmærkning for standsning og parkering V. Tekst og symboler på kørebanen m.m. Kapitel 5. Signalanlæg X. Gadesignaler Lyssignaler Lydsignaler Y. Vognbanesignaler Z. Blinksignaler Kapitel 6. Forskellige bestemmelser I medfør af § 14, stk. 4, § 40, § 87, stk. 3, § 90, stk. 2, og § 95, stk. 1 og 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 16. november 1990, fastsættes: Kapitel 1. Færdselstavler

Justitsministeriet, den 24. juni 1992, den 24. juni 1992

/Hans Engell Henrik S. Ludvigsen/