Bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip og renterisiko

Et realkreditinstitut, herefter kaldet instituttet, kan udstede realkreditobligationer eller andre værdipapirer til funding af udlån mod registreret pant i fast ejendom.

Ved de i stk. 1 nævnte andre værdipapirer, forstås alene obligationslignende fordringer i form af gældsbeviser godkendt af Finanstilsynet.

Udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer kan foretages som blokemission.

Overskydende midler fra en blokemission skal, indtil udlån kan ske, anbringes i sikre og likvide værdipapirer, jf. stk. 3. Anbringelse efter 1. pkt. skal ske i samme valuta og med tilnærmelsesvis samme betalingsrække som værdipapirerne fra blokemissionen.

Som sikre og likvide værdipapirer anses alene børsnoterede fordringer på realkreditinstitutter o.lign. i zone A lande, jf. § 3, stk. 1, børsnoterede fordringer på centralregeringer og centralbanker i zone A lande, samt børsnoterede fordringer på Den Europæiske Investeringsbank eller multilaterale udviklingsbanker, jf. § 3, stk. 2.

De værdipapirer, midlerne er anbragt i, skal holdes adskilt fra øvrige midler.

Instituttet kan ikke erhverve variabelt forrentede værdipapirer for midler fremkommet ved udstedelse af fastforrentede værdipapirer, eller omvendt, jf. dog § 5.

Instituttet kan ikke erhverve indekserede værdipapirer for midler fremkommet ved udstedelse af nominelle værdipapirer, eller omvendt, jf. dog § 5.

Instituttet kan ikke erhverve indekserede værdipapirer for midler fremkommet ved udstedelse af indekserede værdipapirer, såfremt der anvendes forskelligt indeks, jf. dog § 5.

Instituttet kan ikke erhverve konverterbare værdipapirer for midler fremkommet ved udstedelse af inkonverterbare værdipapirer, eller omvendt, jf. dog § 5.

Instituttet kan ikke erhverve konverterbare værdipapirer med en højere kuponrente end den, de ved blokemissionen udstedte værdipapirer har, jf. dog § 5.

Ved zone A lande forstås i denne bekendtgørelse medlemsstaterne i De Europæiske Fællesskaber, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt andre lande, der har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den almindelige Låneoverenskomst (GAB).

Ved multilaterale udviklingsbanker forstås i denne bekendtgørelse Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (Verdensbanken), Den Internationale Finansieringsinstitution, Den Interamerikanske Udviklingsbank, Den Asiatiske Udviklingsbank, Den Afrikanske Udviklingsbank, Europarådets Bosættelsesfond, Den Nordiske Investeringsbank, Den Caribiske Udviklingsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Balanceprincip

Den maksimale forskel mellem de fremtidige årlige udbetalinger på udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer samt på finansielle instrumenter på den ene side og de fremtidige årlige indbetalinger på realkreditpantebreve, jf. stk. 2, og på finansielle instrumenter samt på placeringer, jf. § 2, stk. 2, og § 7 på den anden side skal kunne opgøres, jf. § 6, stk. 7.

Ved realkreditpantebreve forstås pantebreve udstedt i forbindelse med ydelse af lån mod registreret pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer.

Finansielle instrumenter skal være godkendt af Finanstilsynet og holdes adskilt fra øvrige midler.

Instituttet kan ikke yde fastforrentede lån på grundlag af udstedelse af variabelt forrentede realkreditobligationer og andre værdipapirer, eller omvendt, jf. dog § 5.

Instituttet kan ikke yde indekslån på grundlag af udstedelse af nominelle realkreditobligationer og andre værdipapirer, jf. dog § 5.

Instituttet kan ikke yde indekslån på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer, der indekseres med et andet indeks end det, der anvendes for det ydede lån, jf. dog § 5.

Instituttet kan ikke yde konverterbare lån på grundlag af udstedelse af inkonverterbare realkreditobligationer og andre værdipapirer, jf. dog § 5.

Gennem anvendelse af finansielle instrumenter, kan instituttet foretage afdækning af forskelle mellem betalingsrækker ved placering af overskydende midler fra en blokemission, jf. § 2, stk. 5-9.

Gennem anvendelse af finansielle instrumenter kan instituttet foretage afdækning af forskelle mellem betalingsrækker, jf. § 4, stk. 4-7, så kravet i § 4, stk. 1, er opfyldt.

Den i § 4, stk. 1, nævnte forskel må højst svare til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital opgjort i henhold til § 53 a i realkreditloven.

I en serie med seriereservefond, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., i realkreditloven må den i § 4, stk. 1, nævnte forskel i serien højst svare til 1 pct. af kravet til seriens ansvarlige kapital.

I andre serier samt instituttet i øvrigt må den i § 4, stk. 1, nævnte forskel i serien henholdsvis instituttet i øvrigt højst svare til 8 pct. af den ansvarlige kapital i serien henholdsvis instituttet i øvrigt. Forskellen i serier henholdsvis instituttet i øvrigt må dog maksimalt udgøre et beløb svarende til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital, jf. stk. 1.

Ved opgørelse af forskellen mellem de fremtidige betalinger i henhold til § 4, stk. 1, medregnes betalinger ikke på lån og realkreditobligationer, der er ydet henholdsvis udstedt i henhold til § 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 eller § 5, stk. 3, i lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989. Der medregnes endvidere ikke betalinger på lån og realkreditobligationer, der er ydet henholdsvis udstedt på tilsvarende vilkår for betalingsrækker.

Pligtige ind- og udbetalinger, jf. stk. 7, kan erlægges på forskellige tidspunkter inden for det enkelte år.

Pligtige ind- og udbetalinger, jf. stk. 7, inden for det enkelte år medregnes på forfaldstidspunktet, uanset om rettidig betaling finder sted. Ind- og udbetalinger, der forfalder til betaling senest 2 bankdage efter årets udløb, medregnes ultimo det foregående år.

Ved udbetalinger forstås betalinger på realkreditobligationer og andre værdipapirer samt på finansielle instrumenter. Ved indbetalinger forstås betalinger eksklusive bidrag og rentemarginalindtægt på realkreditpantebreve og betalinger på finansielle instrumenter samt på placeringer, jf. § 2, stk. 2, og § 7.

Midler, der følger af, at de årlige indbetalinger bortset fra restancer overstiger de årlige udbetalinger, jf. § 6, stk. 5, og midler, der følger af de ekstraordinære indfrielser, som ikke kan modsvares af udtrækning af obligationer, skal enten anvendes til ydelse af realkreditlån, placeres i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 2, stk. 3, eller placeres som indlån med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder i kreditinstitutter i zone A lande samt holdes adskilt fra øvrige midler. Udlån og placering efter 1. pkt. skal finde sted i samme valuta som instituttets fremtidige udbetalinger, jf. dog § 5. Renterisiko på instituttets udlånsvirksomhed

Den renterisiko, et institut løber som følge af den i § 4, stk. 1, nævnte forskel, må højst udgøre et beløb svarende til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital opgjort i henhold til § 53 a i realkreditloven. Ved renterisikoen forstås den forskel i nutidsværdien på ind- og udbetalinger, der følger af en ændring i markedsrenten på 1 procentpoint. Ved markedsrenten forstås den gennemsnitlige effektive obligationsrente for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer, jf. dog stk. 3. Renterisikoen opgøres efter stk. 2-3.

Ved beregning af instituttets renterisiko foretages en opgørelse af nutidsværdien af betalingerne, ved markedsrenten, ved markedsrenten plus eet procentpoint og ved markedsrenten minus eet procentpoint. Renterisikoen er herefter den forskel mellem nutidsværdiberegningerne, der er udtryk for en forringelse af nutidsværdien opgjort ved markedsrenten.

Ved beregning af instituttets renterisiko på fordringer i fremmed valuta anvendes markedsrenten for den pågældende fordring. Renterisikoen efter 1. pkt. omregnes herefter med valutakursen på opgørelsestidspunktet. Renterisiko på andre poster

Renterisikoen på instituttets aktiver og passiver inklusive ikke-balanceførte poster bortset fra de i § 8 nævnte må forholdsmæssigt ikke overstige renterisikoen vedrørende instituttets udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer.

Ved forholdsmæssigt forstås, at den opgjorte renterisiko efter stk. 1 ikke må overstige den vægtede renterisiko, jf. stk. 3, på instituttets udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer divideret med kursværdien af de udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer.

Ved den vægtede renterisiko forstås renterisikoen på instituttets udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer multipliceret med et beløb opgjort i stk. 4, og instituttets ultimo hensættelser på udlån i det til Finanstilsynet senest indberettede kvartalsregnskab.

Ved opgørelse af instituttets ansvarlige kapital foretages fradrag af det beløb, hvormed solidarisk hæftelse er medregnet. Ansvarlig kapital efter 1. pkt. tillægges endvidere midler i serier med tilbagebetalingspligt, der ikke medtages i instituttets ansvarlige kapital.

Renterisikoen efter § 9, opgøres som i § 8, stk. 1, 2. pkt., jf. dog stk. 2-7.

Konverteringsrisici indgår ikke ved opgørelse af renterisiko.

Renterisikoen vedrørende indeksobligationer, andre indekserede værdipapirer, variabelt forrentede realkreditobligationer og andre variabelt forrentede værdipapirer fastsættes til nul.

Renterisikoen for ikke-børsnoterede fordringer med en restløbetid under 1 år fastsættes til nul.

Fordringer og finansielle instrumenter i fremmed valuta omregnes med valutakursen på opgørelsestidspunktet.

Andre fordringer medregnes med den værdi, fordringerne er optaget til i instituttets regnskab.

Renterisikoen på unoterede fordringer opgøres som renterisikoen efter stk. 1 vægtet med fordringens regnskabsmæssige værdi divideret med fordringens nutidsværdi ved markedsrenten. Koncernforhold m.v.

Såfremt instituttet er en modervirksomhed, udgør dette sammen med datterselskaberne en koncern.

For institutter, der indgår som led i en koncern efter stk. 1, gælder bestemmelserne i § 4-5, § 6, stk. 1 og stk. 4-7, § 7-10 for koncernen som helhed. Indberetninger m.v.

I forbindelse med årsregnskabsaflæggelsen indberetter instituttet oplysninger til brug for Finanstilsynets kontrol af, om kravene i § 2, stk. 2 og 4, § 4, stk. 3, § 6, stk. 1-3, § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 9, stk. 1, er opfyldt.

Instituttet indberetter oplysninger til brug for Finanstilsynets kontrol af kravet i § 9, stk. 1, senest 15 arbejdsdage efter udløbet af hvert kvartal.

Finanstilsynet kan træffe bestemmelse om, at instituttet skal foretage ekstraordinære indberetninger.

Instituttet foretager indberetning efter retningslinier fastsat af Finanstilsynet. Indberetningen efter stk. 1 og 3, skal være godkendt af instituttets direktion og tillige være påtegnet af instituttets revisorer. Indberetninger efter stk. 2, skal alene være godkendt af instituttets direktion.

Finanstilsynet kan træffe bestemmelse om, at oplysningerne skal indberettes på edb-læsbart medie.

Instituttet skal orientere Finanstilsynet, senest samtidig med at godkendte, men ikke hidtil anvendte finansielle instrumenter tages i anvendelse.

Såfremt instituttet ikke opfylder et af kravene i § 2, stk. 2 og 4, § 4, stk. 2, § 6, stk. 1-3, § 8, stk. 1, 1. pkt. eller § 9, stk. 1, meddeler Finanstilsynet instituttet, efter at instituttet har forelagt en redegørelse senest samtidig med indberetningen, jf. § 12, stk. 1-3, en frist, inden for hvilken kravet skal være opfyldt. Straffebestemmelser

Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2 og stk. 4-9, § 4, § 6, stk. 1-3, § 7, § 8, stk. 1, § 9, stk. 1, § 12, stk. 1-4, § 13 og § 14.

Er en overtrædelse efter stk. 1 begået af et realkreditinstitut, kan der pålægges instituttet som sådant bødeansvar. Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. juli 1992 og finder første gang anvendelse for den opgørelse, jf. § 12, stk. 2, der skal foretages ved udgangen af 3. kvartal 1992.

pre_paragraph I medfør af realkreditlovens § 49, stk. 4, § 58, stk. 4, § 64, stk. 3, § 101, stk. 3-4, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 1992 samt i medfør af Boligministeriets bekendtgørelse nr. 19 af 15. januar 1990 om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet fastsættes: Obligationsudstedelse

Bilag

Beregning af rentemarginalindtægt Instituttets rentemarginalindtægt

beregnes på følgende måde:

1. Kursværdien for de udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer samt for finansielle instrumenter opgøres. Såfremt kursværdien ikke kan opgøres, anvendes nutidsværdien opgjort ved markedsrenten, jf. § 8, stk. 1.

1. Den interne rente for de udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer samt finansielle instrumenter beregnes.

1. Herefter beregnes nutidsværdien af betalinger på realkreditpantebreve. Ved beregningen anvendes den i pkt. 2 beregnede interne rente som diskonteringsfaktor.

1. Nutidsværdien af de fremtidige rentemarginalindtægter opgøres herefter som forskellen mellem nutidsværdien af betalinger på realkreditpantebreve og nutidsværdien af betalinger på realkreditobligationer og andre værdipapirer samt af finansielle instrumenter.

Forskellen i betalinger på realkreditpantebreve og betalinger på realkreditobligationer og andre værdipapirer samt på finansielle instrumenter beregnes herefter på følgende måde: B x F

N= ------ P

hvor

N = Årets ydelse på realkreditpantebreve ekskl. rentemarginal.

B = Årets ydelse på realkreditpantebreve inkl. rentemarginal.

F = Nutidsværdien af betalinger til realkreditobligationer og andre værdipapirer samt af finansielle instrumenter, jf. pkt. 1.

P = Nutidsværdien af betalinger på realkreditpantebreve, jf. pkt. 3.