TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forsøgsuddannelsen den sociale kandidatuddannelse

BEK nr 62 af 24/01/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Den sociale kandidatuddannelse, der er en deltidsuddannelse, har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle det sociale arbejde, herunder til at analysere de socialpolitiske og organisatoriske rammer og deltage i ændringer heri, samt til at udføre forsknings- og evalueringsopgaver af særlig betydning for det sociale arbejdes teorigrundlag og praksisudvikling.

§ 2

Aalborg Universitetscenter har det overordnede ansvar for kandidatuddannelsen.

Stk. 2

Undervisningen til den sociale kandidatuddannelse gennemføres dels ved Aalborg Universitetscenter og dels ved Den sociale Højskole i København.

§ 3

Den sociale kandidatuddannelse er normeret til 2 studenterårsværk og tilrettelægges som deltidsstudium efter regler, der fastsættes af institutionen i studieordningen.

Stk. 2

Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

§ 4

Uddannelsen opbygges i moduler, idet

  1. modul 1, 1. semester, omhandler emneområderne socialt arbejde, supervision og konsultation.
  1. Modul 2, 2. semester, omhandler emneområderne socialt arbejdes forskningsmetoder og videnskabsteori.
  1. Modul 3, 3. semester, omhandler emneområderne udvikling af socialpolitikken, retlig regulering og socialt arbejdes organisation.
  1. Modul 4, 4. semester, er specialesemester.
Stk. 2

De nærmere regler om modulernes indhold fastsættes i studieordning.

Stk. 3

Uddannelsesinstitutionen kan beslutte, at modul 1, 1. semester, ikke udbydes i forsøgsperioden. I så fald kan institutionen stille supplerende adgangskrav.

§ 5

Adgangen til uddannelsen forudsætter, at den studerende har gennemført en socialrådgiver-/socialformidleruddannelse eller anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger er erhvervet. Den studerende skal endvidere kunne dokumentere praktisk erfaring med socialt arbejde af en varighed på mindst 5 år.

Stk. 2

Uddannelsesinstitutionen kan i særlige tilfælde give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1.

§ 6

De kvalifikationer, der er erhvervet ved uddannelsen, dokumenteres ved prøver, herunder ved bedømmelse af et speciale.

Stk. 2

Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen. Nærmere bestemmelser om prøveformerne fastsættes i studieordningen.

Stk. 3

Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der sker individuel bedømmelse af den studerende.

§ 7

Prøverne er enten interne eller eksterne.

  1. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og en eller flere censorer, blandt lærerne ved institutionen.
  1. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er ministerielt beskikket.
Stk. 2

Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver, og disse skal dække uddannelsens væsentlige områder, problemstillinger og metoder, herunder specialet.

Stk. 3

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået.

Stk. 4

Bedømmelsen bestået/ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

§ 8

Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 2

En studerende kan højst 2 gange indstille sig til samme prøve eller anden form for bedømmelse. Uddannelsesinstitutionen kan tillade indstilling en tredie gang, hvis der foreligger usædvanlige forhold, der kan begrunde dette.

Stk. 3

Anden og tredie gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

§ 9

Eksamensklager behandles efter bekendtgørelse nr. 93 af 15. februar 1990 om behandling af eksamensklager ved de højere uddannelsesinstitutioner.

§ 10

Den, der har gennemført den sociale kandidatuddannelse, har ret til at betegne sig candidatus/candidata scientiarum socialium, (cand. scient. soc.).

Stk. 2

Aalborg Universitetscenter udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til.

Stk. 3

På eksamensbeviset oplyses det, hvilke projektenheder og studieenhedskurser, der er gennemført under uddannelsen samt om emnet for specialet.

§ 11

Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i studieordning, herunder studieaktiviteters og prøvers rækkefølge. Studieordningen sendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet til orientering.

§ 12

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 13

Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser efter denne bekendtgørelse indgives til uddannelsesinstitutionen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresendes klagen, bilagt en udtalelse, til ministeriet.

Stk. 2

Fristen for indgivelse af klage er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 14

Forsøgsuddannelsen evalueres på grundlag af en rapport, som uddannelsesinstitutionen afgiver i 1996. Evalueringens form fastsættes af ministeriet.

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1992.

pre_paragraph I henhold til § 2, stk. 3 og 4 i lov om styrelseaf højere uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 26. maj 1989 og § 3, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 347 af 24. maj 1989 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 24. januar 1992, den 24. januar 1992

/Bertel Haarder Pia thor Straten/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om forsøgsuddannelsen den sociale kandidatuddannelse | TheLawyer.sh