Bekendtgørelse af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-Loven)

§ 25 a. Uddannelsesinstitutioner, der giver forskeruddannelse efter undervisnings- og forskningsministerens eller kulturministerens bestemmelser herom, kan give stipendium til studerende, som

1. er indskrevet ved en forskeruddannelse på uddannelsesinstitutionen,
2. er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst og EF-retten har ret til støtte til forskeruddannelse på lige fod med danske statsborgere eller af undervisnings- og forskningsministeren i medfør af § 7, stk. 1, nr. 3, i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere for så vidt angår støtte efter afsnit I i denne lov,
3. til stadighed anses for aktive og kvalificerede til at gennemføre forskeruddannelsen,
4. ikke får anden offentlig støtte bortset fra støtte efter afsnit I i denne lov, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. dog § 25 c, stk. 1, 2. pkt., og
5. kun har lønnet arbejde ved siden af uddannelsen inden for de rammer, som uddannelsesinstitutionen fastsætter. Stk. 2. Institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse, kan efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse give stipendium til studerende, der er indskrevet ved en forskeruddannelse på en dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution. Stipendier gives efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 2-5, og §§ 25 b-25 h. Bestemmelserne i §§ 25 b-25 h om uddannelsesinstitutioner finder tilsvarende anvendelse på institutioner m.v., der formidler forskeruddannelse. Stk. 3. Inden for samlede bevillingsmæssige rammer for stipendier til forskeruddannelse fastsættes rammer for de enkelte uddannelsesinstitutioner og for de i stk. 2 nævnte institutioner for tildeling af stipendium til forskeruddannelse.

§ 25 b. Støtten gives som en eller flere stipendierater pr. kalendermåned (støttemåned) inden for perioden fra den 1. januar til den 31. december (støtteåret). En stipendierate svarer til det maksimale månedlige stipendium for udeboende uddannelsessøgende, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, litra b, jf. § 6, i denne lov. Uddannelsesinstitutionen fastsætter antallet af stipendierater, som en studerende får udbetalt på de enkelte dele af uddannelsen med den begrænsning, der følger af § 25 c. Stk. 2. Der kan ikke udbetales mindre end een stipendierate. Udbetaling sker månedsvis forud. Stk. 3. Stipendierater kan ikke udbetales med tilbagevirkende kraft inden for støtteåret.

§ 25 c. Til studerende, der gennemgår hele forskeruddannelsen, gives 149 stipendierater med fradrag af det antal stipendierater, som den studerende tidligere har modtaget til forskeruddannelse i Danmark eller i udlandet. Institutionen kan dog nedsætte det samlede antal stipendierater i det omfang, hvori den studerende fra anden side har modtaget bindende tilsagn om støtte eller løn til forskeruddannelsen. Stk. 2. Til studerende, der kun gennemgår afsluttende dele af forskeruddannelsen, gives kun stipendierater til de dele af uddannelsen, som den studerende gennemgår. Der kan sammenlagt med et eventuelt tidligere forbrug højst gives 149 stipendierater. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver supplerende stipendierater ved en påviselig forsinkelse i forskeruddannelsen som følge af sygdom. Der kan dog højst ydes supplerende stipendiater for 4 måneders fravær inden for en periode af 12 på hinanden følgende måneder. For hver fraværsmåned ydes et antal stipendierater, der svarer til det antal månedlige stipendierater, der blev udbetalt, umiddelbart før sygdommen indtraf. Stk. 4. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til uddannelsesinstitutionen, der kan forlange, at den studerende inden for en rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at fraværet fra uddannelse skyldes sygdom. Stk. 5. Ved fravær fra forskeruddannelsen på grund af fødsel eller adoption giver uddannelsesinstitutionen supplerende stipendierater, jf. stk. 3, 3. pkt. Der gives supplerende stipendierater for indtil 6 måneders fravær fra uddannelsen. Stk. 6. Før tildeling af stipendierater indhenter uddannelsesinstitutionen oplysning i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om den studerendes tidligere forbrug af stipendierater til forskeruddannelse.

§ 25 d. En studerende skal oplyse navn, adresse, personnummer og statsborgerskab ved ansøgning om stipendium. En studerende skal endvidere til enhver tid straks give uddannelsesinstitutionen oplysning om tildeling af støtte eller opnåelse af løn fra anden side til forskeruddannelsen. Stk. 2. Den enkelte uddannelsesinstitution bestemmer

1. indhold og udformning af ansøgninger m.m.,
2. frister for ansøgninger,
3. udbetalingsmåden for stipendium,
4. i hvilket omfang en studerende kan have lønnet arbejde i uddannelsestiden,
5. formen for meddelelse og dokumentation i tilfælde af sygdom, fødsel og adoption,
6. hvilke oplysninger der skal gives skriftligt, og
7. aktivitets- og kvalifikationskrav til gennemførelse af forskeruddannelsen som forudsætning for ydelse af stipendium.

§ 25 f. Ved tildeling af stipendium giver uddannelsesinstitutionen Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte meddelelse herom med oplysning om den studerendes navn og personnummer og det samlede antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1 og 2. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen underretter ved hvert støtteårs udløb Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om det i støtteåret udbetalte antal stipendierater til en studerende med angivelse af navn, personnummer, perioder, hvori udbetaling er sket, og om ændringer i antallet af tidligere tildelte stipendierater efter § 25 c, stk. 1, 2. pkt., og tildelte stipendierater efter § 25 c, stk. 3 og 5. Afbryder eller afslutter en studerende forskeruddannelsen, underreter uddannelsesinstitutionen umiddelbart styrelsen om det i det pågældende kalenderår udbetalte antal stipendierater. Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan bestemme, at oplysningerne skal gives i elektronisk form. Stk. 4. Konstaterer Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, at det samlede antal tildelte stipendierater til en studerende overstiger det maksimale antal stipendierater, jf. § 25 c, stk. 1, underretter styrelsen uddannelsesinstitutionen herom. Styrelsen underretter ligeledes uddannelsesinstitutionen, hvis den konstaterer, at det udbetalte antal stipendierater overstiger det tildelte antal rater.

§ 25 h. Den studerende skal straks give uddannelsesinstitutionen oplysning, hvis forskeruddannelsen afbrydes, eller hvis vedkommende tildeles anden støtte eller opnår løn, som udelukker stipendium efter §§ 25 a-25 c. Stk. 2. Har en person tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende modtaget stipendierater, skal vedkommende tilbagebetale beløb, der er modtaget med urette. Uddannelsesinstitutionen kan indgå aftale om en afdragsvis tilbagebetaling, dog således at afdragsordningen bortfalder, hvis ydelserne trods påkrav udebliver. Det til enhver tid skyldige beløb forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives en gang om året. Inddrivelse sker efter bestemmelserne i § 20 a.

Støtteformer og støttebeløb

Støtteformer og støttebeløb

§ 2. Støtten ydes som et beløb pr. kalendermåned (støttemåned) inden for perioden 1. januar til 31. december (støtteåret). Det månedlige beløb kan, jf. dog § 3 a, stk. 2, § 5 og § 9, stk. 4, højst udgøre:

1. Stipendium: a) 1.790 kr. eller b) 3.000 kr. hvis de i stk. 2-4 anførte betingelser er opfyldt. 2) Studielån: 1.350 kr. Stk. 2. Stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, ydes, hvis den uddannelsessøgende har godtgjort at være udeboende og modtager støtte
2. efter § 3 eller
3. efter § 2 a, og støtten vedrører en periode efter den måned, hvori den uddannelsessøgende fylder 20 år. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, at alderbetingelsen i stk. 2, nr. 2, kan fraviges. Stk. 4. Uddannelsessøgende, som er omfattet af stk. 3, skal ved ansøgning om stipendium efter stk. 1, nr. 1, litra b, oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter bestemmelserne i § 22.

§ 3. Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte efter et begrænset støttesystem (klippekortet) for en periode, der svarer til den normerede uddannelsestid (støttetiden) med de reguleringer, der følger af stk. 2-6, til:

1. en erhvervsrettet uddannelse efter afslutning af den første ungdomsuddannelse,
2. en gymnasial uddannelse, som efter afslutning af en erhvervsuddannelse eller en hertil svarende elev-/lærlingeuddannelse er nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse, og
3. uddannelsessupplering, som er nødvendig for at gennemføre en videregående uddannelse. Stk. 2. Fra støttetiden ved en igangværende uddannelse trækkes perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget:
4. uddannelsesstøtte til tidligere afsluttet eller afbrudt uddannelse og uddannelsessupplering efter stk. 1 og
5. uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige eller fast revalideringsydelse i medfør af lov om social bistand til den igangværende uddannelse eller til tidligere afsluttet eller afbrudt støtteberettigende uddannelse og uddannelsessupplering efter stk. 1. Stk. 3. Fra støttetiden trækkes dog ikke perioder, hvori den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte, uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse til:
6. uddannelse, som er omfattet af stk. 1, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende videregående uddannelse,
7. uddannelsessupplering, som er omfattet af stk. 1, nr. 3, og som efter afslutning af en gymnasial uddannelse uden muligheder for de nødvendige tilvalg er nødvendig for at gennemføre den igangværende videregående uddannelse, og
8. en tidligere afbrudt uddannelse, hvis uddannelsen er afbrudt inden for de første 12 måneder efter uddannelsens start. Stk. 4. Støttetiden kan forlænges med perioder til:
9. uddannelsessupplering, der er omfattet af stk. 1, nr. 3, men ikke af stk. 3, nr. 2, og som er nødvendig for at gennemføre en igangværende videregående uddannelse, og
10. forsinkelse i forbindelse med prøver, der ikke er bestået, eller lignende forsinkelse af uddannelsen. Stk. 5. Perioder efter stk. 3, nr. 3, og stk. 4 kan tilsammen højst udgøre 12 måneder. Stk. 6. Støttetiden kan forlænges med 6 måneder i forbindelse med en fødsel, hvis der ikke samtidig er bevilget orlov fra uddannelsen. Stk. 7. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om:
11. hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1-3, herunder om, hvad der er nødvendigt for at gennemføre en videregående uddannelse,
12. fradrag i støttetid efter stk. 2,
13. forlængelse af støttetiden efter stk. 4,
14. støttetiden for uddannelser, hvori der indgår deluddannelser, og
15. forlængelse af støttetiden efter stk. 6 og kan herunder bestemme, at forlængelsen kan deles mellem støtteberettigede forældre.

§ 3 a. Uddannelsessøgende kan fravælge støtte for en eller flere måneder i hvert støtteår. Fravalget skal ske med et forudgående varsel, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren. Stk. 2. Støtte, som fravælges efter stk. 1 i en uddannelse omfattet af § 3, samt uforbrugt støtte i øvrigt i en sådan uddannelse kan udbetales månedsvis sammen med sædvanlig støtte efter § 2 i forbindelse med en erhvervsrettet uddannelses afslutning. Der kan pr. måned i alt højst udbetales det dobbelte af de satser, der er fastsat i § 2, stk. 1. Udbetalingen sker inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen på grundlag af en erklæring fra uddannelsesinstitutionen om, at den uddannelsessøgende kan afslutte uddannelsen inden for 12 måneder. Der kan dog kun ydes støtte med dobbelt sats, hvis det samlede antal forbrugte månedlige støtterater inklusive raterne til dobbelt sats til den igangværende uddannelse ikke derved overstiger det antal månedlige støtterater, som svarer til det for uddannelsen fastsatte antal månedsrater med tillæg af eventuelle ekstra månedlige rater tildelt efter § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om eventuelt yderligere tillæg.

§ 6. De beløb, der er nævnt i §§ 2, 5, 8 a og 9, forhøjes den 1. januar 1991 med 3,47 pct. De regulerede beløb forhøjes derefter med yderligere 1 pct. Stk. 2. De efter stk. 1 forhøjede beløb reguleres een gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, afhængig af om den til grund liggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. Reguleringen efter 1. pkt. sker første gang med virkning den 1. januar 1992. Ved regulering efter 1. pkt. er det de aktuelle indtil da gældende beløb, der reguleres. Stk. 3. De efter regulering fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Støttebetingelser

Støttebetingelser

§ 7. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte giver efter ansøgning uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, som

1. i Danmark gennemgår en uddannelse, der af undervisnings- og forskningsministeren er godkendt som støtteberettigende,
2. opfylder aldersbetingelsen i stk. 2,
3. er danske statsborgere eller i henhold til international overenskomst har ret til uddannelsesstøtte på lige fod med danske statsborgere eller af undervisnings- og forskningsministeren i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere,
4. er studieaktive og
5. ikke får anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, bortset fra stipendium efter afsnit II i denne lov. Stk. 2. Er støttebetingelserne i øvrigt opfyldt, kan styrelsen give uddannelsesstøtte til den uddannelsessøgende fra begyndelsen af det førstkommende kvartal, der følger efter, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte betingelser. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om støtte i praktikperioder, som indgår i den godkendte uddannelse.

§ 7 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte efter ansøgning giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende til uddannelse i udlandet. Uddannelsen godkendes af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte som støtteberettigende. De uddannelsessøgende skal opfylde betingelserne i § 7, stk. 1, nr. 2-5, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte betingelser for godkendelsen. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler om støtten, herunder om støttetiden.

Trangsbestemmelser m.v.

Trangsbestemmelser m.v.

§ 8 a. For at få maksimalt stipendium og studielån må den uddannelsessøgendes egenindkomst i støtteåret ikke overstige et samlet beløb (fribeløbet), som svarer til 3.000 kr. pr. måned, jf. dog stk. 3 og 4 og § 9, stk. 4. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte fribeløb forhøjes med:

1. 7.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori der er fravalgt støtte efter § 3 a, stk. 1.
2. 7.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været indskrevet ved en støtteberettigende uddannelse, men har haft orlov eller ikke har opfyldt støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 4.
3. 7.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende har været i ikke-støtteberettigende praktik.
4. 15.000 kr. for hver måned i støtteåret, hvori den uddannelsessøgende: a) ikke gennemgår en efter afsnit I i denne lov støtteberettigende uddannelse i Danmark eller i udlandet, b) ikke opfylder aldersbetingelsen efter § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, c) gennemgår en støtteberettigende uddannelse, men ikke opfylder støttebetingelsen i § 7, stk. 1, nr. 3, d) får anden offentlig støtte, som tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7, stk. 1, nr. 5, eller e) i støtteberettigende perioder ikke kan få støtte, fordi støttetiden, jf. § 3, er forbrugt. Stk. 3. Det efter stk. 1 og 2 beregnede fribeløb forhøjes med 14.100 kr. for hvert af den uddannelsessøgendes børn, som er under 18 år. Stk. 4. Det efter stk. 1-3 beregnede fribeløb forhøjes med et beløb svarende til det stipendium, der er modtaget indtil opnået kandidatniveau efter afsnit II i denne lov. Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg til fribeløbet efter stk. 1-3 for legater eller lignende, der gives med uddannelsesformål for øje, og for udbetalinger i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om erstatningsansvar, hvis sådanne beløb indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomsten, jf. § 8, stk. 2. Stk. 6. Er den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8, højere end det efter stk. 1-5 beregnede fribeløb, nedsættes først stipendium, herunder stipendium efter § 5, jf. dog § 9, stk. 4, og dernæst studielån med det overskydende beløb efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

§ 9. Indtil udgangen af den måned, hvori en uddannelsessøgende, som er støtteberettiget efter § 2 a, fylder 19 år, beregnes stipendiet ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 9 a, på grundlag af indkomsten for det andet kalenderår forud for støtteåret, samt efter reglerne om den uddannelsessøgendes egenindkomst, jf. § 8 og § 8 a. Stk. 2. Forældrenes samlede indkomstgrundlag nedsættes med 17.800 kr. for hver af ansøgers søskende, der er under 18 år. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. For at den uddannelsessøgende kan få maksimalt stipendium, jf. dog § 8 og § 8 a, må forældrenes indkomstgrundlag efter stk. 1 og 2 ikke overstige 167.700 kr. Ved højere indkomstgrundlag nedsættes stipendiet og bortfalder ved et indkomstgrundlag på 400.000 kr. Stk. 4. Uddannelsessøgende, hvis stipendium nedsættes eller bortfalder efter reglerne i stk. 3, kan optage lån med et beløb, der svarer til nedsættelsen, eller øge egenindkomsten med det nedsatte beløb. Lånet reduceres med det beløb, hvormed egenindkomsten øges ud over det i § 8 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3 og 4, fastsatte fribeløb. Stk. 5. Uddannelsessøgende, der er omfattet af stk. 1, skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer. Afgivelse af oplysninger i øvrigt finder sted efter reglerne i § 22. Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, om, hvilket indkomstgrundlag der skal anvendes, når indkomstgrundlaget ændres, om fravigelse af indkomstgrundlaget, når forældrenes indkomst er faldet væsentligt, om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb på Færøerne og i Grønland og om beregningsgrundlaget for forældre med indkomster og formuebeløb, der ikke er skattepligtige i Danmark.

§ 9 a. Indkomstgrundlaget, jf. § 9, stk. 1, består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af 6 pct.-indkomstskat efter personskattelovens § 8 før det deri nævnte bundfradrag. Stk. 2. Til det efter stk. 1 opgjorte grundlag lægges et beregnet formueafkast, der opgøres som afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9 for det år, der ligger til grund for indkomstgrundlaget, ganget summen af følgende beløb:

1. kursværdi af danske aktier, anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, beviser for indskud i investeringsforeninger og lignende værdipapirer, der omfattes af § 1, stk. 1, i aktieavancebeskatningsloven, bortset fra de i aktieavancebeskatningslovens § 8 nævnte konvertible obligationer,
2. indestående i kontoførende investeringsforeninger,
3. værdi af fast ejendom beliggende i udlandet med fradrag af gæld, der vedrører den udenlandske faste ejendom, og
4. skattepligtig udenlandsk formue i øvrigt. Stk. 3. Formueafkastet beregnes af den formueskattepligtige værdi ved udgangen af det indkomstår, der ligger til grund for opgørelsen af indkomstgrundlaget. Er den efter stk. 2 opgjorte formue negativ, fragår den i den anden ægtefælles formue opgjort efter stk. 2, før det beregnede formueafkast opgøres. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Er den opgjorte formue herefter negativ, sættes den til 0. Stk. 4. I det formueafkast, der beregnes efter stk. 2 og 3, fradrages det faktiske afkast. Er det faktiske afkast negativt, sættes det til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast negativt, fragår det dog i den anden ægtefælles positive faktiske afkast. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Det faktiske afkast består af summen af:
5. kapitalindkomst, som er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, hvori der indeholdes udbytteskat, og
6. udenlandsk kapitalindkomst. Stk. 5. Hvis fradraget for det faktiske afkast efter stk. 4 er større end det beregnede formueafkast efter stk. 2 og 3, sættes det beregnede formueafkast til 0. Er en ægtefælles faktiske afkast større end det beregnede formueafkast, overføres det overskydende beløb dog til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Stk. 6. Det beregnede formueafkast med fradrag af det faktiske afkast reduceres yderligere med negativ kapitalindkomst. Beløbet kan ikke reduceres til mindre end 0. En resterende negativ kapitalindkomst kan dog overføres til den anden ægtefælle. Det er en forudsætning, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4. Stk. 7. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6. Stk. 8. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1-6.

§ 11. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udbetaler stipendium og studielån med foreløbige beløb, der endeligt fastsættes efter støtteårets udløb på grundlag af faktiske oplysninger om egenindkomst, studieforhold, anden offentlig støtte, bopælsstatus m.v. i støtteåret. Den foreløbige støttetildeling, der for den enkelte så vidt muligt skal svare til det stipendium og det studielån, som tildeles endeligt efter støtteårets afslutning, sker på grundlag af de ved støttetildelingen foreliggende oplysninger. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan standse eller ændre udbetalingen af de foreløbige beløb, hvis der i løbet af støtteåret sker ændringer i forhold, der kan få væsentlig betydning for støttetildelingen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 3. Foreløbige beløb, der er udbetalt for måneder, hvor den uddannelsessøgende ikke opfylder støttebetingelserne, kan kræves tilbagebetalt, før den endelige tildeling i henhold til § 12 finder sted. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 12. Tildeling af stipendium og studielån sker endeligt efter støtteårets afslutning. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom, herunder om opgørelsesmåden. Stk. 2. Udbetalte foreløbige beløb, der ikke endeligt kan tildeles som stipendium og studielån, jf. stk. 1, skal tilbagebetales. Stk. 3. Ved støtteårets afslutning skal den uddannelsessøgende, som har modtaget støtte i det pågældende støtteår, meddele alle oplysninger, der er nødvendige for den endelige støttetildeling. Stk. 4. Opfylder den uddannelsessøgende ikke oplysningspligten efter stk. 3, kræves de udbetalte foreløbige beløb tilbagebetalt. Kravet kan dog frafaldes helt eller delvis, herunder hvis den uddannelsessøgende meddeler oplysningerne og det fremgår, at beløbene kan tildeles efter stk. 1. Stk. 5. Beløb, der ved den endelige støttetildeling konstateres at være udbetalt for meget i et støtteår, jf. stk. 2 og stk. 4, tillægges 7 pct. Der tages ved beregningen ikke hensyn til, om beløbet helt eller delvis er tilbagebetalt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillægget.

§ 13. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetalingen efter § 11, stk. 3, og § 12, stk. 2 og 4, herunder om adgangen til afdragsvis tilbagebetaling. Det kan i disse regler fastsættes, at afdragsordningen bortfalder, såfremt den uddannelsessøgende trods påkrav udebliver med ydelser. Stk. 2. Beløb, der skal tilbagebetales, inklusive tillæg i medfør af § 12, stk. 5, forrentes fra den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter kravets fremsættelse. Stk. 3. De til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente svarende til den, der følger af lov om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan i tilfælde, hvor støttemodtageren er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension, eftergive for meget udbetalt støtte efter reglerne om eftergivelse af studiegæld i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld. Kapitel 4 a Forrentning og tilbagebetaling af studielån

§ 13 a. Studielån, som er endeligt tildelt efter denne lov, jf. § 12, stk. 1, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. I uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 4 pct. Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1. Renten tilskrives månedligt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden, herunder om dens ophør og om låntagers pligt til at give meddelelse herom. Stk. 2. Den årlige rente på 4 pct., som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan ændres ved lov for den resterende del af uddannelsestiden, såfremt udviklingen i renteniveauet taler herfor. Stk. 3. Tilbagebetaling af studielån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er ophørt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af studielån. Stk. 4. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udreder stempelafgiften for studielån.

§ 14. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte administrerer i overensstemmelse med den tidligere uddannelsesstøttelovgivning statslån ydet i henhold til denne, jf. dog § 15, stk. 2 og 3. Stk. 2. Statslån, der er tildelt endeligt efter 1. august 1982, forrentes med virkning fra den 1. i måneden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsestiden forrentes gælden til enhver tid med årligt 3 pct. under den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Derefter forrentes gælden til enhver tid med årligt 1 pct. over diskontoen. Renten tilskrives månedligt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden, herunder om dens ophør, og om låntagers pligt til at give meddelelse herom. Stk. 3. Tilbagebetalingen af statslån, herunder betaling af renter, skal normalt begynde 1 år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsestiden er ophørt. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af statslån.

§ 16. Hypotekbanken administrerer statens garantiforpligtelse for studielån i pengeinstitutter, ydet i henhold til denne lov og den tidligere uddannelsesstøttelovgivning. Stk. 2. Garanti for studielån i pengeinstitutter omfatter ud over lånebeløbet de renter og omkostninger m.v., der følger af låneforholdet. Stk. 3. Garantien ophører senest 15 år efter det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende har afsluttet eller afbrudt uddannelsen, jf. § 17, stk. 1, nr. 1. Hypotekbanken kan forlænge garantien, når omstændighederne taler herfor.

§ 17. For studielån efter § 16 gælder følgende vilkår:

1. Tilbagebetalingen af det statsgaranterede lån inklusive renter og omkostninger m.v. skal normalt påbegyndes 1 år efter det tidspunkt, hvor låntageren afslutter eller afbryder sin uddannelse. Hvis låntageren senere påbegynder eller genoptager en uddannelse, udsættes tilbagebetalingen normalt fra dette tidspunkt.
2. Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden. Stk. 2. Finansministeren kan fastsætte regler om administrationen af garantierne, herunder om låntagers pligt til at give de oplysninger, der er nødvendige for tilbagebetaling af lån, og om ophør med udbetaling med statsgaranti.

§ 22. Uddannelsesstøtten administreres af en institution under Undervisnings- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der ledes af en direktør. Stk. 2. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger om den uddannelsesssøgende og dennes forældre, som er nødvendige for beregningen af støtte og tilbagebetaling, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige myndigheder og private institutioner indhente oplysninger til brug ved afgørelse af, om en uddannelsessøgende er støtteberettiget efter § 2 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne og kan herunder fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af ansøgninger, lånedokumenter, om udbetaling af støtte, om indbetaling til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, om, hvilke oplysninger der kan kræves skriftligt, samt om frister for ansøgninger, for indbetalinger og for meddelelser. Stk. 4. Den uddannelsessøgende skal oplyse navn, adresse og personnummer ved ansøgning om uddannelsesstøtte og ved henvendelse i øvrigt i en sag til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Stk. 5. Hypotekbanken kan hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder indhente oplysninger om låntager, som er nødvendige for at administrere krav efter §§ 15, 16 og 19, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

§ 23. De afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan træffe i medfør af § 22, kan efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse helt eller delvis henlægges til vedkommende uddannelsesinstitution, der ligeledes vil kunne indhente de i § 22, stk. 2, omhandlede oplysninger. Afgørelser, som uddannelsesinstitutionerne som følge heraf træffer, kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen vedrører. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan dog bestemme, at afgørelser, som træffes af uddannelsesinstitutioner i henhold til stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at uddannelsesinstitutionen kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af støttetiden efter § 3, stk. 4, nr. 2, og om studieaktivitet som betingelse for uddannelsesstøtte, jf. § 7, stk. 1, nr. 4. Stk. 4. De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår i øvrigt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte i forbindelse med støttetildelingen. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 24 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer den endelige administrative afgørelse om godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan nedsætte et nævn, der efter anmodning fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte fastlægger retningslinier for godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende og i særlige tilfælde udtaler sig om godkendelse af enkelte uddannelser i udlandet som støtteberettigende. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om nævnets sammensætning og virke.

§ 25. Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om kan inden fire uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

1. grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en uddannelsessøgende,
2. en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte og
3. eftergivelse af for meget udbetalt støtte, jf. § 13, stk. 4, Stk. 2. Ankenævnet kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig. Stk. 3. Ankenævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer. Undervisnings- og forskningsministeren beskikker medlemmerne for fire år. Genbeskikkelse kan finde sted. Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte forretningsorden for ankenævnet.

Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I

Ikrafttrædelse m.v. af afsnit I

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989. Bestemmelsen i § 1, nr. 3 ( 2), om, at perioder med oppebåret uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige medregnes ved opgørelsen af støttetiden, har virkning for uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. § 1, nr. 20-21 ( 3), har første gang virkning for støtte udbetalt i støtteåret 1989-90. § 1, nr. 22 ( 4), har virkning fra den 1. januar 1990. Stk. 2. Overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 2-6, i lov nr. 192 af 29. marts 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte ophæves og erstattes af bestemmelserne i stk. 3-7. Stk. 3. Ved opgørelse af støttetiden efter § 3, stk. 2, medregnes ikke perioder forud for den 1. august 1989. Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om støtteperiodens længde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående uddannelse før den 1. august 1989, herunder om disses indplacering i støttesystemet efter reglerne i § 3. Stk. 5. (Ændret ved lov nr. 412 af 6. juni 1991 § 2, stk. 16). Stk. 6. (Ændret ved lov nr. 412 af 6. juni 1991 § 2, stk. 17). Stk. 7. (Ophævet ved lov nr. 412 af 6. juni 1991 § 2, stk. 18). Lov nr. 394 af 7. juni 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1989. § 1 ( 5) har virkning fra finansåret 1991. Stk. 2. De i §§ 2, 3a, 5, 8 og 9 i lov om statens uddannelsesstøtte nævnte beløb forhøjes for perioden 1. august 1989 til 31. juli 1990 med 1,34 pct. og for perioden 1. august til 31. december 1990 med yderligere 2,13 pct. Dette gælder også de beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte. Lov nr. 859 af 20. december 1989 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1990, § 1, nr. 1 ( 6), 5, 7-15 ( 7), 17 ( 8), de i nr. 18 nævnte § 8 a, stk. 1-6, og nr. 19-28 ( 9), har dog først virkning fra den 1. januar 1991. Dog fastsætter undervisnings- og forskningsministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4 ( 10) og 16 ( 11). § 1, nr. 29 ( 12), har først virkning for støtte tildelt for tiden efter den 31. december 1990. For støtte tildelt for tiden før 1. januar 1991 finder de hidtil gældende regler i lovens § 13 anvendelse. Stk. 2. Lov om statens uddannelsesstøtte § 3 b, stk. 1, som indsættes ved nærværende lovs § 1, nr. 9, gælder ikke for uddannelsessøgende, der har begyndt deres første videregående uddannelse før den 15. marts 1988, eller som har begyndt den igangværende videregående uddannelse eller ungdomsuddannelse før 1. august 1990. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om støttetildeling og kontrol af egenindkomst m.v. i perioden 1. august til 31. december 1990 og kan fastsætte andre nødvendige overgangsregler, der er en følge af, at de i stk. 1 nævnte bestemmelser først har virkning fra 1. januar 1991. Stk. 4. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, reguleres efter lov om statens uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved nærværende lovs § 1, nr. 13 og 14. Lov nr. 386 af 13. juni 1990, hvis § 8 ændrer § 6, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2. Stk. 1. Loven træder i kraft således:

1. Den 1. juli 1991 med virkning fra den 1. januar 1991: § 1, nr. 19 ( 13), 22 ( 15), 23 ( 14), 24 ( 15), 25 ( 15), 27 ( 15), 29 ( 15), 33 ( 15), 35 ( 16), 36 ( 15) og 38 ( 15).
2. Den 1. januar 1992: § 1, nr. 1 ( 17), 6 ( 18), 10 ( 19), 15 ( 20), 18 ( 21), 20 ( 22), 21 ( 23), 26 ( 24), 28 ( 25), 30 ( 24), 37 ( 26) og 39 ( 27).
3. Den 1. juli 1992: § 1, nr. 11 ( 28), 16 ( 29), 17 ( 30) og 41 ( 31).
4. Den 1. januar 1993: § 1, nr. 2 ( 32), 3 ( 33), 4 ( 34), 5 ( 35), 7 ( 36), 8 ( 37), 9 ( 38), 12 ( 39), 13 ( 39), 14 ( 40), 31 ( 41), 32 ( 42), 34 ( 43) og 40 ( 44). Bestemmelsen i § 1, nr. 5 ( 45), om, at støttetiden forlænges med 6 måneder i tilfælde af fødsel, har virkning for fødsler, der finder sted den 1. januar 1993 og senere. Stk. 2. De i § 1, nr. 1 ( 46), 11 ( 47), 20 ( 48), 21 ( 49) og 32 ( 50) fastlagte beløb reguleres efter § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, første gang den 1. januar 1992. Stk. 3. I perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. december 1992 kan uddannelsessøgende i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, hvis støttetid er forbrugt, få uddannelsesstøtte for perioden frem til uddannelsens forventede afslutning efter det for videregående uddannelser gældende støttesystem, jf. § 3 i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, og stk. 13. Stk. 4. Det i § 9, stk. 3, 2. pkt., i lov om statens uddannelsesstøtte anførte beløb på 274.700 kr. forhøjes for støtteåret 1992 til 350.000 kr. og reguleres pr. 1. januar 1992 efter § 6, stk. 2 og 3, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990. Stk. 5. Indtil udgangen af den måned, hvori de uddannelsessøgende fylder 20 år, finder § 2, nr. 1, litra b, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990, ikke anvendelse på udeboende uddannelsessøgende, som ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 1. juli 1992 eller senere første gang søger om uddannelsesstøtte. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, at aldersbetingelsen kan fraviges i særlige tilfælde, samt om, hvilke oplysninger ansøgeren skal give i forbindelse med ansøgning om stipendium med udeboendesats. Stk. 6. Uddannelsessøgende, der har påbegyndt den igangværende støtteberettigende uddannelse inden den 1. juli 1992, kan ud over stipendium og studielån fortsat få stipendium som tilskud til dækning af undervisningsafgift indtil denne uddannelses afslutning. Hvis uddannelsen gennemgås i udlandet, kan dette stipendium fortsat fås til uddannelsen indtil udløbet af den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende efter de før den 1. juli 1992 gældende bestemmelser. Stk. 7. Udeboende uddannelsessøgende, som den 1. januar 1993 ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 31. december 1992 ikke er fyldt 20 år, men ved seneste støtteudbetaling i 1992 har fået tildelt stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte med udeboendesats, får fra den 1. januar 1993 fortsat stipendium med denne sats til en den 1. januar 1993 igangværende uddannelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Stk. 8. Uddannelsessøgende, som har begyndt en støtteberettigende videregående uddannelse før den 1. august 1989, og som ikke i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i støttesystemet, anses for at have forbrugt enhver støttemulighed til en den 1. januar 1993 igangværende uddannelse. Ansøgning om indplacering skal indgives inden for de frister, som i henhold til § 22, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte fastsættes for indgivelse af ansøgning om støtte i støtteåret 1992. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om, at den i 1. pkt. anførte frist for indplacering i klippekortsystemet, jf. 2. pkt., kan fraviges for uddannelsessøgende, som på grund af modtagelse af anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, jf. § 7, stk. 1, nr. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte, eller af andre særlige grunde har været afskåret fra at blive indplaceret i støttesystemet inden udløbet af den fastsatte frist. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om støtteperiodens længde for de i 3. pkt. nævnte uddannelsessøgende ved disses indplacering i det § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem. Stk. 9. Bestemmelsen i det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem om, at perioder med uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden, har kun virkning for uddannelsessøgende, som har begyndt eller begynder på en af bestemmelsen omfattet uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. Stk. 10. Når en uddannelsessøgende, som ikke i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtidige støttesystem, søger om støtte til en uddannelse efter den 31. december 1992, fratrækkes ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem ikke perioder forud for den 1. august 1989, hvori der er modtaget uddannelsesstøtte, jf. dog stk. 12. Stk. 11. Ved opgørelsen af støttetiden efter det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem fratrækkes ikke støttetid, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er brugt efter det hidtil gældende støttesystem for ungdomsuddannelser. Tilsvarende gælder for perioder med uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse, som er oppebåret til en ungdomsuddannelse før den 1. januar 1993. Stk. 12. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om indplacering i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 i det § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 ikke er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, som i perioden fra den 1. juli 1991 til den 31. december 1992 har været optaget på en støtteberettigende videregående uddannelse, der afbrydes inden den 1. januar 1993, og som i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1994 genoptager den afbrudte uddannelse. Stk. 13. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om indplacering i (overførsel til) det i § 1, nr. 5, fastlagte støttesystem af uddannelsessøgende, som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, samt om, hvorvidt uddannelsessøgende, som før den 1. januar 1993 har afbrudt eller er i gang med en støtteberettigende ungdomsuddannelse, kan få uddannelsesstøtte efter den i § 1, nr. 4, fastlagte bestemmelse.

Stk. 14. Uddannelsessøgende, som har begyndt den første støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som er eller bliver indplaceret i støttesystemet i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992, omfattes ikke ved indplacering i det i § 1, nr. 5, fastlagte nye støttesystem, jf. stk. 13, af bestemmelsen om forlænget støttetid på grund af forsinkelse. Stk. 15. Uddannelsessøgende, som har påbegyndt den første støtteberettigende videregående uddannelse før den 15. marts 1988, og som i perioden fra den 1. august 1989 til den 31. december 1992 er eller bliver indplaceret i det hidtil gældende støttesystem, jf. stk. 8 og 13, kan få udbetalt støtte med dobbelt sats, jf. § 3 a, stk. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang der er opsparet månedlige støtterater efter den 1. august 1989. Stk. 16. § 2, stk. 5, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte affattes således: Stk. 17. § 2, stk. 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte affattes således: Stk. 18. § 2, stk. 7, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte ophæves. Lov nr. 951 af 27. december 1991 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 26. Loven træder i kraft den 1. januar 1987 og har virkning fra den 1. august 1987. § 13, stk. 2, der også finder anvendelse på støtte ydet før 1. august 1987, træder i kraft ved undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse herom. § 15, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, træder i kraft ved finansministerens bestemmelse herom. Stk. 2. Lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 12. august 1982, ophæves. De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på støtte, der ydes før 1. august 1987. Reglen i § 25, stk. 3, finder dog anvendelse på støtte ydet før 1. august 1987. Stk. 3. Afgørelser, der meddeles efter 1. januar 1987, er omfattet af fristerne i § 25, stk. 1 og 2. Lov nr. 723 af 18. november 1987, der ophæver kapitel 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 31. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1991. (2. pkt. udeladt) Stk. 2. §§ 1-10 og §§ 12-18 har virkning for de reguleringer, der beregnes fra 1. januar 1991 og senere. Stk. 3-6. (Udeladt) Stk. 7. De beløb, der er nævnt i § 2, stk. 5 og 6, i lov nr. 823 af 21. december 1988 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 22. december 1989, reguleres efter lov om statens uddannelsesstøtte § 6, som ændret ved nærværende lovs § 8. Lov nr. 412 af 6. juni 1991 indholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 10. juli 1992, den 10. juli 1992 /Bertel Haarder Ruth Jensen/