Bekendtgørelse om laborantuddannelsen

BEK nr 622 af 10/07/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Laborantuddannelsen varer 2 1/2 år og består af en skoledel på 18 måneder efterfulgt af et års lønnet praktik i en eller flere erhvervsvirksomheder. Undervisningen i skoledelen omfatter vejledende 1800 lektioner. Skoleundervisningen afsluttes med et projekt, der efter den studerendes valg udarbejdes inden for enten det kemiteknologiske område eller det bioteknologiske område.

Stk. 2

Skoler, der gennemfører laborantuddannelsen, kan gennemføre et forkursus, der varer 6 måneder.

Stk. 3

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan fastsætte antallet af uddannelsespladser i skoleundervisningen og forkurset.

§ 2

Ved afslutningen af uddannelsen skal den studerende i forbindelse med analyse-, udviklings- og forskningsopgaver kunne

deltage i planlægning af og selvstændigt gennemføre prøvetagning,

beherske kemiske, fysiske og biologiske laboratoriemetoder og gennemføre analyser og prøvninger,

foretage justering, kalibrering og fejlfinding på laboratorie- og prøvningsudstyr og deltage i implementering af nye metoder og nyt udstyr,

gennemføre enhedsoperationer og deltage i produktion ved kemiske og biokemiske processer under hensyntagen til processtyring, oprensning og kontrol,

foretage beregninger og statistiske test og vurdere og dokumentere analyse- og prøvningsresultater ifølge gældende kvalitetssikringsregler,

søge, bearbejde og formidle information vedrørende produkt-, proces- og laboratoriedata,

deltage i virksomhedens produkt- og procesudvikling og kvalitetsstyring,

deltage i valg og indkøb af laboratorieudstyr, kemikalier og hjælpematerialer, og

udvise sikkerheds- og miljømæssig korrekt adfærd ved arbejde i laboratoriet med apparater, udstyr, stoffer og materialer.

§ 3

Uddannelsens skoledel indeholder fagområderne:

Analyse- og laboratorieteknik med emner inden for kemi, biokemi, fysik/apparatteknik, analyseteknik, og mikrobiologi/bioteknologi.

Udviklings- og procesteknologi med emner inden for udvikling og tilpasning af forskrift/metode, produktfremstilling og produktkarakterisering.

Kommunikation med emner inden for teknisk engelsk, informationsteknologi og kommunikationsmønstre.

Kvalitetsstyring med emner inden for kvalitetsstyringssystemer, kvalitetskontrol, dokumentation og statistik.

Virksomhedsforhold med emner inden for organisationsstruktur, teknologi- og brancheudvikling, arbejdsmiljø og eksternt miljø.

Stk. 2

Forkurset indeholder emner fra uddannelsen med særlig vægt på det grundlæggende tekniske og almene område.

§ 4

Praktik gennemføres på grundlag af en aftale mellem den studerende og en arbejdsgiver. Praktikken skal give den studerende indblik i et bredt udsnit af laboratoriearbejdet og en vis arbejdsrutine og være relevant i relation til uddannelsens formål, jf. § 2.

Stk. 2

Laborantnævnet, jf. § 12, kan fastsætte vejledende retningslinier for praktikkens mål og indhold. Laborantnævnet sørger for, at vejledningen er tilgængelig for virksomheder, studerende og skoler. Skolen afgør, om og i hvilket omfang den beskæftigelse, den studerende gennemfører, kan godkendes som praktik i laborantuddannelsen. Afgørelsen træffes efter skriftlig erklæring fra virksomheden og den studerende om beskæftigelsens indhold og varighed.

§ 5

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen og forkurset som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen og forkurset eller dele af dem som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan den samlede varighed højst udstrækkes til 5 år. Skolen udsteder eksamensbevis for eksamen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 8 år. Der forudsættes samme samlede arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen eller -forkurset ikke er opfyldt.

Stk. 2

Reglerne for heltidsuddannelsen og -forkurset finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Adgangsbetingelser

§ 6

Adgang til uddannelsen forudsætter normalt, at den studerende har en gymnasial uddannelse med

matematik på niveau B, jf. dog stk. 2,

naturfag eller fysik-kemi på niveau C og

biologi på niveau C.

Stk. 2

Skolen kan uanset kravet i stk. 1, nr. 1, optage studerende fra gymnasiets sproglige linie, der i deres gymnasiale uddannelse ikke har haft mulighed for at vælge matematik på niveau B, når skolen vurderer, at den studerendes andre kvalifikationer giver grundlag for, at den studerende kan følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid.

Stk. 3

Skolen kan uanset kravet i stk. 1 optage studerende, der har gennemført 2. skoleperiode fra en erhvervsuddannelse, der er godkendt efter htx-bekendtgørelsen, eller har tilsvarende kvalifikationer. Det er betingelse for optagelsen i uddannelsen, at den studerende samtidig optages til forkurset, og at den studerende efter skolens skøn kan følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid, når kurset er gennemført.

Stk. 4

Studerende, der har gennemført htx-uddannelsen med procesteknik på niveau A eller har tilsvarende forudsætninger, fritages for 6 måneder af skoledelen. Fritagelsen gives inden for de emner, hvor de studerende helt eller delvis har nået målene i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 5

Adgang til forkurset har elever, der samtidig optages i uddannelsen, jf. stk. 3.

§ 7

De regler om optagelse, herunder ansøgningsfrister, procedurer m.v., der er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau, finder tilsvarende anvendelse for laborantuddannelsen og forkurset, idet den kompetence, der er tillagt teknikerudvalget, udøves af Laborantnævnet.

Stk. 2

Optagelse i uddannelsen på grundlag af gymnasial uddannelse, jf. § 6, stk. 1-2 og 4, sker både gennem kvote I og kvote II. Samlet optagelse i forkurset og uddannelsen på grundlag af 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse, jf. § 6, stk. 3, sker gennem kvote II.

Undervisningen

§ 8

De regler om undervisningen, herunder fritagelse fra dele af uddannelsen, jf. dog § 6, stk. 4, studie- og ordensregler og krav til lærernes kvalifikationer, der er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau, finder tilsvarende anvendelse for laborantuddannelsen og forkurset, idet den kompetence, der er tillagt teknikerudvalget, udøves af Laborantnævnet. Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau i laborantuddannelsen, er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2

Ca. 10 pct. af skoledelen i laborantuddannelsen er valgfag, der anvendes til fordybelse inden for enten det kemiteknologiske område eller det bioteknologiske område i overensstemmelse med den studerendes valg af afslutningsprojekt.

Stk. 3

Ca. 10 pct. af skoledelen i laborantuddannelsen er valgfag, der anvendes til, at den studerende supplerer

sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller

sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Stk. 4

Skolen udbyder mindst to valgfag efter stk. 3. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået, jf. § 11.

Eksamen og uddannelsesbevis

§ 9

Skolen udsteder eksamensbevis til studerende, der har bestået eksamen, og uddannelsesbevis, når praktikopholdet godkendes. Skolen udsteder efter anmodning kursusbevis til elever, der har gennemført forkurset.

Stk. 2

De regler, der er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v., finder tilsvarende anvendelse for laborantuddannelsen, idet den kompetence, der er tillagt teknikerudvalget, udøves af Laborantnævnet.

§ 10

I uddannelsen gives følgende eksamenskarakterer:

Laboratorieteknik/apparatteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for apparatprincipper og problemstillinger i forbindelse med laboratoriearbejde, herunder teoretisk baggrund, metodevalg, kalibrering, optimering, fejlsøgning, sikkerhed og beregninger.

Mikrobiologi/bioteknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende har viden om mikroorganismer og deres tekniske anvendelser og kan løse laboratorie- og bioteknologiske opgaver og vurdere de opnåede resultater.

Kemi/anvendt matematik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende har viden inden for kemi og anvendt matematik og kan anvende denne viden i forbindelse med analyse- og procestekniske opgaver.

Udviklings- og produktteknologi. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan vælge og anvende processer, enhedsoperationer og udstyr, udvikle forskrifter, planlægge, optimere, og styre procesforløb, foretage oprensning og renhedskontrol på produkter, gennemføre beregninger og vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter.

Kvalitetsstyring. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udføre analyser og processer i henhold til kvalitetsstyringssystemet, og i hvilken grad den studerende kan behandle måleresultaterne statistisk og vurdere dem i relation til normer og krav.

Kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan formulere og afgrænse problemstillinger, løse opgaver ved samarbejde, bearbejde dansk og engelsk faglitteratur, anvende edb og gennemføre informationssøgning, dokumentation og resultatopsamling og -behandling.

Virksomhedsforhold. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for en virksomheds organisationsstruktur og dens betydning for kompetence og ansvar, foretage enkle, økonomiske kalkulationer i forbindelse med analyse- og procesmetoder og vurdere aspekter vedrørende arbejdsmiljø og eksternt miljø.

Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende tværfagligt kan anvende de erhvervede kvalifikationer ved løsning af laboratorietekniske opgaver og inddrage relevante teknologier, metoder og teknikker, økonomiske aspekter, og udarbejde og præsentere nødvendig dokumentation.

§ 11

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 8 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 48. Desuden kræves, at eksamenskarakteren i afslutningsprojekt er mindst 6, og at summen af karaktererne i laboratorieteknik/apparatteknik, mikrobiologi/bioteknologi og kemi/anvendt matematik er mindst 18.

Laborantnævn og uddannelsesudvalg

§ 12

Undervisnings- og Forskningsministeriet nedsætter et nævn for uddannelsen, Laborantnævnet, med repræsentation for arbejdsmarkedsorganisationer på området, skoleledere, lærere, studerende og andre interesserede. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret og udgøre et flertal i Laborantnævnet.

Stk. 2

Nævnet vælger af sin midte en formand og en næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3

De repræsenterede arbejdsmarkedsorganisationer sørger for nævnets sekretariatsbistand.

Stk. 4

Nævnet er rådgivende for Undervisnings- og Forskningsministeriet i spørgsmål vedrørende praktikopholdet i uddannelsen og kan i øvrigt udtale sig til ministeriet i alle principielle spørgsmål vedrørende uddannelsen og forkurset efter anmodning eller på eget initiativ.

§ 13

Hver skole nedsætter et uddannelsesudvalg med repræsentation for de lokale arbejdsmarkedsorganisationer på området, virksomheder, lærere og studerende. Udvalget rådgiver skolen om praktik og bistår de studerende ved at formidle kontakt mellem studerende og praktikvirksomheder. I øvrigt finder de regler tilsvarende anvendelse, som gælder for uddannelsesudvalg nedsat efter lov om videregående teknikeruddannelser m.v.

Forsøg og dispensation

§ 14

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra Laborantnævnet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Klageadgang

§ 15

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 16

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992.

Stk. 2

Skolen tilbyder elever i uddannelsen til laborant efter lov om erhvervsuddannelser optagelse således:

Elever, der har gennemført 2. skoleperiode tilbydes samlet optagelse i forkurset og uddannelsen, jf. § 6, stk. 3.

Elever, der har gennemført 3. skoleperiode tilbydes optagelse i uddannelsen, jf. § 6, stk. 1 og 2.

Stk. 3

For studerende, der optages efter stk. 2, tilpasser skolen uddannelsen efter de studerendes forudsætninger. Herunder kan skolen tilpasse uddannelsen med henblik på at kunne give merit for dele af det tidligere gennemførte uddannelsesforløb.

Stk. 4

Ved optagelse til påbegyndelse af uddannelsen senest i august 1993 kan skolen tilpasse adgangsbetingelserne i § 6, stk. 1 og 2, for studerende, der har tilrettelagt deres gymnasiale uddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelsesbetingelser for laborantuddannelsen. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger. Skolen kan tilbyde disse studerende valgfag med dette formål i stedet for valgfag efter § 8, stk. 3.

Stk. 5

Skolen fastsætter og offentliggør selv ansøgningsfristen for de optagelser til uddannelsen og forkurset, der finder sted august 1992 og januar 1993. Skolen kan fastsætte en særlig tilmeldingsfrist for studerende, der tilbydes optagelse efter stk. 2. Den almindelige procedure for den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser fraviges i overensstemmelse hermed.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 10. juli 1992, den 10. juli 1992

/Bertel Haarder Merete Friberg/

Bilag 1

UDDANNELSESPLAN

LABORANTUDDANNELSEN

afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projektet indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i i uddannelsen.

afsnit

Emneoversigt

I nedenstående skemaer er vist de fagområder og emner, der indgår i uddannelsen, og hvert fagområdes omtrentlige, procentvise andel af den del af uddannelsens skoledel, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt. Skolen tilrettelægger undervisningen for studerende, der er optaget efter § 6, stk. 3 og 4, med de afvigelser fra procentangivelserne i skemaerne, som de studerendes forudsætninger tilsiger.

--------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- analyse- og laboratorieteknik laboratorieteknik, 45% apparatteknik fysik anvendt matematik materialekendskab almen kemi uorganisk kemi organisk kemi/biokemi mikrobiologi/bioteknologi --------------------------------------------------------------------- udviklings- og procesforståelse procesteknologi, 20% udvikling og tilpasning af forskrift/ metode produktfremstilling produktkarakterisering --------------------------------------------------------------------- kommunikation, 15% dansk engelsk informationsteknologi kommunikationsmønstre/samarbejde --------------------------------------------------------------------- kvalitetsstyring, 10% kvalitetsopfattelse kvalitetsstyringssystemer kvalitetskontrol dokumentation statistik --------------------------------------------------------------------- virksomhedsforhold, 10% virksomheds- og brancheforhold internationalisering arbejdsmiljø og eksternt miljø ---------------------------------------------------------------------

afsnit

Undervisningsmål

Analyse- og laboratorieteknik

Laboratorieteknik

Målet er, at den studerende kan

planlægge, udføre, dokumentere, rapportere og vurdere eget arbejde i laboratoriet,

foretage prøvepræparation og reagensfremstilling,

udføre grundlæggende laboratoriearbejde og -teknikker, herunder vælge og betjene almindeligt forekommende udstyr og apparatur med nogen rutine,

udvise sikkerhedsmæssig korrekt adfærd og tilvejebringe og opretholde god orden i laboratoriet,

udføre kvalitative og kvantitative analyseteknikker, og

foretage løbende kontrol og grundlæggende vedligeholdelse af anlæg og installationer.

Apparatteknik

Målet er, at den studerende kan

gennemføre justering, kalibrering, fejlsøgning og vedligeholdelse på laboratorieudstyr og -apparatur,

vælge og anvende kromatografiske metoder og udstyr, herunder TLC, GC, HPLC, IC og elektroforese, til løsning af separations- og analyseopgaver,

vælge og anvende fotometriske metoder og udstyr, herunder UV/VIS, IR, AAS og flammefotometri, til analyseopgaver,

vælge og anvende elektrokemiske metoder og udstyr, herunder potentiometri og konduktometri, til løsning af styrings- og analyseopgaver, og

vælge og anvende øvrige metoder og udstyr i forbindelse med fremstilling af produkter, identifikation og renhedskontrol.

Fysik

Målet er, at den studerende kan

anvende SI-systemet og omsætninger mellem det og andre enhedssystemer,

redegøre for og anvende elementer fra elektronik og mekanisk fysik som baggrund for forståelse af principper og funktioner i apparatur og udstyr anvendt i laboratoriet,

anvende varmetekniske begreber ved laboratorie- og synteseopgaver, og

redegøre for og anvende sit kendskab til begreber i fysikken inden for lys, lyd og stråling som baggrund for forståelse af principper og funktioner i apparater og udstyr anvendt i laboratoriet.

Anvendt matematik

Målet er, at den studerende kan

udføre beregninger i tilknytning til løsning af problemer i forbindelse med analysearbejde og produktfremstilling,

anvende relevante funktioner, som logaritme-, potens- og eksponentialfunktioner i forbindelse med beregninger og grafiske afbildninger,

opstille og løse ligningssystemer i forbindelse med masse- og energibalancer og kemiske og fysiske problemstillinger, og

opnå kendskab til differential- og integralregnings anvendelser i forbindelse med apparat-, analyse- og styringsteknikker.

Materialekendskab

Målet er, at den studerende kan

foretage hensigtsmæssigt valg af materialer til laboratoriearbejde og produktfremstilling, og

udføre relevante målinger og prøvninger på materialer.

Almen kemi

Målet er, at den studerende kan

opskrive og afstemme reaktionsskemaer for kemiske processer og anvende dem i forbindelse med støkiometriske beregninger,

vurdere forbindelsers fysiske og kemiske egenskaber ud fra deres opbygning, herunder polaritet, opløselighedsforhold og væskers blandbarhed,

foretage beregninger på svage syrer/baser og bufferopløsninger,

anvende syre/base-, redox-, fældnings- og kompleksometriske reaktioner i forbindelse med analyser og synteser,

anvende ligevægtsbegrebet i forbindelsemed beregning af ligevægtskonstanter og reaktionskinetik, og

anvende Nernst ligning i forbindelse med brug af selektive elektroder.

Uorganisk kemi

Målet er, at den studerende kan

anvende sit kendskab til laboratorie- og miljørelevante grundstoffer og deres kemiske forbindelser ved valg af analysemetoder, materialer og fremstilling af reagenser og produkter, og

anvende relevante nomenklaturregler.

Organisk kemi/biokemi

Målet er, at den studerende kan

redegøre for opbygning og fysiske/kemiske egenskaber, der knytter sig til udvalgte organiske stoftyper som alkoholer, phenoler, ketoner, aldehyder, carboxylsyrer, ethere, estere, aminer, syreanhydrider, syrechlorider, aminosyrer og hydroxysyrer,

redegøre for og anvende forskellige reaktionstyper som addition, substitution, kondensation, polymerisation, eliminiation, hydrolyse, oxidation og reduktion,

anvende relevante nomenklaturregler,

redegøre for og anvende isomeriformer,

redegøre for forekomst, opbygning, fysiske/kemiske egenskaber og principper for fremstilling af proteiner, kulhydrater og lipider,

redegøre for princippet i opbygningen og funktionerne af DNA og RNA,

redegøre for udvalgte stoffers reaktioner/ funktioner i cellen,

være orienteret om vitaminers og hormoners funktioner, og

anvende sin teoretiske viden ved løsning af analyse-, syntese- og bioteknologiske arbejder.

Mikrobiologi/bioteknologi

Målet er, at den studerende kan

redegøre for cellens opbygning og cellebestanddelenes funktioner,

redegøre for bakteriers og svampes systematik,

udvælge og fremstille dyrkningsmedier, der tilgodeser de enkelte mikroorganismers krav til vækstbetingelser,

vælge og anvende forskellige metoder til sterilisation og desinfektion,

udvælge og anvende forskellige dyrkningsteknikker,

anvende og redegøre for forskellige mikroskopiske teknikker og fremstille præparater hertil,

udvælge og anvende forskellige mikroskopiske standarder til brug ved kimtælling,

udføre og redegøre for forskellige metoder til rendyrkning og identifikation af bakterier og svampe,

redegøre for og udføre biologiske styrkebestemmelser,

redegøre for og anvende enzymatiske reaktioner og immunoreaktioner,

vælge og anvende relevante analyse- og oprensningsmetoder som gelfiltrering, ionbytning, affinitetskromatografi, gelelektroforese og ELISA,

redegøre for og anvende fermenterings- og celledyrkningsteknik,

redegøre for og gennemføre metoder inden for genteknologi og for lovgivningen om genteknologi,

redegøre for områder for anvendelse af forsøgsdyr,

redegøre for almindeligt forekommende mikrobielt fremkaldte sygdomme, og

håndtere mikroorganismer sikkerhedsmæssigt forsvarligt efter gældende regler.

Udviklings- og produktionsteknologi

Procesforståelse

Målet er, at den studerende kan behandle teoretiske og praktiske problemer inden for kemisk og biologisk produktfremstilling.

Udvikling og tilpasning af forskrift/metode

Målet er, at den studerende kan

anvende egnede processer,

udvikle og tilpasse forskrifter,

optimere processer,

medvirke ved valg af relevante procesparametre,

medvirke ved valg af udstyr,

anvende udvalgte enhedsoperationer,

vurdere sikkerheds- og ressourcemæssige faktorer, og

styre og regulere enkle procesforløb.

Produktfremstilling

Målet er, at den studerende kan

tilrettelægge fremstilling af et ønsket produkt,

fremstille produkter ved fermentering og syntese,

foretage oprensning af produkter og

gennemføre relevante beregninger.

Produktkarakterisering

Målet er, at den studerende kan

klarlægge krav til kemikalier og biologisk materiale,

vælge passende analysemetode,

analysere udgangsstoffer, kulturer og produkter,

beregne og vurdere resultaterne, og

dokumentere opnåede resultater ved produktionsmetoden.

Kommunikation

Dansk

Målet er, at den studerende

udvikler sin evne til mundtlig og skriftlig kommunikation,

forstår den mundtlige og skriftlige kommunikations betydning ved dokumentation af et forløb,

kan udarbejde præcise og overskuelige rapporter med problemformulering, dokumentation, konklusion,

kan udarbejde en arbejdsinstruktion eller en metodebeskrivelse ud fra en manual og

kan anvende informationssøgning.

Engelsk

Målet er, at den studerende kan

forstå og udtrykke sig mundtligt og skriftligt på engelsk om faglige emner,

udarbejde en arbejdsinstruktion på dansk ud fra en engelsk manual,

anvende engelsksprogede manualer, artikler og standarder, og

skrive et resume på engelsk af en faglig tekst.

Informationsteknologi

Målet er, at den studerende kan

medvirke ved formulering af krav til edb-systemer til laboratoriebrug og medvirke ved indkøb af nyt udstyr og programmel,

foretage dokumentation ved hjælp af tekstbehandling, regneark, grafik og databaser,

udvise datadisciplin,

søge information i databaser og

medvirke ved opkobling af måleudstyr ved dataopsamling.

Kommunikationsmønstre/samarbejde

Målet er, at den studerende kan samarbejde og løse opgaver i gruppearbejde og forstå betydningen af sender- og modtagerroller i kommunikations- og samarbejdsprocesser.

Kvalitetsstyring

Kvalitetsopfattelse

Målet er, at den studerende kan anvende kvalitetsbegrebet og gøre rede for de faktorer, der influerer på den totale kvalitet for at opnå en kvalitetsopfattelse, der bygger på en helhedsvurdering.

Kvalitetsstyringssystemer

Målet er, at den studerende kan

redegøre for kvalitetssystemers indvirkning på organisationsstrukturer, ansvarsfordeling, procedure, processer og ressourcer,

redegøre for anvendelse af standarder i forbindelse med certificering, og

medvirke ved indførelse og vedligeholdelse af et kvalitetsstyringssystem på laboratoriet, herunder deltage i opbygning og vedligeholdelse af den del af en kvalitetshåndbog, der vedrører laboratoriets arbejde (GLP).

Kvalitetskontrol

Målet er, at den studerende kan

deltage i planlægning af og selvstændigt gennemføre en repræsentativ prøveudtagning,

planlægge og gennemføre laboratoriearbejdet efter given forskrift/ standard, herunder kalibrering af anvendt måleudstyr,

beregne, vurdere og anvende analyseresultater i relation til nationale og internationale normer og standarder,

anvende kontrolprøver og grafiske og statistiske metoder til behandling af foreliggende data, og

foretage metodevalidering på baggrund af måleudstyr, måleusikkerhed og de aktuelle målemetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger.

Dokumentation

Målet er, at den studerende kan

udføre registrering, journalisering og arkivering efter kvalitetsstyringskrav,

dokumentere eget arbejde,

redegøre for dokumentationens betydning i forbindelse med produktansvar, og

medvirke ved opstilling af og anvendelse af kvalitetsspecifikationer.

Statistik

Målet er, at den studerende kan

beregne den absolutte og relative usikkerhed på måleresultater,

beregne gennemsnit og spredning og opstille konfidensintervaller,

opstille, gruppere og vurdere et talmateriale og anvende det til grafiske formål,

udføre hypotesetest, varians-, regressions- og korrelationsanalyser på måleresultater og vurdere analyserne, og

anvende grafiske og statistiske programmer til behandling af måleresultater.

Virksomhedsforhold

Virksomheds- og brancheforhold

Målet er, at den studerende kan

redegøre for virksomhedens organisationsstruktur, herunder fordeling af ansvar og kompetence,

redegøre for teknologiudviklingens indflydelse generelt og i den enkelte branche og virksomhed set i relation til jobfunktionen, kvalifikationskrav, indflydelse på arbejdsdeling og organisationsform,

redegøre for arbejdsmarkedsforhold i relation til brancheudviklingen,

gennemføre enkle, økonomiske beregninger over omkostninger i forbindelse med analysering af prøver og

deltage i indkøb af udstyr, apparatur, kemikalier og hjælpemidler til laboratoriet.

Internationalisering

Målet er, at den studerende

opnår forståelse af kultur som udtryk for forskellige sæt af værdier, normer og adfærdsmønstre, og

kan redegøre for internationaliseringens betydning for udviklingen af arbejdsmarkedet.

Arbejdsmiljø og eksternt miljø

Målet er, at den studerende kan

tilrettelægge og udføre laboratoriearbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler,

foretage valg af målemetoder og personlige værnemidler i forbindelse med toksiske stoffer og metoder,

opnå indsigt i mulige substitutioner af stoffer og metoder,

forebygge og afhjælpe uheld og yde førstehjælp i tilfælde af skader,

foretage brandbekæmpelse af mindre laboratoriebrande og hindre eventuel brandudbredelse,

finde relevant information om metoder, stoffer og materialer med henblik på at forebygge både akutte og langsigtede skader, og

håndtere og bortskaffe kemikalier og affald på forsvarlig vis og i overensstemmelse med gældende regler.

Bilag 2

BEDØMMELSESPLAN

LABORANTUDDANNELSEN

Prøver

Prøver efter bedømmelsesplanen

Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.

Valgfag

Prøve i valgfag efter § 8, stk. 3, holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser.

Prøver ca. 6 måneder før skoledelens afslutning:

--------------------------------------------------------------------- Prøveform og varighed Prøve i Uddannelsesplanens emner, der kan indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, laboratorieteknik/ laboratorieteknik 30 minutter apparatteknik apparatteknik fysik anvendt matematik almen kemi uorganisk kemi organisk kemi/biokemi arbejdsmiljø og eksternt miljø --------------------------------------------------------------------- mundtlig prøve, mikrobiologi/ mikrobiologi/ 30 minutter bioteknologi bioteknologi organisk kemi/biokemi apparatteknik laboratorieteknik arbejdsmiljø og eksternt miljø --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, kommunikation dansk 30 timer engelsk informationsteknologi kommunikationsmønstre/ samarbejde --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, udviklings- og procesforståelse 100 timer, produktteknologi udvikling og tilpasning af og forskrift/metode mundtlig prøve, produktfremstilling 30 minutter produktkarakterisering laboratorieteknik apparatteknik mikrobiologi/bioteknologi almen kemi uorganisk kemi organisk kemi/biokemi anvendt matematik materialekendskab arbejdsmiljø og eksternt miljø dokumentation --------------------------------------------------------------------- Prøver ved skoledelens afslutning: --------------------------------------------------------------------- Prøveform og varighed Prøve i Uddannelsesplanens emner, der kan indgå i prøven --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, virksomhedsforhold virksomheds- og branche- 30 timer forhold internationalisering arbejdsmiljø og eksternt miljø --------------------------------------------------------------------- kursusarbejder, kvalitetsstyring kvalitetsopfattelse 40 timer, kvalitetsstyringssystemer og mundtlig prøve, kvalitetskontrol 30 minutter dokumentation statistik --------------------------------------------------------------------- skriftlig prøve, kemi/anvendt almen kemi 4 timer matematik uorganisk kemi organisk kemi/biokemi anvendt matematik --------------------------------------------------------------------- projekt, 120 timer, afslutninsprojekt alle uddannelsplanens emner og mundtlig prøve, 30 minutter ---------------------------------------------------------------------

Opgaver

Opgaver til brug ved de skriftlige prøver stilles af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Bedømmelse

Projektet og den tilhørende, mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf den ene skal være beskæftiget i erhvervslivet.

Eksamenskarakterer

Eksamenskarakteren i kommunikation beregnes som gennemsnittet af karaktererne i kommunikation og afslutningsprojektet afrundet til nærmeste tal, der er en karakter i 13-skalaen. 00 og 13 kan dog ikke gives ved afrunding.

Metadata

Type: Bekendtgørelse
År: 1992
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 1992