TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om maskinteknikeruddannelsen

BEK nr 654 af 24/07/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Maskinteknikeruddannelsen varer 11/2 år som heltidsuddannelse og består af 3 trin på hver 6 måneder. Trin 1 og trin 2 er fælles for alle studerende. Trin 3 er et af specialerne konstruktion eller driftsteknik efter den studerendes valg. I specialet indgår et afslutningsprojekt. Uddannelsens vejledende lektionstal er 1890.

§ 2

Ved afslutningen af uddannelsen til maskintekniker skal den studerende

  1. have kvalifikationer på et videregående teknisk niveau og skal ved opgaveløsninger kunne anvende tidssvarende teknologier, metoder og økonomiske parametre,
  1. kunne udarbejde den nødvendige dokumentation og kommunikere og koordinere løsningsforslag både skriftligt og mundtligt,
  1. kunne anvende relevante og gældende normer, standarder og litteratur på dansk og fremmedsprog, og
  1. kunne arbejde både med enkeltstående opgaver og projekter, individuelt og i grupper.
Stk. 2

Studerende med konstruktion som speciale skal ved uddannelsens afslutning udover det, der er nævnt i stk. 1, kunne udføre konstruktionsløsninger i store og mindre industrivirksomheder inden for udvikling og vedligehold af produkter og værktøjer og varetage funktioner i det kvalitetstekniske område.

Stk. 3

Studerende med driftsteknik som speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne udføre driftsfunktioner i store og mindre industrivirksomheder inden for områderne produktionsteknik, produktionsstyring og kvalitetsteknik.

§ 3

Uddannelsen indeholder:

  1. Alment fagområde med emner inden for edb-anvendelse og fremmedsprog.
  1. Maskinteknologisk fagområde med emner inden for automatisering, konstruktion, design, materialekendskab, teknisk kommunikation og teknologi.
  1. Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for afsætning, driftsteknik, miljø, kvalitet, kommunikation, ledelse, organisation og økonomi.
  1. Valgfag.

§ 4

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 4 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 6 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2

Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Adgangsbetingelser og specialevalg

Adgangsbetingelser og specialevalg

§ 5

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har

  1. gennemført en erhvervsuddannelse med et speciale, der giver fagligt grundlag for at gennemføre maskinteknikeruddannelsen,
  1. gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller
  1. et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1 eller 2.
Stk. 2

Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med dansk, matematik og enten engelsk eller tysk på tx-niveau.

§ 6

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har

  1. gennemført teknikfaget maskinteknik på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau,
  1. gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og
  1. har almene kundskaber i dansk, matematik og enten engelsk eller tysk på tx-niveau.

§ 7

Regler om ansøgningsfrister, optagelse og specialevalg er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Undervisningen

Undervisningen

§ 8

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, og deres fordeling på uddannelsestrin er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2

Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer

  1. sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller
  1. sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Eksamen

Eksamen

§ 9

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

§ 10

I eksamen ingår følgende karakterer:

  1. Fremmedsprog. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan bearbejde relevant tysk/engelsk faglitteratur.
  1. Konstruktionsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udføre maskin-, stål- og værktøjskonstruktioner med inddragelse af relevant dimensionering og styrkeberegning, tage hensyn til bearbejdnings-, støbnings- og sammenføjningsteknikker, anvende relevant viden om materialer og anvende styrings- og reguleringssystemer inden for relevante maskintekniske konstruktioner.
  1. Teknisk kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udarbejde maskintekniske tegninger og gøre rede for tekniske problemstillinger i rapportform og kombinere konstruktions- og driftstekniske aspekter til helhedsløsninger i forbindelse med konkrete opgaver.
  1. Driftsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kommunikere indenfor virksomheden og med omverdenen, løse opgaver ved samarbejde i grupper, løse opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af virksomhedens produktion, gøre rede for, hvordan driftsøkonomien i en virksomhed påvirkes af forskellige faktorer i processen, og løse opgaver i forbindelse med indkøb og materialestyring.
  1. Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende de erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre, og kan udarbejde de nødvendige dokumentationer.
  1. Specialet. 1 karakter, der er særlig for specialet, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2

I specialet konstruktion gives 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan

  1. løse opgaver inden for konstruktion, teknisk kommunikation, materialelære, teknologi og automatisering, og
  1. finde frem til tidssvarende, hensigtsmæssige, funktionsrigtige og økonomisk optimale løsninger for enkle konstruktioner, bl. a. ved brug af informationsteknologi.
Stk. 3

I specialet driftsteknik gives 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan

  1. løse opgaver inden for metodestyring, produktionsstyring, kvalitetsstyring, indkøb og driftsøkonomi, anlægsstyring, projektstyring, vedligehold, automatisering og højteknologiske produktionssystemer, og
  1. kombinere viden fra de emner, der er nævnt i nr. 1, og udarbejde skriftlige løsninger med datamæssig sammenhæng.

§ 11

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 6 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 36. Desuden kræves, at eksamenskaraktererne i konstruktionsteknik, driftsteknik og afslutningsprojekt er mindst 6.

Forsøg og dispensation

Forsøg og dispensation

§ 12

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Klageadgang

Klageadgang

§ 13

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992 og har virkning fra skoleåret 1992/93.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 447 af 27. juli 1984 om uddannelse af maskinteknikere ophæves.

Stk. 3

Undervisnings- og Forskningsministeriets fagplan af maj 1987 for maskinteknikeruddannelsen og den bedømmelsesplan, der er indeholdt i fagplanen, bortfalder.

Stk. 4

For studerende, der gennemfører trin 3 i første halvdel af skoleåret 1992/93, anvendes den bedømmelsesplan, der er nævnt i stk. 3. Dog udgår den skriftlige prøve i specialet og eksamenskarakteren specialet, skriftligt; og karakteren i afslutningsprojekt, specialet, skal være mindst 6. Der indgår ikke valgfag, og de studerende kan vælge og gennemføre et af specialerne stålkonstruktion og værktøjskonstruktion efter de regler, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 5

For studerende, der inden den 1. august 1992 har afsluttet et fremmedsprog i trin 1 og fået en årskarakter, indgår denne i stedet for prøvekarakter i sproget.

Stk. 6

Skolen kan indtil den 1. februar 1995 optage studerende, der inden den 1. august 1992 har tilrettelagt deres erhvervsuddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelseskrav. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 24. juli 1992, den 24. juli 1992

/Bertel Haarder Merete Friberg/

Bilag 1

UDDANNELSESPLAN

MASKINTEKNIKERUDDANNELSEN

  1. afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projektet indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.

Uddannelsesmodellen viser maskinteknikeruddannelsens opbygning:

trin 1 - trin 2 - trin 3 FÆLLESDEL SPECIALE Alment fagområde Konstruktion Maskinteknologisk fagområde Driftsteknik Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde

  1. afsnit

Emneoversigt

I nedenstående skemaer er vist de emner, der indgår i uddannelsen, placeringen på uddannelsestrin og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af uddannelsen, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt.

Trin 1 og 2

-------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner -------------------------------------------------------------------- alment, 15% datamaten og applikationsprogrammel CAD fremmedsprog (engelsk og tysk) -------------------------------------------------------------------- maskinteknologisk, 60% produktudvikling statik og styrkelære maskinelementer afbildning målsætning tegningssystemer materialevalg måling spåntagning plastisk formgivning klippe- og skæreprocesser m.m. støbeprocesser sammenføjningsmetoder overfladebehandling dokumentation af styresystemer systemer (hydrauliske, pneumatiske og elektriske) -------------------------------------------------------------------- drifts- og kommunikationsteknikker virksomhedsteknisk, 25% virksomheden og samfundet internt og eksternt miljø teknisk styring/organisationsstruktur metodestyring indkøb og materialestyring produktionsstyring kvalitetsstyring driftsøkonomi salg og service lederskab -------------------------------------------------------------------- Trin 3 Specialet konstruktion -------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner -------------------------------------------------------------------- maskinteknologisk, 85% produktudvikling og design konstruktionsfaktorer styrkeberegning dokumentation teknologi og materiale-/komponentvalg systemer (hydrauliske, pneumatiske og elektriske) -------------------------------------------------------------------- drifts- og produktionssystemer virksomhedsteknisk, 15% -------------------------------------------------------------------- Trin 3 Specialet driftsteknik -------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner -------------------------------------------------------------------- drifts- og metodestyring virksomhedsteknisk, 85% anlægsstyring produktionsstyring kvalitetsstyring indkøb og materialestyring projektstyring vedligehold spåntagende bearbejdning højteknologiske produktionssystemer -------------------------------------------------------------------- maskinteknologisk, 15% systemer (hydrauliske, pneumatiske og elektriske) --------------------------------------------------------------------

  1. afsnit

Undervisningsmål

Trin 1 og 2

Alment fagområde

Datamaten og applikationsprogrammel

Målet er, at den studerende kan

  1. sammenkoble og betjene det datamatiske system og ydre enheder (printer, plotter, digitizer og maskinstyringsmodeller), og
  1. udføre programafviklinger på grundlag af brugervejledninger.

CAD

Målet er, at den studerende kan

  1. løse enkle konstruktions- og tegningsopgaver, og
  1. betjene systemets ydre enheder.

Fremmedsprog (engelsk og tysk)

Målet er, at den studerende kan

  1. bearbejde informationer på fremmedsproget og
  1. anvende relevant teknisk litteratur, herunder manualer, brochurer, normer, standarder, tidsskrifter og anden faglitteratur.

Maskinteknologisk fagområde

Produktudvikling

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for den betydning, det har for virksomhedens vækst- og overlevelsesevne, at produktprogrammet holdes ajour,
  1. gøre rede for vigtigheden af implementeringen af kvalitetsaktiviteter fra produktets start,
  1. beskrive og afgrænse en opgave,
  1. anskueliggøre løsninger og
  1. begrunde valg af løsning.

Statik og styrkelære

Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af matematik

  1. kan gøre rede for det enkelte elements påvirkning og karakter i en relevant maskinteknisk konstruktion ud fra mekaniske og termiske påvirkninger,
  1. kan foretage optegning af Q-, N- og M-kurve for statisk bestemte systemer,
  1. kan beregne stangkræfter i trepunkts gitterkonstruktioner,
  1. kan løse styrkeberegnings- og dimensioneringsopgaver, og
  1. orienteres om last- og sikkerhedsfilosofi.

Maskinelementer

Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af matematik og naturfaglig viden kan

  1. løse opgaver vedrørende bærende elementer, transmissionselementer, sammenføjning og smøring i forbindelse med styrkeberegning, dimensionering og kombinering af enkeltdele til færdige konstruktioner, og
  1. gøre rede for valg af egnet smøremiddel og -metode i enkle sådanne opgaver.

Afbildning

Målet er, at den studerende kan

  1. udarbejde geometriske konstruktioner, herunder kurvetegning og pladeudfoldninger, og
  1. afbilde emner i dobbelt, retvinklet, parallelprojektion og i aksonometrisk udførelse i henhold til gældende standarder.

Målsætning

Målet er, at den studerende

  1. på baggrund af den samlede konstruktion kan forsyne en arbejdstegning med tilstrækkelige oplysninger med vægt på fremstillings-, funktions- og kontrolmålsætning og tolerancer, og
  1. orienteres om geometriske tolerancer og signaturer.

Tegningssystemer

Målet er, at den studerende

  1. i henhold til gældende standarder kan opdele et produkt i detail- og samlingstegninger med tilhørende styklister,
  1. kan vælge tegningsformater og
  1. orienteres om tegningsnummersystemer.

Materialevalg

Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af naturfaglig viden kan

  1. foreslå og gøre rede for valg af egnede materialer vedrørende stål, støbejern og ikke-jernmetaller i forbindelse med konstruktions- og bearbejdningsopgaver og under hensyntagen til økonomi og kvalitet,
  1. gøre rede for valg af varmebehandling vedrørende stål, støbejern og ikke-jernmetaller i forbindelse med konstruktions- og bearbejdningsopgaver og under hensyntagen til økonomi og kvalitet, og
  1. bearbejde måleresultater i relation til leverandørspecifikationer, håndbogsoplysninger m.v.

Måling

Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af naturfaglig viden

  1. orienteres om de standarder, der er gældende for overflader og geometriske tolerancer,
  1. orienteres om mekaniske, pneumatiske, elektroniske og optiske måleværktøjer,
  1. kan deltage i valg af måleværktøj på baggrund af foreskrevne tolerancer og
  1. kan anvende egnede tolerancer.

Spåntagning

Målet er, at den studerende kan beskrive et hensigtsmæssigt bearbejdningsforløb om spåntagende processer under hensyntagen til emne- og værktøjsmaterialers egenskaber.

Plastisk formgivning

Målet er, at den studerende

  1. kan beskrive et hensigtsmæssigt forarbejdningsforløb vedrørende bukning under hensyntagen til emneudformningen og emne- og værktøjsmaterialernes egenskaber, og
  1. orienteres om sænksmedning, varmpresning, extrudering, dybtrækning, koldflydning, metaltrykning og vakuumformning.

Klippe- og skæreprocesser m.m.

Målet er, at den studerende

  1. kan gøre rede for egnede emnegeometrier vedrørende klippeprocesser og beskrive hensigtsmæssige fremstillingsprocesser,
  1. orienteres om skærende processer, herunder flamme-, plasma- og laserskæring og abressiv skæring, og om gnistbearbejdning.

Støbeprocesser

Målet er, at den studerende

  1. kan foreslå egnede metoder og processer vedrørende støbeprocesser og formemetoder og støbematerialer, og
  1. orienteres om skalformning, form fremstillet ved udsmeltning, kokillestøbning, trykstøbning, sprøjtestøbning og centrifugalstøbning i permanente forme.

Sammenføjningsmetoder

Målet er, at den studerende kan foreslå egnede metoder vedrørende faste og løsbare sammenføjningsmetoder, herunder svejsning, lodning, boltning og nitning, ud fra hensyn til materialer og til produktionstekniske, økonomiske, kvalitetsmæssige og styrkemæssige forhold.

Overfladebehandling

Målet er at orientere den studerende om overfladebehandlingsteknikker, herunder forudsætninger (formgivning), metoder til forbehandling (affedtning, bejdsning) og overfladebelægninger (materialer og metoder).

Dokumentation af styresystemer

Målet er, at den studerende

  1. kan udarbejde grundspecifikation, funktionsdiagram og forbindelsesskema for enkle styresystemer,
  1. kan udarbejde nøgleskema med symboler ifølge gældende standarder for enkle styresystemer,
  1. for enkle styresystemer kan gøre rede for hensigtsmæssige styringsformer og miljøets betydning for valg af styresystemer, og
  1. orienteres om applikationsprogrammel til simulering og dokumentation af styresystemer.

Systemer (hydrauliske, pneumatiske og elektriske)

Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af naturfaglig viden kan

  1. dimensionere enkle, pneumatiske systemer, som indeholder rørledninger, kompressor, ventiler og cylindre,
  1. dimensionere enkle, elektrisk styrede anlæg, som indeholder elmotorer, relæer og kontakter,
  1. dimensionere enkle, hydrauliske systemer, som indeholder rørledninger, pumpestation, ventiler og cylindre, og
  1. kombinere sådanne systemer.

Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde

Kommunikationsteknikker

Målet er, at den studerende kan

  1. indhente relevante oplysninger til løsning af virksomhedstekniske opgaver gennem søgning på bibliotek, i faglitteratur og hos leverandører,
  1. beskrive tekniske problemstillinger systematisk i skriftlig form, internt og eksternt og i fornødent omfang ved anvendelse af tekstbehandlingsanlæg,
  1. gøre rede for sender- og modtagerroller ved kommunikation, og
  1. løse opgaver som deltager i grupper.

Virksomheden og samfundet

Målet er at orientere den studerende om jern- og metalindustriens eksistensgrundlag, de sammenhænge, der er væsentlige i relation til arbejdskraft, energi, teknologisk udvikling og andre forhold af tilsvarende betydning for virksomheder og om regulering af sådanne forhold.

Internt og eksternt miljø

Målet er, at den studerende kan

  1. arbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt inden for eget arbejdsområde, og
  1. bidrage til udvikling af stadig mindre arbejds- og øvrige miljøbelastende produktionsprocesser.

Teknisk styring/ organisationsstruktur

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for virksomheden og sammenhænge i virksomheds- og organisationsstrukturer på baggrund af markeds-, produkt- og produktionsforhold, og
  1. gøre rede for virksomhedens kvalitetsmæssige forhold (Q-håndbog, Q-organisation m.m.)

Metodestyring

Målet er, at den studerende

  1. kan udarbejde produktionsteknisk grundlag,
  1. kan løse opgaver ved fastlæggelse og forbedring af metoder,
  1. kan gøre rede for fastlæggelse af og indhold i medgået tid og bearbejde et tidsmålt talmateriale,
  1. kan løse lønopgaver ved beregning og grafisk afbildning,
  1. kan medvirke ved løsning af produktudviklingsopgaver i samarbejde med konstruktionsafdelingen,
  1. kan medvirke ved løsning af opgaver vedr. materialestyring, styring af produktionsudstyr og kvalitetsstyring af procesændringer, og
  1. orienteres om gruppeteknologien, dens betydning for og indflydelse på metode- og produktionsstyring.

Indkøb og materialestyring

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for kvalitetsmæssige forhold i indkøb,
  1. løse indkøbsopgaver, herunder fastsættelse af indkøbsmængder under hensyntagen til leveringstid og leveringssikkerhed, og
  1. gøre rede for logistikbegrebet.

Produktionsstyring

Målet er, at den studerende kan

  1. løse opgaver inden for tids-, kapacitets- og belastningsplanlægning,
  1. kommunikere med relevante afdelinger om løsning af kvalitetsproblemer og
  1. udarbejde og gøre rede for indhold i og anvendelse af diverse styringspapirer.

Kvalitetsstyring

Målet er, at den studerende kan

  1. bearbejde kvalitetsrapportering og
  1. løse opgaver i forbindelse med daglige styringsrutiner.

Driftsøkonomi

Målet er, at den studerende med kendskab til regnskaber, omkostninger, kalkulation, investering, finansiering og budgettering kan gøre rede for, hvorledes økonomiske informationer skaber grundlag for beslutninger i virksomheden, og deltage i økonomiske beslutningsprocesser.

Salg og service

Målet er at orientere den studerende om grundspecifikation og øvrige krav til kvalitet i marketing og servicekvalitet, reklamationsbehandling og image.

Lederskab

Målet er at orientere den studerende om lederfunktioner, herunder i forhold til kvalitet og produktivitet, lederens opgaver og ledelsesformer, og om arbejdsmarkedets organisationer, hovedaftale, overenskomst og aftaler om samarbejde.

  1. afsnit

Undervisningsmål

Trin 3

Specialet konstruktion

Maskinteknologisk fagområde

Produktudvikling og design

Målet er, at den studerende kan foretage en systematisk udvikling af nye eller eksisterende produkter, metoder og processer under hensyntagen til miljø, kvalitet og økonomi.

Konstruktionsfaktorer

Målet er, at den studerende kan

  1. vurdere skitseprojekter og modeller,
  1. formulere alternative forslag, som opfylder opsatte mål, og
  1. anvende gældende love og direktiver, herunder maskindirektivet.

Styrkeberegning

Målet er, at den studerende

  1. for enkle og overskuelige konstruktioner eller dele heraf kan vurdere, vælge og anvende egnet beregningsmetode for statiske og dynamiske beregninger og ved beregning af fjedre, og
  1. orienteres om applikationsprogrammel.

Dokumentation

Målet er, at den studerende ud fra egne eller andres opslag og i relation til det specificerede produktionsapparat kan

  1. dokumentere løsninger, herunder specifikationer, detail- og samlingstegninger, styklister og montage-, drifts- og vedligeholdsvejledninger bl. a. ved anvendelse af edb-systemer,
  1. overholde regler (Q-håndbog) for kvalitetsstyring og
  1. overholde regler i henhold til maskindirektivet.

Teknologi og materiale-/komponentvalg

Målet er, at den studerende

  1. med leverandørspecifikationer kan foretage hensigtsmæssigt materialevalg vedrørende materialer som metaller og plast i forbindelse med konstruktionsopgaver under hensyntagen til korrosionsforhold, anvendelsesbetingelser, bearbejdelighed, legeringer, leveringstilstand, mekaniske påvirkninger, standarder og normer, udseende, miljø, økonomi og kvalitet og gøre rede for en komponents egnethed til en specifik anvendelse, og
  1. orienteres om komposit- og kompoundmaterialer, sintermaterialer og keramer og alternative sammenføjningsmetoder som limning og elektronstråle-, plasma- og lasersvejsning.

Systemer (hydrauliske, pneumatiske og elektriske)

Målet er, at den studerende

  1. kan udarbejde enkle PLC-styringer,
  1. kan medvirke ved løsning af automatiseringsopgaver inden for det produktionstekniske område, og
  1. orienteres om forskellen mellem styring og regulering.

Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde

Produktionssystemer

Målet er, at den studerende vedrørende produktionssystemet, produktionsmaskinen og edb-teknologi

  1. kan beskrive CNC-styringens anvendelse,
  1. kan løse opgaver ved anvendelse af CNC,
  1. kan medvirke ved anvendelse af CAM og CNC-styrede maskiner, og
  1. orienteres om roboteknologi, FMS og CIM, databaser og automatiske produktionssystemers krav til kvalitet.

Specialet driftsteknik

Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde

Metodestyring

Målet er, at den studerende under hensyntagen til kvalitet og kvalitetsmæssige forhold kan

  1. foretage vurdering af konstruktionsafdelingens dokumentationsmateriale og forestå teknisk og økonomisk betingede konstruktionsændringer,
  1. foreslå nødvendige processer på baggrund af til rådighed værende ressourcer,
  1. foreslå opbygning af arbejdspladser under hensyn til teknik, økonomi, ergonomi og miljø,
  1. udarbejde forslag til maskiner og værktøjer under hensyntagen til rationelle procesforløb,
  1. udarbejde metodeforbedringer på eksisterende processer gennem anvendelse af analyse- og spørgeteknikker,
  1. løse opgaver i standardtidsfastsættelse og forkalkulationer,
  1. løse opgaver i forbindelse med udformning og indførelse af differentierede lønsystemer,
  1. opstille specifikationer og foretage konsekvensberegninger og vurderinger ved investeringer i maskiner og udstyr og sammenligne eventuelle alternative investeringer som led i beslutningen.

Anlægsstyring

Målet er, at den studerende kan løse opgaver i forbindelse med en virksomheds lokalisering og layout under hensyntagen til dimensionering af maskinpark og transportforhold og de fysiske faktorer, der iøvrigt har indflydelse på ressourcernes placering.

Produktionsstyring

Målet er, at den studerende kan

  1. løse planlægningsopgaver og udføre opfølgning ved analyse, vurdering og rapportering af forløbet i fremstillingsprocessen,
  1. løse opgaver ved indførelse af et dynamisk produktionsstyringssystem,
  1. kommunikere med relevante afdelinger om løsning af kvalitetsproblemer og
  1. gøre rede for edb-systemers anvendelse som værktøj til produktions- og materialestyring.

Kvalitetsstyring

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for det totale kvalitetsstyringssystem,
  1. foretage præsentation af og instruktion i virksomhedens kvalitetsstyringssystem,
  1. anvende elementer inden for eget arbejds- og fagområde,
  1. udføre produktkvalitetsrevision med henblik på optimal ressourceanvendelse,
  1. følge op på kvalitetsaktiviteter bl. a. gennem inddragelse af andre personalegrupper og
  1. bearbejde kvalitetsdata bl. a. ved hjælp af edb.

Indkøb og materialestyring

Målet er, at den studerende kan

  1. udføre leverandørvurdering incl. anskaffelse af maskiner og værktøjer,
  1. løse indkøbsopgaver, herunder fastsætte indkøbsmængder under hensyntagen til leveringstid, leveringssikkerhed og rabatter,
  1. føre lagerkartotek og
  1. gøre rede for logistiksystemet i en produktionsvirksomhed og logistikelementer.

Projektstyring

Målet er, at den studerende kan

  1. løse opgaver ved udarbejdelse af elementerne i beslutningsgrundlaget for et projekt,
  1. udarbejde elementer i planlægningsprocessen og
  1. foretage opfølgning.

Vedligehold

Målet er, at den studerende kan

  1. løse opgaver vedrørende vedligehold ud fra aktuelle driftsforhold og dansk, tysk eller engelsk maskinleverandørdokumentation og
  1. medvirke ved opbygning af systemer til varetagelse og gennemførelse af vedligehold.

Spåntagende bearbejdning

Målet er, at den studerende kan udarbejde både generelle og økonomisk optimerede skæredata vedrørende drejning.

Højteknologiske produktionssystemer

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for produktionssystemet både ordensopdelt og i delsystemer,
  1. beskrive og løse opgaver om produktionsmaskinens (CNC) opbygning, virkemåde og anvendelsesmuligheder og dens placering i en større informationsteknologisk sammenhæng (CAM),
  1. løse opgaver i forbindelse med optimal produktion på baggrund af de gruppeteknologiske principper og opstilling af flere produktionsmaskiner i højteknologiske produktionsgrupper,
  1. gøre rede for robottyper og deres frihedsgrader og robotteknologiens anvendelsesmuligheder ved processer, emnemanipulation og montage,
  1. gøre rede for produkters montagevenlighed, materialestrøm ved montage og manuelle og automatiske montageteknikker,
  1. gøre rede for informationsudveksling i produktionssystemet (CIM),
  1. gøre rede for fordele og ulemper ved forskellige lager- og transportsystemer set i relation til produktionssystemet, og
  1. gøre rede for opbygningen af et optimalt produktionssystem på baggrund af en faseopdelt udviklingsmodel.

Maskinteknologisk fagområde

Systemer (hydrauliske, pneumatiske og elektriske)

Målet er, at den studerende

  1. kan udarbejde enkle PLC-styringer,
  1. kan medvirke ved løsning af automatiseringsopgaver inden for det produktionstekniske område og
  1. orienteres om forskellen mellem styring og regulering.

Bekendtgørelse om maskinteknikeruddannelsenJuli 1992

Bilag 2

BEDØMMELSESPLAN

MASKINTEKNIKERUDDANNELSEN

  1. Prøver

Prøver efter bedømmelsesplanen

Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.

Valgfag

Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser m.v.

Efter trin 2:

-------------------------------------------------------------------- Prøveform Uddannelsesplanens emner, og Prøve i der kan indgå i prøven varighed -------------------------------------------------------------------- kursus- tysk tysk arbejder, 30 timer -------------------------------------------------------------------- kursus- engelsk engelsk arbejder, 30 timer -------------------------------------------------------------------- kursus- maskintekno- produktudvikling arbejder, logi statik og styrkelære 120 timer maskinelementer ------------------------ afbildning skriftlig maskintekno- målsætning prøve, logi tegningssystemer 4 timer materialevalg måling spåntagning plastisk formgivning klippe- og skæreprocesser m.m. støbeprocesser sammenføjningsmetoder overfladebehandling dokumentation af styresystemer systemer (hydrauliske, pneumatiske og elektriske) datamaten og applikationsprogrammel CAD -------------------------------------------------------------------- kursus- drifts- og kommunikationsteknikker arbejder, virksomheds- virksomheden og samfundet 80 timer teknik internt og eksternt miljø ------------------------ teknisk styring/organisationsstruktur skriftlig drifts- og metodestyring prøve, virksomheds- indkøb og materialestyring 4 timer teknik produktionsstyring kvalitetsstyring driftsøkonomi salg og service lederskab datamaten og applikationsprogrammel CAD -------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: Specialet konstruktion -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og der kan indgå i prøven varighed -------------------------------------------------------------------- kursus- specialets produktudvikling og design arbejder, fagområde konstruktionsfaktorer 100 timer styrkeberegning dokumentation teknologi og materiale-/komponentvalg systemer (hydrauliske, pneumatiske og elektriske) produktionssystemer -------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 240 timer, projekt og mundtlig prøve, 30 min. -------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: Specialet driftsteknik -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og der kan indgå i prøven varighed -------------------------------------------------------------------- kursus- specialets metodestyring arbejder, fagområder anlægsstyring 100 timer produktionsstyring kvalitetsstyring indkøb og materialestyring projektstyring vedligehold spåntagende bearbejdning højteknologiske produktionssystemer systemer (hydrauliske, pneumatiske og elektriske) -------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 240 timer, projekt og mundtlig prøve, 30 min. --------------------------------------------------------------------

  1. Opgaver

Opgaver til brug ved de skriftlige prøver stilles af skolen.

  1. Bedømmelse

Projektet og den tilhørende mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf den ene skal være beskæftigeti erhvervslivet.

  1. Eksamenskarakterer

Ved beregningen af eksamenkaraktererne anvendes nedenstående karakterskema for uddannelsen. Bedømmelseskarakteren indgår med den vægt, som er anført i karakterskemaet. Bedømmelseskaraktererne multipliceres med de angivne vægtfaktorer, og der fremkommer delresultater i de enkelte kolonner. Delresultaterne anføres med 1 decimal. For hver kolonne adderes disse delresultater til en »sum«. Denne »sum« afrundes efter de almindelige regneregler for afrunding af talværdier til den endelige eksamenskarakter.

Karakterskema

-------------------------------------------------------------------- Maskintekniker- Fremmed Kontruk- Teknisk Drifts- Specialet Afslut- uddannelsen -sprog tions- kommuni teknik nings- teknik -kation projekt -------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) Vægtfaktor (F) Bedømmelseskarakter (B) Prøveform Efter trin 2: Tysk K 0,5 Engelsk K 0,5 Maskin- teknologi K 0,4 0,2 S 0,6 Drifts- og virksomheds- teknik K 0,2 0,4 S 0,6 Efter trin 3: Specialets fagområder K 0,2 1,0 Afslutnings- projekt P/M 0,4 1,0 -------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Eksamenskarakter --------------------------------------------------------------------

K: kursusarbejder S: Skriftlig prøve P: projekt M: mundtlig prøve

Karakterer, der skal være mindst 6, jf. § 11.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om maskinteknikeruddannelsen | TheLawyer.sh