TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tekstil- og beklædningsteknikeruddannelsen

BEK nr 655 af 24/07/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Tekstil- og beklædningsteknikeruddannelsen varer 1 1/2 år som heltidsuddannelse og består af 3 trin på hver 6 måneder. Ved uddannelsens begyndelse vælger de studerende et af specialerne konfektion, trikotage, tekstil eller farveri. I specialet indgår et afslutningsprojekt. Uddannelsens vejledende lektionstal er 1890.

§ 2

Ved afslutningen af uddannelsen til tekstil- og beklædningstekniker skal den studerende

  1. inden for det valgte speciale have kvalifikationer på et videregående teknisk niveau og skal ved opgaveløsninger kunne anvende tidssvarende teknologier, metoder og økonomiske parametre,
  1. kunne udarbejde den nødvendige dokumentation og som forbindelsesled mellem virksomhedens forskellige afdelinger skriftligt og mundtligt kunne udføre en koordinerende og informationsformidlende funktion,
  1. kunne anvende relevante og gældende normer, standarder og litteratur på dansk og fremmedsprog,
  1. kunne arbejde med enkeltstående opgaver og projekter, individuelt og i grupper, og
  1. kunne anvende samarbejds- og ledelsesteknikker.
Stk. 2

Studerende med konfektion, trikotage, tekstil eller farveri som speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne løse produktudviklingsopgaver, opgaver i de til specialet hørende teknikker, og udføre driftsfunktioner i store og mindre virksomheder i tekstil- og beklædningsindustrien inden for områderne produktionsteknik, produktionsstyring og kvalitetsteknik.

§ 3

Uddannelsen indeholder:

  1. Alment fagområde med emner inden for edb-anvendelse, fremmedsprog og miljø.
  1. Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for kommunikation, kvalitetsstyring, ledelse, logistik, metodestyring, organisation, produktionsstyring og økonomi.
  1. Teknologisk fagområde med emner inden for materialekendskab, konstruktion, produktionsteknologi (maskine, proces og teknik), produktudvikling og varekendskab/-prøvning.
  1. Valgfag.

§ 4

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 4 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 6 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2

Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Adgangsbetingelser og specialevalg

Adgangsbetingelser og specialevalg

§ 5

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har

  1. gennemført en erhvervsuddannelse som beklædningshåndværker,
  1. gennemført en erhvervsuddannelse som beklædnings-, farveri-, strikke- eller tekstiloperatør suppleret med et relevant tekniker- og ingeniørforkursus af normalt 5 måneders varighed,
  1. gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller
  1. et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1, 2 eller 3.
Stk. 2

Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med dansk, matematik og enten engelsk eller tysk på tx-niveau.

§ 6

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har

  1. gennemført et teknikfag på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau,
  1. gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og
  1. har almene kundskaber på tx-niveau i dansk, matematik og enten engelsk eller tysk.

§ 7

Regler om ansøgningsfrister, optagelse og specialevalg er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Undervisningen

Undervisningen

§ 8

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, og deres fordeling på uddannelsestrin er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2

Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer

  1. sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller
  1. sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Eksamen

Eksamen

§ 9

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

§ 10

I eksamen indgår følgende karakterer:

  1. Fremmedsprog. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan bearbejde relevant tysk/engelsk faglitteratur.
  1. Konstruktionsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan arbejde med de til det valgte speciale hørende konstruktioner/recepter og anvende højteknologisk udstyr i forbindelse med udviklingsopgaver.
  1. Teknisk kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gøre rede for tekniske problemstillinger i rapportform med tilhørende nødvendige skitser/tegninger og kombinere produktionstekniske, produkttekniske og eksterne aspekter til helhedsløsninger i forbindelse med konkrete opgaver.
  1. Driftsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kommunikere inden for virksomheden og med omverdenen, løse opgaver ved samarbejde i grupper, løse opgaver især inden for det valgte speciale i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af virksomhedens produktion, gøre rede for, hvordan driftsøkonomien i en virksomhed påvirkes af forskellige faktorer i processen, kombinere viden fra elementerne i det drifts- og virksomhedstekniske fagområde og udarbejde skriftlige løsninger med datamæssig sammenhæng.
  1. Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende de erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre, og kan udarbejde de nødvendige dokumentationer.
  1. Specialet. 1 karakter, der er særlig for specialet, jf. stk. 2.
Stk. 2

I specialet gives 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for produkt- og procesudvikling, teknologi, automatisering og det valgte speciales materialelære og varekendskab/-prøvning, ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende, hensigtsmæssige, funktionsrigtige og økonomisk optimale løsninger for enkle produkter, blandt andet ved hjælp af informationsteknologi, og

  1. i specialet konfektionsteknik kan foretage enkle konstruktionsmæssige tilpasninger på modeller, enten af hensyn til anvendelse af ny teknologi eller til indpasning af nye produkter, eller
  1. i specialet trikotageteknik kan foretage opsæt af nye mønstre/tilpasninger af mønstre enten af hensyn til anvendelse af ny teknologi eller til indpasning af nye produkter, eller
  1. i specialet tekstilteknik kan foretage mønsteropsætning/tilpasninger til forskellige varetyper enten til anvendelse af ny teknologi eller til indkøring af nye produkter, eller
  1. i specialet farveriteknik kan foretage ændringer i receptermæssige tilpasninger enten af hensyn til anvendelse af ny teknologi eller til nye krav til produkter.

§ 11

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 6 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 36. Desuden kræves, at eksamenskaraktererne i konstruktionsteknik, driftsteknik og afslutningsprojekt er mindst 6.

Forsøg og dispensation

Forsøg og dispensation

§ 12

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Klageadgang

Klageadgang

§ 13

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992 og har virkning fra skoleåret 1992/93.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 197 af 10. april 1987 om uddannelse af konfektionsassistenter ophæves.

Stk. 3

Tilladelse til at gennemføre uddannelse til farveriassistent, uddannelse til tekstilassistent og uddannelse til trikotageassistent bortfalder.

Stk. 4

Skolen kan indtil den 1. februar 1995 optage studerende, der inden den 1. august 1992 har tilrettelagt deres erhvervsuddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelseskrav. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 24. juli 1992, den 24. juli 1992

/Bertel Haarder Merete Friberg/

Bilag 1

UDDANNELSESPLAN

TEKSTIL- OG

BEKLÆDNINGSTEKNIKERUDDANNELSEN

  1. afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projektet indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.

Uddannelsesmodellen viser tekstil- og beklædningsteknikeruddannelsens opbygning:

-------------------------------------------------------------------- trin 1 - trin 2 - trin 3 -------------------------------------------------------------------- Specialer: Konfektionsteknik Trikotageteknik Tekstilteknik Farveriteknik --------------------------------------------------------------------

Alment fagområde

Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde

Specialets teknologiske fagområde

  1. afsnit

Emneoversigt

I nedenstående skemaer er vist de emner, der indgår i uddannelsen, placeringen på uddannelsestrin og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af uddannelsen, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt.

Fælles for alle specialer

-------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner -------------------------------------------------------------------- alment, 10% fremmedsprog (engelsk og tysk) teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- drift- og arbejdsstudier virksomheds- produktions- og kapacitetsberegninger teknisk, 30% driftøkonomi- og regnskab forhandlings- og ledelsesteknik projektledelse metodestyring kundepotientiale og EF leverandører, underleverandører virksomhedsudvikling personlig udvikling og lederudvikling kvalitetsstyring internt og eksternt miljø -------------------------------------------------------------------- teknologisk, 5% materialelære varekendskab kemisk behandling af materialer -------------------------------------------------------------------- Specialet konfektionsteknik -------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner -------------------------------------------------------------------- teknologisk, 55% syteknik presseriteknik maskinteknik tilskæreriteknik modelkonstruktion teknisk tegning graduering konfektionsteknik formstabilisering højteknologiske produktionssystemer transportsystemer produktudvikling og -modning -------------------------------------------------------------------- Specialet trikotageteknik -------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner -------------------------------------------------------------------- teknologisk, 55% fladstrik, rundstrik og wirkeri patroneringsteknik styremediefremstilling konfektionsteknik modelkonstruktion teknisk tegning graduering formstabilisering tilskæreriteknik laboratorieteknik CAD/CAM/CIM dampning produktudvikling og -modning -------------------------------------------------------------------- Specialet tekstilteknik -------------------------------------------------------------------- Fagområde, Emner %-andel -------------------------------------------------------------------- teknologisk, 55% tekstilteknologi spinding vævning tæppefremstilling specialproduktion CAD/CAM/CIM mønstringssystemer fag- og maskinberegninger tegningslæsning tekstilprøvning trikotage tekstilforædling automatiseringer teknisk problemløsning produktudvikling og -modning -------------------------------------------------------------------- Specialet farveriteknik -------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner -------------------------------------------------------------------- teknologisk, 55% automationsteknologi (CAD/CAM/CIM) energiteknologi farvelære tekstilforædling tekstilkemi tekstilprøvning tekstilteknologi produktudvikling og -modning --------------------------------------------------------------------

  1. afsnit

Undervisningsmål

Fælles for alle specialer

Alment fagområde

Fremmedsprog (engelsk og tysk)

Målet er, at den studerende på engelsk og tysk kan

  1. bearbejde informationer,
  1. deltage i en diskussion inden for det fagtekniske område og
  1. anvende relevant teknisk litteratur, som f.eks. manualer, brochurer, normer, standarder, tidsskrifter og anden fagliteratur.

Teknisk informationsbehandling

Målet er, at den studerende kan

  1. indhente relevante oplysninger til løsning af virksomhedstekniske opgaver i fagspecialet gennem søgning på biblioteker, i faglitteratur og hos leverandører,
  1. beskrive tekniske problemstillinger i fagspecialet systematisk i skriftlig form, internt og eksternt og i fornødent omfang ved anvendelse af tekstbehandling, og
  1. løse opgaver som deltager i grupper.

Elektronisk kommunikationsteknologi

Målet er, at den studerende kan

  1. indhente relevante oplysninger fra virksomhedens øvrige funktioner og behandle disse via administrative edb-anlæg,
  1. samarbejde med andre funktioner i virksomheden og med andre virksomheder via edb-netværk for udveksling af data og
  1. udarbejde lettere konstruktions- og modeloplæg på CAD-anlæg, og medvirke til den videre bearbejdning via CAM-anlæg.

Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde

Arbejdsstudier

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. beregne tillægstider på baggrund af langtids- og frekvensstudier og udarbejde forslag til rationalisering, og
  1. foretage cyklusstudier på samtlige operationer i fagområdet og rationalisering af en arbejdsplads på baggrund heraf.

Produktions- og kapacitetsberegninger

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. løse opgaver inden for tids-, kapacitets-, belastnings- og synkroniseringsplanlægning, og
  1. udarbejde og redegøre for indhold i og anvendelse af styringssystemer med diverse styringspapirer.

Driftsøkonomi og regnskab

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan gøre rede for og løse driftsøkonomiske opgaver vedrørende resultatopgørelse og balance, budgetter, faste, variable, direkte og indirekte omkostninger, differensindtægter og -omkostninger, afskrivninger og forrentning og bidrags-, tillægs- og retrogradkalkulation.

Forhandlings- og ledelsesteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. løse opgaver om samspil mellem mennesker, herunder forhandlingsteknik mellem ledelse og medarbejder, og
  1. løse opgaver af ledelsesteknisk art, som fremmer og styrker samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderen.

Projektledelse

Målet er, at den studerende kan

  1. løse opgaver vedrørende etablering af projektorganisation til løsning af industriprojekter og
  1. løse opgaver vedrørende udarbejdelse af projektorganisationens målsætning, beslutningsgrundlag, funktion og opfølgning.

Metodestyring

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik og under hensyntagen til kvalitet og kvalitetsmæssige forhold kan

  1. gennemføre lønsomme rationaliseringer på en tekstil- eller beklædningsvirksomhed,
  1. se, når en metode eller styringen heraf ikke er effektiv, og efterfølgende foretage en metodeforbedring, og
  1. tilgodese og tilpasse metoderne til de menneskelige behov i takt med den teknologiske udvikling.

Kundepotientiale og EF

Målet er, at den studerende kan

1 løse opgaver med tilknytning til virksomhedens kundepotentiale på hjemmemarked og eksportmarked,

  1. vurdere virksomhedens anvendelse af kundeparametre og
  1. løse økonomiske opgaver i forbindelse med virksomhedens kundepotentiale.

Leverandører, underleverandører

Målet er, at den studerende kan

  1. opstille sammenligninger af tilbud fra leverandører og underleverandører og træffe beslutninger på virksomhedens vegne, og
  1. planlægge og styre samarbejdet mellem leverandører, underleverandører og virksomheden.

Virksomhedsudvikling

Målet er, at den studerende kan

  1. analysere og vurdere virksomhedens fremtidige udvikling og
  1. opstille og gennemføre handlingsplaner herfor.

Personlig udvikling og lederudvikling

Målet er, at den studerende kan

  1. bearbejde egne personlige grænser og samarbejdsrelationer i forhold til omgivelserne og
  1. vurdere situationer og træffe rigtige beslutninger i lederroller i virksomheden.

Kvalitetsstyring

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. bearbejde kvalitetsrapportering,
  1. igangsætte, opfølge og efterprøve projektarbejde i henhold til opbygget tidsplan ved indførelse af kvalitetsstyring, og
  1. opbygge en kvalitetshåndbog og implementere et kvalitetsstyringssystem i virksomheden i samarbejde med kvalitetsteknikere og virksomhedsledelsen.

Internt og eksternt miljø

Målet er, at den studerende kan

  1. arbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt inden for eget arbejdsområde og
  1. bidrage til udvikling af stadig mindre arbejdsmiljø- og øvrige miljøbelastende produktionsprocesser.

Teknologisk fagområde

Materialelære

Målet er, at den studerende kan

  1. foretage selvstændige valg af egnede fibre i forbindelse med konstruktions- og produktionsopgaver, og
  1. foretage kvalitative og kvantitative fiberidentifikationer sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt.

Varekendskab

Målet er, at den studerende kan

  1. vælge de mest egnede materialer (herunder opstille specifikationer med tolerancegrænser) til et ønsket produkt,
  1. vurdere, om det valgte materiale har gennemgået det mest velegnede procesforløb og
  1. mærke færdigvarer korrekt ifølge gældende regler og standarder.

Kemisk behandling af materialer

Målet er, at den studerende kan styrke evnen til at forstå specialrelevante kemiske bearbejdninger på det fagspecifikke område.

  1. afsnit

Undervisningsmål

Specifikt for det enkelte speciale

Specialet konfektionsteknik

Teknologisk fagområde

Syteknik

Målet er, at den studerende kan gøre rede for egnede metoder ud fra hensyn til grundmaterialet og forbindelsesmaterialet (garn og lim) og procestekniske, økonomiske, kvalitetsmæssige og styrkemæssige forhold.

Presseriteknik

Målet er, at den studerende kan opstille krav til og opbygge træningsprogrammer for operatører og sikre optimal udnyttelse af udstyr.

Maskinteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. vælge de mest rationelle maskiner og stingtyper til forekommende opgaver,
  1. disponere ved indkøb af nye maskiner og udstyr,
  1. klargøre og indstille maskiner for bruger,
  1. instruere bruger i vedligehold og sikkerhed vedrørende symaskiner og tilbehør, og
  1. vælge produktionsvenligt tilbehør til konfektionsmaskiner.

Tilskæreriteknik

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. gøre rede for sammenhænge og beskrive optimale fremstillingsprocesser, og
  1. beskrive metoder for optimal udnyttelse af tilskæreri, der tillige tager hensyn til efterfølgende processers muligheder og begrænsninger.

Modelkonstruktion

Målet er, at den studerende kan løse opgaver i forbindelse med dimensionering og kombinering af enkeltdele til færdige modeller.

Teknisk tegning

Målet er, at den studerende

  1. kan udarbejde forståelige arbejdstegninger,
  1. kan disponere en arbejdstegning med tilstrækkelige oplysninger med særlig vægt på funktionsmålsætning og tolerencefastsættelse, og
  1. er orienteret om internationale standarder om stingtypenummerering og signaturer.

Graduering

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik

  1. kan gøre rede for gradueringsreglers anvendelse i en relevant maskinteknisk konstruktion og sammenhæng,
  1. kan beregne koordinatforskydninger,
  1. kan løse opgaver i forbindelse med ændring af modeller og målgrupper, og
  1. er orienteret om internationale standarder.

Konfektionsteknik

Målet er, at den studerende kan fastlægge et rationelt procesforløb og binde de enkelte undervisningsemner sammen.

Formstabilisering

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for processernes muligheder og begrænsninger,
  1. beskrive testmetoder til sikring af, at korrekt indlægsmateriale vælges og benyttes, og
  1. beskrive testmetoder til sikring af korrekt isætning.

Højteknologiske produktionssystemer

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. gøre rede for produktionssystemer ved ordre- og deloperationsstyring,
  1. beskrive og løse opgaver omkring computerstyrede maskiners korrekte og optimale anvendelse, og
  1. gøre rede for informationsudveksling i produktionssystemet.

Transportsystemer

Målet er, at den studerende ved hjælp af nøgletalsberegninger, ergonomi og produktionsstyringsmetode kan fastslå, hvilket transportsystem der vil være mest hensigtsmæssigt i de forskellige afdelinger på en konfektionsfabrik.

Produktudvikling og -modning

Målet er, at den studerende

  1. kan beskrive og afgrænse en opgave, foreslå løsninger og medvirke ved valg af løsninger,
  1. kan gøre rede for overvejelser vedrørende udformning af konkrete emner og
  1. er orienteret om opbygning af skabeloner og værktøjer og valg af udstyr med henblik på metodernes muligheder og begrænsninger.

Specialet trikotageteknik

Teknologisk fagområde

Fladstrik, rundstrik og wirkeri

Målet er, at den studerende kan

  1. foretage hensigtsmæssigt valg af maskine til en konkret opgave,
  1. foretage igangsætning og kontrol, og
  1. planlægge service og vedligehold.

Patroneringsteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. udarbejde jacquard-, billed- og teknisk patron, og
  1. udarbejde låseskema og nåleinddeling.

Styremediefremstilling

Målet er, at den studerende kan

  1. fremstille styremedier,
  1. dokumentere løsninger, herunder programtest og
  1. udføre indretning af strikke-/wirkmaskine.

Konfektionsteknik

Målet er, at den studerende kan fastlægge et rationelt procesforløb og binde de enkelte undervisningsemner sammen.

Modelkonstruktion

Målet er, at den studerende kan løse opgaver i forbindelse med dimensionering og kombinering af enkeltdele til færdige modeller.

Teknisk tegning

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik

  1. kan udarbejde forståelige arbejdstegninger,
  1. kan disponere en arbejdstegning med tilstrækkelige oplysninger med særlig vægt på funktionsmålsætning og tolerencefastsættelse, og
  1. er orienteret om internationale standarder om stingtypenummerering og signaturer.

Graduering

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik

  1. kan gøre rede for gradueringsreglers anvendelse i en relevant maskinteknisk konstruktion og sammenhæng,
  1. kan beregne koordinatforskydninger og
  1. er orienteret om internationale standarder.

Formstabilisering

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for processernes muligheder og begrænsninger,
  1. beskrive testmetoder til sikring af, at korrekt indlægsmateiale vælges og benyttes, og
  1. beskrive testmetoder til sikring af korrekt isætning.

Tilskæreriteknik

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. foretage optegninger ved CAD og manuelt på enkeltstyks- og serieproduktion, rationelt og med minimalt spild,
  1. beregne stofforbruget til både et styk og til en serie,
  1. foretage oplægning af metervarer og fladstrik (maskin- og håndoplægning),
  1. foretage udskæring med relevante maskiner og værktøjer under overholdelse af kvalitetsforskrifter og tolerancer, og
  1. foretage klargøring af en skåret produktion til videre forarbejdning.

Laboratorieteknik

Målet er, at den studerende kan

  1. foretage hensigtsmæssigt valg af metode til undersøgelse af et givet tekstil og
  1. udføre tekstilundersøgelser sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt.

CAD/CAM/CIM

Målet er, at den studerende kan beskrive og løse opgaver omkring produktionsmaskinens opbygning, virkemåde og anvendelsesmuligheder og dens placering i en større produktionsteknologisk sammenhæng.

Dampning

Målet er, at den studerende kan

  1. presse delemner og færdigvarer, der kan danne grundlag for en uddybning og rutine i de forskellige varetyper, og
  1. foretage valg af presseudstyr og -metoder.

Produktudvikling og -modning

Målet er, at den studerende kan

  1. foretage en videreudvikling af eksisterende produkter og
  1. udvikle nye produkter under hensynstagen til teknologiske, økonomiske og kvalitetsmæssige krav.

Specialet tekstilteknik

Teknologisk fagområde

Tekstilteknologi

Målet er, at den studerende

  1. kan gøre rede for de forskellige maskiner og arbejdsprocesser inden for spinding, vævning, tæppefremstilling, specialfabrikation og forædling, også set i historisk perspektiv, og
  1. er orienteret om trikotagefremstilling.

Spinding

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik

  1. kan gøre rede for forskelle og ligheder mellem de forskellige spindesystemer og deres funktioner,
  1. kan foretage nødvendige forekommende beregninger i et spinderi og
  1. er orienteret om vedligehold af maskiner i et spinderi.

Vævning

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. gøre rede for forskelle og ligheder mellem de i et væveri forekommende maskiner,
  1. vælge de mest egnede maskiner til et produkt og
  1. foretage de nødvendige forekommende beregninger i et væveri.

Tæppefremstilling

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for forskelle og ligheder mellem de forskellige forekommende tæppetyper og
  1. foretage det rigtige valg af maskintype til et produkt.

Specialproduktion

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. gøre rede for de forskellige textureringsmetoder, der findes, og herudaf vælge det/de rigtige garner til et givet formål, og
  1. beskrive arbejdsprincipper ved fabrikationen af net, vat, etiketter og nålefilt.

CAD/CAM/CIM

Målet er, at den studerende kan beskrive og løse opgaver omkring produktionsmaskinens opbygning, virkemåde og anvendelsmuligheder og dens placering i en større produktionsteknologisk sammenhæng.

Mønstringssystemer

Målet er, at den studerende kan foretage bindingsanalyse af en given stofprøve og konstruere den korrekte patronering på grundlag af en skitse.

Fag- og maskinberegninger

Målet er, at den studerende ved anvendelse af matematik kan foretage de nødvendige tekstil- og maskintekniske beregninger.

Tegningslæsning

Målet er, at den studerende kan

  1. udføre tegninger af middelsvær grad efter gældende standarder og
  1. tolke de i en virksomhed anvendte tegninger.

Tekstilprøvning

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. foretage hensigtsmæssigt valg af metode til undersøgelse af et givet tekstil og
  1. udføre tekstilundersøgelser sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt.

Trikotage

Målet er, at den studerende kan genkende de typisk forekommende maskevarertyper og gøre rede for deres egenskaber.

Tekstilforædling

Målet er, at den studerende kan

  1. redegøre for sammenhænge mellem processerne forbehandling, farvning, trykning og efterbehandling af tekstile materialer og processerne spinding, vævning, tæppefremstilling og specialfremstilling,
  1. redegøre for almindeligt forekommende fejl i tekstilforædlingen, som kan give anledning til problemer ved efterfølgende fremstilling af garner, vævede metervarer, tæpper og specialtekstiler,
  1. anvende sin viden om tekstilforædlingens muligheder og begrænsninger inden for produktudvikling/produktmodning af garner, vævede metervarer, tæpper og specialtekstiler, og
  1. indgå i faglig dialog med tekstilforædleren.

Automatiseringer

Målet er, at den studerende kan medvirke ved løsning af automatiseringsproblemer inden for et relevant produktionsteknisk område.

Teknisk problemløsning

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. medvirke ved videreudvikling og forbedring af eksisterende maskiner og
  1. foretage vurderinger af rationaliseringer og indkøb af ekstraudstyr.

Produktudvikling og -modning

Målet er, at den studerende kan

  1. foretage en videreudvikling af eksisterende produkter og
  1. udvikle nye produkter under hensyntagen til teknologiske, økonomiske og kvalitetsmæssige krav.

Specialet farveriteknik

Teknologisk fagområde

Automationsteknologi (CAD/CAM/CIM)

Målet er, at den studerende kan

  1. foretage valg af hensigtsmæssigt automationsudstyr (til både styring og procesovervågning) til en given produktion og
  1. anvende almindeligt forekommende automationsudstyr til tekstilforædling i laboratorieskala.

Energiteknologi

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. udføre energiberegninger i forbindelse med tekstilforædlingsprocesser og
  1. bidrage til udvikling af stadig mindre energibelastende tekstilforædlingsprocesser.

Farvelære

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for og anvende farvesystemer, der anvendes inden for tekstildesign og forædling,
  1. gøre rede for og anvende farvesystematik i forbindelse med moderne farvereceptering- og farvekontroludstyr, og
  1. vælge hensigtsmæssige recepter under hensyntagen til farvekontraster.

Tekstilforædling

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. foretage valg af egnet procesforløb, recepter, maskiner og apparater til forædling af en given vare,
  1. anvende moderne recepteringsredskaber,
  1. bidrage til stadig udvikling og optimering af recepter og procesforløb,
  1. udføre gængse kemiske for- og efterbehandlinger i laboratorieskala på både naturfibre og kemofibre og blandingsvarer på en sikkerheds-, sundheds-, og miljømæssig forsvarlig måde,
  1. udføre gængse farve- og trykkeprocesser i laboratorieskala på naturfibre og kemofibre og blandingsvarer på en sikkerheds-, sundheds- og miljømæssig forsvarlig måde,
  1. planlægge, kontrollere og opfølge en tekstilforædlingsproduktion hensigtsmæssigt,
  1. redegøre for almindeligt forekommende fejl og fejlårsager ved tekstilforædling, og
  1. stille kvalificerede forslag til udbedring af tekstilforædlingsfejl.

Tekstilkemi

Målet er, at den studerende bl. a. ved anvendelse af matematik kan

  1. redegøre for tekstilkemiske processer og analyser i forbindelse med tekstilforædling,
  1. udføre relevante prøver til undersøgelse af vand, kemikalier, hjælpemidler, farvestoffer, pigmenter og for- og efterbehandlingskemikalier sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt og
  1. bidrage til udvikling af relevante prøver.

Tekstilprøvning

Målet er, at den studerende kan

  1. foretage hensigtsmæssigt valg af metode til undersøgelse af et givet tekstil,
  1. bidrage til udvikling af prøvningsmetoder og
  1. udføre tekstilundersøgelser sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt.

Tekstilteknologi

Målet er, at den studerende kan

  1. redegøre for sammenhængen mellem arbejdsprocesserne og tekstilforædling,
  1. redegøre for almindeligt forekommende fejl i processerne, som kan give anledning til problemer i tekstilforædlingen, og
  1. bruge sin viden om emnet til produktudvikling/produktmodning inden for tekstilforædling.

Produktudvikling og -modning

Målet er, at den studerende kan

  1. foretage en videreudvikling af eksisterende produkter og
  1. udvikle nye produkter under hensyntagen til teknologiske, økonomiske og kvalitetsmæssige krav.

Bekendtgørelse om tekstil- og beklædningsteknikeruddannelsenJuli 1992

Bilag 2

BEDØMMELSESPLAN

TEXTIL- OG

BEKLÆDNINGSTEKNIKERUDDANNELSEN

  1. Prøver

Prøver efter bedømmelsesplanen

Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.

Valgfag

Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser mv.

Alle prøver afholdes efter trin 3.

Alle specialer

-------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og der kan indgå i prøven varighed -------------------------------------------------------------------- kursus- engelsk fremmedsprog (engelsk) arbejder, 30 timer -------------------------------------------------------------------- kursus- tysk fremmedsprog (tysk) arbejder, 30 timer -------------------------------------------------------------------- kursus- drifts-og arbejdsstudier arbejder, virksomheds- produktions- og kapacitetsberegninger 80 timer teknik, KI driftsøkonomi og regnskab forhandlings- og ledelsesteknik projektledelse metodestyring ------------------------ kundepotientiale og EF kursus- drifts- og leverandører, underleverandører arbejder, virksomheds- virksomhedsudvikling 80 timer teknik, K2 personlig udvikling og lederudvikling kvalitetsstyring internt og eksternt miljø teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens fælles og de 240 timer, projekt til det enkelte speciale hørende emner og mundtlig prøve, 30 min. -------------------------------------------------------------------- Herudover afholdes i det enkelte speciale følgende prøver: Specialet konfektionsteknik -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og der kan indgå i prøven varighed -------------------------------------------------------------------- kursus- konstruktion presseriteknik arbejder, tilskæreriteknik 80 timer modelkonstruktion teknisk tegning graduering konfektionsteknik teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- kursus- specialets materialelære arbejder, teknologi varekendskab 100 timer kemisk behandling af materialer og syteknik mundtlig presseriteknik prøve, maskinteknik 30 min. tilskæreriteknik modelkonstruktion teknisk tegning graduering konfektionsteknik formstabilisering højteknologiske produktionssystemer transportsystemer produktudvikling og -modning teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- Specialet trikotageteknik -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og der kan indgå i prøven varighed -------------------------------------------------------------------- kursus- patronering fladstrik, rundstrik og wirkeri arbejder, patroneringsteknik 80 timer styremediefremstilling teknisk tegning CAD/CAM/CIM teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- kursus- specialets materialelære arbejder, teknologi varekendskab 100 timer, kemisk behandling af materialer og fladstrik, rundstrik og wirkeri mundtlig patroneringsteknik prøve, styremediefremstilling 30 min. konfektionsteknik modelkonstruktion teknisk tegning graduering formstabilisering tilskæreriteknik laboratorieteknik CAD/CAM/CIM dampning produktudvikling og -modning teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- Specialet tekstilteknik -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og der kan indgå i prøven varighed -------------------------------------------------------------------- kursus- dessinering spinding arbejder, vævning 80 timer tæppefremstilling specialproduktion CAD/CAM/CIM mønstringsystemer fag- og maskinberegninger teknisk problemløsning teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- kursus- specialets materialelære arbejder, teknologi varekendskab 100 timer, kemisk behandling af materialer og tekstilteknologi mundtlig spinding prøve, vævning 30 min. tæppefremstilling specialproduktion CAD/CAM/CIM mønstringsystemer fag- og maskinberegninger tegningslæsning tekstilprøvning trikotage tekstilforædling automatiseringer teknisk problemløsning produktudvikling og -modning teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- Specialet farveriteknik -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og der kan indgå i prøven varighed -------------------------------------------------------------------- kursus- receptur kemisk behandling af materialer arbejder, automationsteknologi (CAD/CAM/CIM) 80 timer farvelære tekstilforædling tekstilkemi tekstilteknologi teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- kursus- specialets materialelære arbejder, teknologi varekendskab 100 timer, kemisk behandling af materialer og automationsteknologi CAD/CAM/CIM mundtlig energiteknologi prøve, farvelære 30 min. tekstilforædling tekstilkemi tekstilprøvning tekstilteknologi produktudvikling og -modning teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi --------------------------------------------------------------------

  1. Bedømmelse

Kursusarbejder og den tilhørende mundtlige prøve bedømmes samlet af læreren og 1 censor.

Projektet og den tilhørende mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf den ene skal være beskæftiget i erhvervslivet.

  1. Eksamenskarakterer

Ved beregningen af eksamenskaraktererne anvendes nedenstående karakterskema for uddannelsen. Bedømmelseskarakteren indgår med den vægt, som er anført i karakterskemaet. Bedømmelseskaraktererne multipliceres med de angivne vægtfaktorer, og der fremkommer delresultater i de enkelte kolonner. Delresultaterne anføres med 1 decimal. For hver kolonne adderes disse delresultater til en »sum«. Denne »sum« afrundes efter de almindelige regneregler for afrunding af talværdier til den endelige eksamenskarakter.

Karakterskema

-------------------------------------------------------------------- TEKSTIL- OG Frem- Konstruk- Teknisk Drifts- Specialet Afslut- BEKLÆDNINGS- med- tions- kommu- teknik nings- TEKNIKER- sprog teknik nikation projekt UDDANNELSEN -------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) Vægtfaktor (F) Bedømmelses- karakter (B) Prøveform Efter trin 3: Engelsk K 0,5 Tysk K 0,5 Drifts- og K1 0,3 0,3 virksomheds- teknik K2 0,3 0,2 Afhængig af speciale: Konstruktion, Patronering, Dessinering eller K 0,6 0,3 Receptur Specialets K/M 0,8 teknologi Afslutnings- projekt P/M 0,4 0,4 0,4 1 -------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Eksamenskarakter --------------------------------------------------------------------

K: kursusarbejder P: projekt M: mundtlig prøve

Karakterer, der skal være mindst 6, jf. § 11.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om tekstil- og beklædningsteknikeruddannelsen | TheLawyer.sh