Bekendtgørelse om produktudvikleruddannelsen og modelteknikeruddannelsen

BEK nr 656 af 24/07/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Produktudvikleruddannelsen varer 2 1/2 år som heltidsuddannelse og består af 5 trin på hver 6 måneder. Modelteknikeruddannelsen varer 1 1/2 år som heltidsuddannelse og består af 3 trin på hver 6 måneder. I sidste uddannelsestrin indgår et afslutningsprojekt inden for et valgt specialområde. Produktudvikleruddannelsens vejledende lektionstal er 3150, og modelteknikeruddannelsens vejlende lektionstal er 1890.

§ 2

Ved afslutningen af uddannelsen til produktudvikler henholdsvis modeltekniker skal den studerende

have kvalifikationer på et videregående teknisk niveau og ved opgaveløsninger kunne anvende tidssvarende teknologier, metoder og økonomiske parametre,

kunne udarbejde den nødvendige dokumentation,

som forbindelsesled mellem virksomhedens forskellige afdelinger skriftligt og mundtligt kunne udføre en koordinerende og informationsformidlende funktion,

kunne anvende relevante og gældende normer, standarder og litteratur på dansk og fremmedsprog,

kunne arbejde med enkeltstående opgaver og projekter, individuelt og i grupper, og

kunne anvende samarbejds- og ledelsesteknikker.

Stk. 2

Studerende i produktudvikleruddannelsen skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne udføre funktioner inden for industriel design, produktudvikling og formgivning.

Stk. 3

Studerende i modelteknikeruddannelsen skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne udføre funktioner inden for modelkonstruktion, produktudvikling og graduering.

§ 3

Uddannelsen indeholder:

Alment fagområde med emner inden for edb-anvendelse, fremmedsprog og miljø.

Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde med emner inden for kommunikation, kvalitetsstyring, ledelse, logistik, markedsføring, metodestyring, organisation, produktionsstyring og økonomi.

Teknologisk fagområde med emner inden for materialekendskab, modelkonstruktion, produktionsteknologi (maskine, proces og teknik), produktudvikling og varekendskab.

Design/kreativt fagområde med emner inden for ideudvikling, kollektionsopbygning og visualisering.

Valgfag.

§ 4

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan produktudvikleruddannelsens varighed højst udstrækkes til 6 år og modelteknikeruddannelsens varighed til højst 4 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 6 år i produktudvikleruddannelsen og 4 år i modelteknikeruddannelsen. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2

Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Adgangsbetingelser

§ 5

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har:

gennemført erhvervsuddannelse som beklædningshåndværker,

gennemført erhvervsuddannelse som beklædnings-, farveri-, strikke- eller tekstiloperatør suppleret med et relevant tekniker- og ingeniørforkursus af normalt 5 måneders varighed,

gennemført en erhvervsuddannelse med andet speciale med tilknytning til området og relevant faglig supplering i form af erhvervsmæssig beskæftigelse eller tekniker- og ingeniørforkursus, eventuelt efterfulgt af erhvervsmæssig beskæftigelse, eller

et fagligt niveau, der svarer til det, der er nævnt i nr. 1, 2 eller 3.

Stk. 2

Adgang efter stk. 1 forudsætter yderligere, at ansøgeren mindst har et alment niveau svarende til en gennemført erhvervsuddannelse med dansk, matematik og enten engelsk eller tysk på tx-niveau.

§ 6

Ansøgere med en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, som ikke har adgang til uddannelsen efter § 5, har adgang, når de har

gennemført et teknikfag på niveau A fra uddannelsen til højere teknisk eksamen eller har tilsvarende fagligt niveau,

gennemført et års relevant erhvervsmæssig beskæftigelse og

har almene kundskaber på tx-niveau i dansk, matematik og enten engelsk eller tysk.

§ 7

Adgang til produktudvikleruddannelsen forudsætter yderligere, at den studerende består en optagelsesprøve.

Stk. 2

Optagelsesprøven tilrettelægges af skolen. Prøven kan bestå af bedømmelse af indleverede arbejder og af opgaver stillet af skolen.

Stk. 3

Skolen afgør, om optagelsesprøven er bestået, herunder kan skolen afbryde optagelsesprøven for ansøgere, der under prøvens forløb anses for uegnede.

Stk. 4

En ansøger kan højst deltage i optagelsesprøve 3 gange. Skolen kan godkende optagelsesprøve bestået på en anden skole.

Stk. 5

Er der flere kvalificerede ansøgere, end skolen har plads til, optager skolen de ansøgere, der har opnået de bedste resultater ved optagelsesprøven.

Stk. 6

Har skolen ledig kapacitet efter optagelsen af alle de ansøgere, der har bestået optagelsesprøven ved den aktuelle optagelsestermin, optages ansøgere, der har søgt optagelse på grundlag af en tidligere bestået optagelsesprøve eller optagelsesprøve bestået på en anden skole.

Stk. 7

Regler om ansøgningsfrister og optagelse er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau.

Undervisningen

§ 8

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau, og deres fordeling på uddannelsestrin er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2

Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer

sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller

sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Eksamen

§ 9

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

§ 10

I eksamen til produktudvikler indgår følgende karakterer:

Fremmedsprog. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan bearbejde relevant tysk/engelsk faglitteratur og klare sig mundtligt i forbindelse med forespørgsler og almindelig samtale.

Teknisk kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udarbejde modeltekniske tegninger og beskrivelser, gøre rede for tekniske problemstillinger i rapportform, og kombinere designmæssige, produktionstekniske, produkttekniske og eksterne aspekter til helhedsløsninger i forbindelse med konkrete opgaver.

Driftsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kommunikere og samarbejde på ledelsesniveau inden for virksomheden og med omverdenen, løse opgaver ved samarbejde i grupper, løse opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af virksomhedens produktsammensætning, gøre rede for de driftsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med produktudviklingen, kombinere viden fra og løse opgaver i elementerne i det drifts- og virksomhedstekniske fagområde, og udarbejde skriftlige løsninger med datamæssig sammenhæng.

Produktudvikling. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver af formgivningsmæssig karakter ud fra et givet idegrundlag, løse opgaver af konfektions- og forarbejdningsmæssig karakter, og løse opgaver af modelteknisk karakter blandt andet ved hjælp af ny teknologi.

Kollektionsopbygning/design. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan give udtryk for sine designmæssige ideer, evner og indlevelsesevne i forbindelse med forskellige målgrupper og produkttyper, og planlægge og opbygge en salgskollektion selvstændigt og i samarbejde med firmaets ledelse.

Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver af tværfaglig karakter med målgrupperettet design, produktudvikling og kollektionsopbygning som den centrale problemstilling.

Stk. 2

I eksamen til modeltekniker indgår følgende karakterer:

Fremmedsprog. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan bearbejde relevant tysk/engelsk faglitteratur og klare sig mundtligt i forbindelse med forespørgsler og almindelig samtale.

Teknisk kommunikation. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udarbejde modeltekniske tegninger og beskrivelser, gøre rede for tekniske problemstillinger i rapportform, og kombinere produktionstekniske, produkttekniske og eksterne aspekter til helhedsløsninger i forbindelse med konkrete opgaver.

Driftsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan kommunikere inden for virksomheden og med omverdenen, løse opgaver ved samarbejde i grupper, løse opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af virksomhedens produktion, gøre rede for, hvordan driftsøkonomien i en virksomhed påvirkes af forskellige faktorer i processen, kombinere viden fra og løse opgaver i elementerne i det drifts- og virksomhedstekniske fagområde, og udarbejde skriftlige løsninger med model- og datamæssige aspekter.

Konfektioneringsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for produkt- og procesudvikling, teknisk kommunikation, materiale- og varekendskab, teknologi og automatisering, og ved problemløsning kan anvende tidssvarende, hensigtsmæssige, funktionsrigtige og økonomisk optimale løsninger for enkle produkter, blandt andet ved hjælp af informationsteknologi.

Gradueringsteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse gradueringstekniske opgaver manuelt og ved hjælp af databehandling.

Modelteknik. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver af formgivningsmæssig, produktudviklingsmæssig og produktionsteknisk karakter ved hjælp af ny teknologi.

Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan løse opgaver inden for den modeltekniske sektor, løse modeltekniske og formgivningsmæssige opgaver med produktions-, drifts- og virksomhedstekniske problemstillinger, og kommunikere internt og eksternt.

§ 11

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2.

Stk. 2

Eksamen til produktudvikler er bestået, når summen af de 6 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 36. Desuden kræves, at eksamenskaraktererne i produktudvikling, kollektionsopbygning/design og afslutningsprojekt er mindst 6.

Stk. 3

Eksamen til modeltekniker er bestået, når summen af de 7 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 42. Desuden kræves, at eksamenskaraktererne i konfektioneringsteknik, gradueringsteknik, modelteknik og afslutningsprojekt er mindst 6.

Forsøg og dispensation

§ 12

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Klageadgang

§ 13

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992 og har virkning fra skoleåret 1992/93.

Stk. 2

Tilladelse af 21. februar 1985 til at gennemføre uddannelse til industriel produktudvikler bortfalder.

Stk. 3

Skolen kan indtil den 1. februar 1995 optage studerende, der inden den 1. august 1992 har tilrettelagt deres erhvervsuddannelse i overensstemmelse med de hidtil gældende optagelseskrav. Det er dog en betingelse, at skolen tilrettelægger uddannelsen under særligt hensyn til de studerendes forudsætninger.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 24. juli 1992, den 24. juli 1992

/Bertel Haarder Merete Friberg/

Bilag 1

UDDANNELSESPLAN

PRODUKTUDVIKLERUDDANNELSEN OG

MODELTEKNIKERUDDANNELSEN

afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projektet indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.

Uddannelsesmodellen viser produktudvikleruddannelsens og modelteknikeruddannelses opbygning:

Produktudvikler -------------------------------------------------- trin 1 - trin 2 - trin 3 - trin 4 - trin 5 Modeltekniker ---------------------------- trin 1 - trin 2 - trin 3

afsnit

Emneoversigt

I nedenstående skemaer er vist de emner, der indgår i uddannelsen, placeringen på uddannelsestrin og fagområdernes omtrentlige procentvise andel af den del af uddannelsen, der ikke anvendes til valgfag og udarbejdelse af afslutningsprojekt.

Fælles emner for produktudvikleruddannelsen (pu) og modelteknikeruddannelsen (mo)

-------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner pu / mo -------------------------------------------------------------------- alment, 5% / 10% fremmedsprog (engelsk og tysk) teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- drifts- og arbejdsstudier virksomhedsteknisk, produktions- og kapacitetsberegninger 25% / 35% driftsøkonomi og regnskab forhandlings- og ledelsesteknik projektledelse metodestyring kundepotientiale og EF leverandører, underleverandører virksomhedsudvikling personlig udvikling og lederudvikling kvalitetsstyring internt og ekstern miljø --------------------------------------------------------------------~ teknologisk, 5% / 10% draperingsteknik tekstil- og materialelære tilskæreriteknik produktmodning arbejdstegning -------------------------------------------------------------------- Produktudvikleruddannelsens egne emner -------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner -------------------------------------------------------------------- drifts - og markedsføring virksomhedsteknisk, 5% -------------------------------------------------------------------- teknologisk, 40% konstruktionsteknik gradueringsteknik forarbejdningsteknik CAD/CAM maskinteknik produktudvikling -------------------------------------------------------------------- design/kreativt, 20% frihåndstegning croquis tegneteknikker og materialekendskab modetegning komposition farvelære præsentation og udstillingsteknik kunst- og kulturhistorie ideudvikling psykologi -------------------------------------------------------------------- Modelteknikeruddannelsens egne emner -------------------------------------------------------------------- Fagområde, Emner %-andel -------------------------------------------------------------------- teknologisk, 40% konstruktionsteknik gradueringsteknik forarbejdningsteknik CAD/CAM maskinteknik produktudvikling -------------------------------------------------------------------- design/kreativt, 5% frihåndstegning komposition farvelære kunst- og kulturhistorie --------------------------------------------------------------------

afsnit

Undervisningsmål

Fælles emner for produktudvikleruddannelsen og modelteknikeruddannelsen

Alment fagområde

Fremmedsprog (engelsk og tysk)

Målet er, at den studerende kan

bearbejde informationer,

deltage i en diskussion inden for det fagtekniske område og

anvende relevant teknisk litteratur, som f.eks. manualer, brochurer, normer, standarder, tidsskrifter og anden faglitteratur.

Teknisk informationsbehandling

Målet er, at den studerende kan

indhente relevante oplysninger til løsning af virksomhedstekniske opgaver i konfektions- og trikotageindustrien gennem søgning på biblioteker, i faglitteratur og hos leverandører,

beskrive tekniske problemstillinger i konfektions- og trikotageindustrien systematisk i skriftlig form både internt og eksternt og

løse opgaver som deltager i grupper.

Elektronisk kommunikationsteknologi

Målet er, at den studerende kan

indhente relevante oplysninger fra virksomhedens øvrige funktioner og behandle disse via administrative edb-anlæg,

samarbejde med andre funktioner i virksomheden og med andre virksomheder via edb-netværk for udveksling af data og

udarbejde lettere konstruktions- og modeloplæg på CAD-anlæg og medvirke til den videre bearbejdning via CAM-anlæg.

Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde

Arbejdsstudier

Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af matematik kan

gøre rede for cyklusstudier på operationer inden for konfektions- og trikotageindustrien,

medvirke ved rationalisering af en arbejdsplads på baggrund af cyklusstudier og

beregne tillægstider på baggrund af langtids- og frekvensstudier og udarbejde forslag til rationalisering.

Produktions- og kapacitetsberegninger

Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af matematik kan

løse opgaver inden for tids-, kapacitets-, belastnings- og synkroniseringsplanlægning og

udarbejde og redegøre for indhold i og anvendelse af styringssystemer med diverse styringspapirer.

Driftsøkonomi og regnskab

Målet er, at den studerende kan gøre rede for og bl. a. ved brug af matematik kan løse driftsøkonomiske opgaver vedrørende delbudgetter, omkostninger (faste, variable, direkte og inddirekte) og kalkulation (bidrags-, tillægs- og retrograd).

Forhandlings- og ledelsesteknik

Målet er, at den studerende kan

løse opgaver om samspil mellem mennesker, herunder forhandlingsteknik mellem ledelse og medarbejder, og

løse opgaver af ledelsesteknisk art, som fremmer og styrker samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderen.

Projektledelse

Målet er, at den studerende kan

løse opgaver vedrørende etablering af projektorganisation til løsning af industriprojekter og

løse opgaver vedrørende udarbejdelse af projektorganisationens målsætning, beslutningsgrundlag, funktion og opfølgning.

Metodestyring

Målet er at den studerende bl. a. ved brug af matematik og under hensyntagen til kvalitet og kvalitetsmæssige forhold kan

medvirke ved gennemførelse af lønsomme rationaliseringer på en konfektions- og trikotagevirksomhed,

se, når en metode eller styringen heraf ikke er effektiv, og efterfølgende foretage en metodeforbedring, og

tilgodese og tilpasse metoderne til de menneskelige behov i takt med den teknologiske udvikling.

Kundepotientiale og EF

Målet er, at den studerende kan

medvirke ved løsning af opgaver med tilknytning til virksomdens kundepotentiale både på hjemmemarked og på eksportmarked,

vurdere virksomhedens anvendelse af kundeparametre og

medvirke ved løsning af økonomiske opgaver i forbindelse med virksomhedens kundepotentiale.

Leverandører, underleverandører

Målet er, at den studerende kan

medvirke ved opstilling af sammenligninger af tilbud fra leverandører og underleverandører og træffe beslutninger på virksomhedens vegne, og

medvirke ved planlægning og styring af samarbejdet mellem leverandører, underleverandører og virksomheden.

Virksomhedsudvikling

Målet er, at den studerende kan analysere og vurdere virksomhedens fremtidige udvikling, og opstille og gennemføre handlingsplaner herfor.

Personlig udvikling og lederudvikling

Målet er, at den studerende kan

bearbejde egne personlige grænser og samarbejdsrelationer i forhold til omgivelserne og

vurdere situationer og træffe rigtige beslutninger i lederroller i virksomheden.

Kvalitetsstyring

Målet er, at den studerende kan

bearbejde kvalitetsrapportering og

medvirke ved opbygning af kvalitetshåndbog og ved implementering af kvalitetsstyringssystem i virksomheden i samarbejde med kvalitetsteknikere og virksomhedsledelsen.

Internt og eksternt miljø

Målet er, at den studerende kan

arbejde sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt inden for eget arbejdsområde og

bidrage til udvikling af stadig mindre arbejdsmiljø- og øvrige miljøbelastende produktionsprocesser.

Teknologisk fagområde

Draperingsteknik

Målet er, at den studerende kan

udtrykke god forståelse for kroppens form og proportioner,

udtrykke forståelse for materialets trådretning og fald,

vurdere og tilrette pasform-fejl, og

se og vurdere form, proportionering og linieføring i tøjet.

Tekstil- og materialelære

Målet er, at den studerende kan

vælge relevante materialer og tekstiler til givne opgaver,

anvende, behandle og forarbejde materialer på en relevant måde,

kommunikere med aktuelle samarbejdspartnere som f.eks. stofleverandører, farverier m.v. og

forstå faglitteratur og informationsmateriale.

Tilskæreriteknik

Målet er, at den studerende kan

gøre rede for sammenhænge og beskrive optimale fremstillingsprocesser og

beskrive metoder for optimal udnyttelse af tilskæreri, der tillige tager hensyn til efterfølgende processers muligheder og begrænsninger.

Produktmodning

Målet er, at den studerende kan kommunikere med salgs- og produktionsafdelingerne.

Arbejdstegning

Målet er, at den studerende kan

kommunikere med model-, produktions- og salgsafdelingen og

udforme arbejdstegninger efter et givet behov.

afsnit

Undervisningsmål

Produktudvikleruddannelsens egne emner

Teknologisk fagområde

Konstruktionsteknik

Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af matematik kan

omsætte en ide fra skitse til produktionsfærdige mønstre og

kommunikere og samarbejde med fagfolk inden for eget fagområde og med de øvrige afdelinger i virksomheden.

Gradueringsteknik

Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af matematik kan

forstå og anvende grundprincipperne i graduering ved enkle modeludviklinger inden for dame- og børnetøj,

kommunikere og samarbejde med fagfolk inden for eget fagområde og med de øvrige afdelinger i virksomheden, og

graduere manuelt og under vejledning ved hjælp af moderne teknologi.

Forarbejdningsteknik

Målet er, at den studerende kan

foretage et relevant valg af metoder,

stille relevante krav til kvalitet, og

kommunikere med produktionsafdelingen.

CAD/CAM

Målet er, at den studerende

under vejledning kan anvende anlægget i forbindelse med konstruktion og graduering,

selvstændigt kan bruge anlægget til designopgaver af forskellig karakter og

kan gøre rede for forskellige typer anlæg.

Maskinteknik

Målet er, at den studerende kan

vælge de mest rationelle maskiner og stingtyper til forekommende opgaver,

disponere ved indkøb af nye maskiner og udstyr,

klargøre og indstille maskiner for bruger,

instruere bruger i vedligehold og sikkerhed vedrørende symaskiner og tilbehør, og

vælge produktionsvenligt tilbehør til konfektionsmaskiner.

Produktudvikling

Målet er, at den studerende kan

kommunikere og samarbejde med design-, salgs- og produktionsafdelingen, og

udvikle modeller i overensstemmelse med nævnte afdelingers ønsker, behov og muligheder.

Design / kreativt fagområde

Frihåndstegning

Målet er, at den studerende kan visualisere en given genstand, emne eller ide i en personlig eller målbevidst form.

Croquis

Målet er, at den studerende kan gengive oplevelser af kroppens udtryk, form og stilling.

Tegneteknikker og materialekendskab

Målet er, at den studerende kan vælge og anvende mest egnede redskaber og materialer til løsning af opgaver med forskellige krav.

Modetegning

Målet er, at den studerende kan sælge en ide visuelt, målrettet og præcist.

Komposition

Målet er, at den studerende kan analysere og vurdere en komposition og arbejde bevidst med form og flade i produkter, tegneoplæg og rum.

Farvelære

Målet er, at den studerende kan

gengive farver fra produkter til illustration,

analysere/vurdere farvekort, trendmateriale, stoffer og produkter,

sammensætte farver i enkelte produkter og kollektionsoplæg, og

kommunikere med fagfolk.

Præsentation og udstillingsteknik

Målet er, at den studerende kan

sortere og præsentere et inspirationsmateriale,

informere visuelt til relevante målgrupper,

medvirke ved opbygning af stande og udstillinger og

udvikle en personlig og selvstændig form.

Kunst- og kulturhistorie

Målet er, at den studerende kan udvikle sig til en kreativ, selvstændig, informationssøgende, kritisk og bevidst medarbejder.

Ideudvikling

Målet er, at den studerende kan bearbejde individuelle oplevelser eller givne inspirationskilder og materialer som messer, udstillinger, begivenheder m.m. på en bevidst, personlig og målrettet måde.

Psykologi

Målet er, at den studerende kan udvikle sig til en selvstændig, kreativ, selvigangsættende og ansvarsbevidst medarbejder.

Drifts- og virksomhedsteknisk fagområde

Markedsføring

Målet er, at den studerende kan

løse opgaver inden for virksomhedens markedsføringsmål og markedsføring,

analysere konkurrenternes produktsortiment,

samarbejde med reklamebureauer og

deltage i rådgivning af virksomheden angående lovgivningen om markedsføringen.

afsnit

Undervisningsmål

Modelteknikeruddannelsens egne emner

Teknologisk fagområde

Konstruktionsteknik

Mået er, at den studerende bl. a. ved brug af matematik kan

udarbejde pasformssikre, produktionsrigtige snitmønstre,

fortolke og omsætte designerens/produktudviklerens ideoplæg, og

samarbejde med produktionsafdelingen.

Gradueringsteknik

Målet er, at den studerende bl. a. ved brug af matematik kan

foretage vurderinger i forhold til de forskellige produkttypers og målgruppers individuelle krav til graduering,

påtage sig ansvar for en virksomheds graduering og

graduere manuelt og ved hjælp af moderne teknologi.

Forarbejdningsteknik

Målet er, at den studerende kan

foretage relevant valg af metoder,

stille relevante kvalitetskrav,

instruere modelsyersker og

kommunikere og samarbejde med produktionsafdelingen.

CAD/CAM

Målet er, at den studerende kan anvende et CAD/CAM-anlæg som redskab under konstruktion og graduering.

Maskinteknik

Målet er, at den studerende kan

vælge og tilpasse snitmønstrene til maskinernes krav og

instruere modelsyersken.

Produktudvikling

Målet er, at den studerende kan

kommunikere og samarbejde med design-, salgs- og produktionsafdelingen og

udvikle modeller i overensstemmelse med nævnte afdelingers ønsker, behov og muligheder.

Design/kreativt fagområde

Frihåndstegning

Målet er, at den studerende kan

kommunikere med samarbejdspartneren i modelafdelingen og

vurdere form, proportioner og gennemførbarhed af ideen i forhold til konstruktion, materiale og produktion.

Komposition

Målet er, at den studerende kan

anvende kompositionsprincipper og -teorier under udvikling og vurdering ved formgivning af tøj og graduering,

vurdere linieføringen i et produkt og

kommunikere inden for modelafdelingen.

Farvelære

Målet er, at den studerende kan

udvikle sin farvesans og kreativitet, og

kommunikere med modelafdelingen.

Kunst- og kulturhistorie

Målet er, at den studerende kan udvikle sig til en kreativ, selvstændig, og informationssøgende medarbejder.

Bekendtgørelse om produktudvikleruddannelsen og modelteknikeruddannelsen Juli 1992

Bilag 2

BEDØMMELSESPLAN

PRODUKTUDVIKLERUDDANNELSEN OG

MODELTEKNIKERUDDANNELSEN

Prøver

Prøver efter bedømmelsesplanen

Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.

Valgfag

Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser mv.

Efter trin 5: Produktudvikleruddannelsen

-------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og varighed der kan indgå i prøven -------------------------------------------------------------------- kursus- engelsk fremmedsprog (engelsk) arbejder, 30 timer -------------------------------------------------------------------- kursus- tysk fremmedsprog (tysk) arbejder, 30 timer -------------------------------------------------------------------- kursus- drifts- og arbejdsstudier arbejder, virksomheds- produktions- og kapacitetsberegninger 80 timer teknik, K1 driftsøkonomi og regnskab forhandlings- og ledelsesteknik projektledelse metodestyring ---------------------- kundepotentiale og EF kursus- drifts- og leverandører, underleverandører arbejder, virksomheds- virksomhedsudvikling 80 timer teknik, K2 personlig udvikling og lederudvikling kvalitetsstyring markedsføring teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- (fortsættes) (fortsat) -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og varighed der kan indgå i prøven -------------------------------------------------------------------- kursus- modelteknik konstruktionsteknik arbejder, gradueringsteknik 80 timer draperingsteknik tekstil- og materialelære tilskæreriteknik forarbejdningsteknik CAD/CAM maskinteknik produktmodning produktudvikling arbejdstegning frihåndstegning komposition farvelære teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- kursus- kollektion tekstil- og materialelære arbejder, forarbejdningsteknik 80 timer, CAD/CAM og produktmodning mundtlig produktudvikling prøve, frihåndstegning 30 min. croquis tegneteknikker og materialekendskab modetegning komposition farvelære præsentation og udstillingsteknik kunst- og kulturhistorie ideudvikling psykologi teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- kursus- ideformidling CAD/CAM arbejder, produktudvikling 80 timer, arbejdstegning og frihåndstegning mundtlig croquis prøve, tegneteknikker og materialekendskab 30 min. modetegning komposition farvelære præsentation og udstillingsteknik kunst- og kulturhistorie teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- (fortsættes) (fortsat) -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og varighed der kan indgå i prøven -------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 240 timer, projekt og mundtlig prøve, 30 min. -------------------------------------------------------------------- Efter trin 3: Modelteknikeruddannelsen -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og varighed der kan indgå i prøven -------------------------------------------------------------------- kursus- engelsk fremmedsprog (engelsk) arbejder, 30 timer -------------------------------------------------------------------- kursus- tysk fremmedsprog (tysk) arbejder, 30 timer -------------------------------------------------------------------- kursus- drifts- og arbejdsstudier arbejder, virksomheds- produktions- og kapacitetsberegninger 80 timer teknik, K1 driftsøkonomi og regnskab forhandlings- og ledelsesteknik projektledelse metodestyring ----------------------- kundepotentiale og EF kursus- drifts- og leverandører, underleverandører arbejder, virksomheds- virksomhedsudvikling 80 timer teknik, K2 personlig udvikling og lederudvikling kvalitetsstyring teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- kursus- konfektions- tilskæreriteknik arbejder, teknik forarbejdningsteknik 80 timer CAD/CAM maskinteknik produktmodning produktudvikling arbejdstegning teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- (fortsættes) (fortsat) -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelsesplanens emner, og varighed der kan indgå i prøven -------------------------------------------------------------------- kursus- modelteknik konstruktionsteknik arbejder, draperingsteknik 80 timer tekstil- og materialelære forarbejdningsteknik produktudvikling arbejdstegning frihåndstegning komposition farvelære kunst- og kulturhistorie teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- kursus- snittetnik konstruktionsteknik arbejder, gradueringsteknik 80 timer tilskæreriteknik CAD/CAM produktmodning teknisk informationsbehandling elektronisk kommunikationsteknologi -------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- alle uddannelsesplanens emner 240 timer, projekt og mundtlig prøve, 30 min. --------------------------------------------------------------------

Bedømmelse

Kursusarbejder og den tilhørende mundtlige prøve bedømmes samlet af læreren og 1 censor. Projektet og den tilhørende mundtlige prøve bedømmes samlet af projektvejlederen og 2 censorer, hvoraf den ene skal være beskæftiget i erhvervslivet.

Eksamenskarakterer

Ved beregningen af eksamenskaraktererne anvendes nedenstående karakterskema for uddannelsen. Bedømmelseskarakteren indgår med den vægt, som er anført i karakterskemaet. Bedømmelseskaraktererne multipliceres med de angivne vægtfaktorer, og der fremkommer delresultater i de enkelte kolonner. Delresultaterne anføres med 1 decimal. For hvert kolonne adderes disse delresultater til en »sum«. Denne »sum« afrundes efter de almindelige regneregler for afrunding af talværdier til den endelige eksamenskarakter.

Karakterskema

-------------------------------------------------------------------- PRODUKTUDVIKLER- Frem- Teknisk Drifts- Produkt- Kollek- Afslut- UDDANNELSEN med- kommu- teknik ud- tions- nings- sprog nikation vikling opbygn. projekt /design -------------------------------------------------------------------- Delresultat (BxF) Vægtfaktor (F) Bedømmelses- karakter (B) Prøveform Efter trin 5: Engelsk K 0,5 Tysk K 0,5 Drifts- og K1 0,2 0,4 virksomheds- teknik K2 0,4 0,2 Modelteknik K 0,2 0,8 Kollektion K/M 0,2 0,5 Ideformidling K/M 0,6 Afslutnings- projekt P/M 0,5 1,0 -------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Eksamenskarakter -------------------------------------------------------------------- K: kursusarbejder P: projekt M: mundtlig prøve Karakterer, der skal være mindst 6, jf. § 11, stk. 2. Karakterskema -------------------------------------------------------------------- MODEL- Frem- Teknisk Drifts- Konfekt- Gradu- Model- Afslut- TEKNIKER- med- kommu- teknik tio- erings- teknik nings- UDDANNELSEN sprog nikation nerings- teknik projekt teknik -------------------------------------------------------------------- Delre- sultat (BxF) Vægtfaktor (F) Bedømmelses- karakter (B) Prøveform Efter trin 3: Engelsk K 0,5 Tysk K 0,5 Drifts- og K1 0,5 0,4 virksomheds- teknik K2 0,4 0,3 Konfektions- teknik K 0,3 0,7 Modeltek- nik K 0,5 Snitte- teknik K 0,2 1,0 Afslut- nings- projekt P/M 0,2 0,5 1,0 -------------------------------------------------------------------- Sum 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Eksamenskarakter --------------------------------------------------------------------

K: kursusarbejder P: projekt M: mundtlig prøve

Karakterer, der skal være mindst 6, jf. § 11, stk. 3.

Metadata

Type: Bekendtgørelse
År: 1992
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 1992