TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om bygningskonstruktøruddannelsen

BEK nr 660 af 24/07/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Bygningskonstruktøruddannelsen varer 2 år som heltidsuddannelse og består af 4 trin på hver 6 måneder. Trin 1 og 2 er fælles for alle studerende. Trin 3 og 4 er et af specialerne byggeteknik eller anlægsteknik efter den studerendes valg. I specialet indgår et projekt i et valgfrit emne og et afslutningsprojekt. Uddannelsens vejledende lektionstal er 2760.

§ 2

Ved afslutningen af uddannelsen til bygningskonstruktør skal den studerende kunne gennemføre specielt den tekniske projektering af bygninger selvstændigt og i samarbejde med andre projekterende og producerende.

Stk. 2

Studerende med byggeteknik som speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne planlægge og styre gennemførelsen af byggeprojekter og kunne planlægge og forestå bygningsdrift og vedligeholdelse.

Stk. 3

Studerende med anlægsteknik som speciale skal ved uddannelsens afslutning ud over det, der er nævnt i stk. 1, kunne planlægge og styre gennemførelsen af anlægsopgaver.

§ 3

Uddannelsen indeholder fagområderne:

  1. Husbygning med emner inden for bygningsprojektering.
  1. Bygge- og anlægsteknik med emner inden for konstruktion, installation og materialer.
  1. Kommunikation med emner inden for formidling.
  1. Planlægning med emner inden for planlægnings- og styringsmetoder, kalkulation, økonomi og byggejura.
  1. Byggeteknik med emner inden for bygningskonstruktion, bygningsinstallationer og materialer.
  1. Anlægsteknik med emner inden for anlægsproduktion, opmåling og interimskonstruktioner.
  1. Valgfag.

§ 4

Skolen kan efter lov om åben uddannelse udbyde uddannelsen som deltidsuddannelse og udbyde hele uddannelsen eller dele af den som enkeltfag. Som deltidsuddannelse kan uddannelsens varighed højst udstrækkes til 4 år. Skolen udsteder eksamensbevis for uddannelsen som helhed, når alle enkeltfagsprøver er bestået inden for 6 år. Der forudsættes samme arbejdsindsats for de studerende som i heltidsuddannelsen. Skolen kan optage ansøgere til et enkeltfag, selv om enkelte af adgangskravene til heltidsuddannelsen ikke er opfyldt.

Stk. 2

Reglerne for heltidsuddannelsen finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for deltidsuddannelse og enkeltfagsundervisning.

Adgangsbetingelser og specialevalg

Adgangsbetingelser og specialevalg

§ 5

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført uddannelsen til byggetekniker eller har tilsvarende kvalifikationer.

§ 6

Regler om ansøgningsfrister, optagelse, specialevalg m.v. er fastsat i bekendtgørelse om videregående teknikeruddannelser og uddannelser på konstruktørniveau. Alle uddannelsens optagelsespladser er i kvote II.

Undervisningen

Undervisningen

§ 7

Undervisningsemnernes mål, herunder omfang og niveau og deres fordeling på uddannelsestrin er fastsat i uddannelsesplanen, bilag 1.

Stk. 2

Ca. 15 pct. af uddannelsen er valgfag. Valgfaget, dets mål, prøveform og den studerendes karakter påføres eksamensbeviset, men indgår ikke i beregningen af, om eksamen er bestået. Skolen udbyder mindst 2 valgfag. Formålet med valgfagene er, at den studerende supplerer

  1. sin erhvervskompetence inden for områder, der opfylder lokale behov eller behov for specialisering, eller
  1. sin studiekompetence i relation til videreuddannelse.

Eksamen

Eksamen

§ 8

Regler om indstilling til eksamen, censorer, prøver, eksamensopgaver, bedømmelse, karaktergivning, fritagelse for prøver, sygeeksamen m.v. er fastsat i bekendtgørelse om eksamensordningen og om uddannelses- og eksamensbeviser for de videregående teknikeruddannelser m.v. og bedømmelsesplanen, bilag 2.

§ 9

I eksamen indgår følgende karakterer:

  1. Analyse og dimensionering. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan funktionsafklare og proportionere konstruktioner og installationer.
  1. Projektering. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan sammenfatte kravene til et byggeprojekt, analysere kravene, udarbejde forslag til projektets løsning på grundlag af viden fra uddannelsens emneområder og sammensætte et relevant projektmateriale.
  1. Planlægning. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan planlægge og styre ressourceforbruget i projekteringsfasen og udarbejde tidsplaner.
  1. Valgfrit emne. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan gennemføre et projekt, som giver et videregående kendskab til et afgrænset emne.
  1. Afslutningsprojekt. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende i tværfaglig forstand og gennem en faglig fordybelse i et eventuelt lokalt tilpasset specialområde kan anvende erhvervede kvalifikationer og ved opgaveløsning kan anvende tidssvarende teknologier, metoder, teknikker og økonomiske parametre og udarbejde de nødvendige dokumentationer.
  1. Dokumentation og formidling. 1 karakter, der udtrykker, i hvilken grad den studerende kan udføre den for projektets gennemførelse nødvendige dokumentation, kommunikere skriftligt, forelægge projektet mundtligt og argumentere for trufne beslutninger.

§ 10

Eksamenskaraktererne gives på grundlag af de prøver, der afholdes efter bedømmelsesplanen, bilag 2. Eksamen er bestået, når summen af de 6 eksamenskarakterer efter 13-skalaen er mindst 36. Desuden kræves, at eksamenskaraktererne i afslutningsprojektet og i valgfrit emne er mindst 6.

Forsøg og dispensation

Forsøg og dispensation

§ 11

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan efter indstilling fra teknikerudvalget tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøg. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgsplan.

Stk. 2

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser efter indstilling fra skolen.

Klageadgang

Klageadgang

§ 12

Klager over skolens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen indgives til skolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen og en udtalelse til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Stk. 2

Fristen for klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1992 og har virkning fra skoleåret 1992/93.

Stk. 2

For de studerende, der har påbegyndt uddannelsen før skoleåret 1992/93 og følger uddannelsens normale forløb, finder de hidtil gældende regler om uddannelsen dog fortsat anvendelse indtil vintereksamen 1993/94, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Skolen kan udbyde specialet anlægsteknik til studerende, der har gennemført trin 1 og 2 efter de hidtil gældende regler.


Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 24. juli 1992, den 24. juli 1992

/Bertel Haarder Birger Christensen/

Bilag 1

UDDANNELSESPLAN

BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

  1. afsnit

Introduktion

Uddannelsesplanen angiver undervisningsemnerne og deres mål. Målene er det faglige niveau, de studerende skal nå, og de skal sammen med uddannelsens formål anvendes ved skolens organisering og planlægning af undervisningen. Skolen udarbejder en lokal undervisningsplan, der angiver skemafagene, hvordan hvert emne indgår i undervisningen, og hvordan kursusarbejder og projekter indpasses i det samlede undervisningsforløb. Desuden angives valgfagene, deres mål, omfang, prøve m.v., og hvordan de indgår i uddannelsen.

Uddannelsesmodellen viser bygningskonstruktøruddannelsens opbygning:

--------------------------------------------------------------------- trin 1 - trin 2 - trin 3 - trin 4 FÆLLESDEL SPECIALE Husbygning Byggeteknik Bygge- og anlægsteknik Kommunikation Planlægning Anlægsteknik ---------------------------------------------------------------------

  1. afsnit

Emneoversigt

I nedenstående skemaer er vist de emner, der indgår i uddannelsen, placeringen på uddannelsestrin og den omtrentlige procentvise andel af den del af uddannelsen, der ikke anvendes til valgfag og projekter.

Trin 1 og 2:

--------------------------------------------------------------------- Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- husbygning, 20% forslagsstillelse projektering bygningslovgivning --------------------------------------------------------------------- bygge- og anlægsteknik, 40% bygningskonstruktion bærende konstruktioner tekniske installationer materialelære kvalitetssikring og -styring bygningsfysik --------------------------------------------------------------------- kommunikation, 10% skriftlig, mundtlig og visuel formidling --------------------------------------------------------------------- planlægning, 30% planlægning og planlægningsmetoder overslags- og kalkulationsmetoder økonomi juridiske emner --------------------------------------------------------------------- Trin 3 og 4: Specialet byggeteknik Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- kommunikation, 10% fremmedsprog ledelsesteknikker --------------------------------------------------------------------- husbygning, 15% forslagsstillelse projektering bygningslovgivning --------------------------------------------------------------------- byggeteknik, 45% bygningskonstruktion bærende konstruktioner tekniske installationer materialelære kvalitetssikring og -styring drift og vedligeholdelse --------------------------------------------------------------------- planlægning, 30% projektstyring tids- og prisplanlægning juridiske emner arbejdsmarkedsforhold arbejdsmiljø og -sikkerhed anlægs- og driftsøkonomi --------------------------------------------------------------------- Trin 3 og 4: Specialet anlægsteknik Fagområde, %-andel Emner --------------------------------------------------------------------- kommunikation, 15% fremmedsprog skriftlig og mundtlig formidling ledelsesteknikker --------------------------------------------------------------------- anlægsteknik, 55% anlægskonstruktion forsyningsteknik afløbsteknik produktionsmetoder og hjælpemidler anlægsfysik og geoteknik kvalitetssikring og -styring virksomhedsbesøg --------------------------------------------------------------------- planlægning, 30% projektstyring overslags- og kalkulationsmetoder juridiske emner arbejdsmarkedsforhold arbejdsmiljø og -sikkerhed planlægning, økonomi og administration ---------------------------------------------------------------------

  1. afsnit

Undervisningsmål

Trin 1 og 2

Husbygning

Forslagsstillelse

Målet er, at den studerende kan medvirke ved udarbejdelse af projektforslag ud fra overordnede arkitektoniske rammer.

Projektering

Målet er, at den studerende kan gennemføre dele af den tekniske projektering.

Bygningslovgivning

Målet er, at den studerende kan disponere bygninger, konstruktioner og materialer med hensyn til gældende lovgivning.

Bygge- og anlægsteknik

Bygningskonstruktion

Målet er, at den studerende på grundlag af givne funktionskrav kan

  1. opstille udfaldskrav til bygningsdele,
  1. foretage begrundet valg af bygningsdele og disses sammenbygning,
  1. koordinere bærende og stabiliserende systemer og tekniske installationer, og
  1. vælge relevante produktionsmetoder.

Bærende konstruktioner

Målet er, at den studerende kan

  1. udarbejde statiske analyser,
  1. omsætte statiske systemer til relevante materialer og dimensioner under hensyntagen til gældende normer og standarder,
  1. udforme konstruktionselementer ved regneregler og tabelopslag, og
  1. eftervise bæreevnen for almindeligt forekommende konstruktionselementer.

Tekniske installationer

Målet er, at den studerende kan

  1. udforme tekniske installationer ved regneregler og tabelopslag,
  1. indpasse tekniske installationer i aktuelle konstruktioner under hensyntagen til normer og standarder,
  1. udvælge hensigtsmæssige installationsmaterialer til aktuelle konstruktioner og
  1. gøre rede for energiproduktion, distribution og medietransport i lukkede ledninger.

Materialelære

Målet er, at den studerende kan

  1. opstille funktionskrav til givne bygningsdele,
  1. analysere kravene,
  1. udvælge materialer på baggrund af krav og analyse, og
  1. beskrive materialer fyldestgørende og entydigt.

Kvalitetssikring og -styring

Målet er, at den studerende kan deltage i planlægning og gennemførelse af kvalitetssikring i projekteringsfasen.

Bygningsfysik

Målet er, at den studerende kan anvende begreber som termiske og akustiske funktioner og indeklimaforhold til løsning af tværfaglige opgaver.

Kommunikation

Skriftlig, mundtlig og visuel formidling

Målet er, at den studerende kan

  1. anvende tidssvarende metoder til projektformidling og
  1. formulere sig skriftligt og mundtligt i forbindelse med sagsfremlæggelse og projektstyring.

Planlægning

Planlægning og planlægningsmetoder

Målet er, at den studerende kan

  1. medvirke ved planlægning af projektering og udførelse af byggearbejder,
  1. anvende praktiske planlægningsmetoder til tids- og ressourceplanlægning, og
  1. dokumentere og redegøre for planlægningens resultat over for samarbejdspartnere.

Overslags- og kalkulationsmetoder

Målet er, at den studerende kan

  1. udarbejde økonomisk planlægning for projektering og produktion,
  1. opstille overslag og budgetter for det samlede projekt, og
  1. opstille kalkuler for samtlige produktionsomkostninger.

Økonomi

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for begreber og udføre beregninger i forbindelse med økonomisk virksomhedsdrift, og
  1. gøre rede for omkostningsforhold i produktionsvirksomhed inden for byggesektoren.

Juridiske emner

Målet er, at den studerende kan gøre rede for udbuds- og aftaleregler og ansvarsforhold i byggesektoren.

  1. afsnit

Undervisningsmål

Trin 3 og 4

Specialet byggeteknik

Kommunikation

Fremmedsprog

Målet er, at den studerende kan læse, forstå og forholde sig til fremmedsprogede tekster af både almen og teknisk art og udtrykke sig herom både mundtligt og skriftligt.

Ledelsesteknikker

Målet er at give den studerende kendskab til mødeteknik, notatteknik og arbejdspsykologi.

Husbygning

Forslagsstillelse

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for procedurerne i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram og dispositionsforslag, og
  1. udarbejde projektforslag.

Projektering

Målet er, at den studerende kan gennemføre den tekniske projektering.

Bygningslovgivning

Målet er, at den studerende kan disponere bygninger, konstruktioner og materialer med hensyn til gældende lovgivning.

Byggeteknik

Bygningskonstruktion

Målet er, at den studerende kan

  1. analysere, vurdere og vælge konstruktioner og detailløsninger på grundlag af opstillede funktionskrav, og
  1. analysere, vurdere og vælge relevante arbejdsmetoder i relation hertil.

Bærende konstruktioner

Målet er, at den studerende kan

  1. udarbejde projektmateriale vedrørende bærende konstruktioner,
  1. omsætte statiske systemer til relevante materialer og dimensioner, under hensyntagen til normer og standarder,
  1. udforme konstruktionselementer ved regneregler og tabelopslag, og
  1. eftervise bæreevnen for almindeligt forekommende konstruktionselementer.

Tekniske installationer

Målet er, at den studerende kan

  1. udvælge hensigtsmæssige installationsmaterialer til aktuelle konstruktioner,
  1. udarbejde projektmateriale for tekniske installationer,
  1. udforme tekniske installationer ved regneregler og tabelopslag, og
  1. indpasse tekniske installationer i aktuelle konstruktioner under hensyntagen til normer og standarder.

Materialelære

Målet er, at den studerende kan

  1. opstille funktionskrav til materialerne i en given bygningsdel,
  1. analysere kravene,
  1. udvælge materialer på baggrund af krav og analyse, og
  1. beskrive materialer fyldestgørende og entydigt.

Kvalitetssikring og -styring

Målet er, at den studerende kan

  1. planlægge og gennemføre kvalitetssikring og -styring i projekterings- og udførelsesfasen, og
  1. planlægge og udarbejde vedligeholdelsesmanualer.

Drift og vedligeholdelse

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for regler for drift og vedligeholdelse,
  1. udarbejde vedligeholdelsesmanualer for bygninger og bygningsdele, og
  1. planlægge rutiner i forbindelse med drift og overvågning af bygninger.

Planlægning

Projektstyring

Målet er, at den studerende kan

  1. planlægge projektstyring i projekterings- og udførelsesfase,
  1. beskrive og gøre rede for sammenhængen mellem kvalitet, tid og pris for projektet og for delaktiviteter, og
  1. udarbejde styringsdokumenter til brug ved projektering, udførelse og opfølgning.

Tids- og prisplanlægning

Målet er, at den studerende kan

  1. vurdere og dokumentere forbrug af tid, penge og andre ressourcer ved udførelse af byggeprojekter,
  1. disponere og gøre rede for valg af metoder og hjælpemidler i forbindelse med gennemførelse af byggeprojekter, og
  1. kombinere projektkrav med hensyn til kvalitet, tid og pris med henblik på hensigtsmæssig og sikker udførelse.

Juridiske emner

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for entrepriserettens grundlæggende retsregler,
  1. anvende den erhvervede viden i forbindelse med løsning af licitations- og kontraktsretlige problemer, og
  1. formulere kontraktsretlige forholds indflydelse på udførelse, aflevering og eftersyn.

Arbejdsmarkedsforhold

Målet er, at den studerende kan gøre rede for

  1. organisationernes opbygning og virkemåde,
  1. regler vedrørende afgørelse af faglige konflikter og
  1. regler vedrørende ferielovgivning m.v.

Arbejdsmiljø og -sikkerhed

Målet er, at den studerende kan

  1. formulere de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer i forbindelse med gennemførelse af byggeprojekter og
  1. foreslå relevante fremgangsmåder i forbindelse med byggearbejders praktiske gennemførelse.

Anlægs- og driftsøkonomi

Målet er, at den studerende kan

  1. opstille beregninger vedrørende anlægsøkonomi,
  1. udarbejde driftsøkonomiske beregninger og
  1. opstille alternative økonomiske løsninger baseret på analyser af anlægs- og driftsudgifter og levetid.

Specialet anlægsteknik

Kommunikation

Fremmedsprog

Målet er, at den studerende kan læse, forstå og forholde sig til fremmedsprogede tekster af både almen og teknisk art og udtrykke sig herom både mundtligt og skriftligt.

Skriftlig og mundtlig formidling

Målet er, at den studerende kan

  1. anvende tidssvarende metoder til projektformidling og
  1. formulere sig skriftligt og mundtligt i forbindelse med sagsfremlæggelse og projektstyring.

Ledelsesteknikker

Målet er, at give den studerende kendskab til mødeteknik, notatteknik og arbejdspsykologi.

Anlægsteknik

Anlægskonstruktion

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for produktionsteknik vedrørende anlægskonstruktioner, herunder jord-, kloak- og betonarbejde, og udføre opmålings- og afsætningsarbejde i forbindelse dermed, og
  1. gøre rede for dimensionering af og udføre konsekvensberegninger for interimskonstruktioner.

Forsyningsteknik

Målet er, at den studerende kan genfinde og genkende forsyningssystemer i bebyggede områder, herunder centrale anlæg og interimsanlæg.

Afløbsteknik

Målet er, at den studerende opnår den fornødne baggrund for at gennemføre den prøve for autorisation som kloakmester, som kræves af Trafikministeriet.

Produktionsmetoder og hjælpemidler

Målet er, at den studerende kan

  1. redegøre for anvendelse og funktion af maskiner, værktøj og udstyr, og
  1. vurdere maskiner, udstyr og andet materiel med hensyn til kapacitet.

Anlægsfysik og geoteknik

Målet er, at den studerende

  1. kan udarbejde forslag til el-installationer for en byggeplads,
  1. kan udvælge relevante pumpearrangementer,
  1. orienteres om funderingsformer,
  1. orienteres om jordens hydrostatik, hydraulik og strømningsproblemer i jord, og
  1. orienteres om udførelse og brug af geotekniske prøvningsmetoder.

Kvalitetssikring og -styring

Målet er, at den studerende kan

  1. formulere de i et projektmateriale krævede kvalitetskontroller,
  1. udarbejde dokumenter til brug for kvalitetssikring og -styring i udførelsesfasen, og
  1. anvende udarbejdede kontrolplaner og dokumentere den udførte kvalitetssikring.

Virksomhedsbesøg

Målet er, at den studerende kan udarbejde rapport og definere et relevant emne som grundlag for det valgfrie projekt i den afsluttende del af studiet.

Planlægning

Projektstyring

Målet er, at den studerende kan

  1. løse problemer i forbindelse med planlægning af anlægstekniske projekters praktiske udførelse,
  1. anvende relevante metoder og redskaber til tids- og arbejdsplanlægning, og
  1. anvende relevante metoder til projektopfølgning med hensyn til tid, penge og andre ressourcer.

Overslags- og kalkulationsmetoder

Målet er, at den studerende kan

  1. gennemføre den økonomiske planlægning af anlægsprojekters udførelse,
  1. beregne anlægsprojekters faste og variable omkostninger,
  1. gøre rede for økonomiske begreber og beregningsprincipper og opstille analyser for alternative metoder, og
  1. udarbejde tilbud, tilbudslister og budgetter.

Juridiske emner

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for entrepriserettens grundlæggende retsregler,
  1. anvende erhvervet viden i forbindelse med løsningen af licitationsretlige og kontraktsretlige problemer, og
  1. formulere kontraktsretlige forholds indflydelse på udførelsen af anlægsarbejder.

Arbejdsmarkedsforhold

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for de faglige organisationers opbygning og virkemåde og hovedaftalens indhold,
  1. beskrive regler for afgørelse af faglige konflikter og redegøre for arbejdsrettens virkemåde, og
  1. anvende tids- og priskuranter.

Arbejdsmiljø og -sikkerhed

Målet er, at den studerende kan

  1. gøre rede for love, regler, cirkulærer og andre myndighedskrav, som har indflydelse på anlægsproduktion,
  1. gøre rede for sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer i forbindelse med anlægsproduktion, og
  1. organisere og forestå sikkerhedsarbejdet på byggepladsen.

Planlægning, økonomi og administration

Målet er, at den studerende kan

  1. planlægge gennemførelsen af anlægsarbejder,
  1. udarbejde planer for tid, økonomi og andre ressourcer,
  1. udarbejde forslag til projekters økonomiske administration med hensyn til køb, salg og daglig ledelse,
  1. løse opgaver vedrørende indkøb, forrentning, udskiftning, afskrivning, likviditet og lånemuligheder, og
  1. gøre rede for de organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner ved gennemførelse af anlægsarbejder.

Bilag 2

BEDØMMELSESPLAN

BYGNINGSKONSTRUKTØRUDDANNELSEN

  1. Prøver

Prøver efter bedømmelsesplanen

Kursusarbejders varighed er den samlede arbejdstid, som for hver studerende forudsættes at medgå til at udarbejde de kursusarbejder, der er udpeget til bedømmelsen. Projektets varighed er den forudsatte samlede arbejdstid for hver studerende.

Valgfag

Prøve i valgfag holdes ved afslutningen af valgfagsundervisningen. Når faget er et fag fra en anden uddannelse, holdes prøven efter de regler, der gælder for faget i den pågældende uddannelse. Når valgfaget er lokalt fastsat, bestemmer skolen prøvens form efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamen og om uddannelses- og eksamensbeviser i de videregående teknikeruddannelser m.v.

Efter trin 2:

-------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelselplanens emner, der og varighed kan indgå i prøven -------------------------------------------------------------------- kursus- tværfaglige forslagsstillelse arbejder, byggeprojekter: projektering 280 lektioner a) analyse og bygningslovgivning tilsammen, dimensionering bygningskonstruktion og b) planlægning bærende konstruktioner mundtlig tekniske installationer prøve, materialelære 30 min. tværfaglige kvalitetssikring og -styring bygningsfysik skriftlig, mundtlig og visuel formidling planlægning og planlægnings- metoder overslags- og kalkulations- metoder økonomi juridiske emner --------------------------------------------------------------------- Efter trin 4: Specialet byggeteknik -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelselplanens emner, der og varighed kan indgå i prøven -------------------------------------------------------------------- projekt alle uddannelsesplanens emner 200 timer -------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- fremmedsprog 400 timer projekt ledelsesteknikker og forslagsstillelse mundtlig projektering prøve, bygningslovgivning 30 min. bygningskonstruktion bærende konstruktioner tekniske installationer materialelære kvalitetssikring og -styring drift og vedligeholdelse projektstyring tids- og prisplanlægning juridiske emner arbejdsmarkedsforhold arbejdsmiljø og -sikkerhed anlægs- og driftsøkonomi --------------------------------------------------------------------- Efter trin 4: Specialet anlægsteknik -------------------------------------------------------------------- Prøveform Prøve i Uddannelselplanens emner, der og varighed kan indgå i prøven -------------------------------------------------------------------- projekt alle uddannelsens emner 200 timer --------------------------------------------------------------------- projekt, afslutnings- fremmedsprog 280 timer, projekt skriftlig og mundtlig formid- og ling mundtlig ledelsesteknikker prøve, anlægskonstruktion 30 min. forsyningsteknik produktionsmetoder og hjælpe- midler anlægsfysik og geoteknik kvalitetssikring- og styring projektstyring overslags- og kalkulations- metoder juridiske emner arbejdsmarkedsforhold arbejdsmiljø og -sikkerhed planlægning, økonomi og admini- stration --------------------------------------------------------------------- Karakterskema. BYGNINGSKONTRUKTØR- Analyse Projek- Plan Valg Afslut- Doku- UDDANNELSEN og tering læg- frit nings men- dimen- ning emne pro- tation sio- jekt og nering for- mid- ling --------------------------------------------------------------------- Delresultat (BXF) -------------------------- Faktor F ------------------- Bedømmelses karakter B ----------------- Prøveform -------------- Efter trin 2: opgave A K/M 0,7 0,5 0,3 opgave B K/M 0,3 0,5 0,7 Efter trin 4: valgfrit emne P 1,0 0,3 Eksamens- projekt P/M 1,0 0,7 ------------------------------------------------------------------ sum 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 eksamenskarakter -------------------------------------------

K: kursusarbejder M: mundtlig prøve P: projekt

Opgaverne A og B kan efter skolens bestemmelse udarbejdes samlet, men bedømmelsen foretages særskilt for henholdsvis opgave A og opgave B.

Karakterer, der skal være mindst 6, jf. § 11.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om bygningskonstruktøruddannelsen | TheLawyer.sh