Bekendtgørelse af lov om statsstøtte til visse private seminarier (Seminariestøtteloven)

§ 1. Denne lov omfatter private seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen, private seminarier, der uddanner ernærings- og husholdningsøkonomer, private håndarbejdsseminarier og private seminarier, der uddanner pædagoger, hvis seminarierne: 1. er godkendt af undervisnings- og forskningsministeren efter de regler, der er fastsat om uddannelsen på de nævnte seminarier, 2. er selvejende institutioner med vedtægter godkendt af undervisnings- og forskningsministeren, 3. følger de bestemmelser, som fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren om driften, de økonomiske forhold og lønnings- og pensionsforholdene for personalet m.v., og 4. følger undervisnings- og forskningsministerens pålæg om at stille seminariets lokaler og udendørsanlæg til rådighed for andre uddannelsesformål. Stk. 2. (Ophævet). Stk. 3. Ledere og lærere ved de i stk. 1 omhandlede seminarier skal være medlemmer af »Pensionskassen af 1925 for de private eksamensskoler«, medmindre det over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøres, at der på anden måde er sikret dem en passende pension. De nærmere regler om pensionskassens virksomhed fastsættes i en vedtægt for pensionskassen, der skal stadfæstes af undervisnings- og forskningsministeren og finansministeren. Der skal ved bestemmelse i vedtægten gives de private seminarier en passende repræsentation i kassens bestyrelse. Pensionskassen oppebærer tilskud fra statskassen efter nærmere i vedtægten fastsatte bestemmelser. Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken § 10, stk. 1, og §§ 19-25 finder anvendelse på personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, og at § 21, stk. 4, i den nævnte lov gælder for medlemmer af seminariernes bestyrelser. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af seminariets bestyrelse.

§ 1 a. I tilfælde af institutionens ophør anvendes tiloversbleven formue til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket efter 1. januar 1991 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter. Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.

§ 2. Udgifterne ved driften af institutionerne efter § 1 afholdes af statskassen. Det er en betingelse, at tilvækst i formuen hidrørende fra perioden efter 1. januar 1991, bortset fra de i § 1 a, stk. 2, nævnte gaver, i tilfælde af institutionens ophør anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisnings- og forskningsministerens bestemmelse. Inventar og samlinger stilles til rådighed af staten. Stk. 2. Efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren med finansudvalgets tilslutning, kan der af statskassen ydes institutionerne efter § 1 afdragsfri lån til opførelse, ombygning og køb af bygninger eller overgang til selvejende institution. Undervisnings- og forskningsministeren kan endvidere med finansudvalgets tilslutning yde statstilskud til indretning af lejede lokaler. Stk. 3. Lån efter stk. 2 forrentes med den til enhver tid fastsatte officielle diskonto. Renten tilskrives en gang om året. Der sker ingen renteindbetaling, men værditilskrivningen optages i institutionens regnskab som en passivpost og forfalder til betaling sammen med statslånet. Rentetilskrivningen skal dog respektere formueanvendelsen efter § 1 a, stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om rentetilskrivningen m.v.

§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 98 af 14. marts 1979, som inddrog private håndarbejdsseminarier under seminariestøtteloven, trådte i kraft den 1. august 1979. Lov nr. 711 af 22. december 1982, der tilføjede § 1, stk. 1, nr. 4, trådte i kraft den 31. december 1982. Lov nr. 246 af 23. maj 1984, der tilføjede § 1, stk. 4, trådte i kraft den 26. maj 1984. Lov nr. 217 af 23. april 1986, der tilføjede § 3 a, trådte i kraft den 1. juli 1986. Lov nr. 281 af 2. maj 1990, der tilføjede § 1 a, § 2, stk. 1, 2. pkt. og § 2, stk. 3, samt fjernede ordene »rente- og« i § 2, stk. 2, 1. pkt., indeholdt i § 6 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: Stk. 2. Uanset betingelsen om opdeling af formuen som indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, § 2, nr. 4, § 3, nr. 2, § 4, nr. 2, og § 5, nr. 2, kan der ydes driftstilskud til uddannelsesinstitutioner, som inden den 1. januar 1992 har iværksat procedure til ændring af institutionernes vedtægter i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser. Dette gælder dog kun indtil 1. januar 1996.« Lov nr. 370 af 6. juni 1991, der i § 1, stk. 1, ændrede »private husholdningsseminarier« til »private seminarier, der uddanner ernærings- og husholdningsøkonomer« og »børnehave- og fritidspædagogseminarier« til »seminarier, der uddanner pædagoger«, trådte i kraft den 1. august 1991. Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 7 ændrede § 1, stk. 4, 2. pkt., ophævede § 3 og ændrede affattelsen af § 3 a, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992. Lov nr. 353 af 14. maj 1992, hvis § 4 ophævede § 1, stk. 2, træder i kraft den 1. januar 1993. pre_paragraph (Seminariestøtteloven) Herved bekendtgøres lov om statsstøtte til visse private seminarier, jf. lovbekendtgørelse nr. 570 af 31. juli 1991, med de ændringer, der følger af § 7 i lov nr. 352 af 14. maj 1992 og § 4 i lov nr. 353 af 14. maj 1992.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 29. juli 1992, den 29. juli 1992 /Bertel Haarder Kirsten Lippert/