TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om gebyr for Arbejdstilsynets besigtigelser og afprøvning af elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortorve og lignende

BEK nr 704 af 13/08/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

For hver besigtigelse og afprøvning, der foretages af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser om elevatorer m.v. skal der til statskassen betales et gebyr som fastsat i § 3.

Stk. 2

Betalingspligten påhviler ejeren af elevatoren m.v. eller den, til hvem elevatoren m.v. er udlejet eller på anden måde er overdraget til brug.

§ 2

Til brug ved gebyrets beregning opdeles elevatorer i følgende grupper:

  1. Gruppe A: a) tov- og kædebårne person- og godselevatorer, b) paternostreelevatorer, c) hydrauliske elevatorer, d) personførende byggeelevatorer, e) personførende skinnestyrede reolbetjeningsanlæg og f) spindelevatorer, inspektionselevatorer.
  1. Gruppe B: a) ikke-betrædbare godselevatorer, f.eks. køkkenelevatorer og palleelevatorer.
  1. Gruppe C: a) rulletrapper b) rullefortorve og c) handicapelevatorer.
  1. Gruppe D: a) ikke-personbefordrende byggeelevatorer.

§ 3

Der betales følgende samlede gebyr for besigtigelser og afprøvninger:

  1. For besigtigelse og afprøvning, før en elevator m.v. tages i brug som ny eller efter ombygning eller flytning: a) gruppe A med 6 ladesteder og derunder............... 1.215 kr. b) gruppe A med 7 ladesteder og derover................ 1.480 kr. c) gruppe B med 6 ladesteder og derunder............... 495 kr. d) gruppe B med 7 ladesteder og derover................ 610 kr. e) gruppe C.................. 495 kr. f) gruppe D.................. 495 kr. 2) For besigtigelser og afprøvninger, der skal foretages hvert andet kalenderår eller med kortere mellemrum: a) gruppe A med 6 ladesteder og derunder............... 990 kr. b) gruppe A med 7 ladesteder og derover................ 1.215 kr. c) gruppe B med 6 ladesteder og derunder............... 495 kr. d) gruppe B med 7 ladesteder og derover................ 610 kr. e) gruppe C.................. 495 kr. 3) For ikke-periodiske besigtigelser og afprøvninger af elevatorer m.v. under gruppe D............... 495 kr.

§ 4

Gebyr opkræves ved Arbejdstilsynets foranstaltning.

Stk. 2

Hvis en ejer eller bruger gentagne gange har undladt at betale gebyret ved påkrav, kan Direktoratet for arbejdstilsynet ved anbefalt brev meddele pågældende, at gebyret for fremtidige forretninger må betales forud for undersøgelsen.

§ 5

De i § 3 nævnte gebyrer reguleres fra og med 1. januar 1993 årligt ved bekendtgørelse med en procentsats der fastsættes af arbejdsministeren i overensstemmelse med de med ydelsen forbundne omkostninger samt med den forventede udvikling i priser og lønninger.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1992, således at den får virkning for besigtelser og afprøvninger, er finder sted fra og med denne dato.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 695 af 5. oktober 1988 om gebyr for Arbejdstilsynets besigtigelser og afprøvning af elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortove og lignende og bekendtgørelse nr. 294 af 2. maj 1990 om ændring af bekendtgørelse om gebyr for Arbejdstilsynets besigtigelser og afprøvning af elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortove og lignende.

pre_paragraph I henhold til § 74, stk. 3 i lov om arbejdsmiljø, jf. Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985 som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 273 af 8. maj 1991, lov nr. 373 af 20. maj 1992 og lov nr. 474 af 24. juni 1992 samt efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, fastsættes:

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992