TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om statslig og kommunal elevstøtte til elever på efterskoler (*

BEK nr 707 af 14/08/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Elevstøtte gives efter ansøgning til elever, der ved kursets begyndelse

  1. er fyldt 14 år, men ikke 18 år, eller
  1. har afsluttet 7. klassetrin.
Stk. 2

Elevstøtte kan endvidere gives til elever, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, hvis opholdet er anbefalet af en lærer, læge, socialrådgiver eller lignende.

Stk. 3

Elevstøtte søges på et af ministeriet godkendt ansøgningsskema, som udleveres af den pågældende skole.

§ 2

Eleven skal i mindst 2 hele kursusuger have deltaget i et godkendt eller en del af et godkendt kursus. Særlige bestemmelser om elevstøtte til udlændinge

§ 3

Elever, der ikke er danske statsborgere, kan få elevstøtte, hvis de har en særlig tilknytning til Danmark i form af

  1. forældres tidligere danske statsborgerskab,
  1. forældres ophold i Danmark i mindst 2 kalenderår forud for kursets begyndelse eller
  1. flygtningestatus.
Stk. 2

Elevstøtte gives til elever, der er børn af statsborgere i en anden medlemsstat af De Europæiske Fællesskaber, når Beregning af statslig elevstøtte

  1. forældrene enten er eller har været lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til Fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser og
  1. de er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bor her.

§ 4

Elevstøtte beregnes ud fra

  1. forældrenes samlede indkomstgrundlag, hvis forældrene er gift med hinanden eller har fælles folkeregisteradresse uden at være gift med hinanden, eller
  1. indkomstgrundlaget hos den af forældrene, eleven er nærmest knyttet til, hvis forældrene er skilt, separeret eller er gift med hinanden uden at have fælles folkeregisteradresse. Eleven betragtes som nærmest knyttet til den af forældrene, der senest har haft forældremyndigheden alene. Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, betragtes eleven som nærmest knyttet til den, på hvis adresse eleven senest har været tilmeldt folkeregistret.
Stk. 2

For hver af elevens søskende under 18 år ved kursets begyndelse, som vedkommende forældre har forældremyndighed over, nedsættes indkomstgrundlaget med et beløb, der fremgår af bilag 1.

§ 5

Indkomstgrundlaget bygger på indtægtsforhold i det 2. kalenderår forud for det kalenderår, hvori støtteperioden begynder, jf. dog § 13, stk. 2.

§ 6

Kulturministeriet kan ved kursets begyndelse eller senere efter ansøgning fra skolen fastsætte et andet beregningsgrundlag end indkomstgrundlaget, hvis det dokumenteres, at bruttoindkomsten på grund af langvarig arbejdsløshed, langvarig sygdom, konkurs, betalingsstandsning eller overgang til pension eller efterløn er faldet væsentligt i forhold til den bruttoindkomst, som indgår i indkomstgrundlaget. Dette beregningsgrundlag fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen.

§ 7

Oplysninger om forældrenes indkomstgrundlag tilvejebringes af skolen gennem Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 2

Kan Told- og Skattestyrelsen ikke give oplysninger om indkomstgrundlaget, må ansøgningen vedlægges en udførlig redegørelse og dokumentation for indtægt og formue hos den eller de personer, hvis økonomiske forhold har betydning for elevstøttens beregning. Kulturministeriet fastsætter på grundlag heraf støtteberegningsgrundlaget.

§ 8

Elevstøtten gives på grundlag af indkomstgrundlaget i henhold til § 5 eller i henhold til § 6 eller § 7, stk. 2. Det ugentlige støttebeløb fremgår af bilag 1.

Stk. 2

Elevens egenbetaling efter tildelt statslig elevstøtte, jf. stk. 1, og kommunal elevstøtte, jf. § 9, stk. 1, skal i 1993 udgøre mindst 185 kr. ugentlig. Skolen oplyser på ansøgningsskemaet den ugentlige elevbetaling eksklusiv individuel betaling for materialer, rejser m.v., og elevstøtten i henhold til stk. 1 reguleres eventuelt, jf. dog § 13, stk. 3. Støttebeløb på det i bilag 1 anførte beløb og derunder, udbetales ikke.

Stk. 3

For elever uden fuldt ophold på skolen nedsættes elevstøtten efter stk. 1 og minimum-egenbetalingen efter stk. 2 med 50 pct. Kommunal elevstøtte

§ 9

Den kommune, hvor elevens forældre, jf. § 4, stk. 1, er tilmeldt folkeregisteret ved kursets begyndelse, yder elevstøtte til nedsættelse af egenbetalingen. Støtten udgør et fast ugentligt beløb, der i 1993 er 250 kr. For elever uden fuldt ophold på skolen er beløbet dog 125 kr. om ugen.

Stk. 2

Kommunen kan yde frivillig kommunal elevstøtte uden at det påvirker minimum-egenbetalingen og den statslige elevstøtte, jf. § 8. Ansøgning om og udbetaling af elevstøtte

§ 10

På ansøgningsskemaet oplyses elevens og forældrenes navne, adresser og cpr.-numre samt forældrenes indkomstgrundlag.

Stk. 2

I forbindelse med at skolen giver eleven meddelelse om elevstøttens størrelse, underrettes eleven om, på hvilket grundlag elevstøtten er beregnet.

§ 11

Skolen sender alle ansøgningsskemaer for eleverne på et bestemt kursus samlet til Kulturministeriet. Ansøgninger om elevstøtte på andet grundlag end indkomstgrundlaget, jf. § 6 og § 7, stk. 2, indsendes med dokumentation separat til ministeriet.

Stk. 2

Skolen indsender sammen med ansøgningsskemaerne et uddannelsesoplysningsskema med angivelse af elevstøttens størrelse for de enkelte ansøgere.

Stk. 3

Kopi af ansøgningsskemaerne sendes af skolen til elevens forældres hjemkommune. Kommunen returnerer skemaet til skolen, såfremt der tildeles eleven frivillig kommunal elevstøtte, jf. § 9, stk. 2.

§ 12

Ministeriet udbetaler i en eller flere rater den statslige elevstøtte til skolerne, som nedsætter elevernes egenbetaling med støttebeløbet.

Stk. 2

Elevernes hjemkommuner udbetaler i en eller flere rater den kommunale elevstøtte forskudsvis til skolerne, som nedsætter elevernes egenbetaling med støttebeløbet. Ikrafttræden m.v.

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2

Ved beregning pr. 1. januar 1993 af den ugentlige støtte i henhold til denne bekendtgørelse for resten af skoleåret 1992/93 anvendes samme indkomstgrundlag som ved beregning af elevstøtten indtil den 31. december 1992.

Stk. 3

Har en elev med statslig elevstøtte og eventuel kommunestøtte i perioden 1. august- 31. december 1992 en egenbetaling, der er mindre end den pr. 1 januar 1993 beregnede egenbetaling, reguleres den statslige elevstøtte pr. 1. januar 1993, så den mindre egenbetaling bibeholdes for resten af skoleåret 1992/93.

Stk. 4

Reglerne om elever på efterskoler i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 852 af 16. december 1991 om elevstøtte til elever på de frie kostskoler ophæves med virkning fra den 1. januar 1993.

pre_paragraph I medfør af § 14, stk. 2, § 15, stk. 2, § 15 a og § 16 a i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, som ændret ved lov nr. 371 af 6. juni 1991 og lov nr. 387 af 20. maj 1992 fastsættes: Almindelige støttebetingelser


Kulturministeriet, den 14. august 1992, den 14. august 1992

/K. E. Larsen Vivian Schiøtz/

Bilag 1

Ugentligt støttebeløb i kr. i 1993 ----------------------------------------------- Elevens forældres indkomstgrundlag Korrigeret indkomstgrundlag Ugentligt støttebeløb kr. 0 -124.999 435 125-139.999 430 140-154.999 425 155-169.999 420 170-184.999 415 185-199.999 410 200-214.999 403 215-229.999 395 230-244.999 388 245-259.999 380 260-274.999 373 275-289.999 365 290-304.999 358 305-319.999 350 320-334.999 343 335-349.999 335 350-364.999 328 365-379.999 320 380-394.999 313 395-409.999 305 410-424.999 298 425-439.999 290 440-454.999 283 455-469.999 275 470-484.999 268 485-499.999 260 500-514.999 253 515-529.999 245 530-544.999 238 545-559.999 230 560-574.999 223 575-589.999 215 590-604.999 208 605.000-> 200


Reduktion i indkomstgrundlaget, jf. § 4, stk. 2, for elevens søskende: 18.974 kr.


Støttebeløb på i alt 500 kr. og derunder, udbetales ikke.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om statslig og kommunal elevstøtte til elever på efterskoler (* | TheLawyer.sh