Bekendtgørelse om journalistuddannelserne

Formålet med journalistuddannelserne er at give de studerende journalistiske færdigheder, indsigt i et bredt udvalg af relevante fagområder for journalistikken og kendskab til faget, dets funktioner og traditioner. Uddannelserne skal sigte mod at give de studerende de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne arbejde inden for det til enhver tid eksisterende mediemønster og for aktivt at kunne medvirke til udviklingen af medierne.

Journalistuddannelserne består af en uddannelse i almen journalistik (journalistlinien) og en uddannelse i billedjournalistik (billedjournalistlinien).

Uddannelserne omfatter en grunduddannelse, der består af en 1. del på 1,5 år (1-3 semester) og en 2. del på 1 år (7-8 semester) samt en praktisk uddannelse i form af en lønnet praktikperiode på godkendte praktiksteder på 1,5 år. (4-6 semester). Praktikperioden foregår mellem grunduddannelsens 1. og 2. del.

Uddannelserne kan tilrettelægges, så de delvis er fælles for journalistlinien og billedjournalistlinien.

De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Ved studiestart den 1. september varer 1. del af uddannelserne 17 måneder og 2. del af uddannelserne 11 måneder.

Ved studiestart den 1. februar varer 1. del af uddannelserne 18 måneder og 2. del af uddannelserne 12 måneder.

Uddannelsernes indhold og udformning

Uddannelsernes indhold og udformning

Undervisningen på grunduddannelsernes 1. del skal give de studerende indsigt og færdigheder, som sætter dem i stand til at indgå i et alment journalistisk arbejde inden for det eksisterende mediemønster.

Undervisningen på journalistliniens 1. del omfatter fagene: journalistik, sprog, medie- og kommunikationsteori, informationsret, etik og samfundsfag.

Undervisningen på billedjournalistliniens 1. del omfatter de i stk. 2 nævnte fag, idet der dog i uddannelsesforløbet i stedet for de sprogligt baserede formidlingsfag og fagdiscipliner indgår specialkurser i visuel kommunikation, ligesom der stilles særlige krav til en visuel fremstillingsform i opgavebesvarelser.

Undervisningen på billedjournalistliniens 1. del afpasses efter den studerendes valg af speciale: TV eller trykte medier.

For at kunne begynde uddannelsernes praktiske del skal den studerende have opnået bedømmelsen Bestået eller mindst karakteren 6 i studieaktiviteterne på uddannelsernes 1. del.

Undervisningen på grunduddannelsernes 2. del skal udbygge de studerendes indsigt i den journalistiske metode og uddannelsens øvrige fag, således at de kan løse mere sammensatte journalistiske opgaver og blive i stand til aktivt at medvirke til udviklingen af medierne.

Undervisningen på journalistliniens 2. del omfatter mediespecialer og fagspecialer. Der udbydes mediespecialer inden for de tre hovedgrupper af medier: Radio, TV og trykte medier. Fagspecialer udbydes inden for samfundsfag, og der kan udbydes fagspecialer inden for sprog, medie- og kommunikationsteori og etik.

Undervisningen på billedjournalistliniens 2. del afpasses efter den studerendes valg af speciale, trykte medier eller TV. Undervisningen omfatter mediespecialer og fagspecialer, jf. stk. 2.

En studerende kan kun deltage i eet medie- og eet fagspeciale på 2. del, jf. dog § 17, stk. 2, nr. 8.

Uddannelserne afsluttes med en hovedopgave, der har til formål at dokumentere den studerendes kvalifikationer inden for journalistik eller billedjournalistik og uddannelsens øvrige fag. Hovedopgaven skal udarbejdes inden for en tidsramme på 5 uger og afsluttes med en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i opgaven og skal vise, at den studerende er i stand til at arbejde selvstændigt.

Hovedopgaven kan udarbejdes individuelt eller som gruppearbejde. En gruppe kan bestå af to studerende fra journalistlinien eller fra billedjournalistlinien, eller den kan bestå af en studerende fra hver af de to linier.

Bedømmelse af uddannelserne

Bedømmelse af uddannelserne

På grunduddannelserne dokumenteres de studerendes kvalifikationer ved prøver, herunder bedømmelse af hovedopgaven i forbindelse med den mundtlige prøve. Det fastsættes i studieordning, i hvilket omfang projekter bedømmes på grundlag af det skriftlige arbejde alene eller i forbindelse med en mundtlig prøve.

Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen. Nærmere bestemmelser om prøveformen fastsættes i studieordningen.

Prøveformerne skal tilgodese uddannelsens formål og skal sikre, at der sker en individuel bedømmelse af den studerende.

Prøverne er enten interne eller eksterne. 1) Interne prøver bedømmes af: eksaminator(erne) eller af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved Danmarks Journalisthøjskole.

1. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet (ministerielt beskikkede censorer).

Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 8, stk. 2, foretages af læreren (lærerne) ved den pågældende undervisning.

Mindst 1/3 af grunduddannelsen skal dokumenteres ved eksterne prøver, og disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder, herunder hovedopgaven.

Prøverne skal være tilrettelagt som individuelle prøver. Skriftlige projekter samt hovedopgaven på grunduddannelserne kan dog udarbejdes af to studerende i fællesskab. Den enkelte deltagers bidrag skal bedømmes for sig.

Den mundtlige prøve foregår som en samtale mellem den eller de studerende, læreren/lærerne og censor(erne).

Hvor det i studieordning er fastsat, at den skriftlige opgave efterfølges af en mundtlig prøve, skal den tage udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Bedømmelsen foretages på grundlag af den samlede præstation. Hvis det er et gruppearbejde, skal der under den mundtlige prøve indgå eksamination af hver enkelt deltager.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

For undervisningsdeltagelse, jf. § 8, stk. 2, gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Hovedopgaven bedømmes efter 13-skalaen.

Hver prøve eller anden form for bedømmelse bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse. Danmarks Journalisthøjskole kan tillade indstilling en fjerde gang.

Tredje og fjerde gang, en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 8, stk. 2, kan forlange at aflægge en prøve i stedet. Tredje og fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker censor ved prøven.

For at bestå et semester på grunduddannelserne skal den studerende have opnået »Bestået« eller mindst karakteren 6 efter 13-skalaen i alle semestrets prøver og forløb.

For at kunne påbegynde uddannelsernes praktikperiode skal den studerende have bestået alle tre semestre på 1. del.

For at kunne indstille sig til uddannelsernes hovedopgave skal den studerende over for Danmarks Journalisthøjskole og Uddannelsesrådets praktikudvalg kunne dokumentere, at vedkommende har gennemført 18 måneders praktikperiode på godkendt(e) praktiksted(er) og bestået begge semestre på 2. del.

For at bestå grunduddannelserne skal den studerende opnå mindst karakteren 6 efter 13-skalaen for hovedopgaven.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Danmarks Journalisthøjskole udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af uddannelsens betegnelse (journalistlinien eller billedjournalistlinien).

Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om bedømmelserne, herunder om prøven er intern eller ekstern, samt dokumentation for gennemført praktikperiode.

Studerende, der forlader uddannelsen uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver og forløb.

Danmarks Journalisthøjskole fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om journalistuddannelserne i en studieordning for hver uddannelse.

Studieordningen skal indeholde:

1. Mål for og indhold af de enkelte fag og kurser, herunder om integration mellem journalistik og andre fag.

1. Det tidsmæssige omfang af fag og kurser.

1. Den tidsmæssige placering af fag og kurser.

1. Krav til undervisnings- og arbejdsformer.

1. Antal, beskrivelse og tidsmæssig placering af forløb og prøver, der er genstand for bedømmelse.

1. Angivelse af forløb og prøver, for hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået, og af prøver, for hvilke der gives karakter efter 13-skalaen.

1. Angivelse af, i hvilke forløb og prøver bedømmelsen foretages af eksaminator, af eksaminator og intern censor eller af eksaminator og ekstern censor.

1. Angivelse af, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang en studerende, der for et forløb eller en prøve har fået bedømmelsen Ikke bestået eller en karakter på mindre end 6 efter 13-skalaen, kan indstille sig til reeksamination i samme eller først i det følgende semester, og i hvilke tilfælde semestret må tages om.

1. Sygeeksamen.

1. Bestemmelser om faglige krav til praktikperioden.

Studieordningen kan indeholde hjemmel for Danmarks Journalisthøjskole til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af journalisthøjskolen.

Inden studieordningen fastsættes, tager højskolen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder censorerne.

Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et semesters begyndelse.

Studieordningen sendes til Undervisnings- og Forskningsministeriet til orientering.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over Danmarks Journalisthøjskoles afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til journalisthøjskolen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender journalisthøjskolen klagen - bilagt en udtalelse - til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Fristen for indgivelsen af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1992.

Bekendtgørelse nr. 80 af 18. februar 1987 om journaliststuddannelsen ophæves.

Danmarks Journalisthøjskole fastsætter overgangsregler for studerende, der har begyndt uddannelsen inden 1. september 1992, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen helt eller delvis efter de nye regler. Journalisthøjskolen afgør, hvornår der sidste gang afholdes eksamen efter bekendtgørelse nr. 80 af 18. februar 1987.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 20. august 1992, den 20. august 1992

/Bertel Haarder Carl Erik Lautrup/