Bekendtgørelse om levnedsmiddeluddannelserne på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks Ingeniørakademi
BEK nr 726 af 20/08/1992
§ 1
Bekendtgørelsen omfatter levnedsmiddeluddannelser, som gennemføres i et samarbejde imellem Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Danmarks Tekniske Højskole (DTH) og Danmarks Ingeniørakademi (DIA).
Formålet med levnedsmiddeluddannelserne er på et naturvidenskabeligt og teknisk-videnskabeligt grundlag og i et bredt samfundsmæssigt perspektiv at give en generel faglig kompetence inden for levnedsmiddel- og ernæringsområdet og for kandidatuddannelsens vedkommende suppleret med en specialisering, således at dimittenderne opnår kompetence, der tilsammen bredt dækker forskning, undervisning, udvikling, produktion, ledelse og kvalitetsstyring inden for levnedsmiddel- og ernæringsområdet.
§ 2
Der uddannes til følgende kompetencegivende niveauer:
- Levnedsmiddelingeniør efter 31/2 års studium og
- Kandidatuddannelse efter 5 års studium.
Uddannelsen til levnedsmiddelingeniør varer 7 semestre, hvoraf eet semester benyttes til lønnet praktik. De øvrige 6 semestre udgør samtidig grunduddannelsen af kandidatuddannelsen.
Kandidatniveauet kan opnås gennem en 2-årig overbygning på den i stk. 2 nævnte grunduddannelse.
Grunduddannelsen skal tilrettelægges under hensyntagen til, at den både skal kunne danne grundlag for en kandidatoverbygning og sammen med praktiksemesteret skal kunne give kompetence som levnedsmiddelingeniør.
§ 3
Uddannelserne tilrettelægges og gennemføres i samarbejde imellem på den ene side KVL og på den anden side DTH og DIA og under medvirken af det studiekoordineringsudvalg og den centerbestyrelse, der er nedsat i henhold til § 35, stk. 3, i lov om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner.
Det fastlægges i studieordningen, jf. § 24, hvilke dele af studierne de enkelte institutioner har ansvaret for.
§ 4
Graden »levnedsmiddelingeniør« tildeles studerende, som har gennemført det 31/2-årige uddannelsesforløb.
Kandidatgraden tildeles studerende, som har gennemført kandidatoverbygningsuddannelsen.
§ 5
De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund ved planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.
§ 6
Uddannelserne skal tilrettelægges således, at de studerende kan fuldføre uddannelsen til levnedsmiddelingeniør på 41 måneder, hvoraf praktikken udgør 6 måneder, og kandidatuddannelsen på 58 måneder.
Uddannelsernes indhold
Uddannelsernes indhold
§ 7
Levnedsmiddeluddannelserne er opbygget af et antal studieenheder. Herved forstås studiemæssige enheder, der har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme. Levnedsmiddelingeniøruddannelsen
§ 8
Uddannelsen til levnedsmiddelingeniør skal være en afrundet uddannelse, som kvalificerer de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige kundskaber og færdigheder.
Det er studiekoordineringsudvalgets ansvar at påse, at det faglige indhold og de krav, der stilles til de studerende, er så ensartede, at kompetencen for de færdige levnedsmiddelingeniører bliver den samme, uanset hvor de studerende er optaget.
§ 9
I studiet indgår et eksamensprojekt af et omfang mindst svarende til 1/4 årsværk. Kandidatuddannelsen
§ 10
Kandidatuddannelsen skal
- kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige kundskaber samt indsigt i videnskabeligt teoretiske og eksperimentelle metoder, og
- kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.
§ 11
Kandidatuddannelsen tilrettelægges således, at den giver mulighed for specialisering indenfor forskellige levnedsmiddel- og ernæringsområder.
§ 12
Kandidatuddannelsen skal afsluttes med et speciale, som er et selvstændigt eksperimentelt og/eller teoretisk studium af en eller flere problemstillinger i tilknytning til uddannelsens centrale fag.
Specialet dokumenteres enten gennem en skriftlig besvarelse af en stillet opgave eller en rapport over udført teoretisk og/eller eksperimentelt arbejde.
Specialeemnet skal afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres indenfor en tidsramme fra 1/2 til højst 1 årsværk inden for den normerede studietid på 5 år.
Specialeemnet skal godkendes af institutionen, som samtidig med godkendelsen fastsætter en afleveringsfrist for specialet. Institutionen skal påse, at afleveringsfristen overholdes.
Bedømmelse
Bedømmelse
§ 13
De studerendes kvalifikationer dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af eksamensprojektet i levnedsmiddelingeniøruddannelsen og specialet i kandidatuddannelsen.
Studieenheder, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.
§ 14
Prøverne er enten interne eller eksterne.
- Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne på institutionen.
- Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet.
§ 15
Godkendelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 13, stk. 2, foretages af læreren (lærerne), ved den pågældende undervisning.
§ 16
Mindst 1/3 af henholdsvis en grund- eller overbygningsuddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsernes væsentlige områder, herunder eksamensprojekt og speciale.
§ 17
Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivningen ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke-bestået.
Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.
Eksamensprojekt og speciale bedømmes efter 13-skalaen.
§ 18
Prøveformerne skal tilgodese uddannelsernes formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes i studieordningen, jf. § 22, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve.
Eksamensprojektet i levnedsmiddelingeniøruddannelsen og specialet i kandidatuddannelsen kan udarbejdes af flere studerende i fællesskab. Det fastsættes i studieordningen, hvor mange studerende der kan deltage i en fælles udarbejdelse af eksamensprojekt og speciale. Den enkelte deltager skal bedømmes for sig.
Bedømmelsen sker på grundlag af
- mundtlige og/eller skriftlige prøver,
- en eller flere opgavebesvarelser eller rapporter afleveret til bedømmelse i forbindelse med undervisningen,
- deltagelse i kurser, seminarer, øvelser eller lignende eller,
- kombinationer af nr. 1-3.
§ 19
Hver studieenhed bestås for sig.
Det kan bestemmes i studieordningen, at kombinationer af studieenheder bestås samlet. I så fald skal gennemsnittet være på mindst 6 uden oprunding, og ingen karakter må være under 5 eller være Ikke-bestået.
§ 20
En studerende kan højst 3 gange deltage i en studieenhed, der godkendes gennem undervisningsdeltagelse, eller indstille sig til en prøve. Institutionen kan tillade en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.
Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.
Studieenheder, hvori der er opnået bedømmelsen 6 eller derover i 13-skalaen eller Bestået, kan ikke tages om. Det samme gælder studieenheder, som er godkendt ved undervisningsdeltagelse.
§ 21
Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse, jf. § 4, med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt resultatet af de opnåede bedømmelser. Beviset skal indeholde en beskrivelse af den konkrete uddannelse med redegørelse for dens faglige sammensætning.
Studerende, der forlader en uddannelse uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.
Studieordningen
Studieordningen
§ 22
KVL og DTH/DIA fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en fælles studieordning. Studieordningen samt ændringer heri skal godkendes af studiekoordineringsudvalget.
Studieordningen skal indeholde:
- Beskrivelse af mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte studieenheder, herunder levnedsmiddelingeniøruddannelsens praktik og eksamensprojekt og kandidatuddannelsens speciale.
- Oplysninger om obligatoriske studieaktiviteter og tilvalgsmuligheder.
- Beskrivelse af undervisningsformerne, defineret ved klasseundervisning, forelæsninger, kurser, øvelser, seminarer, projektarbejde m.v.
- Rækkefølge af kurser, øvelser, seminarer m.v. og eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.
- Beskrivelse af kandidatuddannelsens specialiseringsmuligheder.
- Placering af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer.
- Tidsfrister for gennemførelsen af uddannelserne samt dele heraf.
- Regler om prøveformer, herunder eventuelt at den studerende kan vælge mellem flere prøveformer.
- Beståelseskrav for enkelte studieenheder og for dele af studiet.
- Antallet af prøver og eventuel fastsættelse af vægtning af de karakterer, der gives i de enkelte prøver.
- Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.
- Regler om eksamensprojektet og om specialet.
Studieordningen kan indeholde hjemmel for institutionen til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.
Inden studieordningen eller en ændring heraf forelægges til godkendelse for studiekoordineringsudvalget, skal alle de berørte institutioner og aftagerrepræsentanter, herunder censorerne, have haft lejlighed til at udtale sig.
Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et studieårs begyndelse.
Studieordningen og ændringer heri sendes til orientering til censorer, Undervisnings- og Forskningsministeriet og relevante uddannelsesinstitutioner.
Andre bestemmelser
Andre bestemmelser
§ 23
Institutionerne udgiver og vedligeholder en studievejledning (studiehåndbog) om de enkelte levnedsmiddeluddannelser. En studievejledning skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelserne m.v., en praktisk vejledning for de studerende samt oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium.
§ 24
Institutionerne kan i hvert enkelt tilfælde - eller ved almindelige bestemmelser - godkende, at gennemførte studieenheder eller dele heraf fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for studieenheder eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse.
Bedømmelser overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen, jf § 17. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at den pågældende studieenhed bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, ellers anvendes Bestået.
Institutionerne kan godkende, at studierelevant erhvervserfaring forud for optagelsen helt eller delvis kan erstatte praktikken.
§ 25
Ministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.
Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
Ministeriet kan tillade institutionerne at fravige bekendtgørelsen indenfor nærmere angivne rammer.
§ 26
Klager over institutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til den institution, der har truffet afgørelsen. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender institutionen klagen - vedlagt en udtalelse - til Undervisnings- og Forskningsministeriet.
Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Ikrafttræden m.v.
Ikrafttræden m.v.
§ 27
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1992.
KVL fastsætter overgangsbestemmelser for studerende, der er optaget på levnedsmiddel- og mejeribrugsuddannelserne i 1991 eller tidligere, og afgør, hvornår der sidste gang holdes prøver efter de hidtidige bestemmelser.
Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 20. august 1992, den 20. august 1992
/Bertel Haarder J. Bang Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992