Bekendtgørelse om uddannelser på Roskilde Universitetscenter (For perioden 1. september 1992 til 31. august

Uddannelserne på Roskilde Universitetscenter har til formål at kvalificere de studerende til at varetage erhvervsfunktioner og videnskabeligt arbejde inden for de humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige hovedområder.

Uddannelserne omfatter bacheloruddannelser, mellemuddannelser og kandidatuddannelser.

Bacheloruddannelserne skal

1. kvalificere de studerende til med nogen grad af selvstændighed at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i de erhvervede kundskaber og færdigheder, og

1. give de studerende kundskab og indsigt i metoder, der danner grundlag for studier på kandidatuddannelserne.

Bacheloruddannelserne er afrundede uddannelsesforløb af 34 måneders varighed.

På universitetscentret udbydes bacheloruddannelser inden for det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige og det humanistiske hovedområde.

Det 3. år af bacheloruddannelserne omfatter efter den enkelte studerendes valg enten 1 eller 2 fag.

Mellemuddannelserne er afrundede uddannelsesforløb af 41 - 46 måneders varighed.

Mellemuddannelserne skal kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i de erhvervede kundskaber og færdigheder.

Universitetscentret udbyder mellemuddannelser inden for forvaltning (41 måneder), driftsøkonomi (41 måneder), erhvervsøkonomi (41 måneder) og administrativ datalogi (46 måneder).

Kandidatuddannelserne skal

1. kvalificere de studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i de erhvervede kundskaber samt indsigt i teoretiske og/eller eksperimentelle metoder, og

1. kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde.

Kandidatuddannelserne er afrundede uddannelsesforløb, der består af en bacheloruddannelse og et yderligere uddannelsesforløb med en samlet varighed på 58 måneder, og som bl.a. indeholder et speciale.

En kandidatuddannelse kan enten være en 1-fagsuddannelse eller en kombinationsuddannelse (2-fagsuddannelse).

Universitetscentret udbyder 1-fags kandidatuddannelser inden for forvaltning og teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning.

Universitetscentret udbyder kombinationsuddannelser, der kan indeholde fag fra det naturvidenskabelige, det samfundsvidenskabelige eller det humanistiske hovedområde.

Universitetscentret kan tildele følgende betegnelser:

1. Bachelorgraden B.S.

1. Bachelorgraden B.A.

1. AAD.

1. AAE.

1. HA.

1. Cand.scient.adm. (candidatus/candidata scientiarum administrationis).

1. Cand.techn.soc. (candidatus/candidata technices socialium).

1. Cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum).

1. Cand.mag. (candidatus/candidata magisterii).

1. Cand. scient.soc. (candidatus/candidata scientiarum socialium).

1. Cand.comm. (candidatus/candidata communicationis).

En bacheloruddannelse med tyngdepunkt i det naturvidenskabelige hovedområde giver ret til betegnelsen B.S.

En bacheloruddannelse med tyngdepunkt i det humanistiske hovedområde eller i det samfundsvidenskabelige hovedområde giver ret til betegnelsen B.A.

Den, der har gennemført den almene administrative datalogiuddannelse, har ret til at anvende bogstaverne AAD efter sit navn.

Den, der har gennemført den almene administrative uddannelse i forvaltning, har ret til at anvende bogstaverne AAE efter sit navn.

Den, der har gennemført den almene administrative uddannelse i driftsøkonomi, har ret til at anvende bogstaverne AAE efter sit navn.

Den, der har gennemført den almene erhvervsøkonomiske uddannelse, har ret til at anvende bogstaverne HA efter sit navn.

Kandidatuddannelsen i forvaltning giver ret til betegnelsen cand.scient.adm. (candidatus/candidata scientiarum administrationis).

Kandidatuddannelsen i teknologisk - samfundsvidenskabelig planlægning giver ret til betegnelsen cand.techn.soc. (candidatus/candidata technices socialium).

En kombinationsuddannelse med tyngdepunkt i det naturvidenskabelige hovedområde giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum).

En kombinationsuddannelse med tyngdepunkt i det humanistiske hovedområde giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii).

En kombinationsuddannelse med tyngdepunkt i det samfundsvidenskabelige hovedområde giver ret til betegnelsen cand.scient. soc. (candidatus/candidata scientiarum socialium).

En kombinationsuddannelse, hvori indgår 3 kommunikationsmoduler, giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata communicationis).

I tvivlstilfælde afgør universitetscentret, hvilken betegnelse en kombinationsuddannelse giver ret til.

De anførte uddannelseslængder angiver det antal årsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Undervisnings- og Forskningsministeriet godkender efter indstilling fra Roskilde Universitetscenter, hvilke fag universitetscentret kan tilbyde efter denne bekendtgørelse, jf. § 5, stk. 5.

Med henblik på en sammenhængende uddannelsesstruktur fastsætter universitetscentret inden for bekendtgørelsens rammer generelle regler om uddannelserne på Roskilde Universitetscenter.

I de generelle regler skal der være bestemmelser om:

1. Uddannelsernes opbygning og udformning.

1. De enkelte fags/uddannelsesdeles formål og varighed.

1. Studiernes tilrettelæggelse.

1. Bacheloruddannelser.

1. Mellemuddannelser.

1. 1-fags kandidatuddannelser.

1. Kombinationsuddannelser (2-fags kandidatuddannelser).

1. Kursustilbud til studerende, der ønsker supplering af faglige forudsætninger for overbygningsfag.

1. Hvorledes de faglige forudsætninger for de enkelte overbygningsfag skal beskrives.

1. Speciale og specialebedømmelse.

1. Frivillig praktik.

1. Bedømmelse af de enkelte uddannelser/uddannelsesdele.

Bedømmelse

Bedømmelse

De studerendes kvalifikationer dokumenteres ved prøver, herunder bedømmelse af speciale.

Uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsformer begrunder det, kan helt eller delvis dokumenteres ved deltagelse i undervisningen.

Prøverne er enten interne eller eksterne.

Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og een eller flere censorer, der er beskikket af rektor blandt lærerne på institutionen.

Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og een eller flere censorer, der er beskikket af Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Bedømmelsen af studerendes undervisningsdeltagelse efter § 12, stk. 2, foretages af læreren(erne) ved den pågældende undervisning.

Mindst 1/3 af uddannelserne skal dokumenteres ved eksterne prøver. Disse skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder specialet som nævnt i § 5, stk. 2.

Ved bedømmelsen gives karakter efter 13-skalaen efter de fælles bestemmelser om karaktergivning ved de højere uddannelsesinstitutioner, eller der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen.

Ved bedømmelse af specialet gives altid karakter efter 13-skalaen.

Prøveformerne skal tilgodese, at der sker en bedømmelse af de studerendes opfyldelse af de krav, der stilles på de enkelte niveauer i uddannelsesforløbene, og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerende. Prøverne kan tilrettelægges som individuelle prøver eller gruppeprøver. Det fastsættes ved studieordning, hvor mange studerende der kan deltage i en gruppeprøve.

Eksterne prøver finder normalt sted i juni og januar (eksamensterminerne).

Bedømmelse af specialer er ikke bundet til eksamensterminerne.

Beståede prøver kan ikke tages om.

En studerende kan højst 3 gange indstille sig til en prøve. Universitetscenteret kan tillade indstilling en 4. gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold.

1. og 4. gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en ministerielt beskikket censor.

En studerende, der ikke får godkendt sin undervisningsdeltagelse, jf. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 4, kan i stedet forlange at aflægge en intern prøve i det pågældende uddannelseselement.

En uddannelse er gennemført, når den studerende

1. har opnået karakteren 6 eller derover ved de prøver, hvor 13-skalaen efter studieordningen finder anvendelse,

1. har opnået bedømmelsen Bestået ved de prøver, hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået efter studieordningen finder anvendelse,

1. har dokumenteret deltagelse i undervisningen, hvor dette efter studieordningen kræves, jf. dog § 19, stk. 3.

Universitetscentret udsteder bevis for gennemført uddannelse med angivelse af den betegnelse, uddannelsen giver ret til. Beviset skal indeholde en beskrivelse af den konkrete uddannelse med redegørelse for dens faglige sammensætning, herunder speciel erhvervskompetence.

Studerende, der forlader en uddannelse uden at have bestået den tilhørende eksamen, har ret til at få attestation for beståede prøver.

Samlet bevis for en kandidatuddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen afsluttes.

Andre bestemmelser

Andre bestemmelser

Universitetscentret fastsætter inden for bekendtgørelsens og de generelle reglers rammer nærmere regler om fag/uddannelsesdele i studieordninger.

En studieordning skal indeholde beskrivelse af:

1. Mål/indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte moduler/dobbeltmoduler.

1. Hvilke faglige forudsætninger der er lagt til grund for uddannelsen, samt hvorledes en nærmere angivet supplering kan afhjælpe manglende nødvendige faglige forudsætninger.

1. Bestemmelser om bacheloruddannelser.

1. Undervisningsformerne (projektarbejde, kurser, seminarer, praktik- og feltarbejdsordninger).

1. Modulrækkefølge, rækkefølge af kurser, øvelser, seminarer m.v. og eventuelle bundne forudsætninger i studieforløbet.

1. Eventuelle bestemmelser om praksisdimension og korttidspraktik.

1. Placeringer af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder eventuelle omprøve-muligheder uden for de ordinære eksamensterminer.

1. Regler om prøveformer, herunder eventuelt at den studerende kan vælge mellem flere prøveformer.

1. Fastsættelse af, ved hvilke prøver der gives karakter, og ved hvilke der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

1. Antallet af prøver og fastsættelse af vægtning ved de karakterer, der gives i de enkelte prøver.

1. Fastsættelse af, hvilke prøver der bedømmes under medvirken af ministerielt beskikkede censorer.

1. Betingelser for indstilling til de enkelte prøver.

1. Regler om speciale.

En studieordning kan indeholde hjemmel for universitetscentret til at dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetscentret.

Inden en studieordning vedtages, tager universitetscentret kontakt til aftagerrepræsentanter.

Studieordninger og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal være vedtaget mindst 1/2 år forinden.

Studieordninger og ændringer af studieordninger sendes til censorer og Undervisnings- og Forskningsministeriet til orientering.

Universitetscentret udgiver og vedligeholder en studievejledning om de enkelte uddannelser. Studievejledningen skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelsen m.v., en praktisk vejledning for de studerende, oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres studium samt oplysninger om fagkombinationer, der giver undervisningskompetence i gymnasieskolerne og HF.

Universitetscentret kan i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige bestemmelser godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Bedømmelser overføres som Bestået eller som karakterer efter 13-skalaen, jf. § 15, stk. 1. Forudsætningen for overførsel med karakter efter 13-skalaen er, at det pågældende uddannelseselement bedømmes efter denne skala ved begge uddannelsesinstitutioner, ellers anvendes Bestået.

Undervisnings- og Forskningsministeriet kan tillade fravigelser af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Ministeriet kan tillade universitetscentret at fravige bekendtgørelsen inden for nærmere angivne rammer.

Klager over universitetscentrets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til universitetscentret. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender universitetscentret klagen - vedlagt en udtalelse - til Undervisnings- og Forskningsministeriet.

Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1992 og har virkning fra den 1. september 1992 til den 31. august 1994.

Følgende bekendtgørelser ophæves:

1. Bekendtgørelse nr. 376 af 14. juli 1981 om gymnasie- og HF-læreruddannelsen på Roskilde Universitetscenter.

1. Bekendtgørelse nr. 589 af 26. november 1975 om uddannelser på Roskilde Universitetscenter.

1. Bekendtgørelse nr. 514 af 24. september 1975 om basisuddannelser på Roskilde Universitetscenter.

1. Bekendtgørelse nr. 242 af 2. juni 1980 om kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitetscenter.

1. Bekendtgørelse nr. 995 af 17. december 1986 om forvaltningsuddannelser på Roskilde Universitetscenter.

1. Bekendtgørelse nr. 63 af 8. februar 1987 om den almene administrative datalogiuddannelse på Roskilde Universitetscenter.

1. Bekendtgørelse nr. 488 af 10. august 1988 om kandidatuddannelse i teknologisk- samfundsvidenskabelig planlægning på Roskilde Universitetscenter.

Universitetscentret fastsætter nærmere bestemmelser for studerende, der er begyndt på uddannelserne efter de hidtidige regler, og afgør, hvornår der sidste gang afholdes prøver efter de hidtidige regler.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 20. august 1992, den 20. august 1992

/Bertel Haarder J. Bang Nielsen/