Bekendtgørelse om afgift af lystfartøjsforsikringer tegnet i udlandet
BEK nr 733 af 24/08/1992
§ 1
Afgiften af forsikringer for her i landet hjemmehørende lystfartøjer, der er tegnet hos forsikringsselskaber etableret uden for De Europæiske Fællesskabers område, betales af den, der lader fartøjet forsikre.
§ 2
Forsikringstageren skal inden 8 dage efter forsikringen er tegnet, oplyse told- og skatteregionen om forsikringens art og omfang, forsikringssummen og præmiens størrelse samt forsikringsselskabets navn og hjemsted.
§ 3
Forsikringstageren skal efter udgangen af den måned, hvori præmien forfalder til betaling, og senest den 15. i den følgende måned til told- og skatteregionen angive størrelsen af forsikringssummen og afgiften heraf. Afgiften af forsikringssummen beregnes forholdsmæssigt for den samme periode, som den forfaldne forsikringspræmie vedrører.
Afgiften skal indbetales til told- og skatteregionen inden den i lovens § 7, stk. 1 angivne frist. ( 1)
Bestemmelserne i lovens § 7, stk. 2, og § 10 finder tilsvarende anvendelse på den, der skal betale afgift efter denne bekendtgørelse.
§ 4
Agenter o.lign., der medvirker til, at her i landet hjemmehørende lystfartøjer forsikres hos selskaber uden for De Europæiske Fællesskabers område, skal efter udløbet af hvert kalenderår og senest den 15. januar give told- og skatteregionen meddelelse om de forsikringer, der er tegnet i det forløbne år, med oplysning om forsikringstagernes navne og adresser.
§ 5
§ 2, § 3 og § 4 finder tilsvarende anvendelse på lystfartøjsforsikringer, der inden 1. juli 1992 er tegnet i et andet EF-land, hvis forsikringsselskabet ikke lader sig repræsentere her i landet.
§ 6
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
- afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller
- overtræder § 2, § 3, stk. 1, § 4 og § 5.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1992 og har virkning fra 1. juli 1992.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 348 af 23. juni 1982.
pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 3, og § 11, stk. 2, i lov om afgift af lystfartøjsforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 24. august 1992, fastsættes:
Skatteministeriet, den 24. august 1992, den 24. august 1992
/Anders Fogh Rasmussen O. Bådum/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992