TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udbud af indkøb inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation i De Europæiske Fællesskaber(* 1) (Udbudsbekendtgørelsen for forsyningsvirksomhed)

BEK nr 741 af 27/08/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Ordregivere skal ved indgåelse af indkøbskontrakter overholde bestemmelserne i direktiv nr. 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation.

Stk. 2

Direktivet er medtaget som bilag til bekendtgørelsen.

§ 2

Uanset bestemmelsen i § 3, stk.2 i lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v. (licitationsloven) kan en ordregivende myndighed, der tildeler en kontrakt efter artikel 27 i direktiv nr. 90/531/EØF, ikke vælge frit mellem samtlige indkomne bud, og uanset licitationslovens § 3, stk.3, kan et bud, der ikke er højere end et andet ved licitationen afgivet bud (laveste bud), ikke nedsættes.

§ 3

Såfremt EF-Kommissionen meddeler tilladelse til, at ordregivere, der udnytter geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, kan anvende de i artikel 3 i direktiv nr. 90/531/EØF fastsatte udbudsprocedurer, kan industriministeren efter forhandling med energiministeren fastsætte, at direktiv nr. 90/531/EØF bortset fra artikel 3 ikke finder anvendelse for disse ordregivere.

§ 4

Med bøde eller hæfte straffes den, der som ordregiver overtræder bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk.1 og 2, artikel 5, stk.3 og 4, artikel 6, stk.3, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk.2, artikel 12, stk.6, 8 og 9, artikel 13, artikel 15, artikel 16, stk 1-3, artikel 17, stk 1, litra a), stk. 2 og stk. 3, artikel 18, stk. 1, artikel 19, stk. 5, artikel 20, artikel 22, artikel 24, stk. 2-9, artikel 25, artikel 27, artikel 29, stk. 3 samt artikel 33 i direktiv nr. 90/531/EØF.

Stk. 2

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 3 i lovbekendtgørelse nr. 600 af 30.juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb mv. pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993 og har virkning for indkøb, der udbydes efter dette tidspunkt.

pre_paragraph (Udbudsbekendtgørelsen for forsyningsvirksomhed) I medfør af § 2, stk. 1, og § 3 i lovbekendtgørelse nr. 600 af 30. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. fastsættes:


Industriministeriet, den 27. august 1992, den 27. august 1992

/Anne Birgitte Lundholt Bjarne Bang Christensen/

Bilag 1

II

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk)

RÅDET

RÅDETS DIREKTIV

af 17. september 1990

om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og

energiforsyning samt transport og telekommunikation

(90/531/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER har

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske

Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2, sidste punktum,

artikel 66, artikel 100 A og artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen( 1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet( 2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(

3), og

ud fra følgende betragtninger:

Det er nødvendigt at vedtage foranstaltninger med henblik på gradvis

oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31.

december 1992; det indre marked indebærer et område uden indre

grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og

kapital;

Det Europæiske Råd har vedtaget konklusioner om nødvendigheden af at

virkeliggøre et indre enhedsmarked;

restriktioner, der hindrer fri udveksling af varer og tjenesteydelser

i forbindelse med indkøbskontrakter inden for vand-, energi-,

transport og telekommunikationssektorerne, er forbudt efter

Traktatens artikel 30 og 59;

efter Euratom-Traktatens artikel 97 kan ingen i nationaliteten

begrundet restriktion gøres gældende over for virksomheder, som hører

under en medlemsstats jurisdiktion, og som ønsker at deltage i

opførelsen af atomanlæg af videnskabelig eller industriel karakter

inden for Fællesskabet;

opnåelsen af disse mål kræver ligeledes samordning af de

udbudsprocedurer, som ordregiverne anvender i disse sektorer;

Hvidbogen om gennemførelsen af det indre marked indeholder et

handlingsprogram og en tidsplan for åbning af adgangen til offentlige

kontrakter i de sektorer, der er udelukket fra anvendelsesområdet for

Rådets direktiv 71/305/EØF af 26. juli 1971 om samordning af

fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og

anlægskontrakter( 4), senest ændret ved direktiv 89/440/EØF( 5), og

Rådets direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976 om samordning af

fremgangsmåderne ved offentlige indkøb( 6), senest ændret ved

direktiv 88/295/EØF( 7);

til de udelukkede sektorer hører bl.a. vand- og energiforsyning samt

transport og, for så vidt angår direktiv 77/62/EØF,

telekommunikation;

hovedbegrundelsen for udelukkelsen af disse sektorer var, at

virksomheder inden for disse sektorer i nogle tilfælde henhører under

den offentlige ret, i andre tilfælde under privatretten;

for at sikre en reel åbning af markedet, samt en passende ligevægt i

anvendelsen af reglerne om tilbudsgivning i disse sektorer må de

pågældende virksomheder defineres på anden måde end ved henvisning

til deres retlige status;

da problemerne ved indkøb har samme karakter i de fire sektorer, kan

de behandles i een enkelt retsakt;

en af hovedgrundene til, at der ikke hersker fri konkurrence på

EF-niveau i forbindelse med indkøb foretaget af virksomheder inden

for disse sektorer, er, at markederne er lukkede, fordi

medlemsstaternes myndigheder indrømmer særlige eller eksklusive

rettigheder til levering, tilrådighedsstillelse eller drift af net

til ydelse af den pågældende tjeneste, udnyttelse af et bestemt

geografisk område til et bestemt formål, tilrådighedsstillelse eller

drift af offentlige telenet eller ydelse af offentlige teletjenester;

en anden væsentlig grund til, at der ikke hersker fri konkurrence på

EF-niveau inden for disse sektorer er, at medlemsstaternes

myndigheder på forskellig måde kan øve indflydelse på disse

virksomheders adfærd, navnlig ved at have kapitalinteresser i dem

eller repræsentation i deres administrations-, ledelses- eller

tilsynsorganer;

dette direktiv finder ikke anvendelse på de nævnte virksomheders

aktiviteter, som falder uden for vand-, energi-, transport- og

telekommunikationssektorerne, eller som falder inden for disse

sektorer, men er undergivet almindelige konkurrencevilkår på

markeder, hvortil adgangen er fri;

det er hensigtsmæssigt, at ordregiverne anvender fælles bestemmelser

for tilbudsgivning for deres aktiviteter inden for vandforsyning;

visse ordregivere har hidtil været omfattet af direktiv 71/305/EØF og

77/62/EØF for så vidt angår deres aktiviteter vedrørende

vandbygningsprojekter, kunstvanding, dræning samt bortledning og

rensning af spildevand;

reglerne for tilbudsgivning af den type, som foreslås for

indkøbskontrakter, er imidlertid uegnede i forbindelse med køb af

vand i betragtning af nødvendigheden af, at forsyning finder sted fra

kilder nær anvendelsesstedet;

når bestemte betingelser er opfyldt, kan udnyttelsen af et geografisk

område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie,

gas, kul eller andet fast brændsel undergives en alternativ ordning,

som gør det muligt at nå samme mål, nemlig åbning af markederne;

Kommissionen skal føre kontrol med, at disse betingelser overholdes

af de medlemsstater, som anvender denne alternative ordning;

Kommissionen har meddelt, at den vil foreslå foranstaltninger til

fjernelse af hindringer for den grænseoverskridende handel med

elektricitet inden 1992; reglerne for tilbudsgivning af den type, som

foreslås for indkøbskontrakter, gør det ikke muligt at overvinde de

eksisterende hindringer for køb af energi og brændsel inden for

energisektoren; derfor bør køb af energi ikke medtages i dette

direktivs anvendelsesområde; Rådet vil dog behandle denne situation

igen på grundlag af en rapport og forslag fra Kommissionen;

Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87( 8) og (EØF) nr. 3976/87( 9),

Rådets direktiv 87/601/EØF( 10) samt Rådets beslutning 87/602/EØF(

  1. tilsigter at indføre øget konkurrence mellem ordregivere, der

driver lufttransport til betjening af offentligheden og disse

ordregivere bør derfor ikke for øjeblikket medtages i dette direktiv;

forholdene bør behandles igen på et senere tidspunkt i lyset af de

fremskridt, der er gjort på det konkurrencemæssige plan;

i betragtning af konkurrencesituationen for Fællesskabets søtransport

ville det være uhensigtsmæssigt for de fleste kontrakter i denne

sektor, om de skulle underkastes detaljerede fremgangsmåder;

situationen for søtransportvirksomheder med søgående færger bør

overvåges; en række færger i kyst- eller flodsejlads, der drives af

offentlige myndigheder, bør ikke længere være udelukket fra

anvendelsesområdet for direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF;

det bør gøres lettere at overholde bestemmelserne vedrørende de

aktiviteter, som ikke er omfattet af dette direktiv;

dette direktiv gælder ikke for kontrakter, der erklæres hemmelige,

eller som vil kunne berøre statens væsentlige sikkerhedsinteresser,

eller som indgås i overensstemmelse med andre bestemmelser fastsat i

bestående internationale aftaler eller af internationale

organisationer;

Fællesskabets eller medlemsstaternes bestående internationale

forpligtelser må ikke berøres af dette direktiv;

produkter, arbejder eller tjenesteydelser skal beskrives ved

henvisning til europæiske specifikationer; for at sikre, at et

produkt, et arbejde eller en tjenesteydelse svarer til ordregiverens

hensigter med anvendelsen, kan denne henvisning suppleres med

specifikationer, som ikke må ændre arten af den eller de tekniske

løsninger i den europæiske specifikation;

ved anvendelsen af dette direktiv gælder principperne om ækvivalens

og gensidig anerkendelse af nationale standarder, tekniske

specifikationer og fremstillingsmetoder;

når ordregiverne fastsætter fristerne for modtagelse af bud efter

aftale med de bydende, overholder de princippet om

ikke-forskelsbehandling; i mangel af en sådan aftale er det

nødvendigt med passende bestemmelser;

det vil eventuelt være hensigtsmæssigt at forbedre gennemsigtigheden

af gældende bestemmelser vedrørende arbejderbeskyttelse og

arbejdsforhold i den medlemsstat, hvor arbejderne skal udføres;

nationale bestemmelser om offentlige udbud til gavn for

regionaludviklingen bør indgå i Fællesskabets målsætninger under

overholdelse af principperne i Traktaten;

ordregivere må kun afvise unormalt lave bud efter skriftligt at have

anmodet om oplysninger om tilbuddets sammensætning;

inden for visse grænser bør et bud med oprindelse i Fællesskabet

foretrækkes frem for et tilsvarende bud med oprindelse i et

tredjeland;

dette direktiv må ikke berøre Fællesskabets stilling i igangværende

eller kommende internationale forhandlinger;

anvendelsesområdet for dette direktiv skal på grundlag af

resultaterne af sådanne internationale forhandlinger kunne udvides

til at omfatte bud med oprindelse i tredjelande i henhold til en

rådsbeslutning;

de regler, som de pågældende virksomheder skal anvende, bør danne

grundlag for loyal handelspraksis og være så smidige som muligt;

som modstykke til denne smidighed og for at fremme den gensidige

tillid bør der sikres et minimum af gennemsigtighed og indføres

passende metoder for kontrol med anvendelsen af direktivet;

det er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne i direktiv 71/305/EØF og

77/62/EØF for at fastlægge klart afgrænsede anvendelsesområder;

anvendelsesområdet for direktiv 71/305/EØF må ikke indskrænkes

undtagen for kontrakter inden for vandforsyning og telekommunikation;

anvendelsesområdet for direktiv 77/62/EØF må ikke indskrænkes

undtagen for visse kontrakter inden for vandforsyning;

anvendelsesområdet for direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF må ikke af

den grund udvides til at omfatte kontrakter, som indgås af land-,

luft-, sø-, kyst- og flodtransportvirksomheder, der henhører under

statens administration, selv om de udfører en økonomisk virksomhed af

kommerciel eller industriel art; alligevel skal visse kontrakter, som

indgås af land-, luft-, sø, kyst- og flodtransportvirksomheder, der

henhører under statens administration, og som udfører transport,

udelukkende for at tilgodese offentlighedens behov, omfattes af disse

direktiver;

direktivet bør tages op til fornyet behandling på baggrund af

erfaringerne;

åbningen pr. 1. januar 1993 af markederne i de sektorer, der er

omfattet af dette direktiv, vil kunne få negative følger for

økonomien i Kongeriget Spanien, i betragtning af, at Den Hellenske

Republik og Den Portugisiske Republik skal bære endnu større

økonomiske byrder; det er rimeligt at give disse medlemsstater

længere frister til at gennemføre dette direktiv

Udstedt følgende direktiv:

Generelle bestemmelser

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved

  1. »offentlige myndigheder«: staten, kommunale myndigheder,

offentligretlige organer eller sammenslutninger bestående af en eller

flere af disse myndigheder eller offentligretlige organer.

Et organ anses for offentligretligt, hvis

dets opgave er at varetage opgaver af almen interesse, der ikke har

industriel eller kommerciel karakter, og

det er en juridisk person, og

dets aktivitet for størstedelens vedkommende finansieres af staten

eller de kommunale myndigheder eller af andre offentligretlige

organer, eller dets forvaltning er underlagt disses kontrol, eller

hvis staten, de kommunale myndigheder eller andre offentligretlige

organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-,

ledelses- eller tilsynsorganer;

  1. »offentlige virksomheder«: enhver virksomhed, som de offentlige

myndigheder direkte eller indirekte kan have bestemmende indflydelse

på som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de for virksomheden

gældende regler. Bestemmende indflydelse antages at foreligge, når de

offentlige myndigheder direkte eller indirekte i relation til en

virksomhed:

besidder majoriteten af virksomhedens ansvarlige kapital, eller

råder over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de

kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller

kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens

administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan;

  1. »indkøbs- og bygge- og anlægskontrakter«: gensidigt bebyrdende

aftaler, der indgås skriftligt mellem en af de ordregivere, der er

omhandlet i artikel 2, og en leverandør eller entreprenør med

følgende formål:

a) for indkøbskontrakter: køb, leasing eller leje med eller uden

forkøbsret af varer eller tjenesteydelser vedrørende programmel.

Disse kontrakter kan som tillæg omfatte monterings- og

installationsarbejde.

Tjenesteydelser vedrørende programmel omfattes af denne definition,

når modtageren er en ordregiver, der udøver en af de former for

virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), og der er

tale om programmel til drift af et offentligt telenet eller til brug

i forbindelse med en offentlig teletjeneste som sådan

b) for bygge- og anlægskontrakter: enten udførelse eller både

udførelse og projektering eller gennemførelse, uanset midlet, af

bygge- eller anlægsvirksomhed som omhandlet i bilag XI. Disse

kontrakter kan desuden omfatte sådanne leverancer og tjenesteydelser,

som er nødvendige for deres udførelse.

Kontrakter, som omfatter andre tjenesteydelser end dem, der er nævnt

i litra a) og b), betragtes som indkøbskontrakter, når leverancernes

samlede værdi, herunder værdien af de monterings- og

installationsarbejder, der er nødvendige for kontraktens

gennemførelse, og tjenesteydelser vedrørende programmel efter litra

a), overstiger værdien af de øvrige tjenesteydelser, der er omfattet

af kontrakten;

  1. »rammeaftale«: en aftale, som indgås mellem en af de ordregivere,

der er omhandlet i artikel 2, og en eller flere leverandører eller

entreprenører, og som har til formål at fastlægge betingelserne

navnlig med hensyn til priser og eventuelt planlagte mængder, for

kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode;

  1. »bydende«: leverandør eller entreprenør, som har afgivet bud, og

»ansøger«: den, der har anmodet om opfordring til at deltage i et

begrænset udbud eller et udbud efter forhandling;

  1. »offentligt og begrænset udbud samt udbud med forhandling«:

udbudsprocedurer, der anvendes af ordregivere, hvorunder

a) alle interesserede leverandører eller entreprenører kan afgive bud

ved offentlige udbud

b) kun de ansøgere, der af ordregiverne modtager opfordring dertil,

kan afgive bud ved begrænsede udbud

c) ordregiverne ved udbud med forhandling henvender sig til bestemte

leverandører eller entreprenører og forhandler kontraktens vilkår med

en eller flere af dem;

  1. »tekniske specifikationer«: tekniske krav, navnlig i

udbudsmaterialet, som fastlæger de krævede karakteristika for et

arbejde, materiale, produkt eller en leverance, og hvorved disse kan

beskrives objektivt, således at de opfylder kravene for den

anvendelse, som ordregiveren har tiltænkt dem. De tekniske

forskrifter kan omfatte kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed eller

dimensioner samt krav til materialer, produkter eller leverancer

vedrørende kvalitetsgaranti, terminologi, symboler, afprøvning og

afprøvningsmetoder, emballage, mærkning eller etikettering. Ved

bygge- og anlægskontrakter kan de også omfatte regler for udformning

og omkostningsberegning, betingelser for afprøvning af, tilsyn med og

godkendelse af arbejder, byggeteknik og byggemetoder samt alle andre

betingelser af teknisk karakter, som den ordregivende myndighed på

grundlag af almindelige eller særlige bestemmelser kan fastsætte

vedrørende de færdige arbejder og de materialer, der indgår deri;

  1. »standard«: teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt

standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men

hvis overholdelse i princippet ikke er obligatorisk;

  1. »europæisk standard«: standard, der er godkendt af Den Europæiske

Standardiseringsorganisation (CEN) eller af Den Europæiske Komite for

Elektronisk Standardisering (Cenelec), som »europæisk standard« (EN)

eller »harmoniseringsdokument« (HD) efter de fælles regler for disse

organer, eller af Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI)

efter dets egne regler som »europæisk telestandard« (ETS);

  1. »fælles teknisk specifikation«: teknisk specifikation, som er

udarbejdet efter en af medlemsstaterne godkendt procedure for at

sikre ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne, og som er

offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende;

  1. »europæisk teknisk godkendelse«: godkendelse af et produkts

egnethed til en bestemt anvendelse på grundlag af en teknisk

bedømmelse, som bygger på, at produktet ifølge iboende egenskaber og

de forskrifter, der gælder for dets ibrugtagning og anvendelse ifølge

Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

om byggevarer( 12), opfylder de væsentlige krav, der gælder for

bygge- og anlægsarbejder. Europæisk teknisk godkendelse udstedes af

et organ, der er godkendt hertil af medlemsstaten;

  1. »europæisk specifikation«: en fælles teknisk specifikation, en

europæisk teknisk godkendelse eller en national standard til

gennemførelse af en europæisk standard;

  1. »offentligt telenet«: den offentlige

telekommunikationsinfrastruktur, der giver mulighed for at overføre

signaler mellem bestemte nettermineringpunkter ved hjælp af

trådforbindelse, radiobølger, optiske midler eller andre

elektromagnetiske midler;

»nettermineringspunkter«: hele det kompleks af fysiske forbindelser

og tekniske adgangsspecifikationer, der hører det det offentlige

telenet, og som er nødvendige for tilslutning til det offentlige net

og effektiv kommunikation gennem dette;

  1. »offentlige teletjenester«: teletjenester, som medlemsstaterne

udtrykkeligt har overdraget et eller flere teleselskaber at udbyde;

»teletjenester«: tjenester, der helt eller delvis består i

transmission og rutning af signaler gennem et offentligt telenet ved

hjælp af telekommunikationsteknik, med undtagelse af radio- og

tv-spredning.

Artikel 2

  1. Dette direktiv gælder for ordregivere,

a) der er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og

som udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2

b) der ikke er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder,

og som bl.a. udøver en eller flere af de former for virksomhed, der

er omhandlet i stk. 2, og som driver virksomhed på grundlag af

særlige eller eksklusive rettigheder, der er indrømmet af en

kompetent myndighed i en medlemsstat.

  1. Dette direktiv gælder for følgende former for virksomhed:

a) tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af

offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller

distribution af

i) drikkevand, eller

ii) elektricitet, eller

iii) gas eller varme

eller forsyning af disse net med drikkevand, elektricitet, gas eller

varme

b) udnyttelse af et geografisk område med henblik på

i) efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet

fast brændsel, eller

ii) tilrådighedsstillelse af lufthavns- og havnefaciliteter, herunder

i forbindelse med indre vandveje, eller af andre terminalfaciliteter

for transportvirksomheder, der opererer til vands eller i luften.

c) drift af net til betjening af offentligheden inden for transport

med jernbane, automatiske systemer, sporvogn, trolleybus, bus eller

kabel.

For transportydelser anses et net for at bestå, hvis driften foregår

på betingelser f.eks. vedrørende ruter, kapacitet og betjeningens

hyppighed, der er fastsat af en kompetent myndighed i en medlemsstat

d) tilrådighedsstillelse eller drift af offentlige telenet eller

ydelse af en eller flere offentlige teletjenester.

  1. I stk. 1, litra b) forstås ved særlige eller eksklusive

rettigheder: rettigheder, som følger af en tilladelse, der er givet

af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat i henhold til

en lov eller administrativ bestemmelse, og som tager sigte på at

forbeholde et eller flere foretagender at udøve en virksomhed som

omhandlet i stk. 2.

En ordregiver anses navnlig for at have særlige eller eksklusive

rettigheder,

a) når den til opbygningen af de net eller faciliteter, der er

omhandlet i stk. 2, kan benytte ekspropriation eller brugsret eller

placere netudstyr på, under eller over offentlig vej

b) når den i forbindelse med stk. 2, litra a), leverer drikkevand,

elektricitet, gas eller varme til et net, der drives af et

foretagende, der har særlige eller eksklusive rettigheder, der er

indrømmet af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat.

  1. Betjening af offentligheden med bustransport betragtes ikke som

virksomhed som omhandlet i stk. 2, litra c), når andre foretagender

frit kan yde samme tjeneste, enten generelt eller i et bestemt

geografisk område på samme vilkår som ordregiveren.

  1. Når en ordregiver, som ikke er en offentlig myndighed, forsyner

net, som skal betjene offentligheden, med drikkevand, elektricitet,

gas eller varme, betragtes dette ikke som en virksomhed som omhandlet

i stk. 2, litra a), når:

a) for så vidt angår drikkevand eller elektricitet:

den pågældende ordregivers produktion af drikkevand eller

elektricitet finder sted, fordi forbruget heraf er nødvendigt for

udøvelsen af en anden virksomhed end den, der er omhandlet i stk. 2,

og

forsyningen af det offentlige net kun afhænger af ordregiverens

eget forbrug og ikke har oversteget 30% af dennes samlede

drikkevands- eller energiproduktion beregnet som et gennemsnit over

de sidste tre år, heri medregnet det løbende år

b) for så vidt angår gas eller varme:

den pågældende ordregivers produktion af gas eller varme er et

uundgåeligt resultat af udøvelsen af en anden virksomhed end den, der

er omhandlet i stk. 2, og

forsyningen af det offentlige net kun tager sigte på en rationel

udnyttelse af denne produktion og svarer til højst 20% af

ordregiverens omsætning beregnet som et gennemsnit over de sidste tre

år, heri medregnet det løbende år.

  1. De i bilag I til X nævnte ordregivere opfylder ovennævnte

kriterier. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om ændringer

i deres lister for at sikre, at disse er så fuldstændige som muligt.

Kommissionen reviderer bilag I til X efter fremgangsmåden i artikel

Artikel 3

  1. En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at bestemme, at

udnyttelse af geografiske områder med henblik på efterforskning efter

eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel ikke

betragtes som virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra

b) nr. i), eller at ordregivere ikke anses for at have særlige eller

eksklusive rettigheder i medfør af artikel 2, stk. 3, litra b), til

en eller flere af disse former for virksomhed, når alle nedenstående

betingelser er opfyldt, for så vidt angår de pågældende nationale

bestemmelser om sådan virksomhed:

a) når andre foretagender i de tilfælde, hvor der kræves tilladelse

til at udnytte et sådant geografisk område, ligeledes frit kan ansøge

om en sådan tilladelse på samme vilkår som ordregiverne, og

b) når den tekniske og finansielle kapacitet, som foretagenderne skal

have for at udøve særlig virksomhed, fastsættes inden enhver

vurdering af de respektive kvalifikationer, som de ansøgere, der

konkurrerer om at opnå tilladelse, er i besiddelse af, og

c) når tilladelsen til at udøve disse former for virksomhed indrømmes

på grundlag af objektive kriterier for de midler, der tænkes anvendt

til efterforskningen eller udvindingen, og disse kriterier fastsættes

og offentliggøres inden indgivelsen af ansøgningerne om tilladelse;

kriterierne skal anvendes uden forskelsbehandling, og

d) når alle betingelser og krav vedrørende udøvelse eller ophør af

virksomhed, herunder bestemmelser om, hvilke forpligtelser udøvelsen

skal være underkastet, bestemmelser om afgifter og kapitalandele

eller ordregivernes indtægter, fastsættes og stilles til rådighed

inden indgivelsen af ansøgningerne om tilladelse og skal anvendes

uden forskelsbehandling; når enhver ændring i disse betingelser og

krav skal gælde for alle berørte ordregivere, og ændringerne skal

foretages uden forskelsbehandling; det er dog ikke nødvendigt at

fastsætte forpligtelserne vedrørende udøvelsen før lige inden

udstedelsen af tilladelsen, og

e) når ordregiverne ikke i kraft af nogen form for lov, regler eller

administrative krav, heller ikke af nogen aftale eller forståelse,

er forpligtet til at afgive oplysninger om, hvor de foretager eller

påtænker at foretage deres køb, medmindre de nationale myndigheder

anmoder herom og udelukkende med henblik på de formål, der er nævnt i

Traktatens artikel 36.

  1. De medlemsstater, der anvender bestemmelserne i stk. 1, påser i

kraft af tilladelsesbetingelserne, at ordregiverne

a) overholder principperne om ikke-forskelsbehandling og udbud ved

tildeling af indkøbs-, bygge- og anlægskontrakter, navnlig for så

vidt angår de oplysninger om deres hensigter om indgåelse af

kontrakter, som de stiller til virksomhedernes rådighed

b) meddeler Kommissionen de oplysninger, der vedrører tildelingen af

kontrakter, på de betingelser, som denne fastlægger i

overensstemmelse med artikel 32.

  1. For så vidt angår de individuelle indrømmelser eller tilladelser,

der allerede er indrømmet inden medlemsstaternes iværksættelse af

dette direktiv i henhold til artikel 37, gælder stk. 1, litra a), b)

og c), ikke, hvis andre ordregivere på dette tidspunkt frit kan

ansøge om tilladelse til udnyttelse af geografiske områder med

henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul

eller andet fast brændsel, hvis det kan ske uden forskelsbehandling

og på grundlag af objektive kriterier. Stk. 1, litra d) finder ikke

anvendelse, når betingelser og krav er fastlagt, anvendt eller ændret

inden ovennævnte iværksættelse.

  1. En medlemsstat, der ønsker at anvende bestemmelserne i stk. 1,

underretter Kommissionen herom. I denne forbindelse meddeler den

Kommissionen alle love og administrative bestemmelser, alle aftaler

eller forståelser vedrørende overholdelse af betingelserne i stk. 1

og 2.

Kommissionen træffer afgørelse i overensstemmelse med fremgangsmåden

i artikel 32, stk. 4 til 7. Den offentliggør afgørelsen og

begrundelserne herfor i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den sender hvert år Rådet en rapport om iværksættelse af denne

artikel og undersøger anvendelsen heraf i forbindelse med den

rapport, der er omhandlet i artikel 36.

Artikel 4

  1. Ved indgåelse af indkøbs-, bygge- og anlægskontrakter anvender

ordregiverne procedurer, der er tilpasset bestemmelserne i dette

direktiv.

  1. Ordregiverne drager omsorg for, at der ikke finder

forskelsbehandling sted af leverandører eller entreprenører.

  1. Ved fremsendelsen af de tekniske specifikationer til leverandører

og entreprenører, ved kvalifikationsbedømmelsen og udvælgelsen af

leverandører og entreprenører og ved tildelingen af kontrakter kan

ordregiverne stille krav for at beskytte den fortrolige karakter af

de oplysninger, de fremsender.

  1. Bestemmelserne i dette direktiv begrænser ikke leverandørernes

eller entreprenørernes ret til at kræve, at ordregiverne i

overensstemmelse med national lovgivning skal behandle de

oplysninger, de fremsender, som fortrolige.

Artikel 5

  1. Ordregiverne kan betragte en rammeaftale som en kontrakt efter

artikel 1, stk. 3, og indgå den i overensstemmelse med bestemmelserne

i dette direktiv.

  1. Har ordregiverne indgået en rammeaftale i overensstemmelse med

bestemmelserne i dette direktiv, kan de henholde sig til artikel 15,

stk. 2, litra i), når de indgår kontrakter, der bygger på

rammeaftalen.

  1. Er rammeaftalen ikke indgået i overensstemmelse med bestemmelserne

i dette direktiv, kan ordregiverne ikke henholde sig til artikel 15,

stk. 2, litra i).

  1. Ordregiverne må ikke misbruge rammeaftaler, så konkurrence derved

forhindres, begrænses eller forvrides.

Artikel 6

  1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som ordregivere indgår

i andet øjemed end udøvelse af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede

former for virksomhed, eller med henblik på udøvelse af sådan

virksomhed i et tredjeland under omstændigheder, som ikke indebærer

fysisk udnyttelse af et net eller geografisk område inden for

Fællesskabet.

  1. Dette direktiv gælder dog for kontrakter, der indgås af de

ordregivere, som udøver en af de former for virksomhed, der er

omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), og som

a) vedrører vandbygningsprojekter, kunstvanding eller dræning,

forudsat at drikkevandsforsyningen udgør over 20% af den samlede

mængde vand, der stilles til rådighed ved hjælp af de nævnte

projekter eller kunstvandings- og dræningsanlæg, eller

b) vedrører bortledning eller rensning af spildevand.

  1. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om

enhver form for virksomhed, som de anser for undtaget i henhold til

stk. 1

Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers

Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de

virksomhedskategorier, som den anser for undtaget. I denne

forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige

aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af

oplysningerne.

Artikel 7

  1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, der er indgået med

henblik på videresalg eller udlejning til tredjemand, såfremt

ordregiveren ikke har særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn

til salg eller udlejning af de produkter, som kontrakten vedrører, og

andre virksomheder frit kan sælge eller udleje dem på samme

betingelser som ordregiveren.

  1. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om alle

de produktkategorier, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1.

Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers

Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de

produktkategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse

tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter,

som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af

oplysningerne.

Artikel 8

  1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som ordregivere, som

udøver en virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d),

indgår om indkøb, der udelukkende har til formål at gøre det muligt

for dem at udføre en eller flere teletjenester, når andre

virksomheder frit kan yde den samme tjeneste i samme geografiske

område og på vilkår, som i det væsentlige er identiske.

  1. Ordregiverne meddeler efter anmodning Kommissionen alle de

tjenestekategorier, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1.

Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers

Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de

tjenestekategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse

tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter,

som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af

oplysningerne.

Artikel 9

  1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter,

a) som ordregivere, der er anført i bilag I, indgår om køb af vand

b) som ordregivere, der er anført i bilag II, III, IV og V, indgår om

levering af energi eller af brændsel til energiproduktion.

  1. Rådet behandler igen bestemmelserne i stk. 1, når det modtager en

rapport fra Kommissionen med passende forslag.

Artikel 10

Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som af medlemsstaterne

erklæres for hemmelige, eller hvis gennemførelse skal ledsages af

særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende

love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat,

eller når beskyttelsen af denne stats væsentlige sikkerhedsinteresser

kræver det.

Artikel 11

Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, for hvilke der gælder

andre udbudsregler, og som tildeles

  1. i henhold til en i overensstemmelse med Traktaten indgået

international aftale mellem en medlemsstat og et eller flere

tredjelande vedrørende indkøb eller bygge- og anlægsarbejder, der er

bestemt til signatarstaternes fælles gennemførelse eller fælles

udnyttelse af et projekt; alle sådanne aftaler skal meddeles

Kommissionen, der kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige

Aftaler, som er nedsat ved Rådets afgørelse 71/306/EØF( 13) om

nedsættelse af et rådgivende udvalg for offentlige aftaler, ændret

ved Rådets afgørelse 77/63/EØF( 14) eller Det Rådgivende Udvalg for

Telekommunikationskontrakter, som er omhandlet i artikel 31, når det

drejer sig om aftaler om kontrakter, som tildeles af ordregivere, som

udøver en virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d)

  1. i henhold til en international aftale, der er indgået i

forbindelse med stationering af tropper, og som vedrører virksomheder

i en medlemsstat eller i et tredjeland

  1. i overensstemmelse med de særregler, der gælder for en

international organisation.

Artikel 12

  1. Dette direktiv gælder for kontrakter, hvis anslåede værdi ekskl.

moms andrager mindst

a) 400.000 ECU for indkøbskontrakter, som tildeles af ordregivere,

hvis virksomhed er defineret i artikel 2, stk. 2, litra a) til c)

b) 600.000 ECU for indkøbskontrakter, som tildeles af ordregivere,

som udøver en virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra

d)

c) 5.000.000 ECU for bygge- og anlægskontrakter.

  1. For indkøbskontrakter vedrørende leasing eller leje med eller uden

forkøbsret er beregningsgrundlaget for kontraktens værdi følgende:

a) for tidsbestemte kontrakter, der løber over højst tolv måneder:

den anslåede samlede kontraktværdi i løbetiden eller, såfremt

løbetiden overstiger tolv måneder, den samlede kontraktværdi, inkl.

den anslåede restværdi

b) for kontrakter på ubestemt tid, eller når kontraktens løbetid ikke

kan fastsættes nærmere: den forventede sum af de delbeløb, der skal

betales i løbet af de første fire år.

  1. Når en påtænkt indkøbskontrakt udtrykkeligt indeholder

optionsklausuler, er grundlaget for beregningen af kontraktværdien

den højest tilladte samlede værdi ved køb, leasing eller leje med

eller uden forkøbsret, inkl. optionerne.

  1. Når der er tale om en erhvervelse af produkter for en given

periode gennem en række kontrakter, der skal tildeles en eller flere

leverandører, eller om kontrakter, der skal fornyes, er grundlaget

for beregningen af kontraktværdien

a) den samlede værdi af de kontrakter, der er indgået i løbet af det

foregående regnskabsår eller de forudgående tolv måneder, og som

havde sammenlignelige karakteristika, så vidt muligt korrigeret for

forventede ændringer i mængder eller værdi i løbet af de

efterfølgende tolv måneder, eller

b) den sammenlagte værdi af de kontrakter, der skal indgås i løbet af

de tolv måneder, der følger efter tildelingen af den første kontrakt,

eller i hele kontraktens løbetid, hvis denne overstiger tolv måneder.

  1. Værdien af en rammeaftale skal beregnes ud fra den højeste

anslåede værdi af samtlige kontrakter, der er planlagt for den givne

periode.

  1. Værdien af en bygge- og anlægskontrakt skal med henblik på

anvendelse af stk. 1 beregnes ud fra arbejdets samlede værdi. Ved et

arbejde i denne betydning forstås resultatet af et hele af bygge- og

anlægsarbejder, der i sig selv skal opfylde en økonomisk funktion.

Især hvor en indkøbskontrakt eller en bygge- og anlægskontrakt

opdeles i flere dele, skal der tages hensyn til værdien af hver del

ved vurderingen af den i stk. 1 nævnte værdi. Når delenes sammenlagte

værdi er lig med eller overstiger den i stk. 1 nævnte værdi, finder

bestemmelserne i dette stykke anvendelse på samtlige dele.

Ordregiverne kan dog for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter

fravige stk. 1 for delarbejder, hvis anslåede værdi ekskl. moms er på

under 1.000.000 ECU, idet dog den samlede værdi af sådanne

delarbejder ikke må overstige 20% af delarbejdernes samlede værdi.

  1. Med henblik på anvendelse af stk. 1 medtager ordregiverne i bygge-

og anlægskontrakternes anslåede værdi værdien af alle indkøb eller

ydelser, som ordregiveren stiller til rådighed for entreprenøren, og

som er nødvendige for kontraktens udførelse.

  1. Værdien af indkøb, som ikke er nødvendige for udførelsen af en

bestemt bygge- og anlægskontrakt, må ikke lægges til værdien af denne

kontrakt, så direktivet derved ikke finder anvendelse på disse

indkøb.

  1. Ordregiverne må ikke omgå dette direktiv ved at opdele

kontrakterne eller ved at anvende særlige metoder til at beregne

kontrakternes værdi.

Tekniske specifikationer og standarder

Artikel 13

  1. Ordregiverne skal anføre de tekniske specifikationer i de

generelle dokumenter eller i udbudsmaterialet i forbindelse med de

enkelte kontrakter.

  1. Tekniske specifikationer fastlægges ved henvisning til europæiske

specifikationer, når sådanne findes.

  1. Findes der ikke europæiske specifikationer, skal de tekniske

specifikationer så vidt muligt fastlægges ved henvisning til andre

standarder, der anvendes i Fællesskabet.

  1. Ordregiverne fastlægger de supplerende specifikationer, der er

nødvendige for at udbygge de europæiske specifikationer eller de

andre standarder. De skal derved give fortrinsstilling til de

specifikationer, der vedrører funktionsdygtighed frem for design

eller egenskabsbeskrivelse, medmindre ordregiverne har objektive

grunde til at mene, at sådanne specifikationer vil være

uhensigtsmæssige henset til kontraktens formål.

  1. Tekniske specifikationer, hvori der nævnes varer af bestemt

fabrikat eller herkomst eller en særlig proces, og som medfører, at

visse virksomheder får fortrinsbehandling eller udelukkes, må ikke

anvendes, medmindre sådanne specifikationer er absolut nødvendige i

betragtning af kontraktens genstand. Især er angivelse af varemærker,

patenter, typer og bestemt oprindelse eller herkomst forbudt; sådanne

angivelser ledsaget af ordene »eller lignende« er dog tilladt, dersom

kontraktgenstanden ikke på anden måde kan beskrives ved

specifikationer, der er tilstrækkeligt præcise og fuldt forståelige

for alle heraf berørte.

  1. Ordregiverne kan fravige stk. 2,

a) hvis det ikke er teknisk muligt på tilfredsstillende måde at

fastslå overensstemmelse med europæiske specifikationer

b) hvis anvendelse af stk. 2 begrænser anvendelsen af Rådets direktiv

86/361/EØF af 24. juli 1986 om første fase af den gensidige

anerkendelse af typegodkendelser af teleterminaludstyr( 15) eller

Rådets beslutning 87/95/EØF af 22. december 1986 om standardisering

inden for informationsteknologi og telekommunikation( 16)

c) hvis europæiske specifikationer ved tilpasningen af bestående

fremgangsmåder hertil ville tvinge ordregiveren til at indkøbe

materiel, der er uforeneligt med allerede anvendt udstyr, eller ville

medføre uforholdsmæssigt store udgifter eller tekniske

vanskeligheder. Ordregiveren må kun anvende denne undtagelse som en

del af en klart fastlagt og nedskrevet strategi med henblik på inden

for en bestemt periode at gå over til europæiske specifikationer

d) hvis den pågældende europæiske specifikation ikke egner sig til

den påtænkte særlige anvendelse, eller der ikke er taget hensyn til

den tekniske udvikling, der er sket siden dens vedtagelse.

Ordregivere, der anvender denne undtagelse, giver vedkommende

standardiseringsorgan eller ethvert andet organ, der har bemyndigelse

til at revidere europæiske specifikationer, meddelelse om, hvorfor de

finder de europæiske specifikationer uhensigtsmæssige og anmoder om

revision

e) det pågældende projekt er af ægte innovativ karakter, hvorved

anvendelsen af bestående europæiske specifikationer ikke ville være

hensigtsmæssig.

  1. I de bekendtgørelser, der offentliggøres efter artikel 16, stk. 1,

eller artikel 16, stk. 2, litra a), skal det angives, om stk. 6

finder anvendelse.

  1. Denne artikel berører ikke obligatoriske tekniske forskrifter,

hvis disse er forenelige med fællesskabsretten.

Artikel 14

  1. Ordregiverne stiller efter anmodning fra leverandører eller

entreprenører, der er interesseret i at opnå en kontrakt, de tekniske

specifikationer til rådighed, som regelmæssigt nævnes i deres

indkøbs-, bygge- eller anlægskontrakter, eller de tekniske

specifikationer, som de har til hensigt at anvende ved kontrakter,

der er genstand for en periodisk bekendtgørelse, jf. artikel 17.

  1. Findes disse tekniske specifikationer i dokumenter, der er

tilgængelige for interesserede leverandører eller entreprenører, er

en henvisning til disse dokumenter tilstrækkelig.

Procedurer for tildeling af kontrakter

Artikel 15

  1. Ordregiverne kan vælge en af de procedurer, der er omhandlet i

artikel 1, nr. 6, såfremt der med forbehold af stk. 2 har været udbud

i overensstemmelse med artikel 16.

  1. Ordregiverne kan anvende en procedure uden forudgående udbud,

a) hvis der i forbindelse med en procedure med udbud ikke er afgivet

noget bud, eller ikke er afgivet noget antageligt bud, for så vidt de

oprindelige kontraktbetingelser ikke ændres væsentligt

b) hvis en kontrakt indgås udelukkende med henblik på forskning,

forsøg, undersøgelser eller udvikling og ikke tilsigter afkast eller

genindtjening af forsknings- og udviklingsomkostninger

c) hvis kontrakten af tekniske eller kunstneriske grunde eller af

årsager, der vedrører beskyttelsen af en eneret, kun kan overdrages

til en bestemt leverandør eller entreprenør

d) i strengt fornødent omfang, hvis sagens yderst hastende karakter

som følge af begivenheder, som ordregiverne ikke har kunnet forudse,

gør det umuligt at overholde fristerne for offentlige eller

begrænsede udbud

e) ved indkøbskontrakter med henblik på supplerende leverancer fra

den oprindelige leverandør enten til delvis fornyelse af sædvanlige

leverancer eller installationer eller til udvidelse af allerede

foretagne leverancer eller af bestående installationer, hvis

leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for ordregiverne at

anskaffe udstyr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed

ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store

tekniske vanskeligheder med drift og vedligeholdelse.

f) ved supplerende arbejder, der ikke er nævnt i det projekt, som

oprindelig blev antaget, eller i den først indgåede kontrakt, men som

på grund af uforudsete forhold er blevet nødvendige for udførelsen af

kontrakten, hvis disse supplerende arbejder overdrages til den

entreprenør, som udfører den oprindelige kontrakt, for så vidt som

disse supplerende arbejder teknisk eller økonomisk ikke kan

adskilles fra hovedkontrakten uden væsentlige ulemper for

ordregiverne

eller disse supplerende arbejder er strengt nødvendige for den

videre udførelse, om end de kan adskilles fra udførelsen af den

oprindelige kontrakt

g) når bygge- og anlægskontrakter vedrører nye arbejder, som består i

gentagelsesarbejder, som er overdraget til den virksomhed, der fik

overdraget det oprindelige arbejde af samme ordregiver, på betingelse

af at gentagelsesarbejdet er i overensstemmelse med det oprindelige

projekt, og at kontrakten om dette arbejde er indgået efter udbud.

Den mulige anvendelse af denne fremgangsmåde skal forbeholdes

allerede ved det oprindelige udbud, og den samlede anslåede værdi af

gentagelsesarbejderne skal tages i betragtning af ordregiverne ved

anvendelsen af artikel 12

h) for varer, der noteres og købes på et råvaremarked

i) ved kontrakter, som skal indgås på grundlag af en rammeaftale, for

så vidt betingelsen i artikel 5, stk. 2, er opfyldt

j) ved lejlighedskøb, når det er muligt for ordregiverne at opnå

leverancer ved at benytte sig af et særligt fordelagtigt tilbud, der

kun gælder i ganske kort tid, og når den pris, der skal betales er

væsentlig lavere end den, der normalt betales på markedet

k) ved køb på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør,

som indstiller sin erhvervsvirksomhed, eller hos kuratorer eller

likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en

tilsvarende behandlingsmåde efter national lovgivning.

Artikel 16

  1. Udbud kan ske

a) ved bekendtgørelse affattet i overensstemmelse med bilag XII, del

A, B eller C, eller

b) ved periodisk vejledende bekendtgørelse affattet i

overensstemmelse med bilag XIV, eller

c) ved bekendtgørelse om anvendelse af et kvalifikationssystem

affattet i overensstemmelse med bilag XIII.

  1. Hvis udbud sker ved periodisk vejledende bekendtgørelse,

a) skal det af bekendtgørelsen fremgå, hvilke leverancer, bygge- og

anlægsarbejder kontrakten vedrører

b) skal det i bekendtgørelsen angives, at kontrakten tildeles ved

begrænset udbud eller udbud med forhandling uden efterfølgende

offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, og at interesserede

virksomheder opfordres til skriftligt at tilkendegive deres interesse

c) skal ordregiverne efterfølgende, men inden de påbegynder

udvælgelsen af bydende eller deltagere i en forhandling, anmode

samtlige ansøgere om på grundlag af mere detaljerede oplysninger om

kontrakten at bekræfte deres interesse.

  1. Hvis udbud sker ved bekendtgørelse om anvendelse af et

kvalifikationssystem, udvælges de bydende ved begrænset udbud eller

deltagerne ved udbud med forhandling blandt de ansøgere, der er

kvalificerede i henhold til et sådant system.

  1. De i denne artikel omhandlede bekendtgørelser offentliggøres i De

Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 17

  1. Ordregiverne bekendtgør mindst een gang om året følgende ved hjælp

af en periodisk vejledende bekendtgørelse:

a) for indkøbskontrakter: for hvert produktområde de samlede indkøb,

der påtænkes i de kommende tolv måneder, for hvilke den anslåede

værdi i overensstemmelse med artikel 12 andrager mindst 750.000 ECU

b) for bygge- og anlægskontrakter: de væsentlige karakteristika for

de påtænkte kontrakter, hvis anslåede værdi ikke ligger under den

tærskel, som er fastsat i artikel 12, stk. 1.

  1. Bekendtgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med bilag XIV og

offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

  1. Når bekendtgørelsen anvendes til at foretage udbud i

overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, litra b), må den tidligst

have været offentliggjort tolv måneder inden datoen for fremsendelsen

af den i artikel 16, stk. 2, litra c), omhandlede anmodning.

Ordregiverne skal endvidere overholde de i artikel 20, stk. 2,

fastsatte tidsfrister.

  1. Ordregiverne kan bl.a. offentliggøre periodiske vejledende

bekendtgørelser vedrørende store projekter uden at gentage de

oplysninger, som allerede er blevet givet i en tidligere periodisk

vejledende bekendtgørelse, når det klart anføres, at disse

bekendtgørelser er supplerende.

Artikel 18

  1. Ordregivere, der har indgået en kontrakt, skal inden to måneder

efter kontraktens indgåelse på betingelser, der fastlægges af

Kommissionen i henhold til den i artikel 32 fastlagte fremgangsmåde,

meddele Kommissionen resultatet af den fulgte procedure ved en

bekendtgørelse i overensstemmelse med bilag XV.

  1. Oplysningerne i afsnit I i bilag XV offentliggøres i De Europæiske

Fællesskabers Tidende. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn

til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte

påberåbe sig ved fremsendelse af oplysningerne, for så vidt angår

bilag XV, punkt 6 og 9.

  1. Oplysningerne i afsnit II i bilag XV offentliggøres ikke undtagen

af statistiske grunde og da i forenklet form.

Artikel 19

  1. Ordregiverne skal kunne fremlægge bevis for, hvornår de i

foregående artikel 15 til 18 omhandlede bekendtgørelser er afsendt.

  1. Bekendtgørelsernes fuldstændige ordlyd skal offentliggøres på

originalsproget i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i databasen

TED. Et resumee af det vigtigste indhold deraf offentliggøres på de

øvrige fællesskabssprog, men kun teksten på originalsproget er

autentisk.

  1. Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

offentliggør bekendtgørelserne senest tolv dage efter afsendelsen.

Undtagelsesvis og efter anmodning fra ordregiveren bestræber

Publikationskontoret sig på at offentliggøre den bekendtgørelse, der

er nævnt i artikel 16, stk. 1, litra a), inden for fem dage, forudsat

at bekendtgørelsen er blevet fremsendt til Publikationskontoret med

elektronisk post, telex eller telefax. Hver udgave af De Europæiske

Fællesskabers Tidende, der indeholder een eller flere

bekendtgørelser, skal indeholde en gengivelse af modellen eller

modellerne dertil.

  1. Fællesskabet afholder udgifterne til offentliggørelsen af

bekendtgørelserne i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

  1. Kontrakter, der offentliggøres ved bekendtgørelse i De Europæiske

Fællesskabers Tidende i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, må

ikke offentliggøres på anden måde, før denne bekendtgørelse er blevet

sendt til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle

Publikationer. En sådan anden offentliggørelse må ikke indeholde

andre oplysninger end dem, der findes i De Europæiske Fællesskabers

Tidende.

Artikel 20

  1. Ved offentligt udbud fastsætter ordregiverne tidsfristen for

modtagelsen af bud til mindst 52 dage fra datoen for bekendtgørelsens

afsendelse. Denne tidsfrist for modtagelse af bud kan nedsættes til

36 dage, hvis ordregiverne har offentliggjort en bekendtgørelse i

overensstemmelse med artikel 17, stk. 1.

  1. Følgende bestemmelser gælder ved begrænset udbud og udbud med

forhandling med forudgående indkaldelse af bud:

a) fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse som følge af

en bekendtgørelse, der er offentliggjort efter artikel 16, stk. 1,

litra a), eller som følge af en anmodning fra ordregiverne efter

artikel 16, stk. 2, litra c), fastsættes som regel til mindst fem

uger fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen og må i intet

tilfælde være kortere end den offentliggørelsesfrist, der nævnes i

artikel 19, stk. 3, plus ti dage

b) fristen for modtagelsen af bud kan aftales indbyrdes mellem

ordregiveren og de udvalgte ansøgere, når der gives alle bydende

samme tid til at udarbejde og indsende bud

c) er det ikke muligt at opnå enighed om fristen for modtagelsen af

bud, fastsætter ordregiveren en frist, der normalt er på mindst tre

uger, men under ingen omstændigheder kortere end ti dage fra datoen

for opfordringen til at indsende bud; fristen fastsættes bl.a. under

hensyn til de faktorer, der er nævnt i artikel 22, stk. 3.

Artikl 21

I udbudsmaterialet kan ordregiveren anmode den bydende om i buddet at

meddele, hvilke dele af kontrakten han eventuelt til hensigt at

overdrage til underentreprenører eller underleverandører.

Denne meddelelse berører ikke spørgsmålet om hovedkontrahentens

ansvar.

Artikel 22

  1. Ordregiverne sender normalt udbudsmaterialet og bilagsmaterialet

til leverandørerne eller entreprenørerne inden seks dage efter

modtagelsen af deres anmodning derom, hvis anmodningen er modtaget i

tide.

  1. Såfremt der er anmodet derom i tide, sender ordregiverne

yderligere oplysninger vedrørende udbudsmaterialet senest seks dage

før udløbet af fristen for modtagelse af bud.

  1. Kan bud kun afgives efter gennemgang af en omfangsrig

dokumentation som f.eks. lange tekniske specifikationer, efter

besigtigelse af stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilag til

udbudsmaterialet, forlænges tidsfristerne tilsvarende.

  1. Ordregiverne opfordrer samtidig skriftligt de udvalgte ansøgere

til at afgive bud. Opfordringsskrivelsen ledsages af udbuds- og

bilagsmaterialet. Det skal mindst omfatte følgende oplysninger:

a) adressen, hvor yderligere dokumenter kan fås, og sidste frist for

anmodning derom, samt eventuelt pris på og betalingsmåde for disse

dokumenter

b) sidste frist for modtagelse af bud, den adresse, hvortil de skal

sendes, samt det eller de sprog, de skal være affattet på

c) en henvisning til alle offentliggjorte udbudsbekendtgørelser

d) angivelse af det materiale, som eventuelt skal vedlægges

e) kriterierne for tildeling af kontrakten, hvis de ikke fremgår af

bekendtgørelsen

f) enhver anden særlig betingelse for deltagelse i kontrakten.

  1. Ansøgninger om deltagelse i kontrakten og opfordringer til

afgivelse af bud skal fremsættes på den hurtigst mulige måde. Når

ansøgningerne om deltagelse fremsættes pr. telegram, telex, telefax,

telefon eller via et andet elektronisk medium, skal de bekræftes pr.

brev, som sendes inden udløbet af den i artikel 20, stk. 1, fastsatte

tidsfrist eller de tidsfrister, som ordregiverne har fastsat i

henhold til artikel 20, stk. 2.

Artikel 23

  1. Ordregiveren kan oplyse eller kan af en medlemsstat forpligtes til

at oplyse i udbudsmaterialet, hos hvilken myndighed eller hvilke

myndigheder de bydende kan få oplysninger om, hvilke forpligtelser

der gælder for de pågældende arbejder i henhold til bestemmelserne om

beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforholdene i øvrigt i den

medlemsstat, region eller på det sted, hvor arbejderne skal udføres.

  1. Ordregiveren, der giver de i stk. 1 nævnte oplysninger, anmoder de

bydende eller deltagerne i en procedure om indgåelse af en kontrakt

om at bekræfte, at de ved udarbejdelsen af deres bud har taget hensyn

til de forpligtelser, der gælder i henhold til bestemmelserne om

beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforholdene i øvrigt på det

sted, hvor arbejderne skal udføres. Dette griber ikke ind i

bestemmelserne i artikel 27, stk. 5, om undersøgelse af unormalt lave

bud.

Kvalifikation, udvælgelse og tildeling

Artikel 24

  1. Ordregiverne kan, hvis de ønsker det, indføre og anvende en

ordning for kvalifikation af leverandører eller entreprenører

  1. Denne ordning, der kan omfatte flere kvalifikationstrin, skal

forvaltes på grundlag af objektive kriterier og regler, som er

fastlagt af ordregiveren. Denne henviser da til europæiske

standarder, hvor de er relevante. Disse kriterier og regler kan om

fornødent ajourføres.

  1. Disse kvalifikationskriterier og -regler stilles efter anmodning

til rådighed for interesserede leverandører eller entreprenører.

Ajorføringen af disse kriterier og disse regler meddeles de

pågældende leverandører eller entreprenører. Hvis en ordregiver

finder, at visse andre ordregiveres eller organers

kvalifikationsordning opfylder dens krav, meddeler den de pågældende

leverandører eller entreprenører navnene på disse andre ordregivere

eller organer.

  1. Ordregiverne skal inden for en rimelig frist underrette ansøgerne

om, hvorvidt de er fundet kvalificeret. Hvis det tager mere end seks

måneder fra indgivelsen af ansøgningen at træffe denne afgørelse,

skal ordregiveren inden to måneder fra indgivelsen underrette

ansøgeren om grundene til fristens forlængelse og om, hvornår

ansøgningen vil blive godkendt eller afvist.

  1. Når ordregiverne træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger er

kvalificeret, eller når kvalifikationskriterierne eller -reglerne

ajourføres, må de ikke

  • stille administrative, tekniske eller finansielle betingelser over

for nogle leverandører eller entreprenører, som ikke har været

stillet over for andre

  • kræve afprøvninger eller begrundelser, som overlapper allerede

foreliggende objektive beviser.

  1. Ansøgere, hvis kvalifikationer ikke godkendes, skal have

meddelelse om denne beslutning samt om begrundelsen derfor.

Begrundelsen skal baseres på de kvalifikationskriterier, der er

omhandlet i stk. 2.

  1. Der skal opbevares en liste over kvalificerede leverandører eller

entreprenører; den kan opdeles efter kategorier i overensstemmelse

med den kontrakttype, for hvilken kvalifikationen gælder.

  1. Ordregiverne kan kun med begrundelse i kriterierne i stk. 2 bringe

en leverandørs eller entreprenørs status som kvalificeret til ophør.

Hensigten om at gøre dette skal på forhånd meddeles leverandøren

eller entreprenøren skriftligt med en begrunddelse for dette skridt.

  1. Kvalifikationsordningen skal offentliggøres i De Europæiske

Fællesskabers Tidende ved en bekendtgørelse i overensstemmelse med

bilag XIII, hvoraf det fremgår, hvilket formål kvalifikationssystemet

tjener, og hvor reglerne for dets anvendelse kan fås. Når systemet

gælder i mere end tre år, skal bekendtgørelsen offentliggøres hvert

år. Når systemet gælder i mindre end tre år, er en bekendtgørelse ved

periodens begyndelse tilstrækkelig.

Artikel 25

  1. Ordregivere, der udvælger ansøgere til kontrakter, som tildeles

ved begrænset udbud eller udbud med forhandling, skal følge de

objektive kriterier og regler, de har fastlagt, og som står til

rådighed for de interesserede leverandører og entreprenører.

  1. Kriterierne kan omfatte udelukkelseskriterierne i artikel 23 i

direktiv 71/305/EØF og artikel 20 i direktiv 77/62/EØF.

  1. Kriterierne kan være, at ordregiverne af objektive grunde er nødt

til at begrænse antallet af ansøgere til et niveau, der er rimeligt

ud fra en afvejning af de særlige forhold, der gør sig gældende i

forbindelse med indgåelse af kontrakten, og de midler, der kræves til

dens gennemførelse. Antallet af udvalgte ansøgere skal dog altid stå

i forhold til kravet om tilstrækkelig konkurrence.

Artikel 26

Sammenslutninger af leverandører eller entreprenører har lov til at

afgive bud eller til at forhandle. Det kan ikke kræves, at sådanne

sammenslutninger antager en bestemt retlig form for at afgive bud

eller forhandle, men den udvalgte sammenslutning kan blive tvunget

til at foretage denne omdannelse, når den har fået tildelt

kontrakten, i det omfang denne omdannelse er nødvendig, for at

kontrakten kan opfyldes på rette måde.

Artikel 27

  1. Ordregiverne skal lægge følgende kriterier til grund ved

tildelingen af kontrakter:

a) enten, når tildelingen går til det økonomisk mest fordelagtige

bud, forskellige kriterier, der varierer alt efter kontraktens art,

f.eks.: leveringstid, færdiggørelsesperiode, driftsomkostninger,

rentabilitet, kvalitet, æstetisk og funktionsmæssig værdi, teknisk

værdi, eftersalgsservice og teknisk bistand, forpligtelse vedrørende

reservedele, leveringsgaranti og pris

b) eller udelukkende den laveste pris.

  1. I det i stk. 1, litra a), nævnte tilfælde skal ordregiverne i

udbudsmaterialet eller i udbudsbekendtgørelsen anføre alle de

kriterier, som de har til hensigt at lægge til grund ved tildelingen,

så vidt muligt i prioriteret rækkefølge.

  1. Hvor kriterierne for tildeling af kontrakten er det økonomisk mest

fordelagtige bud, kan ordregiverne tage alternative bud i

betragtning, som forelægges af en bydende, når disse alternative bud

opfylder de mindstekrav, som ordregiverne stiller. Ordregiverne skal

i udbudsmaterialet meddele, hvilke mindstekrav der skal overholdes i

de alternative bud, og hvilke særlige krav der stilles i forbindelse

med deres afgivelse. Hvis ordregiverne ikke vil modtage alternative

bud, angives dette i udbudsmaterialet.

  1. Ordregiverne kan ikke afvise alternative bud, alene fordi de er

udarbejdet med tekniske specifikationer, som er fastlagt under

henvisning til europæiske specifikationer eller under henvisning til

nationale tekniske specifikationer, der er anerkendt som værende i

overensstemmelse med de væsentlige krav i direktiv 89/106/EØF.

  1. Er buddene i forbindelse med en bestemt kontrakt unormalt lave i

forhold til ydelsen, skal ordregiveren, før disse bud kan afvises,

skriftligt anmode om sådanne nærmere enkeltheder vedrørende det

pågældende bud, som den anser for relevant, og kontrollere disse på

grundlag af de indsendte dokumenter. Den kan fastsætte en rimelig

svarfrist.

Ordregiveren kan tage hensyn til oplysninger, der objektivt er

begrundet bl.a. med besparelser i forbindelse med konstruktions-

eller produktionsmetoden, de valgte tekniske løsninger, de

usædvanligt gunstige forhold for den bydende i forbindelse med

kontraktens gennemførelse eller det produkts eller det arbejdes

originalitet, som den bydende foreslår.

Ordregiverne kan kun afvise bud, er unormalt lave på grund af

modtagelse af statstøtte, hvis de har konsulteret de bydende, og

disse ikke har kunnet godtgøre, at den pågældende støtte er blevet

meddelt Kommissionen i henhold til Traktatens artikel 93, stk. 3,

eller er blevet godkendt af Kommissionen. Ordregivere, der afviser et

bud med denne begrundelse, skal underrette Kommissionen herom.

Artikel 28

  1. Artikel 27, stk. 1, finder ikke anvendelse, når en medlemsstat ved

tildeling af kontrakter anvender andre kriterier, der er i

overensstemmelse med gældende bestemmelser på tidspunktet for dette

direktivs vedtagelse, og hvis formål er at give visse bydende en

fortrinsstilling, på den betingelse at disse bestemmelser er

forenelige med Traktaten.

  1. Uden at det i øvrigt berører stk. 1, er dette direktiv ikke til

hinder for, at der indtil den 31. december 1992 kan anvendes

bestående nationale regler vedrørende indgåelse af offentlige

indkøbskontrakter samt bygge- og anlægskontrakter, der har til formål

at begrænse regionale forskelle og fremme skabelsen af arbejdspladser

i udviklingsmæssigt tilbagestående områder og områder i

erhvervsmæssig tilbagegang, såfremt de pågældende bestemmelser er

forenelige med Traktaten og med Fællesskabets internationale

forpligtelser.

Artikel 29

  1. Denne artikel gælder for tilbud, der omfatter varer med oprindelse

i tredjelande, med hvilke Fællesskabet ikke har indgået en

multilateral eller bilateral aftale, der reelt sikrer

fællesskabsvirksomheder en tilsvarende adgang til de pågældende

tredjelandes markeder. Den finder anvendelse medmindre Fællesskabet

eller dets medlemsstater har indgået anden forpligtelse over for

tredjelandene.

  1. Bud med henblik på tildeling af en indkøbskontrakt kan afvises,

hvis de varer, der har oprindelse i tredjelande, jf. Rådets

forordning (EØF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den fælles definition

af begrebet varers oprindelse( 17), senest ændret ved

forordning(EØF) nr. 3860/87( 18), udgør mere end 50% af den samlede

værdi af de varer, som buddet omfatter. I denne artikel betragtes de

programeller, der anvendes i telekommunikationsnettenes udstyr, som

varer.

  1. Svarer to eller flere bud til hinanden efter de

tildelingskriterier, der er fastlagt i artikel 27, foretrækkes bud,

der ikke kan afvises efter stk. 2, jf. dog stk. 4. Ved anvendelsen af

denne artikel betragtes sådanne bud som svarende til hinanden, hvis

deres indbyrdes prisforskel ikke andrager mere end 3%.

  1. Et bud skal dog ikke foretrækkes frem for et andet efter stk. 3,

hvis dets godkendelse ville medføre, at ordregiveren skulle erhverve

materiel med tekniske karakteristika, der afviger fra det bestående

materiels karakteristika, og dette fører til uforenelighed eller

uforholdsmæssigt store omkostninger eller tekniske vanskeligheder ved

drift og vedligeholdelse.

  1. Ved beregningen af værdien af varer med oprindelse i tredjelande,

jf. stk. 2, medregnes ved anvendelsen af denne artikel ikke sådanne

tredjelande, som omfattes af dette direktivs bestemmelser i kraft af

en afgørelse, truffet i Rådet i overensstemmelse med stk. 1.

  1. Kommissionen forelægger hvert år, første gang i andet halvår 1991,

Rådet en rapport om, hvilke fremskridt der er gjort i de

multilaterale og bilaterale forhandlinger om fællesskabsvirksomhedens

adgang til tredjelandes markeder på de områder, der er omfattet af

dette direktiv, hvilke resultater der er opnået under disse

forhandlinger, samt om, hvorledes de indgåede aftaler gennemføres i

praksis.

Rådet, der træffes afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af

Kommissionen, kan på baggrund heraf ændre bestemmelserne i denne

artikel.

Afsluttende bestemmelser

Artikel 30

  1. Modværdien i medlemsstaternes valutaer af tærskelværdierne i

artikel 12 revideres i princippet hvert andet år med virkning fra den

dato, der er fastsat i direktiv 77/62/EØF, for så vidt angår

tærsklerne for indkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter

vedrørende programmel, og fra den dato, der er fastsat i direktiv

71/305/EØF, for så vidt angår tærsklerne for bygge- og

anlægskontrakter. Beregningen af denne modværdi baseres på disse

valutaers gennemsnitlige daglige værdi i ecu i de 24 måneder, der går

forud for den sidste dag i den oktober måned, der går umiddelbart

forud for revisionen med virkning fra den 1. januar. Værdierne

offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende i begyndelsen af

november.

  1. Den i stk. 1 fastsatte beregningsmåde tages op til revision i

overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 77/62/EØF.

Artikel 31

  1. Kommissionen bistås for så vidt angår kontrakter, der indgås af

ordregivere, hvis virksomhed er defineret i artikel 2, stk. 2, litra

d), af et udvalg af rådgivende karakter, benævnt Det Rådgivende

Udvalg for Telekommunikationskontrakter. Udvalget består af

repræsentanter for medlemsstaterne, og har Kommissionens repræsentant

som formand.

  1. Kommissionen rådfører sig med udvalget om

Bilag

Side BILAG I: Ordregivere, der varetager produktion, transport eller forsyning af drikkevand ...................... 19 BILAG II: Ordregivere, der varetager produktion og transport af samt forsyning med elektricitet ................. 22 BILAG III: Ordregivere, der varetager transport og oplagring af samt forsyning med gas eller varme .............. 24 BILAG IV: Ordregivere, der udfører efterforskning efter og udvinding af olie eller gas ........................ 26 BILAG V: Ordregivere, der udfører efterforskning efter og udvinding af kul eller fast brændsel ............... 28 BILAG VI: Ordregivere inden for jernbanetransport ............ 30 BILAG VII: Ordregivere, der udfører bytransport med jernbane, sporvogn, trolleybus eller bus ..................... 32 BILAG VIII: Ordregivere inden for området lufthavnsfaciliteter . 35 BILAG IX: Ordregivere inden for området søhavne eller havne ved indre vandveje eller andre terminalfaciliteter . 37 BILAG X: Ordregivere inden for telekommunikation ............ 39 BILAG XI: Erhvervsvirksomhed inden for bygge- og anlægs- sektoren ........................................... 41 BILAG XII: A. Udbudsbekendtgørelse vedrørende offentlige udbud. 42 B. Bekendtgørelse vedrørende begrænset udbud ....... 44 C. Bekendtgørelse vedrørende udbud efter forhandling 45 BILAG XIII: Bekendtgørelse vedrørende kvalifikationssystemet ... 46 BILAG XIV: Periodisk bekendtgørelse A. Vedrørende indkøbs- og programmelkontrakter ..... 46 B. Vedrørende bygge- og anlægskontrakter ........... 46 BILAG XV: Bekendtgørelse vedrørende tildelte kontrakter ...... 47

Bilag I

Ordregivere, der varetager produktion, transport eller forsyning af

drikkevand

Belgien

Virksomhed oprettet ifølge decret du 2 juillet 1987 de la region

wallone erigeant en entreprise regionale de production et d'adduction

d'eau le service du ministere de la region charge de la production et

du grand transport d'eau.

Virksomhed oprettet ifølge arrete du 23 avril 1986 portant

constitution d'une societe wallone de distribution d'eau.

Virksomhed oprettet ifølge arrete du 17 juillet 1985 de l'executif

flamand portant fixation des status de la societe flamande de

distribution d'eau.

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomhed oprettet ifølge loi

relative aux intercommunales du 22 decembre 1986.

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifølge code

communal, article147 bis, ter et quater sur les regles communales.

Danmark

Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder, der omhandles i § 3, stk.

3, i lovbekendtgørelse om vandforsyning m.v. af 4. juli 1985.

Tyskland

Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder

underlagt Eigenbetriebsverordnungen eller Eigenbetriebsgesetze i

delstaterne (kommunale Eigenbetriebe ).

Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Gesetze

uber Kommunale Gemeinschaftsarbeit oder Zusammenarbeit i delstaterne.

Vandproduktionsvirksomheder oprettet ifølge Gesetz uber Wasser- und

Bodenverbande vom 10. Februar 1937 og erste Verordnung uber Wasser-

und Bodenverbande vom 3. September 1937.

(Regiebetriebe), til produktion af og forsyning med vand ifølge

Kommunalgesetze, og specielt Gemeindeordnungen der Lander.

Virksomheder oprettet ifølge Aktiengesetz vom 6. September 1965,

zuletzt geandert am 19. Dezember 1985 eller GmbH-Gesetz vom 20. Mai

1898, geandert am 15. Mai 1986, eller med retsstatus

som Kommanditgesellschaft, til produktion af eller forsyning med vand

på grundlag af en kontrakt med de regionale eller lokale myndigheder.

Grækenland

Athens vandselskab, oprettet ifølge lov 1068/80 af 23. august 1980.

Salonicis vandselskab der drives efter præsidentdekret 61/1988.

Volos vandselskab der drives efter lov 890/1979.

Kommunale selskaber til produktion af eller forsyning med vand og

oprettet ifølge lov 1069/80 af 23. august 1980.

Sammenslutninger af lokale myndigheder der drives ifølge lov for

lokale myndigheder indført ved præsidentdekret 76/1985.

Spanien

Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Ley no

7/1985 de 2 de abril de 1985. Reguladora de las Bases del Regimen

local og Decreto Real no 781/1986 Texto Refundido Regimen local.

  • Canal de Isabel II, Ley de la Comunidad Autonoma de Madrid de 20 de

diciembre de 1984.

  • Mancomunidad de los Canales de Taibilla, Ley de 27 de abril de

Frankrig

Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder oprettet ifølge:

dispositions generales sur les regies, code des communes L 323-1 a L

328-8, R 323-1 a R 323-6 (dispositions generales sur les regies),

eller

decret-loi du 28 decembre 1926, reglement d'administration publique

du 17 fevrier 1930, code des communes L 323-10 a L 323-13, R 323-75 a

323-132 (regies a simple autonomie financiere), eller

code des communes L 323-9, R 323-7 a R 323-74, decret du 19 octobre

1959 (regies a personnalite morale et a autonomie financiere), eller

code des communes L 324-1 a L 324-6, R 324-1 a R 324-13 (gestion

deleguee, concession et affermage), eller

jurisprudence administrative, circulaire interieure du 13 decembre

1975 (gerance), eller

code des communes R 324-6, circulaire interieure du 13 decembre 1975

(regies interessee), eller

circulaire interieure du 13 decembre 1975 (exploitation aux risques

et perils), eller

decret du 20 maj 1955, loi du 7 juillet 1983 sur les societes

d'economie mixte (participation a une societe d'economie mixte),

eller

code des communes L 322-1 a L 322-6, R 322-1 a R 322-4 (dispositions

communes aux regies, concessions et affermages).

Irland

Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Local

Government (Sanitary Services) Act 1878 to 1964.

Italien

Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder oprettet ifølge Testo

unico delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da

parte dei comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15

ottobre 1925, n. 2578 og Decreto del P.R. n. 902 del 4 ottobre 1986.

Ente Autonomo Acquedotto Pugliese oprettet ifølge RDL 19 ottobre

1919, n. 2060.

Ente Acquedotti Siciliani oprettet ifølge leggi regionali 4

settembre 1979, n. 2/2 e 9 agosto 1980, n. 81.

Ente sardo Acquedotti e Fognature oprettet ifølge legge 5 luglio

1963 n. 9.

Luxembourg

Lokale vandforsyningsmyndigheder.

Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og -forsyningsmyndigheder

oprettet ifølge loi du 14 fevrier 1900 concernant la creation des

syndicats de communes telle qu'elle a ete modifiee et completee par

la loi du 23 decembre 1958 et par la loi du 29 juillet 1981 og loi du

31 juillet 1962 ayant pour objet le renforcement de l'alimentation en

eau potable du grand-duche du Luxembourg a partir du reservoir

d'Esch-sur-Sure.

Nederlandene

Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og forsyningsmyndigheder

oprettet ifølge Waterleidingwet van 6 april 1957, ændret ved wetten

van 30 juni 1967, 10 september 1975, 23 juni 1976, 30 september 1981,

25 januari 1984, 29 januari 1986.

Portugal

Empresa Publica das Aguas Livres til produktion af og forsyning med

vand ifølge Decreto-Lei no 190/81 de 4 de Julho de 1981.

Lokale vandproduktions- og forsyningsmyndigheder.

Det Forenede Kongerige

Vandmyndigheder til produktion af eller forsyning med vand

ifølge Water Acts 1945 og 1989.

Central Scotland Water Development Board til produktion af vand

og Water Authorities til produktion af og forsyning med vand

ifølge Water (Scotland) Act 1980.

Department of the Environment for Northern Ireland med ansvar for

produktion af og forsyning med vand ifølge Water and Sewerage

(Northern Ireland) Order 1973.

Bilag II

Ordregivere, der varetager produktion og transport af samt forsyning

med elektricitet

Belgien

Virksomheder til produktion og transport af samt forsyning med

elektricitet oprettet ifølge artikel 5: Des regies communales et

intercommunales i loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'energie

electrique.

Virksomheder til transport af eller forsyning med elektricitet

oprettet ifølge loi relative aux intercommunales du 22 decembre

Ebes, Intercom, Unerg og andre virksomheder til produktion og

transport af samt forsyning med elektricitet ifølge

forsyningskoncession efter artikel 8: les concessions communales et

intercommunales i loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'energie

electrique.

Societe publique de production d'electricite (SPE).

Danmark

Virksomheder til produktion og transport af elektricitet på grundlag

af tilladelse ifølge § 3, stk. 1, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om

elforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 607 af 17. december 1976 om

elforsyningslovens anvendelsesområde.

Elforsyningsvirksomheder som defineret i § 3, stk. 2, i lov nr. 54 af

  1. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 607 af 17.

december om elforsyningslovens anvendelsesområde og ifølge

ekspropriationstilladelser ifølge artikel 10 til 15 i lov om

elektriske strækstrømsanlæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 28.

december 1977.

Forbundsrepublikken Tyskland

Elektricitetsproduktions-, -transport eller -forsyningsvirksomheder

som defineret i § 2 Absatz 2 Gesetz zur Forderung der

Energiewirtschaft (Energiewirtschaftsgesetz) vom 13. Dezember

1935, sidst ændret ved Gesetz vom 19. 12. 1977, og egenproduktion af

elektricitet i det omfang, som den ligger inden for

anvendelsesområdet af direktivet ifølge artikel 2, afsnit 5.

Grækenland

(sammenslutningen af offentlige elværker) omrettet ifølge lov 1468 af

  1. august 1950, der drives ifølge lov 57/85.

Spanien

Elektricitets-, -transport eller -forsyningsvirksomhed ifølge artikel

1 i Decreto de 12 de marzo de 1954, der godkender Reglamento de

verificaciones electricas y regularidad en el suministro de

energia og ifølge Decreto 2617/1966, de 20 de octubre, sobre

autorizacion administrativa en materia le instalaciones electricas.

Red Electrica de Espana (REDESA) oprettet ved Decreto Real n. 91 de

23 enero 1985.

Frankrig

Electricite de France, der er oprettet og drives ifølge loi 46/6288

du 8 avril 1946 sur la nationalisation de l'electricite du gaz.

Virksomheder (societes d'economie mixte eller regies) til

elektricitetsforsyning, der omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du

12 aout 1948 portant modificaiton des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et

46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'ectricite et

du gaz.

Compagnie nationale du Rhone.

Irland

The Electricity Supply Board (ESB), der er oprettet og drives

ifølge Electricity Supply Act 1927.

Italien

Ente nazionale per l'energia elettrica oprettet ifølge legge n.

1643, 6 dicembre 1962, approvato con Decreto n. 1720, 21 dicembre

Virksomheder, der drives på grundlag af en koncession ifølge artikel

4, nr. 5 og 8, i Legge 6 dicembre 1962, n. 1643 - Istituzione

dell'Ente nazionale per la energia elettrica e trasferimento ad esso

delle imprese esercenti le industrie elettriche.

Virksomheder, der drives på grundlag af koncession ifølge artikel 20

i Decreto del Presidente delle Repubblica 18 marzo 1965, n. 342 -

Norme integrative della legge 6 dicembre 1962, n. 1643 e norme

relative al coordinamento e all'esercizio delle attivita elettriche

esercitate da enti ed imprese diverse dell'Ente nazionale per

l'energia elettrica.

Luxembourg

Compagnie grand-ducale d'electricite de Luxembourg, der producerer

eller varetager forsyningen med elektricitet ifølge convention du 11

novembre 1927 concernant l'etablissement et l'exploitation des

reseaux de distribution d'energie electrique dans le grand-duche du

Luxembourg approuvee par la loi du 4 janvier 1928.

Socite electrique de E'our (SEO).

Syndicat de communes SIDOR.

Nederlandene

Elektriciteitsproduktie Oost-Nederland.

Elektriciteitsbedrijf Utrecht-Noord-Holland-Amsterdam (UNA).

Elektriciteitsbedrijf Zuid-Holland (EZH).

Elektriciteitsproduktiemaatschappij Zuid-Nederland (EPZ).

Provinciale Zeeuwse Energie Maatschappij (PZEM).

Samenwerkende Elektriciteitsbedrijven (SEP).

Virksomheder til elforsyning på grundlag af tilladelse Vergunning fra

amtsmyndighederne ifølge Provinciewet van 28 januari 1962.

Portugal

Electricidade de Portugal (EDP oprettet ifølge Decreto-Lei no 502/76

de 30 de Junho de 1976.

Virksomheder til forsyning med elektricitet efter artigo 1. do

Decreto-Lei no 344-B/82 de 1 de Setembro de 1982, ændret

ved Decreto-Lei no 297/86 de 19 de Setembro de 1986.

Virksomheder til elforsyning i henhold til Decreto Lei no 189/88 de

27 de Maio de 1988.

Uafhængige elektricitetsproducenter ifølge Decreto-Lei no 189/88 de

27 de Maio de 1988.

Empresa de Electricidade dos Acores - EDA, EP, oprettet

ifølge Decreto Regional no 16/80 de 21 de Agosto de 1980.

Empresa de Electricidade de Madeira, EP oprettet ifølge Decreto-Lei

no 12/74 de 17 de Janeiro de 1974 og regionaliseret

ifølge Decreto-Lei no 31/79 de 24 de Fevereiro de 1979

og Decreto-Lei no. 91/79 de 19 de Abril de 1979.

Det Forenede Kongerige

Central Electricity Generation Board (CEGB) and the Area Electricity

Boards, der producerer, transporterer og distribuerer elektricitet

ifølge Electricity Act 1947 og Electricity Act 1957.

North of Scotland Hydro-Electricity Board (NSHB) ansvarlig for

produktion, transport og distribution af elektricitet, i henhold

til Electricity (Scotland) Act 1979.

South of Scotland Electricity Board (SSEB) , ansvarlig for

produktion, transport og distribution af elektricitet i henhold

til Electricity (Scotland) Act 1979.

Northern Ireland Electricity Service (NIES), oprettet

ifølge Electricity Supply (Northern Ireland) Order 1972.

Bilag III

Ordregivere, der varetager transport og oplagring af samt forsyning

med gas eller varme

Belgien

Distrigaz SA, der drives ifølge loi du 29 juillet 1983.

Virksomheder, der transporterer gas på grundlag af tilladelse eller

koncession, ifølge loi du 12 avril 1965, ændret ved loi du 28 juillet

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og drives ifølge loi

relative aux intercommunales du 22 december 1986.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager

forsyningen med varme til offentligheden.

Danmark

Dansk Olie og Naturgas A/S, der drives på eneretsgrundlag

ifølge bekendtgørelse nr. 869 af 18. juni 1979 om eneretsbevilling

til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas.

Virksomheder, der drives ifølge lov nr. 294 af 7. juni 1972 om

naturgasforsyning.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og varme på grundlag

af godkendelse ifølge kapitel IV i lov om varmeforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Virksomheder, der transporterer gas på grundlag af en tilladelse

ifølge bekendtgørelse nr. 141 af 13. marts 1974 om rørledningsanlæg

på dansk kontinentalsokkelområde til transport af kulbrinter.

Tyskland

Virksomheder, der transporterer og varetager forsyningen med gas, jf.

§ 2

§ 2 Absatz 2 i Gesetz zur Forderung der Energiewirtschaft vom 13.

Dezember 1935 (Energiewirtschaftsgesetz), sidst ændret ved loven af

  1. december 1977.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager

forsyningen med varme til offentligheden.

Grækenland

DEP, der transporterer eller varetager forsyningen med gas ifølge

ministeriel afgørelse 2583/1987. Athens Municipal Gasworks

SA, DEFA der transporterer og varetager forsyningen med gas.

Spanien

Virksomheder, der drives efter Ley no. 10 de 15 de junio de 1987.

Frankrig

Societe nationale des gaz du Sud-Ouest (gastransport).

Gas de France, der er oprettet og drives efter loi 46/6288 du 8

avril 1946 sur la nationalisation de l'electricite et du gaz.

Virksomheder (societe d'economie mixte eller regies), der varetager

forsyningen med el, og som omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du 12

aout 1948 portant modification des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et

46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'electricite et

du gaz.

Compagnie francaise du methane (gastransport).

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager

forsyningen med varme til offentligheden.

Irland

Irish Gas Board, drevet i henhold til Gas Act 1976 til 1987, og

andre virksomheder reguleret ved forordning.

Dublin Corporation, der varetager varmeforsyningen til

offentligheden.

Italien

SNAM og SGM e Montedison, der transporterer gas.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas ifølge Testo unico

delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da parte dei

comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15 ottobre 1925,

n. 2578 og Decreto del P.R. n. 908 del 4 ottobre 1986.

Virksomheder, der varetage varmeforsyningen til offentligheden, som

omhandlet i artikel 10 i Legge 29 maggio 1982, n. 308 norme sul

contenimento dei consumi energetici, lo sviluppo delle fonti

rinnovabili di energia, l'esercizio di centrali elettriche alimentate

con combustibili diversi dagli idrocarburi.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager

varmeforsyningen til offentligheden.

Luxembourg

Societe de transport de gaz SOTEG SA.

Gaswierk Esch-Uelzecht SA.

Service industriel de la commune de Dudelange.

Service industriel de la commune de Luxembourg.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager

varmeforsyningen til offentligheden.

Nederlandene

NV Nederlandse Gasunie.

Virksomheder, der transporterer eller varetager forsyningen med gas

på grundlag af en licens (vergunning) fra de lokale myndigheder

ifølge Gemeentewet.

Lokale- eller provinsmyndigheder, der transporterer eller varetager

forsyning med gas ifølge Gemeentewet og Provinciewet.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager

varmeforsyningen til offentligheden.

Portugal

Petroquimica e Gas de Portugal, EP ifølge Decreto-Lei no 346-A/88 de

29 de Setembro de 1988.

Det Forenede Kongerige

British Gas plc og andre virksomheder, der drives efter Gas Act

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af sådanne, der varetager

vameforsyningen til offentligheden i henhold til Local Government

(Miscellaneous Provisions) Act 1976.

Electricity Boards ansvarlig for varmeforsyningen i henhold

til Electricity Act 1947.

Bilag IV

Ordregivere, der udfører efterforskning efter og udvinding af olie

eller gas

Virksomheder, der har fået autorisation, tilladelse, licens eller

koncession til efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas

ifølge følgende lovbestemmelser:

Belgien

Loi du ler mai 1939 completee par l'arrete royal no 83 du 28

novembre 1939 sur l'exploration et l'exploitation du petrole et du

gaz.

Arrete royal du 15 novembre 1919.

Arrete royal du 7 avril 1953.

Arrete royal du 15 mars 1960.

Loi au sujet de la plate-forme continentale du 15 juin 1969.

Arrete de l'executif regional wallon du 29 september 1982.

Arrete de l'executif flamand du 30 mai 1984.

Danmark

Lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund.

Lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj

Tyskland

Bundesberggesetz vom 13. August 1980, zuletzt geandert am 12.

Februar 1990.

Grækenland

Lov 87/1975 om oprettelse af DEP-EKY.

Spanien

Ley sobre Investigacion y Explotacion de Hidrocarburos de 27 de

junio de 1974 og gennemførelsesbestemmelserne hertil.

Frankrig

Code minier (decret 56-838 du 16 aout 1956), ændret ved loi 56-1327

du 29 decembre 1956, ordonnance 58-1186 du 10 decembre 1958, decret

60-800 du 2 aout 1980, decret 61-359 du 7 avril 1961, loi 70-1 du 2

janvier 1970, loi 77-620 du 16 juin 1977, decret 80-204 du 11 mars

Irland

Continental Shelf Act 1960.

Petroleum and Other Minerais Development Act 1960.

Ireland Exclusive Licensing Terms 1975.

Revised Licensing Terms 1987.

Petroleum (Production) Act (NI) 1964.

Italien

Legge 10 febbraio 1953, n. 136.

Legge 11 gennaio 1957, n. 6, modificata dalla legge 21 luglio 1967,

n. 613.

Luxembourg

Nederlandene

Mijnwet nr. 285 van 21 april 1810.

Wet opsporing delfstoffen nr. 258 van 3 mei 1967.

Mijnwet continentaal plat 1965, nr. 428 van 23 september 1965.

Portugal

Area emmergee:

Decreto-Lei no 543/74 de 16 de Outubro de 1974, no 168/77 de 23 de

Abril de 1977, no 266/80 de 7 de Agosto de 1980, no 174/85 de 21 de

Maio de 1985 og Despacho no 22 de 15 de Marco de 1979.

Area immergee:

Decreto-Lei no 47973 de 30 de Setembro de 1967, no 49369 de 11 de

Novembro de 1969, no 97/71 de 24 de Marco de 1971, no 96/74 de 13 de

Marco de 1974, no 266/80 de 7 de Agosto de 1980, no 2/81 de 7 de

Janeiro de 1981 og no 245/82 de 22 de Junho de 1982.

Det forenede Kongerige

Petroleum Production Act 1934 as extended by the Continental Shelf

Act 1964.

Petroleum (Production) Act (Northern Ireland) 1964.

Bilag V

Ordregivere, der udfører efterforskning efter og udvinding af kul

eller fast brændsel

Belgien

Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast

brændsel ifølge arrete du regent du 22 aout 1948 og loi du 22 avril

Danmark

Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast

brændsel ifølge lovbekendtgørelse nr. 531 af 10. oktober 1984.

Tyskland

Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast

brændsel ifølge Bundesberggesetz vom 13. August 1980, zuletzt

geandert am 12. Februar 1990.

Grækenland

Offentlige sammenslutninger af kraftværker, der efterforsker efter og

udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge lov om råstoffer af

1973, ændret ved lov af 27. april 1976.

Spanien

Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder kul eller andet

fast brændsel ifølge Ley 22/1973, de 21 de julio, de Minas,

modificada por la Ley 54/1980 de 5 de noviembre y por el Real

Decreto Legislativo 1303/1986 de 28 de junio.

Frankrig

Virksomheder der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast

brændsel ifølge code minier (decret 56-863 du 16 aout 1956), ændret

ved loi 77-620 du 16 juin 1977, decret 80-204 og arrete du 11 mars

Irland

Bord na Mona

Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder kul i henhold

til Minerals Development Acts, 1940 to 1970.

Italien

Carbo Sulcis SpA

Luxembourg

Nederlandene

Portugal

Empresa Carfonifera do Douro.

Empresa Nacional de Urånio.

Det forenede Kongerige

British Coal Corporation (BCC) oprettet ifølge Coal Industry

Nationalization Act 1946.

Virksomheder, der har en licens udstedt af BBC i henhold til Coal

Industry Nationalization Act 1946.

Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder fast brændsel

ifølge Mineral Development Act (Northern Ireland) 1969.

Bilag VI

Ordregivere inden for jernbanetransport

Belgien

Societe nationale des chemins de fer belges/Nationale Maatschappij

der Belgische Spoorwegen.

Danmark

Danske Statsbaner (DSB).

Virksomheder oprettet ifølge lov nr. 295 af 6. juni 1984 om

privatbanerne, jf. lov nr. 245 af 6. august 1977.

Tyskland

Deutsche Bundesbahn

Andre virksomheder, der varetager offentlig jernbanetransport som

fastsat i § 2 Absatz 1 des Allgemeinen Eisenbahngesetzes vom 29. Marz

Grækenland

Organisme des chemins de fer de Grece (OSE).

Spanien

Red Nacional de Los Ferrocarriles Espanoles.

Ferrocarriles de Via Estrecha (FEVE).

Ferrocarriles de la Generalitat de Catalunya (FGC).

Eusko Trenbideak (Bilbao).

Ferrocarriles de la Generalitat Valenciana (FGV).

Frankrig

Societe nationale des chemins de fer francais og andre reseaux

ferroviaires ouverts au public, omhandlet i loi d'orientation des

transports interieurs du 30 decembre 1982, titre II, chapitre 1 du

transport ferroviaire.

Irland

Iarnrod Eireann (Irish Rail).

Italien

Ferrovie dello Stato

Virksomheder, der varetager jernbanetransport på grundlag af en

koncession ifølge artikel 10 i Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447,

che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le

ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione

meccanica e gli automobili.

Virksomheder, der drives på grundlag af en koncession ifølge særlov,

som omhandlet i Titolo XI, Capo II, Sezione 1 di Regio Decreto 9

maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni

di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a

trazione meccanica e gli automobili.

Virksomheder, der varetager jernbanetransport på grundlag af en

koncession ifølge artikel 4 i legge 14 giugno 1949, n. 410 - Concorso

dello Stato per la riattivazione del pubblici servizi di trasporto in

concessione.

Virksomheder eller lokale myndigheder, der varetager

jernbanetransport på grundlag af en koncession ifølge artikel 14 di

legge 2 agosto 1952, n. 1221 - Provvedimenti per l'esercizio ed il

potenziamento di ferrovie e di altre linee di trasporto in regime di

concessione.

Luxembourg

Chemins de fer luxembourgeois (CFL).

Nederlandene

Nederlandse Spoorwegen NV.

Portugal

Caminhos de Ferro Portugueses.

Det forenede Kongerige

British Railway Board.

Northern Ireland Railways

Bilag VII

Ordregivere, der udfører bytransport med jernbane, sporvogn,

trolleybus eller bus

Belgien

Societe nationale des chemins de fer vicinaux (SNCV)/Nationale

Maatschappij van Buurtspoorwegen (NMB)

Virksomheder, der varetager offentlig transport på grundlag af en

kontrakt fra SNCV ifølge artikel 16 og 21 i arrete du 30 decembre

1946 relatif aux transports remuneres de voyageurs par route

effectues par autobus et par autocars.

Societe des transports intercommunaux de Bruxelles (STIB),

Maatschappij van het Intercommunaal Vervoer te Antwerpen (MIVA).

Maatschappij van het Intercommunaal Vervoer te Gent (MIVG),

Societe des transports intercommunaux de Charleroi (STIC),

Societe des transports intercommunaux de la region liegeoise (STIL),

Societe des transports intercommunaux de l'agglomeration vervietoise

(STIAV), og andre virksomheder oprettet ifølge loi relative a la

creation de societes de transports en commun urbains/Wet betreffende

de oprichting van maatschappijen voor stedelijk gemeenschappelijk

vervoer af 22. februar 1962.

Virksomheder, der varetager offentlig transport på grundlag af en

kontrakt med STIB ifølge artikel 10 i arrete royal 140 du 30 decembre

1982 relatif aux mesures d'assainissement applicables a certains

organismes d'interet public dependant du ministere des

communications.

Danmark

Danske Statsbaner (DSB).

Virksomheder, der varetager busbefordring (almindelig rutekørsel) på

grundlag af tilladelse ifølge lov nr. 115 af 29. marts 1978 om

buskørsel.

Tyskland

Virksomheder, der varetager bustransport, (offentlicher

Personennahverkehr) i henhold til Personenbeførderungsgesetz vom 21.

Marz 1961, sidst ændret den 25. juli 1989.

Grækenland

(Elektriske busser i Athen-Piræus-området), der drives ifølge dekret

768/1970 og lov 588/1977.

(Athen-Piræus elektriske jernbaner), der drives ifølge lov 352/1976

og 588/1977.

(Bytransportselskab), der drives ifølge lov 588/1977.

(Fælles busfond), der drives ifølge dekret 102/1973.

Rhodos kommunale busselskab Roda.

(Thessalonikis transportselskab), der drives ifølge dekret 3721/1957

og lov 716/1980.

Spanien

Virksomheder, der varetager offentlig transport ifølge Ley de Regimen

local.

Corporacion metropolitana de Madrid.

Corporacion metropolitana de Barcelona.

Virksomheder, der varetager offentlig bybefordring og

mellembysbefordring med bus ifølge artikel 113 til 118 i Ley de

Ordenacion de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1987.

Virksomheder, der varetager busbefordring ifølge artikel 71 i Ley de

Ordenacion de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1987.

FEVE, RENFE (eller Empresa Nacional de Transportes de Viajeros por

Carretera), der varetager offentlig busbefordring

ifølge Disposiciones adicionales. Primera, de la Ley de Ordenacion de

Transportes Terrestres de 31 de julio de 1957.

Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring

ifølge Disposiciones Transitorias, Tercera, de la Ley de Ordenacion

de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1957.

Frankrig

Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring ifølge artikel 7

II i loi 82-1153 du 30 decembre 1982, transports interieurs,

orientation.

Regie autonome des transports parisiens, Societe nationale des

chemins de fer francais, APTR, og andre virksomheder, der varetager

offentlig transport på grundlag af tilladelse fra syndicat des

transports parisiens ifølge ordonnance de 1959 et ses decrets

d'application relatifs a l'organisation des transports de voyageurs

dans la region parisienne.

Irland

Iarnrod Eireann (Irish Rail).

Bus Eireann (Irish Bus).

Bus Atha Alath (Dublin Bus).

Virksomheder, der varetager offentlig befordring på grundlag af

regler i Road Transport Act 1932.

Italien

Virksomheder, der udfører offentlig befordring på grundlag af

koncession ifølge Legge 28 settembre 1939, n. 1822 Disciplina degli

autoservizi di linea (autolinee per viaggiatori, bagagli e pacchi

agricoli in regime di concessione all'industria privata) artikel 1,

ændret artikel 45 i Decreto del Presidente della Repubblica 28 giugno

1955, n. 771.,

Virksomheder, der udfører offentlig transport på grundlag af artikel

1, nr. 4 eller nr. 15, i Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578

Approviazione del Testo unico della legge sull'assunzione diretta del

pubblici servizi da parte del communi e delle province.

Virksomheder, der drives på grundlag af koncession ifølge artikel 242

eller 256 i Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il

Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse

all'industria privata, le tramvie a trazione meccanica e gli

automobili.

Virksomheder eller lokale myndigheder, der drives på grundlag af

koncession ifølge artikel 4 i Legge 14 giugno 1949, n. 410 concorso

dello Stato per la riattivazione dei pubblici servizi di trasporto in

concessione.

Virksomheder, der drives på grundlag af koncession ifølge artikel 14

i Legge 2 agosto 1952, n. 1221 Provvedimenti per l'esercizio ed il

potenziamento di ferrovie e di altre linee di trasporto in regime di

concessione.

Luxembourg

Chemins de fer du Luxembourg (CFL).

Service communal des autobus municipaux de la ville de Luxembourg.

Transports intercommunaux du canton d'Esch-sur-Alzette (TICE).

Virksomheder, der varetager busbefordring ifølge Reglement

grand-ducal van 3 fevrier 1978 concenant les conditions d'octroi des

autorisations d'etablissement et d'exploitation des services de

transports routiers reguliers de personnes remunerees.

Nederlandene

Virksomheder, der udfører offentlig transport ifølge kapitel

II (Openbaar vervoer) i Wet Personenvervoer van 12 maart 1987.

Portugal

Rodoviaria Nacional, EP.

Companhia Carris de ferro de Lisboa.

Metropolitano de Lisboa, EP.

Servicos de Transportes Colectivos do Porto.

Servicos Municipalizados de Transporte do Barreiro.

Servicos Municipalizados de Transporte de Aveiro.

Servicos Municipalizados de Transporte de Braga.

Servicos Municipalizados de Transporte de Coimbra.

Servicos Municipalizados de Transporte de Portalegre.

Det forenede Kongerige

Virksomheder, der udfører offentlig busbefordring ifølge London

Regional Transport Act 1984.

Glasgow Underground.

Greater Manchester Rapid Transit Company.

Docklands Light Railway.

London Underground Ltd.

British Railways Board.

Tyne and Wear Kelro.

Bilag VIII

Ordregivere inden for området lufthavnsfaciliteter

Belgien

Regie des voies aeriennes oprettet ifølge arrete-loi du 20 novembre

1946 portant creation de la regie des voies aeriennes, ændret

ved arrete royal du 5 octobre 1970 portant refonte du statut de la

regie des voies aeriennes.

Danmark

Lufthavne, der drives på grundlag af tilladelse ifølge § 55, stk. 1,

i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september

Tyskland

Lufthavne som defineret i paragraf 38 II Nr. 1

i Luftverkehrszulassungsordnung vom 19. Marz 1979, zuletzt geandert

durch die Verordnung vom 21. Juli 1986.

Grækenland

Lufthavne, der drives i følge lov 517/1931, der opretter det civile

luftfartsvæsen.

Internationale lufthavne, der drives ifølge præsidentdekret 647/1981.

Spanien

Lufthavne, der administreres af Aeropuertos Nacionales, der drives

ifølge Real Decreto 278/1982 de 15 de octubre de 1982.

Frankrig

Aeroports de Paris, der drives ifølge titre V, articles L 251-1 a

252-1 i code de l'aviation civile.

Aeroport de Bale Mulhouse, oprette ifølge fransk-schweizisk

konvention af 4. juli 1949.

Lufthavne, som defineret i article L 270-1, code de l'aviation

civile.

Lufthavne, der drives ifølge cahier de charges type d'une concession

d'aeroport, decret du 6 mai 1955.

Lufthavne, der drives på grundlag af en convention d'exploitation

ifølge article L/221, code de l'aviation civile.

Irland

Lufthavnene i Dublin, Cork og Shannon, der administreres af Aer

Rianta Irish Airports.

Lufthavne, der drives på grundlag af en Public Use License ifølge Air

Navigation and Transport Act No 23 of 1936, Transport Fuel and Power

Transfer of Departmental Administration and Ministerial Functions

Order 1959 (SI No 125 of 1959) og Air Navigation (Aerodromes and

Visual Ground Aids) Order 1970 (SI No 291 of 1970).

Italien

Civile statslufthavne (aerodromi civili istituiti dallo Stato), som

omtalt i artikel 692 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30

marzo 1942, n. 327.

Virksomheder, der varetager lufthavnsfaciliteter på grundlag af

koncession ifølge artikel 694 i Codice della navigazione, Regio

Decreto 30 marzo 1942, n. 327.

Luxembourg

Aeroport de Findel

Nederlandene

Lufthavne, der drives ifølge artikel 18 og følgende i Luchtvaartwet

af 15. januar 1958, ændret 7. juni 1978.

Portugal

Lufthavne, der administreres af Aeroportos e Navegacao Aerea (ANA),

EP ifølge Decreto-Lei n 246/79.

Aeroporto do Fuchal og Aeroporto de Porto Santo, der er

regionaliseret ifølge Decreto-Lei n 284/81.

Det forenede Kongerige

Lufthavne, der administreres af British Airports Authority plc.

Lufthavne, der ifølge 1986 Airports Act er public limited companies

(plc's).

Bilag IX

Ordregivere inden for området søhavne eller havne ved indre vandveje

eller andre terminalfaciliteter

Belgien

Societe anonyme du canal et des installations maritimes de

Bruxelles.

Port autonome de Liege.

Port autonome de Namur.

Port autonome de Charleroi.

Port de la ville de Grand.

La Compagnie des installations maritimes de Bruges Maatschappij der

Brugse haveniinrichtingen.

Societe intercommunale de la rive gauche de l'Escaut

Intercommunale maatschappij van de linker Scheldeoever (Antwerpen

havn).

Port de Nieuwport.

Port d'Ostende.

Danmark

Havne som defineret i artikel 1, I til III i bekendtgørelse nr. 604

af 16. december 1985 om hvilke havne der er omfattet af lov om

trafikhavne, jf. lov nr. 239 af 12. maj 1976 om trafikhavne.

Tyskland

Søhavne, der helt eller delvis ejes af lokale myndigheder (Lander,

Kreise, Gemeinden).

Havne ved indre vandveje, der er undergivet Hafenordnung ifølge

delstaternes Wassergesetze der Lander.

Grækenland

Piræus

Oprettet ifølge nødhjælpslov 1559/1950 og lov 1630/1951.

Thessaloniki Havn

Oprettet ifølge dekret N.A. 2251/1953.

Andre havne, der administreres efter præsidentdekret 649/1977.

(Overvågning af drift og administrativ kontrol).

Spanien

Puerto de Huelva, oprettet ifølge Decreto de 2 de octubre de 1969,

no 2380/69. Puertos y Faros. Otorga Regimen de Estatuto de Autonomia

al Puerto de Huelva.

Puerto de Barcelona, oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978,

no 2407/78, Puertos y Faros. Otorga al de Barcelona Regimen de

Estatuto de Autonomia.

Puerto de Bilbao oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no

2408/78. Puertos y Faros. Otorga al de Bilbao Regimen de Estatuto de

Autonomia.

Puerto de Valencia oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no

2409/78. Puertos y Faros. Otorga al de Valencia Regimen de Estatuto

de Autonomia.

Juntas de Puertos, der drives i følge Ley 27/68 de 20 de junio de

1968; Puertos y Faros. Juntas de Puertos y Estatutos de Autonomia og

Decreto de 9 de abril de 1970, no 1350/70. Juntas de Puertos.

Reglamento.

Havne, der administreres af Comision de Administrativa de Grupos de

Puertos, der drives ifølge Ley 27/68 de 20 de junio de 1968, Decreto

1958/78 de 23 junio de 1978 og Decreto 571/81 de 6 de mayo de 1981.

Havne, der er opregnet i Real Decreto 989/82 de 14 de mayo de 1982.

Puertos. Clasification de los de interes general.

Frankrig

Port autonome de Paris oprettet ifølge loi 68/917 du 24 octobre 1968

relative au port autonome de Paris.

Port autonome de Strasbourg oprettet ifølge convention du 20 mai

1923 entre l'Etat et la ville de Strasbourg relative a la

construction du port rhenan de Strasbourg et a l'execution de travaux

d'extension de ce port, som bekræftet ved loi du 26 avril 1924.

Andre havne ved indre vandveje oprettet eller administreret ifølge

artikel 6 (navigation interieure) i decret 69-140 du 6 fevrier 1969

relatif aux concessions d'outillage public dans les ports maritimes.

Ports autonomes, der drives ifølge article L 111-1 et suivants

og code des ports maritimes.

Ports non autonomes, der drives ifølge article R 121-1 et suivants

i code des ports maritimes.

Havne, der administreres af regionale myndigheder departements) eller

ifølge koncession fra regionale myndigheder (departements) ifølge

§ article 6

article 6 i loi 86-663 du 22 juillet 1983 completant la loi 83-8 du 7

janvier 1983 relative a la repartition de competences entre les

communes, departements et l'Etat.

Irland

Havne, der drives ifølge Harbour Acts 1946 to 1976, Port of Dun

Laoghaire, der drives ifølge State Harbours Act 1924, Port of

Rosslare Harbour, der drives ifølge Finguarel og Rosslare Railways

og Harbours Act 1899.

Italien

Statshavne og andre havne, der drives af Capitaneria di Porto

ifølge Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 32.

Autonome Havne, (Enti portuali), oprettet ved lov ifølge artikel 19

i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327.

Luxembourg

Port de Mettert, der er oprettet og drives ifølge loi du 22 juillet

1963 relative a l'amenagement et a l'exploitation d'un port fluvilal

sur la Moselle.

Nederlandene

Havenbedrijven, der er oprettet og drives ifølge Gemeentewet van 29

juni 1851.

Havenschap Vlissingen, oprettet ved wet van 10 september 1970

boudende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het

Havenschap Vlissingen.

Havenschap Terneuzen, oprettet ved wet van 8 april 1970 houdende een

gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap

Terneuzen.

Havenschap Delfzijl, oprettet ved wet van 31 juli 1957 houdende een

gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap

Delfzijl.

Industrie- en havenschap Moerdijk, oprettet ved gemeenschappelijke

regeling tot oprichting van het Industrieen havenschap Moerdijk van

23 oktober 1970, godkendt ved Koninklijk Besluit nr. 23 van 4 maart

Portugal

Porto de Lisboa, oprettet ifølge Decreto Real de 18 de Fevereiro

1907 og som drives ifølge Decreto-Lei no 36976 de 20 de Julho de

Porto do Duoro e Leixoes oprettet ifølge Decreto-Lei no 36977 de 20

de Julho de 1948.

Porto do Sines oprettet ifølge Decreto-Lei no 508/77 de 14 de

Dezembro de 1977.

Portos de Setubal, Aveiro, Figueira da Foz, Viana do Castelo,

Portimas e Faro der drives ifølge Decreto-Lei no 37754 de 18 de

Fevereiro de 1950.

Det forenede Kongerige

Harbour Authorities, som omhandlet i section 57 of the Harbours Act

1964 der varetager havnefaciliteter til søgående skibe eller fartøjer

til sejlads på indre vandveje.

Bilag X

Ordregivere inden for telekommunikation

Belgien

Regie des telegraphes et des telephones/Regie van Telegrafie en

Telefone.

Danmark

Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab.

Jydsk Telefon Aktieselskab.

Fyns Telefon.

Statens Teletjeneste.

Tele Sønderjylland A/S.

Forbundsrepublikken Tyskland.

Deutsche Bundespost Telekom.

Mannesmann Mobilfunk GmbH.

Grækenland

OTE/Hellenic Telecommunications Organization.

Spanien

Compania Telefonica Nacional de Espana.

Frankrig

Direction generale des telecommunications.

Transpac.

Telecom service mobile.

Societe francaise de radiotelephone.

Irland

Telecom Eireann.

Italien

Amministrazione delle poste e delle telecommunicazioni.

Azienda di Stato per i servizi telefonici.

Societa italiana per l'esercizio telefonico SpA.

Italcable.

Telepazio SpA.

Luxembourg

Administration des postes et telecommunications( 20)

Nederlandene

Koninlijke PTT Nederland NV og dens filialer.

Portugal

Telefones de Lisboa e Porto SA.

Companhia Portugesa Radio Marconi.

Correios e Telecommunicacoes de Portugal.

Det forenede Kongerige

British Telecommunications plc.

Mercury Communications Ltd.

City of Kingston upon Hull.

Racal Vodafone.

Telecoms Securicor Cellular Radio Ltd (Cellnet).

Bilag XI

Liste over former for erhvervsvirksomhed svarende til den

systematiske fortegnelse over økonomiske aktiviteter i de europæiske

Fællesskaber

Klas- Grup- Undergrupper ser per og Beskrivelse positioner 50 Bygge- og Anlægsvirksomhed 500 Bygge- og anlægsvirksomhed (uden specialisering), nedrivning 500,1 Bygge- og anlægsvirksomhed (uden specialisering) 500.2 Nedrivning 501 Opførelse af bygninger (til bebo- else eller andet) 501.1 Byggeentreprenørvirksomhed (uden specialisering) 501.2 Tagdækning 501.3 Bygning af skorstene og industriovne 501.4 Isolering mod vand og fugt 501.5 Restaurering og istandsættelse af fa- cader 501.6 Stilladsbygning 501.7 Anden specialiseret virksomhed i forbindelse med opførelse af bygnin- ger, herunder tømrerarbejde 502 Anlægsvirksomhed (bygning af veje, broer, jernbaner osv.) 502.1 Anlægsentreprenørvirksomhed (uden specialisering) 502.2 Jordentreprenører 502.3 Bygning af broer, tunneller og mine- skakter; dybdeboring 502.4 Anlægsvirksomhed i forbindelse med floder, kanaler, havne, sluser og dæm- ninger 502.5 Vejbygning (herunder specialiseret bygning af flyvepladser og landings- baner) 502.6 Foretagender specialiseret i overris- lingsanlæg, dræning, udledning af spil- devand, rensningsanlæg 502.7 Foretagender specialiseret i anden an- lægsvirksomhed 503 Installationsvirksomhed 503.1 Installationsentreprenørvirksomhed (uden specialisering) 503.2 Installation af gas, vand og sanitet 503.3 Installation af opvarmnings- og ven- tilationsanlæg (centralvarme-, klima- anlæg) 503.4 Isolering mod kulde, varme, lyd og vibrationer 503.5 Elektroinstallation 503.6 Installation af antenner, lynafledere, telefoner m.v. 504 Færdiggørelse af bygninger 504.1 Almindelig færdiggørelse (uden specialisering 504.2 Stukkatørarbejde og gipsning 504.3 Bygningssnedkerier, hvis aktivitet hovedsagelig består i montering af bygningssnedkerartikler; lægning af parketgulve 504.4 Glarmesterarbejde, lakering, maling og tapetsering 504.5 Opsætning, lægning og klæbning af plader, fliser og anden mur- og gulv- belægning 504.6 Ovnsætning samt anden færdiggørelse

Bilag XII

A. Offentligt udbud

  1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt

telex- og telefaxnummer.

  1. Kontraktens art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt; hvis der

er tale om en rammeaftale, angives dette).

  1. a) Leverings- eller udførelsessted

b) Arten og mængden af de varer der skal leveres, eller ydelsernes

art og omfang, almindelig karateristik af entreprenørarbejdet,

c) Angivelse af, om leverandøren kan afgive bud på dele af de ønskede

leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis entreprisen eller kontrakten er opdelt i flere afsnit for så

vidt angår bygge- og anlægskontrakter, størrelsesordenen af de

forskellige afsnit og muligheder for at afgive bud på et, flere eller

samtlige afsnit.

d) Mulighed for at afgive alternative bud.

e) For bygge- og anlægskontrakter:

angivelse af entreprisen eller kontraktens formål, når denne også

omfatter projektering.

  1. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf.

artikel 13, stk. 6.

  1. Leverings- eller udførelsesfrist.
  1. a) Navn og adresse på den myndighed, til hvilken anmodning om

udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter kan rettes.

b) (I givet fald) det beløb, der skal erlægges for at modtage disse

dokumenter samt betalingsbetingelser.

  1. a) Sidste frist for modtagelse af bud.

b) Den adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

  1. a) (I givet fald) personer, der har adgang til at overvære

åbningen af buddene.

b) Dato, klokkeslet og sted for denne åbning.

  1. (I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier.
  1. De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/eller

henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår.

  1. (I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af

leverandører eller entreprenører, som kontrakten tildeles, skal have.

  1. Økonomiske og tekniske mindstekrav, der skal opfyldes af den

entreprenør eller leverandør, som kontrakten tildeles.

  1. Periode, i hvilken den bydende er forpligtet til at vedstå sit

bud.

  1. Kriterier for tildeling af kontrakten. Andre kriterier end den

laveste pris skal nævnes, når de ikke er angivet i udbudsmaterialet.

  1. Andre oplysninger.
  1. (I givet fald) henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske

Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er

relevant for kontrakten.

  1. Datoen for ordregivernes afsendelse af bekendtgørelsen.
  1. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De

Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

B. Begrænset udbud

  1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt

telex- og telefaxnummer.

  1. Kontraktens art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt; hvis der

er tale om en rammeaftale, angives dette).

  1. a) Leverings- eller udførelsessted.

b) Arten og mængden af de varer, der skal leveres, eller ydelsernes

art og omfang, almindelig karakteristik af entreprenørarbejdet.

c) Angivelse af, om leverandøren kan afgive bud på dele af de ønskede

leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis entreprisen eller kontrakten er opdelt i flere afsnit for så

vidt angår bygge- og anlægskontrakter, størrelsesordenen af de

forskellige afsnit og muligheden for at afgive bud på et, flere eller

samtlige afsnit.

d) Mulighed for at afgive alternative bud.

e) For bygge- og anlægskontrakter: angivelse af entreprisen eller

kontraktens formål, når denne også omfatter projektering.

  1. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf.

artikel 13, stk. 6.

  1. Leverings- eller udførelsesfrist.
  1. (I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af

leverandører eller entreprenører, som kontrakten tildeles, skal have.

  1. a) Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse.

b) Den adresse, hvortil anmodningerne skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

  1. Sidste frist for afsendelse af opfordringer til at afgive bud.
  1. (I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier.
  1. De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/eller

henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår.

  1. Oplysninger om leverandørens eller entreprenørens egne forhold

samt om de økonomiske og tekniske minimumskrav, der stilles til

denne.

  1. Kriterier for tildeling af kontrakten, når de ikke er anført i

opfordringen til at afgive bud.

  1. Andre oplysninger.
  1. (I givet fald) henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske

Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er

relevant for kontrakten.

  1. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.
  1. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De

Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

C. Udbud efter forhandling

  1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt

telex- og telefaxnummer.

  1. Kontrakten art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt; hvis der

er tale om en rammeaftale, angives dette).

  1. a) Leverings- eller udførelsessted

b) Arten og mængden af de varer, der skal leveres, eller ydelsernes

art og omfang, almindelig karakteristik af entreprenørarbejdet.

c) Angivelse af, om leverandøren kan afgive bud på dele af de ønskede

leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis entreprisen eller kontrakten er opdelt i flere afsnit for så

vidt angår bygge- og anlægskontrakter, størrelsesordenen af de

forskellige afsnit og muligheden for at afgive bud på et, flere eller

samtlige afsnit.

d) For bygge- og anlægskontrakten: angivelse af entreprisen eller

kontraktens formål, når denne også omfatter projektering.

  1. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf.

artikel 13, stk. 6.

  1. Leverings- eller udførelsesfrist.
  1. (I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af

leverandører eller entreprenører, som kontrakten tildeles, skal have.

  1. a) Sidste frist for modtagelse af bud.

b) Den adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

  1. (I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier.
  1. De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/eller

henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår.

  1. Oplysninger om leverandørens eller entreprenørens egne forhold

samt om de økonomiske og tekniske minimumskrav, der stilles til

denne.

  1. (I givet fald) navn og adresse på de leverandører eller

entreprenører, som ordregiveren allerede har valgt.

  1. (I givet fald) dato(er) for tidligere offentliggørelse i De

Europæiske Fællesskabers Tidende.

  1. Andre oplysninger.
  1. (I givet fald) henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske

Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er

relevant for kontrakten.

  1. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.
  1. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelse i Kontoret for De

Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

Bilag XIII

Bekendtgørelse vedrørende kvalifikationsordningen

  1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt

telex- og telefaxnummer.

  1. Kvalifikationsordningens formål.
  1. Adresse, hvor reglerne vedrørende kvalifikationsordningen kan fås

(hvis forskellig fra adressen nævnt under 1).

  1. I givet fald kvalifikationsordningens løbetid.

Bilag XIV

Periodisk bekendtgørelse

A. For indkøbskontrakter

  1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt

telex- og telefaxnummer eller den afdeling, hvor yderligere

oplysninger kan fås.

  1. Art samt mængde, eller værdi af de ydelser eller produkter, der

skal leveres.

  1. a) Foreløbig dato for udbudsprocedurernes begyndelse (hvis kendt).

b) Den valgte udbudsform.

  1. Andre oplysninger (f.eks. anføres det, om der senere

offentliggøres en udbudsbekendtgørelse).

  1. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.
  1. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De

Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

B. For bygge- og anlægskontrakter

  1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt

telex- og telefaxnummer.

  1. a) Udførelsessted.

b) Ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af arbejdet

eller delarbejderne herunder.

c) Et overslag over udgifterne til det arbejde, der skal ydes.

  1. a) Den valgte udbudsform.

b) Den dato, der er fastsat for påbegyndelsen af procedurerne for

indgåelse af kontrakten eller kontrakterne.

c) Den dato, der er fastsat for arbejdets begyndelse.

d) Den fastlagte tidsplan for arbejdets færdiggørelse.

  1. Finansieringsvilkår for arbejdet og betingelser for prisrevision.
  1. Andre oplysninger (f.eks. anføres det, om der senere

offentliggøres en udbudsbekendtgørelse).

  1. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.
  1. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De

Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

Bilag XV

Bekendtgørelse om indgåede kontrakter

I. Oplysninger med henblik på offentliggørelse i De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

  1. Ordregiverens navn og adresse.
  1. Kontraktens art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt; hvis der

er tale om en rammeaftale, angives dette).

  1. Mindst en kort angivelse af produkternes, bygningernes, anlæggenes

eller tjenesteydelsernes art.

  1. a) Udbudsformen (bekendtgørelse om anvendt kvalifikationssystem,

periodisk bkendtgørelse, indkaldelse af bud).

b) Henvisning til offentliggørelsen af bekendtgørelsen i De

Europæiske Fællesskabers Tidende.

c) For kontrakter, der indgås uden udbud, angives den relevante

bestemmelse i artikel 15, stk. 2.

  1. Procedure for indgåelse af kontrakten (offentligt udbud, begrænset

udbud eller udbud efter forhandling).

  1. Antallet af modtagne bud.
  1. Datoen for indgåelse af kontrakten.
  1. Pris betalt for lejlighedskøb foretaget i henhold til artikel 15,

stk. 2, litra j).

  1. Navn og adresse på leverandøren(erne) eller entreprenøren(erne).
  1. (I givet fald) angivelse om kontrakten er eller forventes udlagt

til underentreprise.

  1. Fakultative oplysninger:

værdi og omfang af den del af kontrakten, der forventes udlagt til

underentreprise til tredjemand

kriterier for tildeling af kontrakten

betalt pris (eller prismargen).

II. Oplysninger, som ikke skal offentliggøres

  1. Antallet af indgåede kontrakter (når en kontrakt er delt mellem

flere leverandører).

  1. Hver indgået kontrakts værdi.
  1. Varens eller tjenesteydelsens oprindelsesland (oprindelse inden

for eller uden for EF, i sidstnævnte tilfælde med angivelse af

tredjeland).

  1. Har der været gjort brug af undtagelserne i artikel 13, stk. 6,

fra anvendelsen af de europæiske specifikationer. I bekræftende fald

hvilke?

  1. Hvilket kriterium er anvendt ved tildelingen? (Det økonomisk set

mest fordelagtige tilbud, den laveste pris, kriterier, som er

tilladte i henhold til artikel 28).

  1. Er kontrakten blevet tildelt en bydende, som gav et alternativt

bud i henhold til artikel 27, stk. 3?

  1. Er nogle tilbud valgt fra, fordi de var unormalt lave, jf.

artikel 27, stk. 5?

  1. Dato for udsendelsen af bekendtgørelsen.

Erklæring

ad artikel 15 i direktiv 90/531/EØF

Rådet og Kommissionen erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt

eller begrænset udbud udelukker enhver forhandling med ansøgere eller

bydende om grundlæggende elementer i kontrakterne, som ikke vil kunne

ændres uden fare for konkurrencefordrejning, og der må navnlig ikke

forhandles om priser; der må kun finde drøftelser sted med ansøgere

eller bydende, når det sker med henblik på at præcisere eller

supplere indholdet af deres bud eller de ordregivende myndigheders

krav, og i det omfang, dette ikke giver anledning til

forskelsbehandling.

( 1) EFT nr. C 264 af 16.10.1989, s. 22.

( 2) EFT nr. C 158 af 26.6.1989, s. 258, og afgørelse af 13. juni

1990 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

( 3) EFT nr. C 139 af 5.6.1989, s. 23 og 31.

( 4) EFT nr. L 185 af 16.8.1971, s. 5.

( 5) EFT nr. L 210 af 21.7.1989, s. 1.

( 6) EFT nr. L 13 af 15.1.1977, s. 1.

( 7) EFT nr. L 127 af 20.5.1988, s. 1.

( 8) EFT nr. L 374 af 31.12.1987, s. 1.

( 9) EFT nr. L 374 af 31.12.1987, s. 9.

( 10) EFT nr. L 374 af 31.12.1987, s. 12.

( 11) EFT nr. L 374 af 31.12.1987, s. 19.

( 12) EFT nr. L 40 af 11.2.1989, s. 12.

( 13) EFT nr. L 185 af 16.8.1971, s. 15.

( 14) EFT nr. L 13 af 15.1.1977, s. 15.

( 15) EFT nr. L 217 af 5.8.1986, s. 21.

( 16) EFT nr. L 36 af 7.2.1987, s. 31.

( 17) EFT nr. L 148 af 28.6.1968, s. 1.

( 18) EFT nr. L 363 af 23.12.1987, s. 30.

( 19) EFT nr. L 298 af 16.11.1984, s. 51.

( 20) Bortset fra PTT Post BV.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992