Bekendtgørelse om et centralt Handicapråd
BEK nr 756 af 03/09/1992
§ 1
Socialministeren nedsætter et centralt Handicapråd, der er rådgivende i handicapspørgsmål.
§ 2
Rådet består af 1 formand og 14 medlemmer, der udpeges af socialministeren. 7 medlemmer udpeges efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer, 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen, 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg kommuner, 1 medlem efter indstilling af Undervisningsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Sundhedsministeriet, 1 medlem efter indstilling fra Kulturministeriet og 1 medlem fra Socialministeriet. Til støtte for Handicaprådets arbejde udpeger socialministeren endvidere 5 særligt sagkyndige, herunder med sagkundskab vedrørende boligforhold, trafikforhold, beskæftigelsesforhold og kommunikation.
Socialministeren kan herudover udpege personlige medlemmer af Rådet.
Handicaprådet virker for en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer indtil nyt medlem udpeges.
§ 3
Det påhviler Handicaprådet at følge og vurdere vilkårene i samfundet for personer med handicap, herunder på det forebyggende område.
§ 4
Socialministeren kan rådføre sig med Handicaprådet i alle anliggender af generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfundet for personer med handicap.
Med henblik på at sikre, at rimelige hensyn til personer med handicap tilgodeses i samfundets planlægning, kan andre centrale offentlige myndigheder rådføre sig med Handicaprådet i anliggender, der berører levevilkårene for personer med handicap.
Handicaprådet kan selv tage initiativer og fremsætte forslag til ændringer på de nævnte områder.
§ 5
Socialministeren fastsætter Rådets forretningsorden og stiller den fornødne sekretariatsmæssige bistand til rådighed.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1992.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 486 af 30. juni 1989.
pre_paragraph I henhold til § 25 a i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf. lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991, fastsættes følgende:
SOCIALMINISTERIET, DEN 3. SEPTEMBER 1992
/Else Winther Andersen Poul Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992