Bekendtgørelse om fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne
BEK nr 787 af 21/09/1992
§ 1
Fordelingen af forretningerne mellem de regionale statsadvokater er følgende: Østre landsretskreds Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby varetager forretningerne vedrørende politidirektøren i København samt politimesterembederne på Frederiksberg og i Tårnby. Embedskontoret for statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby er i København. Statsadvokaten for Sjælland varetager forretningerne vedrørende politimesterembederne i Gentofte, Lyngby, Gladsaxe, Hvidovre, Glostrup, Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde, Holbæk, Kalundborg, Ringsted og Slagelse. Embedskontoret for statsadvokaten for Sjælland er i København. Statsadvokaten for Fyn, Sydøstsjælland, Lolland, Falster og Bornholm varetager forretningerne vedrørende politimesterembederne i Køge, Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster, Nakskov, på Bornholm, i Odense, Svendborg, Nyborg, Assens og Middelfart. Embedskontoret for statsadvokaten for Fyn, Sydøstsjælland, Lolland, Falster og Bornholm er i København. Vestre landsretskreds Statsadvokaten i Sønderborg varetager forretningerne vedrørende politimesterembederne i Sønderborg, Gråsten, Tønder, Haderslev, Ribe, Esbjerg, Varde, Fredericia, Kolding, Vejle og Ringkøbing. Embedskontoret for statsadvokaten i Sønderborg er i Sønderborg. Statsadvokaten i Viborg varetager forretningerne vedrørende politimesterembederne i Horsens, Herning, Århus, Odder, Silkeborg, Skive og Viborg. Embedskontoret for statsadvokaten i Viborg er i Viborg. Statsadvokaten i Aalborg varetager forretningerne vedrørende politimesterembederne i Holstebro, Randers, Grenå, Thisted, Løgstør, Aalborg, Hobro, Frederikshavn og Hjørring. Embedskontoret for statsadvokaten i Aalborg er i Aalborg.
§ 2
Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet varetager for hele landet forretningerne vedrørende økonomiske forbrydelser, herunder navnlig sager, der kan formodes at indeholde en overtrædelse af straffelovens §§ 278-284, § 289 og kapitel 29 eller en overtrædelse af erhvervs-, bolig-, afgifts- og skattelovgivningen, når der kan være grund til at antage, at overtrædelsen har et særlig betydeligt omfang, er et led i organiseret kriminalitet, er udført ved anvendelsen af særegne forretningsmetoder eller på anden måde er af særlig kvalificeret karakter.
Opstår der tvivl, om en sag henhører under statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, afgøres spørgsmålet af rigsadvokaten.
Embedskontoret for statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet er i København.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1992 og har virkning for afgørelser, der træffes efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Sager, der er forelagt til afgørelse inden bekendtgørelsens ikrafttræden, kan dog færdigbehandles af den statsadvokat, som sagen er forelagt.
Bekendtgørelse nr. 255 af 29. september 1956 om fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne samt om stedet for deres embedskontorer og bekendtgørelse nr. 648 af 20. december 1973 om forretningsområdet for statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 103 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989, som ændret senest ved lov nr. 385 af 20. maj 1992, fastsættes:
Justitsministeriet, den 21. september 1992, den 21. september 1992
/Hans Engell Hans-Viggo Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992