Bekendtgørelse om forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold
BEK nr 789 af 21/09/1992
§ 1
Denne bekendtgørelse fastsætter dyresundhedsmæssige bestemmelser for forarbejdning af animalsk affald og for fremstilling af dyrefoder med indhold af animalske bestanddele.
Bekendtgørelsens bestemmelser anvendes ikke på køkken- og madaffald, samt staldgødning.
Bekendtgørelsens bestemmelser angår ikke dyrefoder med udelukkende vegetabilsk indhold og ej heller foder fremstillet af køkken- og madaffald.
Bekendtgørelsens bestemmelser angår ikke virksomheder, der udelukkende modtager og forarbejder lavrisikostoffer beregnet på fremstilling af fiskemel og fiskeolie. Definitioner
§ 2
I denne bekendtgørelse forstås ved: Godkendelse og registrering
- Animalsk affald: Dyrekroppe eller dele af dyr, eller produkter af animalsk oprindelse, som ikke er beregnet til menneskeføde.
- Højrisikostoffer: Animalsk affald, som kan være forbundet med alvorlig risiko for dyrs eller menneskers sundhed.
- Lavrisikostoffer: Animalsk affald, som ikke er forbundet med alvorlig risiko for dyrs eller menneskers sundhedstilstand.
- Destruktionsvirksomhed: Forarbejdningsvirksomhed for højrisikostoffer, hvor animalsk affald forarbejdes med henblik på destruktion af smitstoffer.
- Dyrefoderfabrik: Forarbejningsvirksomhed for lavrisikostoffer med henblik på fremstilling af bestanddele af foder for dyr.
- Petfood: Foder til hunde, katte og andre selskabsdyr, helt eller delvist fremstillet af lavrisikostoffer.
- Tekniske eller farmaceutiske produkter: Produkter bestemt til andre formål end konsum og foderbrug.
§ 3
Forarbejdning af højrisikostoffer, jf. § 6, stk. 1, kan kun finde sted på destruktionsvirksomheder, der er godkendt af Veterinærdirektoratet.
Forarbejdning af lavrisikostoffer, jf. § 8, stk. 1, kan kun finde sted på de i stk. 1, godkendte destruktionsvirksomheder eller godkendte dyrefoderfabrikker samt på registrerede virksomheder, jf. § 5.
Veterinærdirektoratet meddeler godkendelse eller registrering af virksomheder på de i bekendtgørelsen anførte betingelser.
§ 4
For at kunne godkendes som destruktionsvirksomhed eller dyrefoderfabrik skal følgende betingelser være opfyldt:
- Forarbejdningsvirksomhedens anlæg skal ligge i passende afstand fra hovedfærdselsårer. Anlæg til forarbejdning af højrisikostoffer må ikke være anbragt samme sted som slagterier, med mindre de befinder sig i særskilt bygning; uvedkommende personer og dyr må ikke have adgang til virksomheden,
- virksomheden skal have en »ren« og en »uren« afdeling med tilstrækkelig adskillelse mellem de to afdelinger. I den urene afdeling skal der være et overdækket sted til modtagelse af det animalske affald, og den skal være indrettet således, at væsker let kan bortledes og den er let at rengøre og desinficere. Den skal være udstyret med særskilte toiletter, omklædningsrum og håndvaske til personalet. I den urene afdeling skal der om nødvendigt være faciliteter til afhudning eller skrabning af dyr og et lagerrum til huder,
- der skal fremstilles varmt vand og damp i tilstrækkelige mængder til at kunne forarbejde det animalske affald,
- den urene afdeling skal være udstyret med reduceringsanlæg til det animalske affald og et anlæg til overførelse af det knuste affald til forarbejdningsenheden,
- der kræves et lukket forarbejdningsanlæg. Dette anlæg skal være udstyret med:
a) måleudstyr til at kontrollere temperatur og om nødvendigt tryk på kritiske steder,
b) registreringsanordninger til vedvarende registrering af målingerne,
c) et passende sikkerhedssystem til at forhindre utilstrækkelig opvarmning.
- for at forhindre, at færdigvaren rekontamineres af råvarematerialet, skal den del af virksomheden, hvor råstoffer aflæsses og forarbejdes, være klart adskilt fra den del , der er forbeholdt yderligere forarbejdning af de varmebehandlede stoffer og oplagring af det færdigforarbejdede produkt,
- forarbejdningsvirksomheden skal have hensigtsmæssigt udstyr til rengøring og desinficering af transportmidler, containere og beholdere, som råvarerne indbringes med. Der skal være hensigtsmæssigt udstyr til desinficering af hjulene på køretøjer, der transporterer højrisikostoffer, idet de forlader forarbejdningsvirksomhedens urene afdeling,
- forarbejdningsvirksomheden skal være forsynet med et system til bortledning af spildevand, som opfylder hygiejnekravene, og
- forarbejdningsvirksomheden skal have eget laboratorium eller kunne benytte et laboratorium, der er udstyret til at foretage den fornødne analyse og især til at kontrollere, at mikrobiologiske betingelser er opfyldt.
§ 5
Virksomheder der anvender lavrisikostoffer til fremstilling af foder til selskabsdyr, eller farmaceutiske eller tekniske produkter, skal for at kunne registreres opfylde følgende betingelser: Forarbejdning af højrisikostoffer
- Være i besiddelse af det fornødne udstyr og have tilstrækkelig kapacitet til at sikre oplagring og bearbejdning af animalsk affald,
- disponere over nødvendigt udstyr til at destruere spild og rester fra produktionen, eller være forpligtet til at levere disse til destruktionsvirksomheder eller forbrændingsanlæg samt
- besidde det nødvendige udstyr til at destruere sundhedsskadelige affaldsstoffer fra produktionen.
§ 6
Følgende højrisikostoffer skal forarbejdes i en destruktionsvirksomhed; der er godkendt af Veterinærdirektoratet, jf. § 3, stk. 1:
- Selvdøde, dødfødte og aflivede dyr, herunder dyr der kræves nedslået af veterinære grunde, samt dyr som er døde under transport.
- Kroppe af aflivede pelsdyr.
- Fralyste rugeæg og frasorterede døde kyllinger, spild og rester fra rugerier.
- Dele af døde dyr, som ikke er slagtemæssigt behandlede.
- Kassater fra den offentlige kødkontrol samt spild og rester fra slagterier, fjerkræslagterier, opskæringsvirksomheder for kød, kødvarevirksomheder samt køle- og fryselagre for levnedsmidler.
- Fordærvet kød, fjerkrækød, vildt og levnedsmidler, som udgør en risiko for menneskers og dyrs sundhed.
- Dyr, fersk kød, fjerkrækød, vildt samt kød- og mælkeprodukter, der har oprindelse i tredielande, men som ikke opfylder de veterinære betingelser for indførsel til Fællesskabet, og som ikke har kunnet returneres.
- Mælk, kød eller produkter af animalsk oprindelse, som på grund af indhold af rester af lægemidler, hormoner, giftstoffer eller andre stoffer er uegnede til menneskeføde eller skadelige for dyrs eller menneskers sundhed.
- Akvakultur og fisk med kliniske tegn på sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr.
Undtaget herfor er materiale, der:
- afleveres til en forbrændingsanstalt,
- indsendes til undersøgelse på et diagnostisk laboratorium, eller
- anvendes til andre særlige formål i overensstemmelse med derom fastsatte bestemmelser.
Undtaget er endvidere enkelte selvdøde eller aflivede mindre selskabsdyr, f.eks. hunde, katte, fugle, når sådanne nedgraves.
Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1, herunder tillade eller påbyde nedgravning af selvdøde eller aflivede dyr.
§ 7
Indsamling og modtagelse af det af § 6, stk. 1, omfattede højrisikostoffer må kun foretages af virksomheder, der er godkendt dertil af Veterinærdirektoratet.
Destruktionsvirksomheder skal inden for rammerne af godkendelsen modtage og forarbejde højrisikostoffer.
Ansøgning om godkendelse indsendes til Veterinærdirektoratet, bilagt beskrivelser af virksomhedens beliggenhed, indretning, udstyr og drift. Forarbejdning af lavrisikostoffer
§ 8
Lavrisikostoffer skal forarbejdes på en dyrefoderfabrik, i en petfood-virksomhed, på en medicinalfabrik eller i en virksomhed, der fremstiller tekniske produkter, eller bortskaffes ved brænding eller nedgravning.
Undtaget herfor er horn og klove, huder og skind, hårbørster og uld, fjer og dun, samt mave- og tarmindhold.
Lavrisikostoffer kan også modtages på en destruktionsvirksomhed.
Lavrisikostoffer, der forarbejdes sammen med højrisikostoffer, betragtes som højrisikostoffer. Indsamling og transport af animalsk affald
§ 9
Højrisikostoffer og animalsk affald til destruktionsvirksomheder skal indsamles og transporteres på forsvarlig måde i hensigtsmæssigt udformede, overdækkede containere eller køretøjer, der holdes rene og i forsvarlig stand.
Ved transport af animalsk affald fra slagterier, mejerier, opskæringsvirksomheder og filetteringsfabrikker til destruktionsvirksomheder skal materialet være tydeligt mærket: »Uegnet til menneskeføde«.
Destruktionsvirksomheder skal føre bog over mængde og oprindelse af modtaget og indsamlet materiale.
Destruktionsvirksomheder skal anmelde til Veterinærdirektoratet, såfremt der synes at ske afhentning af et usædvanligt stort antal døde dyr i visse bedrifter.
Destruktionsvirksomhederne udfærdiger årligt opgørelser over modtagne mængder af råvarer opgjort efter antal dyr af forskellige kategorier og andet animalsk affald. Behandling af animalsk affald
§ 10
En destruktionsvirksomhed eller dyrefoderfabrik skal opfylde følgende i forbindelse med behandling af animalsk affald: Egen kontrol
- Det animalske affald skal forarbejdes hurtigst muligt efter ankomsten, og skal opbevares hensigtsmæssigt, indtil det forarbejdes,
- containere, beholdere og køretøjer, der anvendes til transport af animalsk affald, skal rengøres, vaskes og desinficeres, efter hver benyttelse,
- personer, der arbejder i den urene afdeling, har ikke adgang til den rene afdeling, medmindre de skifter arbejdstøj og fodtøj eller desinficerer sidstnævnte. Udstyr og redskaber må ikke bringes fra den urene afdeling til den rene afdeling, med mindre det har gennemgået fuldstændig rensning og desinfektion,
- spildevand fra den urene afdeling, skal behandles på en sådan måde at der ikke er smitstoffer tilbage, og skal gennemgå samme varmebehandling som det animalske affald, og
- der skal systematisk træffes forholdsregler mod fugle, mus og rotter, insekter og andre skadedyr.
- For forarbejdning af højrisikostoffer gælder følgende:
a) råvaren skal opvarmes til en kernetemperatur på mindst 133IC i 20 minutter ved et tryk på 3 bar. Partikelstørrelsen af råvaren inden forarbejdning skal nedbringes til mindst 50 mm ved hjælp af en knuser eller en hakkemaskine,
b) der skal anbringes termografer på de kritiske punkter i opvarmningsprocessen til kontrol af varmebehandlingen,
c) andre varmebehandlingssystemer kan anvendes forudsat at de er godkendt af Veterinærdirektoratet, og at de giver tilsvarende sikkerhed for så vidt angår den mikrobiologiske standard som fastsat i bilaget,
- anlæg og udstyr skal holdes i god stand, og måleudstyr skal justeres med regelmæssige mellemrum,
- de færdige produkter skal håndteres og oplagres i forarbejdningsvirksomheden på en sådan måde, at rekontamination ikke kan forekomme, og
- huder skal saltes med natriumchlorid.
§ 11
Den ansvarlige for destruktionsanstalter og dyrefoderfabrikker skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde kravene i denne bekendtgørelse og især
- konstatere og føre kontrol med kritiske punkter i forarbejdningsprocessen,
- udtage repræsentative prøver af hvert forarbejdet parti med henblik på kontrollering af produkternes mikrobiologiske standard og fravær af skadelige restkoncentrationer af fysisk/kemisk natur,
- registrere resultaterne af de forskellige kontrolforanstaltninger og prøver og opbevaring af disse i mindst to år samt efter anmodning forelæggelse af dem for Veterinærdirektoratet samt
- etablere en ordning som muliggør en tilbageføring af færdigvaren til fremstillingstiden.
§ 12
Såfremt resultaterne af de i § 11 omtalte undersøgelser viser, at betingelserne i bilaget ikke er opfyldt skal virksomheden
- straks meddele dette til Veterinærdirektoratet,
- undersøge årsagen til fejlene,
- drage omsorg for at forurenede varepartier ikke udleveres, før de har gennemgået fornyet bearbejdning under Veterinærdirektoratets tilsyn, hvorefter der udtages nye prøver med henblik på at sikre overholdelse af de mikrobiologiske standarder, som fremgår af bilaget,
- sørge for nødvendig rensning og desinfektion af anlægget.
Såfremt fornyet bearbejdning ikke er mulig, kan varepartiet ikke anvendes som foder til dyr. Offentlig kontrol og betaling
§ 13
Veterinærdirektoratet fører regelmæssigt tilsyn med virksomheder, som anvender eller forarbejder høj- eller lavrisikostoffer.
Veterinærdirektoratet ansætter eller udpeger tilsynspersonale. Omkostningerne i forbindelse med tilsynet påhviler virksomheden.
Veterinærdirektoratet lader udtage prøver af mellemprodukter og færdigvarer med henblik på mikrobiologisk kontrol på offentligt laboratorium. Omkostningerne herved påhviler virksomheden. Gebyr for godkendelse og registrering
§ 14
For godkendelse og registrering i henhold til denne bekendtgørelse betales 750 kr. for første påbegyndte time. For hver efterfølgende time betales 125 kr. pr. påbegyndte halve time. Klage, straf, ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 15
Afgørelser truffet af Veterinærdirektoratet kan påklages til landbrugsministeren.
En klage har opsættende virkning, medmindre landbrugsministeren bestemmer andet.
§ 16
Overtrædelse af § 3, stk. 1 og 2, §§ 4 og 5, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, eller §§ 9-12 eller undladelse af at efterkomme påbud efter § 6, stk. 4, straffes med bøde.
Er een overtrædelse begået af eet aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der i henhold til § 36 i lov om husdyrsygdomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter samme bestemmelse pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab som sådant bødeansvar.
§ 17
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1992. Samtidig ophæves Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v.
Autorisationer eller godkendelser meddelt i medfør af bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v. forbliver dog i kraft indtil den 1. november 1992.
Allerede autoriserede eller godkendte virksomheder, der ønsker at fortsætte som godkendte eller registrerede virksomheder i henhold til nærværende bekendtgørelse skal fremsende ansøgning herom til Veterinærdirektoratet. Ansøgningen skal være Veterinærdirektoratet i hænde senest den 14. oktober 1992.
§ 18
Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.
pre_paragraph I medfør af §§ 22, 23, 24, 28, stk. 4, 34 og 35, stk. 2 i lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme, som ændret ved lov nr. 189 af 23. marts 1992 og efter bemyndigelse fra landbrugsministeren fastsættes: Bekendtgørelsens område
Bilag
- For højrisikostoffers vedkommende skal prøver af de færdige produkter tages direkte efter varmebehandlingens afslutning være fri for varmeresistente patogene bakteriesporer (fravær af clostridium per frigens i 1g).
- Prøver af de færdige produkter fra såvel lav- som højrisikostoffer taget under eller efter oplagringen i forarbejdningsvirksomheden skal opfylde følgende normer:
Salmonella: ingen i 25 g: n = 5, c = 0, m = 0, M = 0
Enterobacteriaceae: n = 5, c = 2, m = 10, M = 3x102 i 1 g,
n = antallet af prøveenheder, som prøven består af
m = tærskelværdien for antallet af bakterier; resultatet betragtes som tilfredsstillende, hvis antallet af bakterier i samtlige prøveenheder ikke overstiger m
M = maksimumværdien for antallet af bakterier; resultatet betragtes som utilfredsstillende, hvis antallet af bakterier i en eller flere prøveenheder er M eller derover
c = antallet af prøveenheder, hvis bakterietal kan ligge mellem m og M, idet prøven betragtes som acceptabel, hvis bakterietallet i de andre prøveenheder er m eller derunder.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992