TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder

BEK nr 793 af 21/09/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

For ansøgning om optagelse af en farmaceutisk specialitet i specialitetsregistret i henhold til lægemiddellovens § 15, stk. 1, betales en afgift på 35.800 kr. Afgiften omfatter een lægemiddelform i een styrke. For ansøgning om optagelse af yderligere lægemiddelformer eller styrker samt for ansøgninger om optagelse af en parallelimporteret farmaceutisk specialitet er afgiften 8.700 kr.

Stk. 2

For ansøgning om forlængelse af registrering af en farmaceutisk specialitet i henhold til lægemiddellovens § 15, stk. 1, betales en afgift på 8.700 kr. Afgiften omfatter en farmaceutisk specialitet i alle lægemiddelformer og styrker.

Stk. 3

Afgiftsfri er:

  1. ansøgninger om ændring i lægemiddelformer af en tidligere registreret specialitet og
  1. ansøgninger om optagelse af radioaktive farmaceutiske specialiteter.

§ 2

For ansøgning om optagelse af en farmaceutisk specialitet i specialitetsregistret i henhold til lægemiddellovens § 15, stk. 2, nr. 1 (naturlægemidler), betales en afgift på 5.400 kr. Afgiften omfatter een lægemiddelform i een styrke. For ansøgninger af yderligere lægemiddelformer eller styrker er afgiften 1.300 kr.

Stk. 2

For ansøgning om forlængelse af registrering af en farmaceutisk specialitet i henhold til lægemiddellovens § 15, stk. 2, nr. 1 (naturlægemidler), betales en afgift på 1.300 kr. Afgiften omfatter en farmaceutisk specialitet i alle lægemiddelformer og styrker.

Stk. 3

Afgiftsfri er ansøgninger om ændring i lægemiddelformer af en tidligere registreret specialitet.

Stk. 4

For naturlægemidler, der er omfattet af § 8, stk. 4, i bekendtgørelse om naturlægemidler, betales ikke afgift efter stk. 1.

§ 3

For ansøgning om optagelse af en farmaceutisk specialitet i specialitetsregistret i henhold til lægemiddellovens § 15, stk. 2, nr. 3 (vitamin- og mineralpræparater), betales en afgift på 5.400 kr. Afgiften omfatter een lægemiddelform i een styrke. For ansøgninger af yderligere lægemiddelformer eller styrker er afgiften 1.300 kr.

Stk. 2

For ansøgning om forlængelse af registrering af en farmaceutisk specialitet i henhold til lægemiddellovens § 15, stk. 2, nr. 3 (vitamin- og mineralpræparater), betales en afgift på 1.300 kr. Afgiften omfatter en farmaceutisk specialitet i alle lægemiddelformer og styrker.

Stk. 3

Afgiftsfri er ansøgninger om ændring i lægemiddelformer af en tidligere registreret specialitet.

Stk. 4

For vitamin- og mineralpræparater, der er omfattet af § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om vitamin- og mineralpræparater, betales ikke afgift efter stk. 1.

§ 4

For en registreret specialitet i henhold til lægemiddellovens § 15, stk. 1, betales en årlig afgift på 5.730 kr. for hver lægemiddelform og styrke, der er registreret.

Stk. 2

Afgiftsfri er de specialiteter, der er nævnt i § 1, stk. 3, nr. 2.

Stk. 3

For lægemidler, der optages i specialitetsregistret i løbet af årets første 9 måneder, betales afgift i henhold til stk. 1. For lægemidler, der optages i specialitetsregistret i årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift for det pågældende år.

§ 5

For en registreret specialitet i henhold til lægemiddellovens § 15, stk. 2, nr. 1 (naturlægemidler), betales en årlig afgift på 3.200 kr. for hver lægemiddelform og styrke, der er registreret.

Stk. 2

For naturlægemidler, der optages i specialitetsregistret i løbet af årets første 9 måneder, betales afgift i henhold til stk. 1. For naturlægemidler, der optages i specialitetsregistret i årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift for det pågældende år.

§ 6

For en registreret specialitet i henhold til lægemiddellovens § 15, stk. 2, nr. 3 (vitamin- og mineralpræparater), betales en årlig afgift på 3.200 kr. for hver lægemiddelform og styrke, der er registreret.

Stk. 2

For vitamin- og mineralpræparater, der optages i specialitetsregistret i løbet af årets første 9 måneder, betales afgift i henhold til stk. 1. For vitamin- og mineralpræparater, der optages i specialitetsregistret i årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift for det pågældende år.

§ 7

For ansøgning om tilladelse til virksomhed efter lægemiddellovens § 8, stk. 1, vedrørende lægemidler, der er registreret efter lægemiddellovens § 15, stk. 1, eller § 15, stk. 2, nr. 3 (vitamin- og mineralpræparater), betales en afgift på 3.070 kr., såfremt virksomheden skal fremstille (herunder fordele, emballere, etikettere m.v.) lægemidler, ellers 1.640 kr.

Stk. 2

Foregår virksomheden på flere geografisk adskilte steder, betales afgift efter stk. 1 for hvert enkelt sted.

Stk. 3

Afgiftsfri er ansøgning om tilladelse til virksomhed med radioaktive lægemidler.

§ 8

For ansøgning om tilladelse til virksomhed efter lægemiddellovens § 8, stk. 1, vedrørende lægemidler, der er registreret efter lægemiddellovens § 15, stk. 2, nr. 1 (naturlægemidler), betales en afgift på 1.800 kr., såfremt virksomheden skal fremstille (herunder fordele, emballere, etikettere m.v.) lægemidler, ellers 1.000 kr.

Stk. 2

Foregår virksomheden på flere geografisk adskilte steder, betales afgift efter stk. 1 for hvert enkelt sted.

§ 9

For virksomhed, der er godkendt efter lægemiddellovens § 8, stk. 1, og som vedrører lægemidler, der er registreret efter lægemiddellovens § 15, stk. 1, eller § 15, stk. 2, nr. 3 (vitamin- og mineralpræparater), betales en årlig afgift på 3.310 kr., såfremt virksomheden fremstiller (herunder fordeler, emballerer, etiketterer m.v.) lægemidler, ellers på 1.760 kr.

Stk. 2

Foregår virksomheden på flere geografisk adskilte steder, betales årsafgift efter stk. 1 for hvert enkelt sted.

Stk. 3

Afgiftsfri er virksomhed med radioaktive lægemidler.

Stk. 4

For virksomheder, der godkendes i løbet af årets første 9 måneder, betales afgift i henhold til stk. 1. For virksomheder, der godkendes i årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift for det pågældende år.

§ 10

For virksomhed, der er godkendt efter lægemiddellovens § 8, stk. 1, og som vedrører lægemidler, der er registreret efter lægemiddellovens § 15, stk. 2, nr. 1 (naturlægemidler), betales en årlig afgift på 1.800 kr., såfremt virksomheden fremstiller (herunder fordeler, emballerer, etiketterer m.v.) lægemidler, ellers på 1.000 kr.

Stk. 2

Foregår virksomheden på flere geografisk adskilte steder, betales årsafgift efter stk. 1 for hvert enkelt sted.

Stk. 3

For virksomheder, der godkendes i løbet af årets første 9 måneder, betales afgift i henhold til stk. 1. For virksomheder, det godkendes i årets sidste 3 måneder, betales ingen afgift for det pågældende år.

§ 11

Sundhedsstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde fritage for betaling af afgifter.

§ 12

Sundhedsstyrelsen meddeler fremgangsmåden ved indbetaling af afgifter. Afgifter efter § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, § 9, stk. 1 og § 10, stk. 1, indbetales til Sundhedsstyrelsen senest 1 måned efter påkrav.

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1992.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 746 af 8. november 1991 om afgifter for lægemidler og lægemiddelvirksomheder ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 10 og § 21, stk. 1, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 10. juni 1992, fastsættes:


Sundhedsministeriet, den 21. september 1992, den 21. september 1992

/Ester Larsen J. Bartels Petersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992