TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lønmodtagernes bidragssatser for 1993 til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden

BEK nr 821 af 29/09/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Det årlige bidrag er 1.333,08 kr. for lønmodtagere, for hvem der indbetales fuldt ATP-bidrag.

Stk. 2

Bidraget for lønmodtagere med mindst 27 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er 29,31 kr. pr. uge. For lønmodtagere med 18-26 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 19,54 kr., og for lønmodtagere med 9-17 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 9,77 kr.

Stk. 3

For 14 dages lønnede med mindst 54 timers beskæftigelse pr. 14. dag hos samme arbejdsgiver er bidraget 58,62 kr. pr. 14. dag. For 14 dages lønnede med 36-53 timers beskæftigelse pr. 14. dag hos samme arbejdsgiver er bidraget 39,08 kr., og for 14 dages lønnede med 18-35 timers beskæftigelse pr. 14. dag er bidraget 19,54 kr.

Stk. 4

For månedslønnede med mindst 117 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 111,09 kr. pr. måned. For månedslønnede med 78-116 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 74,06 kr. pr. måned, og for månedslønnede med 39-77 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 37,03 kr. pr. måned.

Stk. 5

For de lønmodtagergrupper, der er omhandlet i § 2, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (løsarbejdere), er bidraget pr. præsteret arbejdstime 0,86 kr.

Stk. 6

For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, udregnes det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen, efter tilsvarende regler som fastsat i § 15, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 2

De anførte bidrag gælder fra begyndelsen af første lønningsuge efter 1. januar 1993, for månedslønnede dog fra 1. januar 1993, og opkræves kvartalsvis i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 19. februar 1992 om Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (Om beregning, opkrævning og indbetaling af lønmodtagerbidrag m.v.).

§ 3

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 662 af 26. september 1991 ophæves samtidig hermed.

pre_paragraph I medfør af § 4 a og § 4 b i lov om en Arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 17. februar 1989, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, ved lov nr. 380 af 6. juni 1991, og ved lov nr. 372 af 20. maj 1992, bekendtgøres:


Arbejdsministeriet, den 29. september 1992, den 29. september 1992

/Knud Erik Kirkegaard Erik Halling/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992
Bekendtgørelse om lønmodtagernes bidragssatser for 1993 til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden | TheLawyer.sh