TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om hyrekørsel

DanmarkdocType.LBKH1992

Transportministeriet

LBK nr 823 af 29/09/1992

Gyldighedsområde

Gyldighedsområde

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Til udførelse af erhvervsmæssig personbefordring med motorkøretøjer indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, kræves bevilling, medmindre det benyttede køretøj udelukkende anvendes til enten

  1. almindelig rutekørsel, jf. § 2, stk. 2, i lov om buskørsel, eller
  2. sygetransport. Stk. 2. Trafikministeren fastsætter nærmere regler om afmærkning af motorkøretøjer, udstyr og krav til førerens uddannelse for så vidt angår den befordring, der er undtaget fra kravet om bevilling i henhold til stk. 1, nr. 2. Stk. 3. En bevillingshaver, der har tilladelse til at udføre turist- og bestillingskørsel i henhold til § 10 i lov om buskørsel, kan efter trafikministerens godkendelse i stedet for et motorkøretøj af den i stk. 1 omhandlede størrelse anvende et motorkøretøj indrettet til transport af indtil 15 personer, føreren medregnet, til den i denne lov omhandlede kørsel.

Hyrekørselsbevilling

Hyrekørselsbevilling

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Bevilling i henhold til § 1 gives af en kommunalbestyrelse, jf. dog § 10. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af bevillinger inden for sit område ud fra:

  1. antallet af allerede udstedte bevillinger og udnyttelsen af disse samt
  2. hensynet til en rimelig betjening af publikum inden for hele området.
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Bevilling må kun gives, såfremt det benyttede køretøj er indrettet til befordring af mindst 5 personer, føreren medregnet. Stk. 2. En bevilling kan ikke gives til et selskab eller anden juridisk person. Der kan gives samme person flere bevillinger. En bevilling kan gives til 2 personer i fællesskab på nærmere af trafikministeren fastsatte vilkår. Stk. 3. En bevilling kan ikke overføres til andre. Trafikministeren kan under særlige omstændigheder gøre undtagelse herfra.

selskab
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. En bevillingshaver skal have fast forretningssted i kommunen. Stk. 2. Derudover kan der i bevillingen fastsættes vilkår om:

  1. at den skal udnyttes i et af kommunalbestyrelsen nærmere bestemt omfang,
  2. at den kun må udnyttes inden for nærmere fastsatte tidsperioder af året,
  3. at indehaveren fortrinsvis skal betjene bestemte geografiske områder og
  4. afgivelse af indberetninger til statistisk brug eller som led i kontrolforanstaltninger. Stk. 3. En bevilling kan gives til specielle formål og er i så tilfælde betinget af, at motorkøretøjet alene benyttes til befordring af nærmere bestemte kategorier af personer efter særlig aftale. Stk. 1 og 2 gælder tillige for sådanne bevillinger.

Hyrevognes benyttelse

Hyrevognes benyttelse

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Motorkøretøjer, der i henhold til bevilling efter § 1 anvendes til erhvervsmæssig personbefordring (hyrevogne), må ikke benyttes til andet formål, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Hyrevogne kan, medmindre bevillingen er givet til specielle formål, jf. § 4, stk. 3, tillige benyttes til lejlighedsvis kørsel med hastende småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, samt til kørsel af hastende karakter for de sociale myndigheder. Trafikministeren fastsætter nærmere regler herfor. Stk. 3. Er bevillingen givet af kommunalbestyrelsen i en kommune med under 20.000 indbyggere, kan kommunalbestyrelsen på nærmere fastsatte vilkår gøre undtagelse fra reglen i stk. 1. I øvrigt kan trafikministeren, når særlige forhold gør sig gældende, på nærmere fastsatte vilkår gøre undtagelse fra reglen i stk. 1. Den pågældende hyrevogn skal være berigtiget med registreringsafgift som almindelig personbil. Stk. 4. En hyrevogn må kun anvendes til almindelig rutekørsel, såfremt der tillige foreligger tilladelse hertil i henhold til lov om buskørsel.

Administrative regler

Administrative regler

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Trafikministeren fastsætter nærmere regler om den kørsel, der udføres i henhold til bevilling efter § 1 (hyrekørsel), herunder om bestillingskontorer, holdepladser m.v., køretøjernes indretning, udstyr og benyttelse samt kontrol med taksametre og andet udstyr, fastsættelse af maksimaltakster for kørslen og om kontroldokumenter. Trafikministeren fastsætter endvidere nærmere regler om udstedelse af bevillinger og om kvalifikationskrav til føreren af en hyrevogn. Stk. 2. For udstedelse af bevilling af legitimationskort samt for udlevering af kontroldokumenter kan der opkræves gebyrer, hvis størrelse fastsættes af trafikministeren. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen, jf. § 10, kan fastsætte yderligere bestemmelser om hyrevognes indretning, udstyr og benyttelse.

Almindelige bestemmelser

Almindelige bestemmelser

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Bevilling og godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan nægtes i følgende tilfælde:

  1. under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2,
  2. såfremt ansøgeren i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil drive hyrevognsvirksomhed på forsvarlig måde,
  3. såfremt ansøgeren til en bevilling har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Stk. 2. For afgørelser truffet efter stk. 1, nr. 1, gælder reglen i straffelovens § 78, stk. 3. Stk. 3. En afgørelse truffet efter stk. 1, nr. 2 og 3 kan indbringes for trafikministeren inden for en frist på 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren, hvilket skal ske ved anbefalet brev. Stk. 4. Såfremt en kommunalbestyrelses beslutning om at nægte en bevilling eller godkendelse påklages efter reglerne i stk. 2 eller 3, må bevillingen eller godkendelsen ikke gives til andre, forinden afgørelsen er stadfæstet enten ved retskendelse, jf. stk. 2, eller af trafikministeren, jf. stk. 3.
§ 8

(Stk. 4)

§ 8. En bevilling eller godkendelse kan tilbagekaldes af den, der har meddelt bevillingen eller godkendelsen, såfremt indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkårene for bevillingen eller godkendelsen, af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven. Stk. 2. Det samme gælder, såfremt indehaveren har gjort sig skyldig i andre forhold, der giver grund til at antage, at han ikke fremtidig vil drive virksomheden på forsvarlig måde. Bevillingen eller godkendelsen kan tilbagekaldes på tid fra 1-5 år eller indtil videre. Stk. 3. En bevilling kan endvidere tilbagekaldes af den, der har meddelt bevillingen, såfremt indehaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige. Bevillingen kan tilbagekaldes på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre. Stk. 4. En afgørelse i henhold til stk. 1-3 skal meddeles ved anbefalet brev. En afgørelse i henhold til stk. 1 skal indeholde oplysning om adgangen efter § 9, stk. 1, til at indbringe sagen for trafikministeren og om fristen herfor. En afgørelse i henhold til stk. 2 og 3 skal indeholde oplysning om adgangen efter § 9, stk. 2 og 3, til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

§ 9

(Stk. 4)

§ 9. En afgørelse efter § 8, stk. 1, kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for trafikministeren. Indbringes afgørelsen for ministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, får dette opsættende virkning. Stk. 2. En afgørelse efter § 8, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt bevillingen eller godkendelsen, inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve den virksomhed, bevillingen eller godkendelsen vedrører. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Stk. 3. En afgørelse efter § 8, stk. 3, kan af den afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for den myndighed, der har tilbagekaldt bevillingen, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Myndigheden anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve hyrekørselsvirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at hyrekørselsvirksomheden ikke må drives under ankesagens behandling. Stk. 4. En tilbagekaldelse efter § 8, stk. 2 og 3, kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt tilbagekaldelsen er sket indtil videre og der er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at ophævelse senest er nægtet ved dom. § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., samt § 9, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Hyrevognsnævnet for Storkøbehavn

Hyrevognsnævnet for Storkøbehavn

leje
§ 10

§ 10. Beføjelser, som efter §§ 2, 6, stk. 3, 7, stk. 1, og 8, stk. 1-3, er tillagt kommunalbestyrelsen, udøves i Københavns og Frederiksberg Kommuner samt kommunerne i Københavns Amt af et hyrevognsnævn for Storkøbenhavn. Nævnet består af 4 medlemmer valgt af Københavns kommunalbestyrelse, 1 medlem valgt af Frederiksberg kommunalbestyrelse og 6 medlemmer valgt af Foreningen af Kommuner i Københavns Amt.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Overtrædelse af §§ 1, 3, 4 og 5 i denne lov eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en bevilling eller godkendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, straffes med bøde. Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

selskab
§ 2

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Bevillinger til hyrekørsel samt godkendelser af bestillingskontorer givet i henhold til de hidtil gældende regler forbliver i kraft. Stk. 2. Reglerne i § 4, stk. 1 og 2, nr. 1 og 4, samt i §§ 5, 6, 8, 9 og 11 finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte bevillinger og godkendelser.

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Reglen i § 3, stk. 1, og § 5, stk. 1, gælder ikke for køretøjer, der var registreret som hyrevogne den 14. december 1972, sålænge køretøjet er registreret for samme ejer. Stk. 2. En ansøgning om een eller flere bevillinger til hyrekørsel skal imødekommes, selv om det fastsatte antal hyrevogne i kommunen herved overskrides, såfremt ansøgeren som medejer, aktionær eller ansat har tilknytning til et selskab, som ved lovforslagets fremsættelse har bevilling til hyrekørsel, og der samtidig med selskabets samtykke inddrages et tilsvarende antal bevillinger udstedt til selskabet. Stk. 3. Ansøgning om bevilling i henhold til stk. 2 skal indgives til kommunalbestyrelsen senest den 1. oktober 1978. Selskabers bevillinger bortfalder den 1. januar 1979.

selskab
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Loven træder i kraft fra et tidspunkt, der fastsættes af trafikministeren. Stk. 2. Samtidig ophæves §§ 73-73 e i færdselsloven, som affattet ved lov nr. 363 af 13. juni 1973 og lov nr. 310 af 19. juni 1974, og § 69, stk. 1 og 4, sammenholdt med de nævnte bestemmelser.

§ 15

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 408 af 6. juni 1991 indeholder følgende bestemmelse:

Trafikministeriet, den 29. september 1992, den 29. september 1992 /Kaj Ikast Bo Tarp/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
3. august 2005