TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om moms af motorkøretøjer, der afsættes af udlejningsvirksomheder og køreskoler

BEK nr 83 af 05/02/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Udlejningsvirksomheder og køreskoler, der er registreret i henhold til momsloven, kan ved afsætning af motorkøretøjer, der har været anvendt til udlejning eller køreundervisning, beregne afgiften efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse. De anførte afgiftssatser kan endvidere benyttes ved afgiftsberigtigelse af motorkøretøjer, som overgår til ejerens private brug efter at være anvendt til udlejning eller køreundervisning.

§ 2

Motorkøretøjer, der er afgiftsberigtiget med fuld afgift efter § 4 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. eller § 3 i den tidligere gældende lov om omsætningsafgift af motorkøretøjer m.v., kan afgiftsberigtiges med 8,43 pct. af salgsprisen, afgiften indbefattet. Denne afgiftssats svarer til, at afgiften beregnes med 25 pct. af salgsprisen, afgiften ikke indbefattet, reduceret med 63,19 pct.

§ 3

Motorkøretøjer, der er afgiftsberigtiget efter § 5 a i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., kan afgiftsberigtiges med 12,92 pct. af salgsprisen, afgiften indbefattet (svarende til en reduktion med 40,67 pct.).

§ 4

Last- og varemotorkøretøjer, der er afgiftsberigtiget med værdiafgift, kan afgiftsberigtiges med 10,77 pct. af salgsprisen, afgiften indbefattet (svarende til en reduktion med 51,73 pct.).

§ 5

Last- og motorkøretøjer, der er afgiftsberigtiget med stykafgift, kan afgiftsberigtiges med 18,14 pct. af salgsprisen, afgiften indbefattet (svarende til en reduktion med 11,38 pct.).

§ 6

Turistbusser, der inden den 15. september 1988 er afgiftsberigtiget med 20 pct. efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., kan afgiftsberigtiges med 16,67 pct. af salgsprisen, afgiften indbefattet (svarende til en reduktion med 20,00 pct.).

§ 7

Motorkøretøjer, der er afgiftsberigtiget efter § 7 i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (køretøjer, der udelukkende benyttes til udlejning til valutaudlændinge), og for hvilke satserne i § 4 i nævnte lov danner grundlag for afgiftsberegningen, kan afgiftsberigtiges med 10,69 pct. af salgsprisen, afgiften indbefattet (svarende til en reduktion med 52,13 pct.). Såfremt satserne i § 5 a i nævnte lov danner grundlag for afgiftsberegningen, kan køretøjet afgiftsberigtiges med 14,86 pct. af salgsprisen, afgiften indbefattet (svarende til en reduktion med 30,21 pct.).

§ 8

Andre motorkøretøjer skal afgiftsberigtiges efter momslovens almindelige regler på grundlag af den fulde salgspris.

§ 9

Beregnes afgiften på det i §§ 2-7 anførte grundlag, må der ikke i fakturaen for det pågældende salg anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan udregnes.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 1992.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 792 af 21. november 1990 om moms af motorkøretøjer, der afsættes af udlejningsvirksomheder og køreskoler.

pre_paragraph I medfør af § 10, stk. 2, i momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 16. august 1991 som senest ændret ved lov nr. 891 af 21. december 1991, fastsættes:


Skatteministeriet, den 5. februar 1992, den 5. februar 1992

/Anders Fogh Rasmussen K. Aasberg Karlsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992