Bekendtgørelse om forretningsorden for Pressenævnet

Pressenævnet består af en formand og en næstformand og 6 andre medlemmer samt stedfortrædere for disse, jf. lovens § 41.

Ved nævnets behandling af en sag medvirker foruden formanden eller næstformanden 3 andre medlemmer, heraf et af de efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund beskikkede medlemmer og et medlem beskikket til at repræsentere de redaktionelle ledelser samt et medlem beskikket som offentlighedens repræsentant, jf. lovens § 42.

Nævnet træffer afgørelse i sager om,

1. hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, og

1. hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering.

Nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde og fastlægger mødedagene. Formanden eller næstformanden leder møderne.

Nævnet bistås af et sekretariat, der antages af formandskabet.

Formanden kan afvise klager, som åbenbart ikke hører under nævnets kompetence, eller som er åbenbart grundløse, og klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold. Formanden afviser sager, hvor klagefristen i lovens § 34, stk. 2 eller 3, eller § 40 ikke er overholdt. Sagens forberedelse

Klage til nævnet skal indgives skriftligt.

Nævnet kan af egen drift optage en sag til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. I tilfælde heraf indhentes en udtalelse fra den forurettede. Den forurettedes navn nævnes kun, såfremt tilladelse hertil foreligger.

Når en klage er indbragt for nævnet, indhenter nævnet en skriftlig udtalelse fra det massemedie, som klagen vedrører, og kan under sagens behandling indhente supplerende oplysninger hos parterne.

Nævnet kan endvidere kræve udleveret et eksemplar af skriftet og en båndoptagelse af den udsendte radio- eller fjernsynsudsendelse, som klagen vedrører.

Undlader vedkommende massemedie inden 7 dage efter modtagelsen af nævnets henvendelse at fremsende sine kommentarer til nævnet, kan sagen behandles på det foreliggende grundlag.

Nævnet kan indkalde sagens parter til mundtlig forhandling. Såfremt klageren uden lovligt forfald udebliver fra sådan forhandling, kan nævnet afvise klagen eller behandle den på det foreliggende grundlag. Hvis det indklagede massemedie udebliver, behandles sagen på det foreliggende grundlag. Sagens afgørelse

Nævnets møder er ikke offentlige.

Et medlem kan ikke deltage i behandlingen af en klage, der vedrører det massemedie, den pågældende er tilknyttet, eller når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

I de i § 10 nævnte tilfælde samt i de tilfælde, hvor medlemmet af andre grunde er forhindret, deltager medlemmets stedfortræder i behandlingen af klagen.

Nævnets afgørelse træffes efter stemmeflerhed ved begrundet kendelse, medmindre en forligsmæssig løsning er opnået mellem parterne. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme afgørende. Hvis en kendelse ikke er enstemmig, skal dissensen anføres i kendelsen. Navnene på dissentierende medlemmer anføres ligeledes i kendelsen.

Har et mindretal voteret for udsættelse af sagens afgørelse, men skal der ifølge flertallets bestemmelse træffes afgørelse i det pågældende møde, deltager også mindretallet i afgørelsen.

Umiddelbart efter voteringens afslutning indføres kendelsens konklusion og begrundelsen herfor i en forhandlingsprotokol. En dissens og begrundelsen herfor skal ligeledes indføres i protokollen. Voteringen sker med angivelse af navn.

Kendelsen udfærdiges snarest muligt skriftligt og underskrives af formanden eller næstformanden for det pågældende møde eller af den, formanden bemyndiger hertil.

Kendelsen sendes til redaktøren for det indklagede massemedie.

Nævnet kan pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges.

Et genmæle skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger.

De nævnsmedlemmer, der har afgjort en sag, træffer også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Der påhviler nævnets medlemmer tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Udgifter til nævnets virksomhed

Udgifterne til nævnets virksomhed, herunder udgifter til nævnets sekretariat og vederlag til nævnets medlemmer afholdes af massemedierne efter følgende fordelingsnøgle: ------------------------------------------------ Danmarks Radio............................ 7/24 TV-2...................................... 5/24 Danske Dagblades Forening................. 9/24 Dansk Magasinpresses Udgiverforening...... 3/24 ------------------------------------------------

Nævnet afgiver årligt beretning om sin virksomhed til justitsministeren. Nævnet offentliggør sin beretning.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 1992.

pre_paragraph I medfør af § 52, stk. 1, i medieansvarsloven, jf. lov nr. 348 af 6. juni 1991, og efter forhandling med Pressenævnet fastsættes: Pressenævnet

Justitsministeriet, den 26. oktober 1992, den 26. oktober 1992

/Hans Engell Johan Reimann/