TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om embryotransplantation på tamkvæg samt om indførsel og udførsel af embryoner og oocytter fra tamkvæg(*

BEK nr 877 af 27/10/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Denne bekendtgørelse fastsætter de veterinære betingelser for opsamling, behandling og ilægning af embryoner fra tamkvæg, for opsamling og behandling af oocytter fra tamkvæg, samt for indførsel og udførsel af embryoner og oocytter fra tamkvæg.

Stk. 2

Embryotransplantationer udført ved de statslige forsknings- og undervisningsinstitutioner er kun omfattet af bekendtgørelsen, såfremt oocytter, embryoner, embryo-recipienter eller afkom fra embryotransplantation føres fra den pågældende institutions besætning til andre besætninger.

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved: Dyrlægeregistrering og godkendelse af laboratoriefaciliteter

  1. Embryon: De første trin i udviklingen af et befrugtet æg til et tamkvægindivid, mens det er egnet til overførsel til en recipient.
  1. Oocyt: Ubefrugtet æg, som er udtaget fra æggestokken eller æggelederen fra et levende eller aflivet tamkvægindivid.
  1. Mikromanipuleret embryon: Embryon, der har gennemgået en behandling, som medfører en gennembrydning af zona pellucida (æg-skallen), for eksempel kønsbestemmelse, deling eller kloning.
  1. Donordyr: Tamkvægindivid, som afgiver oocytter eller embryoner.
  1. Recipient: Tamkvægindivid, hvor embryoner ilægges og udvikles.
  1. In-vitro befrugtet embryon: Embryon, som er blevet befrugtet uden for donordyret.
  1. In-vivo befrugtet embryon: Embryon, som er blevet befrugtet i donordyret.
  1. Embryotransplantation: Opsamling og behandling af oocytter eller embryoner fra donordyr og overførsel af embryoner til recipienter.
  1. Registreret embryotransplanterende dyrlæge (herefter R.E.T.-dyrlæge): En dyrlæge, som er registreret i Veterinærdirektoratet som følge af, at dyrlægen foretager embryotransplantation fra donordyr i en besætning til recipienter i en anden besætning.
  1. Godkendt embryoopsamlingshold: En officielt godkendt teknikergruppe under ledelse af en holddyrlæge, som er bemyndiget til at indsamle, behandle og opbevare embryoner med henblik på udførsel af embryoner til stater indenfor Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (herefter EF), eller handel med embryoner mellem EF-medlemsstater. Teknikergruppen skal være opført på Veterinærdirektoratets liste over godkendte embryoopsamlingshold i tredjelande eller EF-medlemsstater.
  1. Embedsdyrlæge: En dyrlæge, der er udpeget af den kompetente nationale myndighed til at udfærdige sundhedscertifikater for embryoner.
  1. Skylning: En opsamling af embryoner eller oocytter fra et levende donordyr.
  1. Batch: En portion af oocytter, som opsamles fra aflivede donordyr og behandles sammen.
  1. Sending: Embryoner, som stammer fra en skylning fra et enkelt donordyr, som er beregnet til udførsel eller indførsel, og som omfattes af eet certifikat.
  1. Opsamlingsland: Den EF-medlemsstat eller det tredjeland, hvor embryonerne opsamles, behandles og eventuelt opbevares, og hvorfra de sendes til en EF-medlemsstat.
  1. Tredjelande: Lande uden for EF.
  1. Tredjelandsliste: EF's liste over tredjelande, hvorfra der kan indføres embryoner til EF.
  1. Importør: Den, som er ansvarlig for indførsel af en sending.
  1. Eksportør: Den, som er ansvarlig for udførsel af en sending.
  1. Modtager: Den R.E.T.-dyrlæge eller godkendte embryocentral, hvortil en sending ankommer ved indførsel.
  1. Embryocentral: Virksomhed, som modtager og opbevarer embryoner med henblik på viderefordeling.

§ 3

En dyrlæge, som vil foretage embryotransplantation fra donordyr i en besætning til recipienter i en anden besætning, skal lade sig registrere i Veterinærdirektoratet. Dyrlægen tildeles et registreringsnummer (R.E.T.-dyrlæge).

Stk. 2

En dyrlæge, som foretager embryotransplantation, jf. stk 1, ved bekendtgørelsens ikrafttræden, skal lade sig registrere i Veterinærdirektoratet inden en måned efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

§ 4

En R.E.T.-dyrlæge kan beskæftige teknisk personale i forbindelse med embryotransplantation, hvis personalet har den fornødne uddannelse og er oplært af R.E.T.-dyrlægen i hygiejniske procedurer i forbindelse med embryotransplantation.

Stk. 2

Det tekniske personale skal opfylde de krav til kvalifikationer og uddannelse, som måtte blive anvist af Veterinærdirektoratet.

Stk. 3

R.E.T.-dyrlægen skal sørge for, at det tekniske personales arbejde i forbindelse med embryotransplantation foregår i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Arbejdet skal foregå under R.E.T.-dyrlægens personlige kontrol.

§ 5

En R.E.T.-dyrlæge skal råde over laboratoriefaciliteter, som opfylder betingelserne i bilag 1.

Stk. 2

Laboratoriefaciliteterne og eventuelle andre lokaler, som anvendes i forbindelse med embryotransplantation, skal godkendes af Veterinærdirektoratet.

Stk. 3

En dyrlæge, som foretager embryotransplantation, jf. § 3, stk. 1, ved bekendtgørelsens ikrafttræden, skal indsende ansøgning om godkendelse af laboratoriefaciliteter til Veterinærdirektoratet inden en måned efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Stk. 4

Såfremt laboratoriefaciliteterne ikke opfylder betingelserne i bilag 1, kan der gives en betinget godkendelse med en frist på indtil tolv måneder til at bringe forholdene i overensstemmelse med disse betingelser. Embryoner befrugtet in-vivo og med intakt zona pellucida

§ 6

En R.E.T.-dyrlæge skal for hver skylning registrere oplysningerne i bilag 2, litra A.

Stk. 2

Registreringen skal opbevares i mindst fem år efter, at embryonerne er ophørt med at være under den opsamlende dyrlæges kontrol.

§ 7

Hvert enkelt strå, hver ampul eller lignende med embryoner skal være tydeligt mærket i overensstemmelse med betingelserne i bilag 2, litra B. Mærkningen kan ske ved kodning, hvis oplysningerne, jf. bilag 2, litra B, fremgår af en oversigt over kodningen.

Stk. 2

Veterinærdirektoratet kan fastsætte nærmere regler for mærkningen af strå, ampuller eller lignende med embryoner.

Stk. 3

Transportbeholdere med embryoner skal være ledsaget af en fortegnelse, således at embryoner i beholderne umiddelbart kan identificeres.

§ 8

En R.E.T.-dyrlæge, som foretager embryotransplantation fra donordyr i en besætning til recipienter i en anden besætning, skal overholde betingelserne i bilag 3. Desuden skal R.E.T.-dyrlægen sørge for, at donorko og donortyr opfylder betingelserne i bilag 4.

Stk. 2

Embryoner fra hver skylning skal udtages, behandles og opbevares adskilt fra embryoner fra andre skylninger.

Stk. 3

Veterinærdirektoratet kan fastsætte betingelser for sammensætningen af skylle-, vaskevæsker m.m., som kommer i kontakt med embryonerne, samt for enzymatisk behandling af embryonerne.

§ 9

Embryotransplantation fra donordyr til recipienter indenfor samme besætning skal foretages af en dyrlæge i overensstemmelse med betingelserne i bilag 3, nr. 3 og 4.

Stk. 2

Embryoner, som opsamles og nedfryses med henblik på embryotransplantation fra donordyr til recipienter indenfor samme besætning, må ikke fjernes fra den ejendom, hvor donordyret er opstaldet, medmindre embryonerne er opsamlet og behandlet af en R.E.T.-dyrlæge i overensstemmelse med betingelserne i § 8.

Stk. 3

Såfremt et dyr føres fra en besætning til en anden besætning med det primære formål at anvende dyret som donordyr eller recipient, skal embryotransplantationen foretages af en R.E.T.-dyrlæge i overensstemmelse med betingelserne i § 8. Opbevaringsrum og embryocentraler

§ 10

En R.E.T.-dyrlæge skal råde over et embryoopbevaringsrum, som er godkendt af Veterinærdirektoratet.

Stk. 2

Opbevaringsrummet skal være aflåseligt og let at rengøre og desinficere.

Stk. 3

Opbevaringsrummet må kun anvendes til embryoner eller oocytter fra tamkvæg samt tyresæd, som skal anvendes i forbindelse med embryotransplantation, og som er udleveret fra en godkendt tyrestation.

§ 11

En embryocentral skal være godkendt af Veterinærdirektoratet og skal have tilknyttet en dyrlæge, som er godkendt af Veterinærdirektoratet til at føre tilsyn med den sundhedsmæssige drift af virksomheden.

Stk. 2

I forbindelse med godkendelsen, jf. stk. 1, fastsætter Veterinærdirektoratet de nærmere betingelser for indretningen og driften af embryocentralen.

§ 12

Embryoner og oocytter skal opbevares i et godkendt opbevaringsrum eller på en godkendt embryocentral, jf. dog § 9, stk. 2.

Stk. 2

For hvert opbevaringsrum og hver embryocentral skal der føres protokol over tilgang og afgang af embryoner med registrering af oplysninger i overensstemmelse med betingelserne i bilag 2, litra C. Tilgang og afgang af oocytter og tyresæd skal ligeledes noteres i protokollen.

Stk. 3

De i stk. 2 registrerede oplysninger skal opbevares i mindst fem år og på forlangende forevises repræsentanter for Veterinærdirektoratet. Indførsel af embryoner og oocytter

§ 13

Ved indførsel af embryoner fra lande inden for EF skal importøren sikre sig, at embryonerne, jf. dog § 14 og §§ 24-25,

  1. er opsamlet og behandlet af et godkendt embryoopsamlingshold, og
  1. ledsages af et sundhedscertifikat i overensstemmelse med bilag 6, udfærdiget af en embedsdyrlæge i opsamlingslandet på et af de officielle sprog i opsamlingslandet og på dansk.

§ 14

Det er ikke tilladt at indføre friske embryoner fra EF-medlemsstater, hvor der er vaccineret mod mund- og klovesyge.

Stk. 2

Ud over bestemmelserne i § 13 skal importøren ved indførsel af frosne embryoner fra EF-medlemsstater, hvor der er vaccineret mod mund- og klovesyge sikre sig, at

  1. donordyret stammer fra en besætning, hvor intet dyr er blevet vaccineret mod mund- og klovesyge i de sidste 30 dage inden opsamlingen, og
  1. at embryonerne har været opbevaret under godkendte betingelser i en periode på mindst 30 dage inden deres afsendelse.

§ 15

Såfremt det ved ankomsten af en sending fra en EF-medlemsstat konstateres, at betingelserne i §§ 13-14 ikke er overholdt, kan Veterinærdirektoratet påbyde tilbagesendelse eller destruktion af sendingen eller eventuelle andre foranstaltninger til sikring af, at der ikke indslæbes smitte med sendingen. Såfremt der konstateres fejl eller forsømmelser i sundhedscertifikatet, kan Veterinærdirektoratet dog give importøren en frist til at bringe certifikatet i orden.

Stk. 2

Modtageren af en sending skal give kredsdyrlægen adgang til at undersøge sendingen i forbindelse med den veterinære kontrol.

Stk. 3

Såfremt Veterinærdirektoratet får oplysninger, der giver mistanke om overtrædelse af §§ 13-14, kan direktoratet foretage kontrol under transporten af en sending.

§ 16

Ved indførsel af embryoner fra et tredjeland skal importøren sikre sig, jf. dog §§ 17 og 24-25, at

  1. landet, hvor embryonerne er indsamlet, behandlet og opbevaret er opført på EF's tredjelandsliste,
  1. embryonerne er indsamlet, behandlet og opbevaret af et godkendt embryoopsamlingshold,
  1. donordyret umiddelbart inden udtagningen af embryonerne har opholdt sig i mindst seks måneder på det pågældende tredjelands område i højst to besætninger, som opfylder de betingelser vedrørende dyresundhed, som fastsættes af EF,
  1. embryonerne opfylder de betingelser, som til enhver tid stilles fra EF's side for indførsel af embryoner fra det pågældende tredjeland,
  1. embryonerne er ledsaget af et sundhedscertifikat udfærdiget af en embedsdyrlæge i opsamlingslandet i overensstemmelse med de betingelser, som stilles af EF, og at
  1. sundhedscertifikatet som minimum er affattet på dansk samt på et af de officielle sprog i den EF-medlemsstat, hvor den i § 18 omhandlede importkontrol foregår.

§ 17

Friske embryoner må ikke indføres fra tredjelande, hvor der er vaccineret mod mund- og klovesyge.

Stk. 2

Ud over bestemmelserne i § 16 skal importøren ved indførsel af frosne embryoner fra et tredjeland, hvor der vaccineres mod mund- og klovesyge sørge for, at

  1. donordyret stammer fra en besætning, hvor intet dyr er blevet vaccineret mod mund- og klovesyge i de sidste 30 dage inden opsamlingen, og
  1. at embryonerne har været opbevaret under godkendte betingelser i en periode på mindst 30 dage inden deres afsendelse.

§ 18

Enhver embryosending fra et tredjeland til Danmark skal ved indførsel til EF underkastes kontrol ved et grænsekontrolsted, som er godkendt til kontrol af sådanne sendinger.

§ 19

Hvis en sending fra et tredjeland mistænkes for at kunne overføre smitsom dyresygdom eller ikke opfylder betingelserne i §§ 16-17, kan Veterinærdirektoratet påbyde alle foranstaltninger, herunder oplagring i karantæne, der er nødvendige for at kunne drage sikre konklusioner.

Stk. 2

Hvis det udførende tredjeland tillader det, kan sendingen påbydes returneret.

Stk. 3

Hvis det udførende tredjeland ikke tillader returnering inden en frist på 30 dage, kan sendingen påbydes destrueret.

§ 20

Veterinærdirektoratet kan forbyde indførsel af embryoner fra et tredjeland i tilfælde af udbrud eller spredning af en smitsom dyresygdom, der kan overføres via embryoner, eller såfremt andre årsager i forbindelse med dyresundheden i det pågældende tredjeland gør det berettiget. Indførslen kan forbydes, hvad enten embryonerne indføres direkte eller gennem et andet land inden for EF.

§ 21

Importøren skal senest 24 timer før ankomsten til Danmark af en embryosending fra et andet EF-medlemsland eller et tredjeland, skriftligt underrette kredsdyrlægen i det amt, hvor embryonerne ankommer, om ankomststedets adresse, jf. § 22, forventet ankomsttidspunkt og antal embryoner.

Stk. 2

Ved indførsel af embryoner fra et tredjeland skal importøren desuden skriftligt underrette embedsdyrlægen på grænsekontrolstedet, jf. § 18, om ankomststedets adresse, jf. § 22, forventet ankomsttidspunkt og antal embryoner, senest en hverdag før embryonernes ankomst til grænsekontrolstedet.

§ 22

En embryosending skal indføres til en R.E.T.-dyrlæge eller en godkendt embryocentral.

§ 23

I den tid, der er oplagret embryoner fra en sending, og i mindst fem år efter at det sidste embryon fra sendingen er afgået fra det godkendte opbevaringsrum eller den godkendte embryocentral, skal original eller kopi af det tilsvarende sundhedscertifikat, jf. § 13, nr. 2, eller § 16, nr. 5, opbevares i tilslutning til det sted, hvor embryonerne er eller sidst har været oplagret. Certifikatet skal på forlangende forevises Veterinærdirektoratet.

§ 24

Uanset bestemmelserne i §§ 13-14 og §§ 16-17 må embryoner kun indføres efter tilladelse fra Veterinærdirektoratet, og på de vilkår, der måtte være stillet i en sådan tilladelse, hvis embryonerne er

  1. opsamlet, behandlet eller indgivet til opbevaring i en EF-medlemsstat før den 1. januar 1991, eller
  1. skal indføres fra et tredjeland, før der er fastsat fælles EF-betingelser for det pågældende land, jf. § 16, nr. 1, 2, 4 og 5.

§ 25

Uanset bestemmelserne i §§ 13-14 og §§ 16-17 må oocytter samt in-vitro befrugtede eller mikromanipulerede embryoner kun indføres efter tilladelse fra Veterinærdirektoratet, og på de betingelser, der måtte være stillet i en sådan tilladelse. Udførsel af embryoner og oocytter

§ 26

Ved udførsel af embryoner til en EF-medlemsstat skal eksportøren sørge for, at embryonerne, jf. dog §§ 27-28,

  1. er fremkommet ved kunstig sædoverføring med sæd fra en donortyr, som på sædopsamlingstidspunktet var opstaldet på en tyrestation, der er opført på EF's liste over godkendte tyrestationer i EF-medlemsstater eller tredjelande,
  1. er opsamlet og behandlet af et godkendt embryoopsamlingshold,
  1. stammer fra donordyr, der opfylder betingelserne i bilag 4,
  1. er opsamlet, behandlet, opbevaret og transporteret i overensstemmelse med betingelserne i bilag 3, og
  1. under transporten til modtagerlandet er ledsaget af et sundhedscertifikat, udfærdiget af en kredsdyrlæge på en formular i overensstemmelse med bilag 6. Certifikatet må kun omfatte embryoner fra en skylning af et donordyr.
Stk. 2

Veterinærdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1, nr. 1.

§ 27

Uanset bestemmelserne i § 26 skal embryoner udføres i overensstemmelse med de betingelser, der måtte være stillet fra modtagerlandet, og under ledsagelse af en attest udfærdiget på en formular, som er godkendt til formålet af Veterinærdirektoratet, hvis embryonerne skal

  1. udføres til en EF-medlemsstat og er opsamlet, behandlet eller indgivet til opbevaring før den 1. januar 1991, eller
  1. skal udføres til et tredjeland.

§ 28

Oocytter samt in-vitro befrugtede eller mikromanipulerede embryoner skal, uanset bestemmelserne i § 26, udføres i overensstemmelse med de betingelser, der måtte være stillet fra modtagerlandet og under ledsagelse af en attest udfærdiget på en formular, som er godkendt af Veterinærdirektoratet. Krav til importører og eksportører

§ 29

Den, som agter at foretage import eller eksport af embryoner, skal senest fem dage før den første indførsel eller udførsel meddele Veterinærdirektoratet, at vedkommende agter at være importør eller eksportør.

§ 30

Importører og eksportører af embryoner skal føre et register over importer med angivelse af afsender og eventuelt senere bestemmelsessted, eller over eksporter med angivelse af bestemmelsessted.

Stk. 2

De i stk. 1 registrerede oplysninger skal opbevares i mindst fem år og på forlangende forevises repræsentanter for Veterinærdirektoratet. Ilægning af embryoner

§ 31

En R.E.T.-dyrlæge skal registrere oplysningerne i bilag 2, litra D, for hvert embryon, der lægges i en recipient.

Stk. 2

Registreringen skal opbevares i mindst to år efter ilægning af embryonerne.

§ 32

Animalske komponenter i skylle-, vaskevæsker og lignende, som anvendes ved ilægning af embryoner, skal opfylde betingelserne i bilag 3, nr. 4.

§ 33

Ved modtagelse af embryoner, som er indført fra en EF-medlemsstat, skal R.E.T.-dyrlægen eller den dyrlæge, som har tilsyn med den godkendte embryocentral, kontrollere

  1. at embryonerne er ledsaget af et sundhedscertifikat, som er i overensstemmelse med bilag 6,
  1. at embryonerne er opsamlet og behandlet af et godkendt embryoopsamlingshold, og
  1. at transportbeholderens plombering er intakt.
Stk. 2

Ved modtagelse af en sending embryoner, som er indført fra et tredjeland, skal den ansvarlige dyrlæge, jf. stk. 1, kontrollere, at

  1. sendingen har passeret et godkendt grænsekontrolsted, jf. § 18, og
  1. at transportbeholderens plombering er intakt.
Stk. 3

Såfremt de i stk. 1 eller 2, nævnte betingelser ikke er opfyldt, skal kredsdyrlægen kontaktes, og der må ikke foretages videre, før kredsdyrlægen har kontrolleret sendingen. Mikromanipulerede embryoner og in-vitro befrugtede embryoner

§ 34

Mikromanipulation og in-vitro befrugtning må kun foretages i godkendte laboratoriefaciliteter, jf. § 5, og kun såfremt det ikke strider mod anden lovgivning.

Stk. 2

En R.E.T.-dyrlæge, som ønsker at arbejde med mikromanipulation eller in-vitro befrugtning, skal give Veterinærdirektoratet skriftlig meddelelse om dette.

Stk. 3

Frembringelse af mikromanipulerede embryoner eller udførelse af in-vitro befrugtning skal tilrettelægges således, at en R.E.T.-dyrlæge er ansvarlig for hele opsamlings- og behandlingsprocessen fra opsamling fra levende dyr eller slagtehusorganer til nedfrysning eller ilægning i recipienter.

§ 35

Såfremt der foretages opsamling af embryoner eller oocytter til mikromanipulation eller in-vitro befrugtning skal opsamling, behandling og registrering foregå i overensstemmelse med betingelserne i §§ 6-8, hvis embryonerne eller oocytterne er opsamlet fra

  1. et aflivet dyr, som entydigt kan identificeres, eller
  1. fra et levende donordyr.

§ 36

Såfremt der foretages opsamling af oocytter til mikromanipulation eller in-vitro befrugtning fra aflivede dyr, som ikke entydigt kan identificeres, skal oocytterne opsamles på et eksportautoriseret kreaturslagteri i batch med materiale fra maksimalt 30 dyr i hvert batch. Opsamlingen skal foregå i overensstemmelse med betingelserne i bilag 5.

Stk. 2

Udtagelse af prøver fra hvert batch til undersøgelse for eventuelt smitstof skal foregå efter Veterinærdirektoratets nærmere anvisning. Såfremt der påvises smitstof i prøverne kan Veterinærdirektoratet påbyde udtagelse af yderligere prøver eller forbyde anvendelsen af det pågældende batch. Resultatet af de krævede undersøgelser skal foreligge, før embryoner fra det pågældende batch ilægges recipienter.

Stk. 3

Sammensætningen af skylle-, vaskevæsker m.m., som kommer i kontakt med embryoner eller oocytter fra aflivede dyr, samt den enzymatiske behandling af embryoner eller oocytter fra aflivede dyr skal opfylde de krav, som måtte blive anvist af Veterinærdirektoratet.

Stk. 4

Udover betingelserne i stk. 1-3, skal behandlingen af oocytter eller embryoner fra aflivede dyr samt animalske komponenter i skylle-, vaskevæsker og lignende, som anvendes ved behandlingen, opfylde betingelserne i bilag 3 og §§ 37-38.

§ 37

Såfremt der skal foretages mikromanipulation af embryoner eller oocytter, må mikromanipulation først påbegyndes, når oocytterne eller embryonerne har gennemgået vaskeproceduren i bilag 3, nr. 5, og når det er sikret, at zona pellucida er intakt og fri for vedhængende materiale, jf. bilag 3, nr. 6.

§ 38

In-vitro befrugtede embryoner skal gennemgå vaskeproceduren i bilag 3, nr. 5, og det skal sikres, at zona pellucida er intakt og fri for vedhængende materiale, jf. bilag 3, nr. 6, før nedfrysning eller ilægning i recipienter.

§ 39

Sæd, som anvendes ved in-vitro befrugtning, skal være opsamlet på en godkendt tyrestation, eller være indført til landet i henhold til gældende regler om indførsel af tyresæd.

§ 40

Brug af dyr af andre dyrearter end tamkvæg i forbindelse med mikromanipulation eller in-vitro befrugtning er kun tilladt, såfremt disse dyr har en kendt og testet sundhedsmæssig status, som er godkendt af Veterinærdirektorat, og brugen ikke strider mod anden lovgivning. Tilsyn, tilbagekaldelse af godkendelser m.m.

§ 41

Veterinærdirektoratet fører tilsyn med embryoopsamlingshold, laboratoriefaciliteter, andre lokaler, som anvendes til embryotransplantation, opbevaringsrum og embryocentraler, der er godkendt i medfør af denne bekendtgørelse.

§ 42

Veterinærdirektoratet kan tilbagekalde en godkendelse, jf. § 39, såfremt betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

§ 43

Enhver ændring af et godkendt embryoopsamlingshold skal meddeles Veterinærdirektoratet.

Stk. 2

Såfremt holddyrlægen afløses, eller der sker større ændringer i enten embryoopsamlingsholdets sammensætning eller i de laboratorier og det udstyr, holdet råder over, skal holdet på ny godkendes.

§ 44

Veterinærdirektoratet kan påbyde udtagelse og indsendelse af skyllevæsker, vaskevæsker, degenererede embryoner og lignende til undersøgelse for tilstedeværelse af smitstoffer eller kan fastsætte bestemmelser om regelmæssig udtagelse og indsendelse af sådant materiale. Udbredelse af smitsom sygdom med embryoner

§ 45

Får en dyrlæge mistanke eller viden om udbredelse af en smitsom sygdom med embryoner eller oocytter, skal dyrlægen straks meddele dette til Veterinærdirektoratet.

Stk. 2

Veterinærdirektoratet kan påbyde nødvendige smittebeskyttende foranstaltninger og herunder forbyde anvendelsen af embryoner, som er under mistanke for at kunne overføre smitsom sygdom. Betaling, straf og ikrafttræden

§ 46

Udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Veterinærdirektoratet uvedkommende.

§ 47

Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 3, § 4, stk. 1 og 3, §§ 5-6, § 7 stk. 1 og 3, § 8, stk. 1-2, §§ 9-10, § 11, stk. 1, §§ 12-14, § 15, stk. 1-2, §§ 16-18, §§ 20-25, § 26, stk. 1, §§ 27-35, § 36, stk. 1-2 og 4, §§ 37-40, § 43, stk. 1, eller § 45, stk. 1,
  1. tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 4, stk. 1-2, § 5, stk. 2 og 4, § 7, stk. 2, § 8, stk. 3, § 10, stk. 1, § 11, §§ 24-25, § 26, stk. 2, §§ 27-28, § 36, stk. 2-3, eller § 40, eller
  1. undlader at efterkomme påbud efter § 19, § 36, stk. 2, eller § 45, stk. 2.

§ 48

Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar efter § 36 i lov nr. 814 af 21. december 1988 om husdyrsygdomme.

§ 49

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1993.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 629 af 14. juli 1992 om indførsel og udførsel af embryoner af tamkvæg.

§ 50

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

punkt_21 21. december 1988 om husdyrsygdomme, som ændret ved lov nr. 189 af

punkt_23 23. marts 1992, samt § 5, stk. 4, § 7, stk. 4, og § 19, stk. 3, i lov om veterinærvæsenet samt om udøvelse af dyrlægegerning, jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 1990 og for så vidt angår § 17a i lov om husdyrsygdomme efter bemyndigelse fra landbrugsministeren fastsættes: Område og definitioner

Bilag 1

Betingelser for godkendelse af embryotransplanterende dyrlægers faciliteter:

A) Embryotransplanterende dyrlæger skal råde over følgende faciliteter:

  1. Et stationært laboratorium bestående af:

a) et lokale, hvor embryoner kan håndteres, og som kan støde op til, men er adskilt fra det område der benyttes til håndtering af donorerne under opsamlingen. Lokalet skal mindst indeholde en arbejdsoverflade, et mikroskop og kuldeudstyr, og

b) et lokale eller område, der er udstyret til rengøring og sterilisering af instrumenter og udstyr, der bruges til opsamling og håndtering af embryoner.

og eventuelt:

  1. Et mobilt laboratorium bestående af:

a) en ren afdeling til undersøgelse og håndtering af embryoner, og

b) en afdeling til opbevaring af udstyr og materialer, der bruges i kontakten med donorerne.

B) For faciliteterne gælder følgende vilkår:

  1. Et mobilt laboratorium skal altid have kontakt med et stationært laboratorium for at sikre sterilisering af dets udstyr og forsyningen med væsker og andre produkter, der er nødvendige for opsamlingen og håndteringen af embryoner.
  1. Et stationært laboratorium kan være placeret i forbindelse med anden virksomhed; men skal være fysisk adskilt fra denne virksomhed og med separat indgang.
  1. Laboratoriefaciliteter og eventuelt andre lokaler, som er godkendt til embryotransplantation, må ikke anvendes til andre formål end embryotransplantation. Såfremt der behandles embryoner eller oocytter fra andre dyrearter end tamkvæg i laboratoriefaciliteterne, må dette ikke ske samtidig med, at der behandles embryoner eller oocytter fra tamkvæg, og der skal foretages rensning og desinfektion af arbejdsflader m.m., før behandling af materiale fra tamkvæg påbegyndes.
  1. I de godkendte laboratoriefaciliteter må der kun findes inventar, instrumenter m.m., som er nødvendige i forbindelse med embryotransplantation.

Bilag 2

Registrering og mærkning ved embryotransplantation:

A) Registrering ved opsamling af embryoner fra levende dyr

Følgende oplysninger skal registreres:

  1. Donordyrets oprindelsesbesætning med ejerens navn og adresse.
  1. Kombination af donordyr og donortyr med dyrenes race, alder og entydige identifikation.
  1. Antal embryoner fundet ved skylningen.
  1. Lokalitet for opsamling, behandling og opbevaring af embryonerne.
  1. Mærkning af strå, ampuller eller lignende med embryoner.

B) Mærkning af strå, ampuller eller lignende med embryoner

Følgende oplysninger skal fremgå direkte af mærkningen eller fremgå umiddelbart af den anvendte kodning:

  1. Opsamlingsdato.
  1. Donortyrens og donordyrets race og entydige identifikation.
  1. Den opsamlende dyrlæges registreringsnummer.

C) Oplysninger, som skal registreres i protokollen for et godkendt opbevaringsrum eller en godkendt embryocentral

For hver ampul, strå eller lignende med embryoner skal følgende oplysninger registreres ved tilgang:

  1. Embryonernes oprindelse, (opsamlende dyrlæges navn og registreringsnummer, oprindelsesland m.m.).
  1. Mærkning.
  1. Modtagelsesdato og nøjagtig placering i opbevaringsrummet eller embryocentralen.

Ved afgang skal oplysning om embryonernes destination anføres:

  1. Ved ilægning i recipienter: registrering jf. litra D.
  1. Ved overdragelse af embryoner: embryocentralens adresse eller den modtagende dyrlæges navn og registreringsnummer.
  1. Ved udførsel af embryoner: modtagerens navn, adresse og land.

D) Registrering ved ilægning af embryoner i recipienter

Følgende oplysninger skal registreres:

  1. Entydig identifikation af embryonets donordyr.
  1. Embryonets opsamlingsdato og oprindelsesland.
  1. Den opsamlende R.E.T.-dyrlæges eller det godkendte embryoopsamlingsholds registreringsnummer.
  1. Recipientbesætning med ejerens navn og adresse.
  1. Ilægningsdato.
  1. Entydig identifikation af recipienten.

Bilag 3

Betingelser for opsamling, behandling, opbevaring og transport af embryoner:

  1. Embryoner skal indsamles på et sted, som er separeret fra andre dele af lokalerne eller bedriften, og stedet skal være i god vedligeholdelsesstand og let at rengøre og desinficere.
  1. Embryonerne skal behandles (undersøges, vaskes, behandles og anbringes i identificerede og sterile strå, ampuller eller lignende samt eventuelt nedfryses) enten i et stationært laboratorium eller et mobilt laboratorium, som ikke er beliggende i et område, hvor der er truffet veterinære forbuds- eller karantæneforanstaltninger.
  1. Alt udstyr, der kommer i kontakt med embryonerne eller donordyret under opsamlingen og behandlingen, skal enten være engangsudstyr eller desinficeres eller steriliseres behørigt inden brug. Behandlingen af embryonerne skal foregå under forhold, og under overholdelse af en laboratoriearbejdsmetodik, som opretholder så sterile betingelser som muligt for embryoner.
  1. Komponenter af animalsk oprindelse i skylle- og vaskevæsker og andre medier, som kommer i kontakt med embryoner skal stamme fra tamkvæg, og skal være produceret således, at der ikke kan overføres smitsomme sygdomme. Produktionsbetingelserne skal være godkendt af Veterinærdirektoratet.
  1. Hvert embryon skal før ilægning i recipienter eller, hvis embryonet nedfryses, før nedfrysning vaskes mindst ti gange i et embryonæringssubstrat, der hver gang udskiftes.

Ved hver vask skal den overførte væske fortyndes mindst 100 gange, og der skal ved hver vask anvendes en ny steril mikropipette til at overføre embryonet.

Ved hver vaskeprocedure må der højst behandles ti embryoner.

  1. Hele embryonets overflade skal efter sidste vask undersøges i et mikroskop ved mindst 50X forstørrelse for at fastslå, om zona pellucida er intakt og fri for vedhængende materiale.

Kun embryoner, som opfylder dette, må anvendes til nedfrysning, til ilægning i recipienter eller til mikromanipulation.

  1. Opbevarings- og transportbeholdere skal desinficeres eller steriliseres behørigt, inden de anvendes til embryoner.
  1. Kølemedium, som anvendes til embryoner, må ikke tidligere have været anvendt til andre animalske produkter.

Bilag 4

Betingelser for levende donordyr:

  1. På dagen for opsamling af embryoner skal donordyret umiddelbart forud have opholdt sig i et EF-land i mindst seks måneder i besætninger, som er:

a) officielt fri for tuberkulose,

b) officielt fri for brucellose eller fri for brucellose,

c) fri for enzootisk leukose, eller har været uden kliniske tegn på enzootisk leukose i de sidste tre år, og

d) fri for IBR/IPV, eller besætningerne har været uden kliniske tegn på IBR/IPV i det sidste år.

Donordyret må i de seks måneder højst have opholdt sig i to besætninger, og begge besætninger skal opfylde betingelserne som nævnt ovenfor.

  1. Donordyr må ikke udvise kliniske tegn på sygdom på opsamlingsdagen.
  1. Donordyr skal på dagen for opsamling af embryoner opholde sig i en besætning, som ikke er undergivet veterinære forbuds- eller karantæneforanstaltninger.
  1. Såfremt der anvendes kunstig sædoverføring, skal sæden være opsamlet på en tyrestation opført på EF's liste over godkendte tyrestationer, eller den skal være indført i henhold til gældende regler.
  1. Såfremt der anvendes naturlig bedækning, skal tyren på bedækningsdagen opfylde de samme betingelser, som donordyr skal opfylde på dagen for opsamling af embryoner eller oocytter (ved opsamling med henblik på udførsel til EF-lande må naturlig bedækning dog ikke anvendes, jf. § 26, stk. 1, nr. 1).

Bilag 5

Betingelser for opsamling af oocytter fra aflivede dyr:

  1. Donordyrene må ikke have opholdt sig på det eksportautoriserede kreaturslagteri samtidig med dyr fra besætninger, som er pålagt veterinære forbuds- eller karantæneforanstaltninger, og må ikke selv hidrøre fra sådanne besætninger. Donordyrene må desuden ikke have opholdt sig på slagteriet samtidig med dyr, som er indført til landet som slagtekvæg.
  1. Æggestokkene skal udtages direkte fra det slagtede dyr og opsamles i engangsbeholdere eller rengjorte og desinficerede beholdere med organer fra højst 30 dyr i hver beholder. Hver beholder skal mærkes med et batch-nummer.
  1. For hvert batch-nummer anføres dato og tidspunkt for opsamlingen. Hver batch skal behandles separat gennem hele behandlingen til frysning eller ilægning i recipienter, således at der ikke er risiko for overslæbning af eventuel smitstof fra et batch til et andet.
  1. Udtagelse af oocytter fra æggestokke skal foregå i godkendte laboratoriefaciliteter og må ikke foregå i laboratoriefaciliteter, hvor der samtidig foretages anden behandling af oocytter eller embryoner.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992