Bekendtgørelse om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
BEK nr 903 af 12/11/1992
§ 1
Indkomstskat, restskat, acontoskat og tillæg for selskaber og foreninger m.v. skal indbetales til Told- og Skattestyrelsen, der forestår opkrævning, skatteberegning og eventuel tilbagebetaling.
Skattebeløb og tillæg efter stk. 1, som ikke indbetales rettidigt, inddrives tillige med tillæg, renter og gebyrer ved Told- og Skattestyrelsens foranstaltning efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.
Told- og Skattestyrelsen udbetaler de beløb, der efter lovens § 23 tilfalder kommunerne. Beregning af ordinær acontoskat
§ 2
For selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af acontoskatteordningen, jf. selskabsskattelovens § 29 A, beregner Told- og Skattestyrelsen ordinær acontoskat, jf. dog stk. 2 og 3.
Told- og Skattestyrelsen kan dog undlade at beregne ordinær acontoskat for selskaber og foreninger m.v., der ikke har pligt til at indgive selvangivelse, jf. selskabsskattelovens § 27, stk. 2 og 3. Tilsvarende gælder for ordinær acontoskat for selskaber og foreninger m.v. fra og med det tidspunkt, hvor konkursdekret afsiges.
Told- og Skattestyrelsen kan endvidere undlade at beregne ordinær acontoskat for selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 29 A, stk. 3, 1. pkt., eller § 30 A, stk. 7, 1. pkt. Indbetalingskort
§ 3
Told- og Skattestyrelsen udarbejder og udsender indbetalingskort til brug for indbetaling af indkomstskat, restskat, acontoskat og tillæg for selskaber og foreninger m.v.
Til selskaber og foreninger m.v., der er omfattet af acontoskatteordningen, jf. § 2, stk. 1, udsendes indbetalingskort vedrørende ordinær og frivillig acontoskat inden den 1. februar i opkrævningsåret for acontoskatten. Told- og Skattestyrelsen kan dog undlade at udsende indbetalingskort til selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 2. Til selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 2, stk. 3, udsendes indbetalingskort vedrørende frivillig indbetaling af acontoskat inden den 1. november i opkrævningsåret for acontoskatten.
Indbetalingskort for restskat og tillæg, jf. selskabsskattelovens § 30, stk. 1, udsendes inden den 1. november i skatteåret.
Til selskaber og foreninger m.v., der ikke er omfattet af acontoskatteordningen, jf. selskabsskattelovens § 30 A, stk. 1, udsendes indbetalingskort for indkomstskat og tillæg inden den 1. november i skatteåret. Registrering
§ 4
Told- og Skattestyrelsens registre udgør grundlaget for udskrivning af materiale vedrørende registrering af selskaber og foreninger m.v.
Selskaber og foreninger m.v., hvis første indkomstår er påbegyndt før den 29. januar 1992, og som vælger at betale acontoskat, jf. selskabsskattelovens § 30 A, stk. 2, skal rette henvendelse til told- og skatteregionen inden begyndelsen af det kalenderår, hvor acontoskatteordningen skal finde anvendelse. Sambeskattede selskaber m.v. skal foretage en samlet tilmelding til acontoskatteordningen. Nedsættelse af ordinær acontoskat
§ 5
Begæring om nedsættelse af ordinær acontoskat efter selskabsskattelovens § 29 C skal fremsættes over for told- og skatteregionen inden 3 uger efter modtagelse af indbetalingskortene, jf. § 3, stk. 2, 1. pkt. Begæring om særskilt nedsættelse af 2. rate af ordinær acontoskat kan ske efter forfaldstidspunktet for 1. rate, dog inden den 15. oktober i opkrævningsåret for acontoskatten. Ordinære acontoskatterater kan kun under særlige omstændigheder begæres nedsat efter raternes forfaldstidspunkt. Skattefrihed for udbytter hidrørende fra datterselskaber, der er hjemmehørende i udlandet
§ 6
Det påhviler det udbyttemodtagende selskab (moderselskabet) at godtgøre, at den til grund for udbyttet liggende udenlandske selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.
§ 7
Ved afgørelsen af, om den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, foretages en samlet vurdering af det pågældende udenlandske selskabsskattesystem.
Der er tale om en væsentlig afvigelse fra reglerne her i landet, såfremt:
- Den udenlandske selskabsbeskatning ikke er en egentlig indkomstbeskatning, men derimod en beskatning i form af afgifter eller lignende, der opkræves uafhængigt af indkomstens størrelse, eller
- det udenlandske selskabsskattesystem indrømmer fuldt fradrag for udloddede udbytter, eller
- den selskabsskat, der kan pålignes efter reglerne i det pågældende udland, er væsentligt mindre, end den tilsvarende danske skat ville have været, såfremt datterselskabet havde været fuldt skattepligtigt her til landet.
§ 8
Moderselskabet skal i selvangivelsen eller i særskilt bilag hertil meddele oplysning om navn og hjemsted for det eller de udenlandske datter- eller datter-datterselskaber, hvorfra udbyttet hidrører.
§ 9
Moderselskabet skal i selvangivelsen eller i særskilt bilag hertil specificere, hvorledes modtagne udbytter fordeler sig på de enkelte udbyttegivende selskaber.
§ 10
Moderselskabet har pligt til på de kommunale skattemyndigheders forlangende at indsende de udenlandske datter- og datter-datterselskabers regnskaber m.v.
§ 11
Moderselskabet skal på de kommunale skattemyndigheders forlangende dokumentere, i hvilket omfang der er betalt indkomstskat til udlandet af den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst. Ikrafttrædelse m.v.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. november 1992.
Selskaber og foreninger m.v., som foretager frivillig acontoindbetaling af indkomstskatten for indkomståret 1992 senest den 31. december 1992, jf. § 5 i lov nr. 291 af 29. april 1992, er samtidig med indbetalingen tilmeldt til den permanente acontoskatteordning, jf. reglerne i selskabsskattelovens § 29 A, fra og med indkomståret 1993. Sambeskattede selskaber m.v. skal senest ved fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 1992 oplyse told- og skatteregionen om, hvordan den frivillige acontoindbetaling af indkomstskatten skal godskrives de enkelte selskaber, der er omfattet af sambeskatningen.
For indkomståret 1993 udsendes indbetalingskort vedrørende ordinær og frivillig acontoskat inden den 1. marts 1993.
For sambeskattede selskaber m.v., der er tilmeldt acontoskatteordningen senest den 31. december 1992, beregner told- og skatteregionen den ordinære acontoskat, som selskaberne m.v. samlet skal betale for indkomståret 1993. De sambeskattede selskaber m.v. kan senest den 20. marts 1993 meddele told- og skatteregionen, hvordan den ordinære acontoskat for indkomståret 1993 ønskes fordelt på de deltagende selskaber m.v. Indtil der foreligger skatteansættelser for de enkelte sambeskattede selskaber m.v. for de seneste tre indkomstår, beregnes den ordinære acontoskat på grundlag af gennemsnittet af de foreliggende indkomstårs indkomstskatter for hvert af de sambeskattede selskaber m.v.
Bekendtgørelse nr. 704 af 16. oktober 1991 ophæves.
pre_paragraph I henhold til § 13, stk. 3, § 25, § 29 C, § 30, stk. 6, og § 40 i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 23. oktober 1992, bestemmes følgende: Opkrævningsmyndighed
Skatteministeriet, den 12. november 1992, den 12. november 1992
/Anders Fogh Rasmussen Lars H. Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992