Bekendtgørelse om lægers adgang til at opnå turnusstillinger
BEK nr 904 af 12/11/1992
§ 1
Turnusordningen omfatter et antal turnusstillinger, der anvises læger, jf. § 2.
Turnusstillingerne omfatter ansættelse i turnusblokke, hvor hele turnustjenesten, d.v.s. 6 måneders tjeneste i henholdsvis medicin, kirurgi (eller ortopædkirurgi) og som praksisreservelæge hos en alment praktiserende læge, der praktiserer for den offentlige sygesikring, gennemføres.
§ 2
Lægevidenskabeligt studerende, der ønsker at deltage i ordningen, skal tilmelde sig denne efter at have indstillet sig til eksamen i 12. semester inden en af Sundhedsstyrelsen fastsat frist. Består den studerende embedseksamen i det følgende semester er pågældende tilmeldt turnusnordningen i den tildelte sygehuskommune, jf. §§ 5-8. Undlader den studerende at tilmelde sig til embedseksamen gælder turnustildelingen uændret ved bestået eksamen næstfølgende semester.
Det er en betingelse, at den pågældende på tidspunktet for turnustiltrædelse har opnået autorisation som læge.
Tilsvarende gælder for lægevidenskabeligt studerende, som skal syge- eller reeksamineres.
Sundhedsstyrelsen kan optage personer med udenlandsk lægeeksamen i turnusordningen.
§ 3
Lægestuderende, som ikke tilmelder sig ordningen inden den angivne frist, kan ikke indtræde i ordningen. Læger, som ikke tager imod en anvist turnusstilling, udtræder af turnusordningen og kan ikke senere indtræde i ordningen, jf. dog § 12. Tilmelding til ordningen
§ 4
Sundhedsstyrelsen sender enhver, der indstiller sig til eksamen i 12. semester et tilmeldingsskema og en vejledning om turnusordningen med angivelse af tilmeldingsfrist samt en oversigt over antallet af turnusblokke i sygehuskommunerne.
Ved tilmeldingen skal vedkommende i prioriteret rækkefølge anføre samtlige sygehuskommuner. Udfyldes tilmeldingen mangelfuldt, behandles tilmeldingen først efter de korrekt udfyldte tilmeldinger. Fordeling
§ 5
Efter tilmeldingsfristens udløb fastsætter Sundhedsstyrelsen, hvor mange kandidater, der skal fordeles til hver sygehuskommune.
§ 6
De indkomne tilmeldinger ordnes i en rækkefølge bestemt af et lodtrækningsnummer. Lodtrækningen foretages på EDB ud fra et tilfældigt valgt startnummer, udtrukket af Notarius Publicus.
§ 7
Sundhedsstyrelsen fordeler lægerne til turnusstillinger således:
- Personer indkaldt til lægetjeneste i forsvaret får tildelt sygehuskommune uden hensyn til lodtrækningsnummer, jf. § 9.
- Personer der har fået godkendt særlige hensyn får tildelt sygehuskommune uden hensyn til lodtrækningsnummer, jf. § 10.
- Sundhedsstyrelsen udtager i forbindelse med den enkelte turnusfordeling et antal sygehuskommuner, hvor det er svært at få det fornødne antal ansøgere til turnusstillinger, til forlods fordeling blandt ansøgere, som har ønsket en af disse sygehuskommuner som 1., 2. eller følgende prioritet (indtil prioriteten gælder en sygehuskommune til normal fordeling, jf. pkt. 4.) Såfremt der indenfor en af de særligt udtagne sygehuskommuner er flere ansøgere end pladser i disse sygehuskommuner anvendes lodtrækningsnummeret.
- Herefter fordeles ansøgerne efter prioritering, således at lavere lodtrækningsnummer får sit ønske opfyldt forud for højere lodtrækningsnummer, såfremt der endnu er plads i den ønskede sygehuskommune eller i næstfølgende prioriterede sygehuskommune(r).
§ 8
Gifte eller samlevende, der samtidig tilmelder sig turnusordningen, kan indtræde på fælles plads i lodtrækningen.
Tilsvarende gælder såfremt ægtefællen/samleveren består eksamen et semester senere end den anden. I dette tilfælde tilmeldes begge ægtefællerne turnusordning for den ægtefælle, der forventer at bestå eksamen først, medens turnusafviklingen først finder sted, når den anden ægtefælle har bestået embedseksamen. Militærtjeneste
§ 9
Mandlige læger, som bliver indkaldt til værnepligt i forsvaret samt mandlige og kvindelige læger, der indgår kontrakt med forsvaret om en tilsvarende ordning, tildeles den ønskede sygehuskommune forud for de øvrige kandidater i lodtrækningsrækkefølgen. Særlige hensyn
§ 10
Finder Sundhedsstyrelsen forhold af helbredsmæssig eller familiemæssig art kan begrunde en særlig hensyntagen til en kandidats ønsker, tildeles denne den ønskede sygehuskommune foran de øvrige kandidater i lodtrækningsrækkefølgen. Særlige hensyn tages kun i tilfælde af dokumenteret alvorlig sygdom hos ansøgeren eller dennes nærmeste familie, eller hvor det sandsynliggøres, at turnusafviklingen vil medføre ganske særlige og meget alvorlige sociale problemer for den pågældende.
Sundhedsstyrelsen fastsætter en særlig frist for ansøgning om særlige hensyn.
§ 11
Sundhedsstyrelsen kan under særlige omstændigheder tillade, at en læge på venteliste, i en sygehuskommune flyttes til ventelisten i en anden sygehuskommune. Udsættelse
§ 12
Kvindelige kandidater, der er gravide og mandlige kandidater, der ønsker at aftjene værnepligt, uden at være omfattet af bestemmelsen i § 9, har ret til midlertidig udsættelse af den tilbudte turnusafvikling i barselsperioden eller så længe værnepligten varer. Udsættelse af turnusansættelse i forbindelse med aftjening af værnepligt skal søges senest når turnusansættelse tilbydes.
Kandidater, der er ansat i en forskerstilling, kan til det lokale videreuddannelsesudvalg ansøge om midlertidig fritagelse af turnustilbud, dog maksimalt 3 år. Forskellige bestemmelser
§ 13
Når Sundhedsstyrelsen har fordelt samtlige de i turnusordningen optagne læger på sygehuskommuner, foretager det lokale videreuddannelsesudvalg en fordeling af turnusblokke indenfor sygehuskommunen. Det lokale videreuddannelsesudvalg afgør fordelingskriterierne for turnusblokke i sygehuskommunen.
§ 14
En læge, som er tilmeldt turnusordningen inden 1. januar 1991, forbliver på ventelisten til turnustjeneste i medicin og kirurgi i den sygehuskommune, hvor den pågældende er optaget pr. denne dato. Læger, som efter dette tidspunkt ønsker at ændre turnuskommune er omfattet af § 11. Ikrafttræden
§ 15
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1992.
Samtidig ophæves Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 176 af 21. december 1990 om lægers adgang til at opnå turnusstillinger.
pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 2, i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 657 af 20. september 1990 om uddannelse til selvstændigt virke som læge fastsættes: Turnusordningen
Sundhedsstyrelsen, den 12. november 1992, den 12. november 1992
/Palle Juul-Jensen Søren Thorning/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992