Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer: chlorfluorcarboner, tetrachlormethan, trichlorethan og haloner
BEK nr 909 af 16/11/1992
§ 1
Denne bekendtgørelse omfatter følgende kemiske stoffer og disses isomere, både alene og i blanding med andre stoffer, såfremt indholdet udgør mere end 1 vægtprocent:
- Alle CFC-er (fuldt halogenerede chlorfluorcarboner), herunder a) trichlorfluormethan (CFC-11), b) dichlordifluormethan (CFC-12), c) trichlortrifluorethan (CFC-113), d) dichlortetrafluorethan (CFC-114), og e) chlorpentafluorethan (CFC-115)
- Tetrachlormethan
- Trichlorethan
- Alle haloner (fuldt halogenerede bromfluorcarboner, bromchlorcarboner og bromchlorfluorcarboner), herunder a) bromchlordifluormethan (halon-1211), b) bromtrifluormethan (halon-1301), og c) dibromtetrafluorethan (halon-2402).
§ 2
Denne bekendtgørelse omfatter erhvervsmæssig anvendelse af de i § 1 nævnte stoffer samt erhvervsmæssig fremstilling, eksport og salg af produkter, der indeholder eller er fremstillet ved hjælp af de i § 1 nævnte stoffer.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på de i § 1 nævnte stoffer og de i stk. 1 nævnte produkter, som er fremstillet i udlandet og kun føres gennem landet som transitgods eller oplagres her i landet som sådant, for så vidt stofferne og produkterne ikke er genstand for nogen behandling eller forarbejdning.
§ 3
Bekendtgørelsen omfatter ikke
- genvinding, salg af genvundne, genanvendelse eller destruktion af de i § 1, nr. 1, 2 og 3 nævnte stoffer,
- genvinding, salg af genvundne, eller destruktion af de i § 1 nr. 4 nævnte stoffer,
- fortsat drift og servicering af anlæg til varmeoverføring, når servicering sker med genvundne stoffer, og
- spraydåser til lægemidler.
Anvendelsesbegrænsninger
Anvendelsesbegrænsninger
§ 4
Erhvervsmæssig anvendelse af de i § 1 nævnte stoffer er forbudt. Erhvervsmæssig fremstilling, eksport og salg af produkter indeholdende eller fremstillet ved hjælp af de i § 1 nævnte stoffer er forbudt.
Uanset forbudet i stk. 1 kan de i § 1 nævnte stoffer dog fortsat anvendes til de i bilaget nævnte produkter og processer indtil de i bilaget anførte datoer.
Egenkontrol
Egenkontrol
§ 5
Producenter eller de, der har ansvaret for salget af de af bekendtgørelsen omfattede produkter, skal kunne dokumentere, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes. Dokumentationen skal efter anmodning udleveres til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen kan bestemme, at kontrolanalyser af produkter, der er omfattet af denne bekendtgørelse, skal udføres efter bestemte metoder og foretages på laboratorier, der er akkrediteret under Dansk Akkrediterings Ordning, jf. Industri- og Handelsstyrelsens bekendtgørelse nr. 169 af 19. marts 1991.
Miljøstyrelsen kan i de tilfælde, hvor en producent eller den for salget ansvarlige ikke opfylder dokumentationskravet, jf. stk. 1 og 2, påbyde denne at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at produkterne opfylder reglerne i bekendtgørelsen.
Miljøstyrelsen kan for den ansvarliges regning udføre eller lade udføre de undersøgelser, hvorom der er givet påbud efter stk. 3, hvis påbudet ikke er efterkommet inden den fastsatte frist.
Efter anmodning fra Miljøstyrelsen skal producenten eller den for salget ansvarlige uden vederlag udlevere de nødvendige prøver af produkter til gennemførelse af de i stk. 4 nævnte undersøgelser.
Kontrol, dispensation og klageadgang
Kontrol, dispensation og klageadgang
§ 6
Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen udøves af Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at reglerne i bekendtgørelsen fraviges.
Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 7
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der overtræder §§ 4-5, eller bestemmelser i de til enhver tid gældende forordninger om stoffer der nedbryder ozonlaget udstedt af De Europæiske økonomiske Fællesskaber, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.
For overtrædelser, der begås af aktie-, andels-, anpartsselskaber o.l., kan der pålægges selskabet bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges disse bødeansvar.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1993. Samtidig ophæves Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 53 af 24. januar 1992.
Miljøministeriet, den 16. november 1992, den 16. november 1992
/Per Stig Møller Morten Palle Hansen/
Bilag
Liste over processer, hvortil fortsat anvendelse af de i § 1 nævnte stoffer er tilladt, og over produkter indeholdende eller fremstillet ved hjælp af de i § 1 nævnte stoffer, hvor fortsat fremstilling, eksport og salg er tilladt uanset forbudet i § 4, stk. 1, indtil den angivne dato.
Alle CFC-er
- Alle anvendelser, som ikke er nævnt nedenfor .......... 1.1.1993 2. Affedtning og rensning af elektronik i anlæg etableret før 1.1.1993 ................................ 1.7.1993 3. Stift polyurethan-isolationsskum bortset fra fjernvarmerør ..................................... 1.1.1994 4. Anvendelse i anlæg til varmeoverføring samt i tilhørende automatikprodukter, etableret efter 1.1.1994, se dog punkt 5 .............................. 1.1.1994 5. Anvendelse i køleanlæg med effekt under 1 kW, bl.a. husholdningskøleskabe og -frysere samt i tilhørende automatikprodukter, solgt efter 1.1.1995 .............. 1.1.1995 6. Anvendelse i anlæg til varmeoverføring samt i tilhørende automatikprodukter, etableret eller solgt før 1.1.1994, se dog punkt 7 .................... 1.7.1995 7. Anvendelse i køleanlæg med effekt under 1 kW, bl.a. husholdningskøleskabe og -frysere samt i tilhørende automatikprodukter, solgt før 1.1.1995 ................ 1.7.1995 8. Brug i anlæg til tøjrensning etableret før 1.1.1992 ... 1.1.1996 9. Forsknings-, udviklings- og laboratorieanvendelse er tilladt indtil videre. Tetrachlormethan 1.1Alle anvendelser, som ikke er nævnt nedenfor .......... 1.1.1993 2. Forsknings-, udviklings- og laboratorieanvendelse er tilladt indtil videre. Trichlorethan 1. Alle anvendelser, som ikke er nævnt nedenfor .......... 1.1.1993 2. Lim ................................................... 1.1.1994 3. Slipmiddel ............................................ 1.1.1994 4. Stift integralskum .................................... 1.1.1995 5. Polyurethan-isolationsskum ............................ 1.1.1996 6. Forsknings-, udviklings- og laboratorieanvendelse er tilladt indtil videre. Alle haloner 1. Alle anvendelser, som ikke er nævnt nedenfor .......... 1.1.1993 2. Påfyldning af stationære brandslukningsanlæg etableret før 1.1.1993 med genvundne stoffer, se dog punkt 5 ........................................ 1.1.1999 3. Slukning af brande med stationære brandslukningsanlæg, se dog punkt 5 ........................................ 1.1.1999
- Forsknings-, udviklings- og laboratorieanvendelse er tilladt indtil videre.
- Livsnødvendige anvendelser i skibe, luftfartøjer, flyveledercentraler og forsvaret er tilladt indtil videre.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992