Bekendtgørelse om Hejlsminde Nor Vildtreservat
BEK nr 930 af 20/11/1992
§ 1
Bekendtgørelsen har til formål at sikre Hejlsminde Nor som raste- og yngleområde for vandfugle. Afgrænsning
§ 2
Hejlsminde Nor Vildtreservat i Sønderjyllands Amt omfatter som angivet på kortbilag:
- Matr. nr. 21a, 21g, 22a, 24ad og 26m, Hejls By, Hejls. Samtlige matr. nr. beliggende syd for matr. nr. 21a og 21g, Hejls By, Hejls, mellem Hejlsminde Nor og Lillebælt.
- De dele af matr. nr. 2, 3 og 19, Skovhuse, Aller, og matr. nr. 23a, 21e, 21f, 24n, 24a, 26a, 27a og 27b, Hejls By, Hejls, der er beliggende inden for en afstand af 100 meter fra højeste, daglige vandstandslinje i Hejlsminde Nor.
- Samtlige arealer, der er beliggende nord for Hejlsminde-Meng vejen (vej nr. 226) mellem Hejlsminde og Lillebælt og øst for skellet mellem matr. nr. 10 og den østlige del af matr. nr. 8, Stubbum, Aller. Samtlige arealer, der er beliggende mellem Hejlsminde-Fjelstrup vejen (vej nr. 534) og Lillebælt nord for sydskellet af matr. nr. 133, Stubbum, Aller, og nord for en ret linje fra det sydøstlige hjørne af matr. nr. 133 smst. mod øst til det nordøstlige hjørne af matr. nr. 97 smst.
- Tilvækstarealer til de under nr. 1, 2 og 3 nævnte områder.
- Vandarealet i Hejlsminde Nor, udløbet fra Noret til Lillebælt samt den del af Lillebælt, der er beliggende vest for en ret linje fra det nordøstlige hjørne af matr. nr. 21g, Hejls By, Hejls, til det nordøstlige hjørne af matr. nr. 97, Stubbum, Aller.
Mod land afgrænses de i stk. 1., nr. 5 nævnte dele af fiskeriterritoriet af højeste, daglige vandstandslinje. Reservatbestemmelser
§ 3
På vildtreservatets område er det forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage svømme- og vadefugle.
På de i § 2, nr. 5, nævnte områder af fiskeriterritoriet er færdsel med ladt skydevåben forbudt.
§ 4
På vildtreservatets område er det forbudt at ødelægge eller indsamle æg.
§ 5
På de i § 2, nr. 5, nævnte dele af fiskeriterritoriet, som omfatter Hejlsminde Nor, er al sejlads - herunder brætsejlads, jetski, vandscooter o.l. - forbudt medmindre der foreligger særlig tilladelse.
§ 6
På vildtreservatets område er sejlads forbudt med højere hastighed end 5 knob (9,26 km/t). Dispensation, bemyndigelse og tilsyn
§ 7
Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne, i §§ 3, 4, 5 og 6.
Skov- og Naturstyrelsen kan efter nærmere aftale bemyndige Sønderjyllands Amt til at udøve den i stk. 1 nævnte dispensationsbeføjelse, for hvad angår det i § 4., stk. 1, nævnte forbud mod sejlads, dog ikke hvad gælder forbud mod brætsejlads, jetski, vandscootere o.l.
§ 8
Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes. Straf og ikrafttrædelse
§ 9
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6 straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1992 og er gældende til og med den 30. september 1994.
§ 11
Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 27. december 1984 om Hejlsminde Nor vildtreservat ophæves.
pre_paragraph I medfør af §§ 35 og 51, stk. 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 11. december 1987, fastsættes: Formål
Miljøministeriet, den 20. november 1992, den 20. november 1992
/Per Stig Møller Ole Christiansen/
Bilag
Kortbilag over Hejlsminde Nor Vildtreservat
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992