Bekendtgørelse om en fællesordning (pool) til overtagelse af erhvervssygdomsrisici
BEK nr 938 af 27/11/1992
§ 1
Med henblik på at udligne udgifterne ved
erhvervssygdomme m.m. oprettes en fællesordning (pool) til overtagelse af
erhvervssygdomsrisici.
§ 2
For poolen gælder de i bilaget til
bekendtgørelsen anførte vedtægter.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. december
Bekendtgørelsen har virkning fra den 31.
december 1987. Finanstilsynet, den 27. november 1992 Eigil Mølgaard / Heidi Jensen Bilag Vedtægter for en fællesordning (pool) til overtagelse af
erhvervssygdomsrisici Formål
§ 1
Poolen har til formål at udligne udgifterne til
erhvervssygdomme efter lov om arbejdsskadeforsikring (ASFL).
Ved erhvervssygdomme forstås sygdomme som nævnt
i ASFL § 10.
§ 2
For så vidt angår erhvervssygdomme efter lov om
forsikring mod følger af ulykkestilfælde finder bestemmelserne i vedtægternes
§§ 3-13 tilsvarende anvendelse.
Bestemmelserne i §§ 3-13 finder ligeledes
anvendelse på erhvervssygdomme efter anordning for Grønland om forsikring mod
følger af ulykkestilfælde og anordning for Grønland om
arbejdsskadeforsikring. Udligning af udgifterne til erhvervssygdomme
§ 3
Med virkning fra det regnskabsår, som påbegyndes
den 1. januar 1988, udligner poolen på de deltagende forsikringsselskaber
udgifterne til de af poolen omfattede skader.
Fordelingen skal ske, således at udgiften til
erhvervssygdomme ikke påvirker de deltagende selskabers driftsresultat eller
solvens på en måde, der står i misforhold til den risiko, det enkelte selskab
har overtaget i henhold til ASFL. Skader omfattet af poolen
§ 4
Poolen omfatter alle skader, som af
Arbejdsskadestyrelsen (tidligere Sikringsstyrelsen) fra og med 1. januar 1988
afgøres som erhvervssygdomme.
Skader, som omtalt i ASFL § 5, stk. 3, § 6,
stk. 3, § 44, stk. 4, og § 48, stk. 4, er dog ikke omfattet af poolen.
Tilsvarende gør sig gældende for skader, som henføres til de i ASFL § 41
omtalte arbejdsgivere.
Administration af og udbetaling på skader
omfattet af poolen foretages af det forsikringsselskab, hvorunder risikoen
henhørte på den af Arbejdsskadestyrelsen fastsatte skadedato. I tilfælde,
hvor et forsikringsselskabs forsikringsbestand er eller bliver overdraget til
et andet forsikringsselskab, vil administrationen af og udbetaling på skader
omfattet af poolen være at foretage af det overtagende forsikringsselskab,
som om risikoen henhørte under dette på skadedatoen. Deltagerkredsen
§ 5
Berettiget og forpligtet til at anmelde skader
til poolen er alle forsikringsselskaber, der har koncession til dækning af
risiko ved erhvervssygdomme.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for
Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Fiskeri, Ulykkesforsikringsforbundet
for Dansk Søfart samt forsikringsselskaber, som alene har koncession til
indirekte tegning (genforsikring) af arbejdsskadeforsikringer. Opgørelse af udgifterne til erhvervssygdomme
§ 6
Udgifterne til skader omfattet af poolen opgøres
for hvert kalenderår som summen af følgende poster: a. Betalte erstatninger i kalenderåret vedrørende ydelser efter ASFL §§
18, 21 og 25 samt rentedagpenge, jf. Sikringsstyrelsens cirkulære af 22.
februar 1983. b. Erstatninger efter ASFL §§ 27, 28, 30, 31, 32 og 33 for skader med
afgørelsesdato i kalenderåret. Erstatningsbeløbet for den enkelte skade
andrager det til den tilkendte løbende ydelse svarende kapitalbeløb eller
hensættelsen for løbende ydelser på afgørelsestidspunktet efter de regler
herfor, der til enhver tid fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen eller
Finanstilsynet. c. Ændringer efter ASFL § 29 for skader med revisionsafgørelsesdato i
kalenderåret. Beløbet opgøres som forskellen imellem det senest forud
afgjorte erstatningsbeløb og det ved ændringerne afgjorte erstatningsbeløb,
jf. pkt. b. ovenfor. Ved nedsættelse eller bortfald af løbende ydelser efter
ASFL § 27 kan der således fremkomme et provenu. Ved løbende ydelser efter
ASFL § 27 fastsættes det senest forud afgjorte erstatningsbeløb som
størrelsen af hensættelsen for løbende ydelser på revisionsafgørelsesdatoen.
Det enkelte forsikringsselskabs udgift for
kalenderåret indberettes til poolen inden udløbet af januar måned i det
efterfølgende år.
Den i stk. 1 opgjorte udgift opgøres pr.
risikogruppe på grundlag af det enkelte medlemsselskabs indberetning om
fagnumrene for de af poolen omfattede skader. Opgørelse af medlemsselskabernes andel af poolens tilsvar
§ 7
De i henhold til § 6 opgjorte udgifter til
erhvervssygdomme pålignes som udgangspunkt de enkelte forsikringsselskaber i
forhold til det antal helårsbeskæftigede, som det enkelte selskab har haft
forsikret i året. Ansatte hos de i ASFL § 41 omtalte arbejdsgivere medregnes
ikke. Udgiften skal pålignes det enkelte forsikringsselskab efter
sammensætningen på risikogrupper af antal helårsbeskæftigede, som det enkelte
forsikringsselskab har haft forsikret i året.
Risikogrupperne defineres for hvert år som
erhvervsgrupperinger efter den af Sikringsstyrelsen udarbejdede
fagnummerfortegnelse fra 1. april 1978, som hviler på Danmarks Statistiks
erhvervsgrupperingskode af 1. april 1977 (DSE-koden). Der skal fastsættes et
antal risikogrupper enten svarende til de af Danmarks Statistik fastlagte
erhvervshovedgrupper eller efter bestyrelsens vedtagelse.
Hvert forsikringsselskab indberetter til poolen
antal helårsbeskæftigede beregnet på pro rata-basis i kalenderåret for hvert
fagnummer inden udgangen af januar måned i det efterfølgende år.
Indberetningen sker på grundlag af de senest kendte oplysninger, som
forsikringsselskabet har herom, jf. dog stk. 6.
Forud for hvert kalenderår beregnes for hver af
de i stk. 2 definerede risikogrupper en udgift pr. helårsbeskæftiget (benævnt
risikopræmiesats) i de enkelte risikogrupper baseret på de seneste 3 års
udgifter og antal helårsbeskæftigede.
Medlemsselskabernes tilsvar i kalenderåret over
for poolen pålignes herefter de enkelte medlemsselskaber i forhold til det
enkelte medlemsselskabs samlede risikopræmie. Den samlede risikopræmie
beregnes som summen af risikopræmierne pr. risikogruppe. Risikopræmien for en
risikogruppe beregnes som risikopræmiesatsen i henhold til stk. 4
multipliceret med antal helårsbeskæftigede i henhold til stk. 3.
Bestyrelsen er bemyndiget til og forpligtet til
at søge at få oplysninger om antal helårsbeskæftigede fra Det centrale
Erhvervsregister og Arbejdsmarkedets Tillægspension i samkøring med
oplysninger fra det enkelte forsikringsselskab. Udligning af medlemsselskabernes mellemværende med poolen
§ 8
Differencen for det enkelte forsikringsselskab
imellem forsikringsselskabets forpligtigelse over for poolen i henhold til §
7 og de af forsikringsselskabet i henhold til § 6 indberettede udgifter til
erhvervssygdomme, udlignes kontant efter bestyrelsens nærmere bestemmelse. Generalforsamling
§ 9
Generalforsamlingen afholdes inden udgangen af
hvert års juni måned med mindst 8 dages og højst 21 dages skriftligt varsel.
Endvidere afholdes ekstraordinær generalforsamling med samme varsel, når
bestyrelsen eller mindst tre af forsikringsselskaberne ønsker det.
Generalforsamling efter forsikringsselskabernes ønske skal finde sted inden
en måned efter modtagelsen af disses begæring herom.
På generalforsamlingen har hvert selskab 1
stemme. Der kan stemmes ved fuldmagt.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling
skal udsendes samtidig med indkaldelsen og indeholde følgende punkter: 1. Beretning om poolens virksomhed siden sidste
generalforsamling. 2. Fremlæggelse af det siden sidste generalforsamling
afsluttede årsregnskab i revideret stand til godkendelse. 3. Valg af bestyrelse. 4. Valg af revisor. Bestyrelsen
§ 10
Poolens bestyrelse, der består af 5 medlemmer,
vælges efter forholdstalsmetode på den ordinære generalforsamling. Samtlige
bestyrelsesmedlemmer afgår ved hvert års ordinære generalforsamling. Genvalg
kan finde sted.
Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en
formand og en næstformand og fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen administrerer poolen og kan træffe
bestemmelse i spørgsmål om vedtægternes anvendelse og fortolkning.
Bestyrelsen er dog herved berettiget til og - såfremt et forsikringsselskab
forlanger det - forpligtet til at indhente udtalelse fra de offentlige
myndigheder, hvorunder administrationen af
arbejdsskadeforsikringslovgivningen hører. Et forsikringsselskab har ret til
at få bestyrelsens afgørelse pådømt ved en dansk domstol.
Bestyrelsen er berettiget til at afkræve
forsikringsselskaberne alle oplysninger, som den finder er af betydning for
opnåelse af poolens formål og foreskriver herunder formen for de
indberetninger, forsikringsselskaberne afgiver til poolen.
Bestyrelsen kan antage den fornødne lønnede
medhjælp og træffe aftale om honorar til formanden, såfremt denne vælges
udenfor bestyrelsens kreds. Revision
§ 11
Revision af poolens regnskaber foretages af en
af generalforsamlingen valgt dansk statsautoriseret revisor. Revisor vælges
for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Regnskab for poolens administration
§ 12
Poolens regnskabsår er kalenderåret.
Poolens indtægter og udgifter i et regnskabsår
opgøres snarest muligt efter udløbet af dette og fordeles i forhold til
forsikringsselskabernes andel af poolens tilsvar i det pågældende kalenderår
i henhold til § 7.
Bestyrelsen er berettiget til at foretage
forskudsvise opgørelser i løbet af et regnskabsår i det omfang, den finder
det hensigtsmæssigt, eller det er nødvendigt for poolens administration. Hæftelse
§ 13
Forsikringsselskaberne hæfter solidarisk for de
i § 10, stk. 5 og § 11 omhandlede udgifter til poolens administration m.v.
For poolens forpligtelser med hensyn til
udgifter til de af poolen omfattede skader hæfter hvert enkelt
forsikringsselskab i forhold til sine forpligtelser i henhold til § 8. Vedtægtsændringer
§ 14
Vedtægtsændringer kan ske i henhold til
beslutning truffet af generalforsamlingen med mindst 3/4 af de på
generalforsamlingen repræsenterede stemmer. Indholdet af de foreslåede
vedtægtsændringer skal fremgå af indkaldelsen.
Vedtægtsændringer skal for at være gyldige
godkendes af Finanstilsynet. Officielle noter Ingen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992