Bekendtgørelse om energisyn og energieffektivisering i visse virksomheder

I beregningen af effekten af effektiviseringstiltag skal der, så vidt muligt, anvendes standardiserede og alment anerkendte beregningsmetoder og -formler. Forudsætninger og metoder bør fremgå af rapportmaterialet.

Hvert effektiviseringsprojekt beskrives som et beslutningsforslag. Hvis et projekt kræver yderligere undersøgelser eller projektering, skal dette fremgå. Forventet tidsforbrug for virksomhedens personale skal fremgå.

Resultatet af energisynet beskrives i en rapport, som også indeholder et resume med en kort, præcis beskrivelse af de anbefalede projekter. De vigtigste projekter præsenteres først (i vigtigheden indgår projekternes størrelse, som evt. kan måles i form af overskud).

1. Kortlægning

Virksomhedens vigtigste energiomsættende udstyr beskrives. Dette gælder fx installationsteknisk udstyr som kedler, varmedistributionssystem, trykluftsystem, kølesystem, belysningsanlæg og ventilationsanlæg. Også det energimæssigt vigtigste procesudstyr skal beskrives.

Slutanvendelsen for energien beskrives for hver energikilde, idet el og anden energi fordeles på to separate lister.

Standardlisten for el omfatter

1. Belysning,

1. Pumpning,

1. Køling og frysning,

1. Ventilation og blæsere,

1. Smeltning,

1. Trykluft og procesluft,

1. Procesvarme,

1. Findeling,

1. Forarbejdende maskiner,

1. Andet (inkl. elektrolyse, elektronik, emballering og nettab).

Standardlisten for anden energi end el omfatter

1. Opløsning og opslemning,

1. Procesvarme,

1. Tørring,

1. Kogning,

1. Inddampning, destillering og ekstration,

1. Brænding og sintring,

1. Smeltning og støbning,

1. Elproduktion,

1. Tab i kedel og distribution,

1. Andet (incl. komfortvarme og ikke fordelt).

Til brug for kortlægningen foretages i fornødent omfang målinger, som kombineres med oplysninger om det relevante udstyrs installerede effekter, belastning, benyttelsestider og temperatur.

Typiske benyttelsestider beskrives for de energimæssigt vigtigste afdelinger. De aktuelle energipriser og tariffer beskrives.

1. Effektiviseringer

Der skal i fornødent omfang anvendes målinger i arbejdet med at finde og dokumentere besparelsesforslag.

Følgende punkter er eksempler på effektiviseringer, som energisynskonsulenten kan behandle. Anlæg med stort energiforbrug skal gennemgås særlig grundigt.

Varmeanlæg og varmegenvinding

• Samproduktion af el og varme

• Spjæld til reduktion af tomgangstræk

• Begrænsning af skorstenstab

• Mere effektive brændere

• Regulering af fremløbstemperatur

• Isolering af varme flader

• Isolering og overdækning af beholdere og kar

• Mulighed for varmegenvinding. Evt. decentralt ved det enkelte forbrugssted

• Isolering af klimaskærm, evt. anbefale varmesyn gennemført

• Salg af overskudsvarme til eksterne kunder.

Specielt for dampanlæg

• Reduktion af bundblæsning

• Tørlægning af dampledninger, der kun bruges periodevis

• Vandudladere effektiviseres

• Trykket varieres afhængig af behovet.

Trykluft

• Lækagetætning fra trykluftsystem

• Kontrol af kompressorens elforbrug under aflastning

• Substitution af trykluftanvendelser til direkte elanvendelse

• Varmegenvinding fra kompressorer

• Opdeling af trykluftnettet i flere trykniveauer

• Koldere indsugning til kompressorer.

Køling

• Nedsættelse af kølebelastningen

• Køling ved højest mulige temperatur (såvel procestemperatur, som brine- og fordampertemperatur)

• Nedsættelse af kondenseringstemperatur

• Anvendelse af naturlig køling

• Optimal anvendelse af flere kompressorer

• Renholdelse af kondensatorer og fordampere

• Automatisk system for udluftning af kølekredsløbet.

Ventilation og blæsere

• Begrænsning af luftmængden, fx ved bedre regulering

• Anvendelse af punktudsugninger

• Varmegenvinding

• Vedligeholdelse af transmissioner (kileremme).

Belysning

• Effektivisering af lyskilder og armaturer

• Mere pladsorienteret belysning, mindre almen belysning

• Automatisk regulering af lysstyrke, lokal tænd/sluk.

Pumpning

• Regulering af pumper ved dellast

• Forbedring af regulering.

Procesanlæg skal gennemgås for mulige effektiviseringer. Disse kan dække bedre udnyttelse af udstyr (fx møller), stop udenfor driftstid, ændring af varmevekslerarealer, opsplitning af kølesystem i flere temperaturniveauer, begrænsning af varmetab ved luftinfiltration, check af motorstørrelser mv.

1. Energistyring

Energisynskonsulenten skal rådgive om, hvordan energistyring kan tilpasses virksomheden, herunder hvorledes nøgletal kan udformes, så det er meningsfuldt at sammenligne værdierne fra periode til periode. I udformningen af nøgletallene skal ligge en korrektion for de vigtigste forhold, som besværliggør en fortolkning af udviklingen i energiforbruget. Disse forhold kan fx være fugtindhold i råvarer, produktionssammensætning eller lignende.

Energisynskonsulenten skal rådgive om relevante måleteknikker og evt. placering af yderligere målesteder.

1. Effektivisering i forbindelse med nyinvesteringer

Energisynskonsulenten skal rådgive om, hvilke forhold virksomheden specielt skal være opmærksom på i forbindelse med indkøb af nyt udstyr.

Energisynskonsulenten skal forhøre sig om, hvorvidt virksomheden har planer for indkøb af udstyr inden for de næste 3 år.

Rådgivningen skal ikke bestå i detaljerede analyser af de fremtidige muligheder for energieffektiviseringer. Hovedvægten skal ligge på omtale af principper og henvisning til litteratur og videnscentre, som kan lette virksomhedens behandling af effektiviseringsspørgsmål.

1 B

Retningslinier for gennemførelse af energisyn for væksthusgartnerier

Denne liste finder anvendelse for væksthusgartnerier.

Listen indeholder retningslinier for de forhold, der som minimum skal vurderes af energisynskonsulenten i energisynet.

Det skal fremgå af energisynsrapporten, at energisynet opfylder disse retningslinier.

Generelle forhold

I væksthusgartnerier med flere adskilte væksthuse omfatter energisynet alle væksthuse.

Energisynet omfatter varmebesparelser, elbesparelser, substitution mellem energiarterne og muligheder for kraftvarmeproduktion. Tariftilpasninger er ikke en del af kravet til et energisyn.

Energisynskonsulenten skal se energiforbruget som en helhed og vurdere muligheder for andre systemløsninger, som kan føre til energieffektivisering.

Energisynskonsulenten skal diskutere effektiviseringsforslagene med relevante personer i virksomheden (ofte gartneren selv). Konsulenten skal specielt søge at behandle forslag til effektivisering, som gartneriet selv foreslår. Konsulenten opfordres endvidere til, i så stor udstrækning som muligt, at anvende materiale, som virksomheden har forberedt.

Energisynskonsulenten skal koncentrere indsatsen om tiltag af rimelig størrelse, som er rentable. Rentabilitetskravet vil almindeligvis være opfyldt, hvis den simple tilbagebetalingstid er under 4 år.

I beregningen af effekten af effektiviseringstiltag skal der, så vidt muligt, anvendes standardiserede og alment anerkendte beregningsmetoder og -formler. Forudsætninger og metoder bør fremgå af rapportmaterialet.

Hvert effektiviseringsprojekt beskrives som et beslutningsforslag. Hvis et projekt kræver yderligere undersøgelser eller projektering, skal dette fremgå. Forventet tidsforbrug for gartneriets personale ved gennemførelse af projektet skal fremgå.

Resultatet af energisynet beskrives i en rapport, som også indeholder et resume med en kort, præcis beskrivelse af de anbefalede projekter. De vigtigste projekter præsenteres først (i vigtigheden indgår projekternes størrelse, som evt. kan måles i form af overskud).

1. Kortlægning

Gartneriets vigtigste energiomsættende udstyr beskrives. Dette gælder fx for udstyr som kedler, varmedistributionssystem og belysningsanlæg.

Endvidere beskrives væksthusenes konstruktion og materialer, deres orientering og deres nærmeste omgivelser, som kan have betydning for opgørelsen af varmetabet fra klimaskærmen.

Slutanvendelsen for energien beskrives for hver energikilde, idet forskellige energiformer opgøres hver for sig.

I det omfang, der foreligger tilstrækkelige data, skal der som led i kortlægningen foretages en beregning af gartneriets energisignatur( 1).

Til brug for kortlægningen foretages i fornødent omfang målinger, som kombineres med oplysninger om det relevante udstyrs installerede effekter, belastning, benyttelsestider og temperatur.

Typiske benyttelsestider beskrives for de energimæssigt vigtigste afdelinger/afsnit/huse. De aktuelle energipriser og tariffer beskrives.

For væksthuse til champignondyrkning skal der ikke gennemføres en beregning af energisignaturen ligesom orienteringen af disse væksthuse ikke indgår i kortlægningen.

( 1) Jf. Ole Skov: »Energistyring i væksthusgartnerier«, SBI

meddelelser nr. 48, Statens Byggeforskningsinstitut.

1. Effektiviseringer

Der skal i fornødent omfang anvendes målinger i arbejdet med at finde og dokumentere besparelsesforslag.

Følgende punkter er eksempler på effektiviseringer, som energisynskonsulenten kan behandle. Anlæg med stort energiforbrug skal gennemgås særlig grundigt.

Varmeanlæg

• Samproduktion af el og varme

• Spjæld til reduktion af tomgangstræk

• Begrænsning af skorstenstab

• Isolering af hovedledninger, beholdere og kar

• Mere effektive brændere

• Regulering af fremløbstemperatur.

Klimaskærm

• Tætning og forbedring af klimaskærm

• Etablering eller forbedring af gardiner

• Alternativ til enkelt lag glas.

For væksthuse til champignondyrkning har punkterne om etablering og forbedring af gardiner samt alternativ til enkelt lag glas ikke relevans.

Belysning

• Automatisk regulering af lysstyrke, lokal tænd/sluk.

For væksthuse til champignondyrkning indgår derudover følgende tre punkter:

Varmeanlæg og varmegenvinding

• Isolering af klimaskærm, evt. anbefale varmesyn gennemført.

Køling

• Nedsættelse af kølebelastningen

• Køling ved højest mulige temperatur (såvel procestemperatur, som brine- og fordampertemperatur)

• Nedsættelse af kondenseringstemperatur

• Anvendelse af naturlig køling

• Optimal anvendelse af flere kompressorer

• Renholdelse af kondensatorer og fordampere

• Automatisk system for udluftning af kølekredsløbet.

Ventilation og blæsere

• Begrænsning af luftmængden, fx ved bedre regulering

• Anvendelse af punktudsugninger

• Varmegenvinding

• Vedligeholdelse af transmissioner (kileremme).

1. Energistyring

Energisynskonsulenten skal rådgive om, hvordan energistyring kan tilpasses virksomheden, herunder hvorledes energisignaturen beregnes og kan benyttes som led i energistyringen. Energisynskonsulenten skal rådgive om relevante måleteknikker og evt. placering af yderligere målesteder.

1. Effektivisering i forbindelse med nyinvesteringer

Energisynskonsulenten skal rådgive om, hvilke forhold virksomheden specielt skal være opmærksom på i forbindelse med indkøb af nyt udstyr med henblik på at udnytte effektiviseringsmuligheder. I denne forbindelse skal der lægges vægt på at oplyse om mulighederne for etablering af lokal kraftvarmeproduktion, tilkobling til fjernvarme og anvendelsen af renere brændsler.

Energisynskonsulenten skal forhøre sig om, hvorvidt virksomheden har planer for indkøb af udstyr inden for de næste 3 år.

Rådgivningen skal ikke bestå i detaljerede analyser af de fremtidige muligheder for energieffektiviseringer. Hovedvægten skal ligge på omtale af principper og henvisning til litteratur og videnscentre, som kan lette gartneriets behandling af effektiviseringsspørgsmål.

Bilag 2

Retningslinier for gennemførelsen af energisynets basisdel

Bilaget indeholder lister over specifikke foranstaltninger, der skal gennemgås i energisynets basisdel. Det vil sige, at bilaget indeholder en opgørelse over de krav, der skal gennemføres som betingelse for at opnå tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift.

Bilaget er opdelt i to dele:

2 A Generel liste over specifikke foranstaltninger, der skal gennemgås i energisynets basisdel.

Denne del af bilaget indeholder den generelle liste. Denne liste henvender sig til alle virksomheder med undtagelse af væksthusgartnerier.

2 B Liste for væksthusgartnerier over specifikke foranstaltninger, der skal gennemgås i energisynets basisdel for væksthusgartnerier.

2 A

Generel liste over specifikke foranstaltninger, der skal gennemgås i energisynets basisdel

Den generelle liste finder anvendelse for alle virksomheder med undtagelse af væksthusgartnerier.

Listen omfatter foranstaltninger, som typisk vil indebære rentable energieffektiviseringer.

Ved energisyn på en virksomhed skal energisynskonsulenten gennemgå listen og på baggrund heraf foretage en opstilling over de foranstaltninger, som virksomheden skal gennemføre som betingelse for tilskud. Delrapport om resultatet af energisynets basisdel skal vedlægges ansøgning om tilskud.

De beskrevne foranstaltninger skal gennemføres hvis

• det omhandlede udstyr opfylder de tekniske betingelser for at kræve foranstaltningen gennemført,

• det er rentabelt at gennemføre foranstaltningen. Foranstaltninger med en simpel tilbagebetalingstid på under 2 år anses for rentable,

• tilbagebetalingstiden overstiger foranstaltningens skønnede levetid.

1. Varmeproduktionsanlæg

For større kedelanlæg (samlet brændselsforbrug på over 40.000 MWh/år) skal følgende opfyldes:

• Regulering af den aktuelle varmeproduktion, som minimerer energiforbruget og de øvrige driftsomkostninger for det samlede kedelanlæg.

• Røggaskølere, såfremt røggastemperaturen er over 10C for naturgas eller 15C for kul eller 18C for andre brændsler.

1. Varmedistribution

Hvis kedler og varmedistributionssystemer i en længere periode drives ved lav belastning, skal alternative løsninger beskrives. Fx decentral produktion af varmt brugsvand.

Uisolerede rør og ventiler skal isoleres. Kravet gælder for anlægsdele, hvor overtemperatur gange driftstid er mere end 10Cs/år. Der skal anvendes optimale isoleringstykkelser, mindst svarende til DS452.

Der skal forefindes automatisk regulering af fremløbstemperaturen for anlæg til rumvarme. Reguleringen skal kunne kompensere for ændringer i udetemperatur og skal kunne foretage nat- og weekendsænkning. Energisynskonsulenten skal vurdere den samlede virkning af sparet varmetab og påvirkningerne af varmeproduktionssystemet.

1. Trykluft

Hvis et trykluftnet dækker over flere produktionsafsnit, skal trykluftnettet til et produktionsafsnit kunne afspærres i de tilfælde, hvor der er tryk på trykluftnettet i mere end 3.000 timer/år uden for produktionstid, og hvor luftforbruget under produktion modsvarer et elforbrug på over 20 kW.

Findes flere kompressorer på samme trykluftnet, undersøges om styringen mellem disse kan forbedres. Styringen bør automatisk kunne prioritere rækkefølgen, hvormed kompressorerne belastes, således at energiforbruget og de øvrige driftsomkostninger minimeres.

Sammenhængende trykluftnet, hvor kompressorerne forbruger mere elektricitet end 500 MWh/år, skal have en regulering af kompressorerne, som opfylder følgende krav:

• Reguleringen skal kompensere for et varierende tryktab i filtre og tryluftnet.

• Reguleringen skal automatisk sørge for, at der anvendes den kombination af kompressorer, som minimerer energiforbruget og de øvrige driftsudgifter.

• Trykket skal automatisk kunne ændres i forudprogrammerede tidsintervaller.

1. Køleanlæg

For køleanlæg, hvor kompressoren har en gangtid på over 3.000 timer/år, skal følgende iagttages:

• Køleanlæg med ammoniak som kølemiddel skal kunne fungere med varierende kondenseringstemperatur. Ved lav udetemperatur og/eller lav kølebelastning (f.eks. C udetemperatur og halv kølebelastning) skal kondenseringstemperaturen kunne være 2C eller lavere. Hvis anlægget ikke kan fungere ved kondenseringstemperaturer på 2C, skal det dokumenteres, hvordan der billigst muligt kan rettes op på dette.

• For køleanlæg med andet kølemiddel end ammoniak skal der installeres udstyr, som gør det muligt i større omfang at variere kondenseringstemperaturen.

1. Belysning

Hvor der ikke findes særlige krav til lyskvalitet skal følgende opfyldes:

• Lysstofrør, som anvendes mere end 5000 timer/år, skal være monteret med reflektorer.

• Glødelamper skal udskiftes med mere effektive lyskilder, hvor benyttelsestiden er over 4.000 timer/år.

• Glødelamper må ikke anvendes i kølede lokaler, hvis benyttelsestiden er over 3.000 timer/år.

1. Ventilation

Der skal forefindes automatikudstyr, som muliggør tidsstyring af luftmængder og driftstid. Kravet gælder for sammenhængende ventilationsanlæg, hvor den dimensionerende luftmængde er over 5 m3/s, og hvor driftstiden er over 3000 timer/år.

1. Pumper

For pumpeanlæg med et elforbrug over 250 MWh/år skal det vurderes, om dellastreguleringen er tilstrækkelig. Omløbstalregulering (variabelt eller med flere hastighedstrin), indløbsregulering og anvendelsen af flere mindre pumper skal vurderes. Ligeledes skal den samlede regulering søges forbedret.

2 B

Liste over specifikke foranstaltninger, der skal gennemgås i energisynets basisdel

for væksthusgartnerier

Denne liste finder anvendelse for væksthusgartnerier.

Listen omfatter foranstaltninger, som typisk vil indebære rentable energieffektiviseringer.

Ved energisyn på et gartneri skal energisynskonsulenten gennemgå listen og på baggrund heraf foretage en opstilling over de foranstaltninger, som virksomheden skal gennemføre som betingelse for tilskud. Delrapport om resultatet af energisynets basisdel skal vedlægges ansøgning om tilskud.

De beskrevne foranstaltninger skal gennemføres hvis

• det omhandlede udstyr opfylder de tekniske betingelser for at kræve foranstaltningen gennemført,

• det er rentabelt at gennemføre foranstaltningen. Foranstaltninger med en simpel tilbagebetalingstid på under 2 år anses for rentable,

• tilbagebetalingstiden overstiger foranstaltningens skønnede levetid.

1. Væksthusenes klimaskærm

Klimaskærmen skal være intakt og skal opfylde følgende krav:

• Glasflader skal være hele.

• Revner ved sprosser og lignende skal være tætnet.

• Kitningen skal være intakt i væksthuse med træsprosser.

• Topluftsvinduer skal være hele og slutte tæt til karmen.

• Væksthuse skal være forsynede med gardinanlæg, med mindre de kulturmæssige forhold taler imod.

• Gardinanlæg skal være hele og slutte tæt.

Disse krav gælder ikke for væksthuse til champignondyrkning.

1. Varmeanlæg

For større kedelanlæg (samlet brændselsforbrug over 40.000 MWh/år) skal følgende være opfyldt:

• Regulering af den aktuelle varmeproduktion, som minimerer energiforbruget og de øvrige driftsomkostninger for det samlede kedelanlæg.

• Røggaskølere, såfremt røggastemperaturen er over 10C for naturgas eller 15C for kul eller 18C for andre brændsler.

1. Varmedistribution

Hovedledninger og ventiler i det fri skal være isolerede. Der anvendes optimale isoleringstykkelser, som opfylder godkendte standarder.

Hovedledninger og ventiler i væksthuse, hvor der er energitab, skal være isolerede.

Der skal forefindes automatisk regulering af fremløbstemperaturen for varmefladerne til de enkelte væksthusenheder. Reguleringen skal kunne kompensere for ændringer i udetemperatur. Energisynskonsulenten skal vurdere den samlede virkning af sparet varmetab og påvirkningerne af varmeproduktionssystemet.

Hovedcirkulationspumper fra fyringsanlæg skal have automatisk pumpestop, når 3-vejsventilerne i de enkelte væksthuses blandesløjfer lukkes.

Større cirkulationspumper, som indgår i blandesløjfer, skal have automatisk pumpestop.

1. Belysning

Kunstlysanlæg skal have automatisk tænd- og slukfunktion.

1. Ventilation

I væksthuse til champignondyrkning skal der forefindes automatikudstyr, som muliggør tidsstyring af luftmængder og driftstid. Kravet gælder for sammenhængende ventilationsanlæg, hvor den dimensionerende luftmængde er over 5 m3/s, og hvor driftstiden er over 3000 timer/år.

Bilag 3

Retningslinier for gennemførelse af energistyring

Bilaget indeholder retningslinierne for den energistyring, der skal finde sted i virksomheder som betingelse for at modtage tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift. Bilaget er opdelt i to dele:

3 A Generelle retningslinier for alle virksomheder med undtagelse af væksthusgartnerier.

3 B Retningslinier for væksthusgartnerier.

3 A

Generelle retningslinier for gennemførelse af energistyring

De generelle retningslinier finder anvendelse for alle virksomheder med undtagelse af væksthusgartnerier.

Retningslinierne indeholder mindstekravene til den energistyring, som virksomheden skal gennemføre som betingelse for at modtage tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift.

Generelle forhold

Energistyringen har til formål:

• At fastholde allerede opnåede energieffektiviseringer.

• At give inspiration til yderligere effektivisering, herunder afsløre unødvendige energiforbrug, som måtte være en følge af uhensigtsmæssig drift og styring.

Disse formål søges efterlevet dels ved at udpege energiforbrugsområder med betydelige potentialer for energieffektivisering, som virksomheden skal være særlig opmærksom på, og dels ved at systematisere virksomhedens behandling af energiforbrugsdata, bl.a. ved at opstille brugbare nøgletal for energiforbruget. Endelig bør energistyringen motivere virksomhedens medarbejdere til at handle energirigtigt i det daglige.

Energistyringen omfatter følgende trin:

• Kortlægning af det energiforbrugende udstyr.

• Registrering af energiforbrug.

• Analyse af registreret energiforbrug.

• Søgning efter muligheder for energieffektivisering.

I virksomheder med flere adskilte produktionssteder skal energistyringen omfatte ethvert produktionssted, hvor afgiftsbetalingen (inden tilbagebetaling efter § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter) overstiger 100.000 kr/år. Såfremt intet produktionssted kommer over denne grænse, gennemføres energistyringen på produktionsstedet med den største afgiftsbetaling. Dog skal energistyringen dække produktionssteder, som tilsammen står for mindst 50% af afgiftsbetalingen.

Indsatsen skal koncentreres om de områder, hvor energiforbruget er størst, og hvor virksomheden skønner at de største muligheder for energieffektivisering eksisterer. Hvor intet andet er angivet i disse retningslinier, skal de alment accepterede principper for gennemførelse af energistyring efterleves.

Virksomheden skal udarbejde en årlig energistyringsrapport (herefter rapporten), for hvert produktionssted. Såfremt der udarbejdes rapporter for flere produktionssteder, skal disse sammenfattes i en samlet rapport for hele virksomheden. Rapporten skal dokumentere overholdelsen af kravene til energistyringen.

Virksomheden skal udpege en energiansvarlig, som har til opgave at sikre, at der gennemføres energistyring efter disse retningslinier. Den energiansvarlige skal referere til en person i ledelsen, som har det ledelsesmæssige ansvar for gennemførelsen af energistyringen. Den energiansvarliges navn og organisatoriske placering samt dennes reference i ledelsen skal fremgå af rapporten. Den energiansvarlige skal have teknisk baggrund og en uddannelse, som står i et rimeligt forhold til opgavens karakter og omfang. Det forudsættes, at den energiansvarlige får stillet de nødvendige ressourcer (fx måleudstyr, edb og tid) til rådighed til opbygning og udvikling af energistyringen samt til undersøgelse af muligheder for øget energieffektivisering. Virksomheden skal sikre, at den energiansvarlige holder sin viden ajour, bl.a. ved at følge kurser, som er relevante i forbindelse med energistyring og energieffektivisering. Det skal fremgå af rapporten, hvilke resourcer den energiansvarlige har anvendt i forbindelse med energistyringen, og herunder hvilke kurser vedkommende har fulgt.

1. Kortlægning af det energiforbrugende udstyr

Med udgangspunkt i tidligere foretagne energisyn skal virksomhedens vigtigste energiomsættende udstyr beskrives. Beskrivelsen udbygges og vedligeholdes løbende, så kommende energisyn kan lettes og billiggøres.

Det energimæssigt vigtigste procesudstyr beskrives. Beskrivelsen skal inkludere installeret effekt og typiske energiforbrug under fuld belastning og dellast. Reguleringen i forbindelse med dellast og samspil mellem flere enheder beskrives. Bygningsarealet beskrives, herunder temperaturkrav, isolering, luftskifte og andre krav til ventilationen.

Beskrivelsen skal også omfatte det installationstekniske udstyr (hjælpeudstyr) som kedler, varmedistributionssystem, trykluftsystem, kølesystem, belysningsanlæg og ventilationsanlæg.

Typiske benyttelsestider beskrives for de energimæssigt vigtigste afdelinger. De aktuelle energipriser og tariffer beskrives.

Omfang og tidsintervaller for rutiner og servicekontrakter, som anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af det energiforbrugende udstyr, beskrives.

Eventuelle planer om renovering, udskiftning eller udvidelse af det beskrevne udstyr omtales.

1. Registrering af energiforbrug

Energiforbruget registreres løbende og søges opdelt på de enkelte produktionsafsnit og opdelt på hver energikilde.

De gennemførte målinger af energiforbrug kombineres med oplysninger om det relevante udstyrs installerede effekter, belastning og benyttelsestider for at give en fyldestgørende fordeling af det samlede energiforbrug.

Nøgletal

Opdelingen af energiforbruget gennemføres således, at der kan dannes meningsfulde nøgletal, fx hvor energiforbruget sammenholdes med fysiske størrelser (produktionens omfang, udnyttelsesgraden, udetemperatur, råvarekvalitet e.l.) som er relevante for den enkelte afdeling. Udformningen af nøgletallene bør tage hensyn til eksistensen af et eventuelt produktionsuafhængigt energiforbrug (dette kan fx ske ved at præsentere nøgletallene grafisk eller ved anvendelsen af statistiske metoder).

En særlig type nøgletal (såkaldte fejlindikatorer) udformes, så de retter sig mod konkrete muligheder for overforbrug af energi. Fejlene kan være manglende stop af udstyr uden for produktionstid, tilkalkning af kondensatorer, tilstopning af filtre, lækagetab fra trykluftsystemer eller forkerte set-punkter. Disse nøgletal kan fx dannes ved at måle energiforbruget eller drifttimetallet på bestemte tidspunkter af døgnet. Hver gang der konstateres fejl, som fører til øget energianvendelse, bør den energiansvarlige overveje, om der kan dannes fejlindikatorer til at overvåge denne type fejl.

Særligt om elforbruget

Den energiansvarlige skal have umiddelbar adgang til oplysninger om virksomhedens samlede elforbrug. Forbruget mellem to aflæsninger (over en vilkårlig periode, fx en dag eller en weekend) skal umiddelbart kunne omregnes til kroner.

Elforbruget skal måles separat for alt udstyr med et særlig stort elforbrug. Med et særlig stort elforbrug forstås almindeligvis mere end 500 MWh/år. Måleudstyret bør også (permanent eller lejlighedsvis) kunne anvendes til effektmålinger, dvs. målinger med en tilpas kort tidsopløsning til at kunne beskrive udstyrets dynamiske forbrug. Den aktuelle tidsopløsning bestemmes efter almindelige måletekniske principper.

Trykluft

For større sammenhængende trykluftinstallationer (samlet elforbrug over 500 MWh/år) skal følgende opfyldes:

• Lækagetabet skal måles mindst een gang om året. Lækagetabet skal i rapporten angives i luftmængde pr. tidsenhed (Nm3/min) og i procent af den samlede producerede luftmængde.

For hver kompressor, der indgår i en større sammenhængende trykluftinstallation, og har en motoreffekt over 50 kw, skal:

• Elforbruget måles separat.

• Drifttid (i procent) og aflastningstid (i procent af drifttid) opgøres hver måned. Ud fra disse værdier beregnes et elforbrug ud fra leverandørdata eller erfaringsværdier. Det beregnede elforbrug sammenlignes med det faktiske.

• Mindst een gang årligt måles effekt under belastning og aflastning. Samtidig måles indsugningstemperatur, produceret tryk og olietemperatur. De målte værdier kan sammenlignes med leverandørdata.

Køleanlæg

For større køleinstallationer (samlet elforbrug over 500 MWh/år) skal elforbruget til kompressorerne måles separat. Fordamper- og kondenseringstemperaturer, kølebehovet og udetemperatur skal aflæses mindst en gang hver 14. dag. Resume af målinger og kommentarer skal gives i rapporten.

Varmeproduktionsanlæg

For kedelanlæg med et samlet energiforbrug på over 10.000 MWh/år skal brændselsmængden til hver enkelt kedel måles. Endvidere skal lasttimer (ved flertrinsbrændere: på hvert trin) registreres. For dampanlæg skal mængden af spædevand registreres. Skorstenstabet skal beregnes dagligt. Resume af målinger og kommentarer skal gives i rapporten.

1. Analyse af registreret energiforbrug

Udviklingen i energiforbrug og nøgletal præsenteres i årsrapporten. I rapporten inddrages så mange år, som det er rimeligt at sammenligne nøgletallene. Dog bør mindst de sidste 3 år beskrives, såfremt dette er muligt.

Betydelige ændringer i nøgletallene søges forklaret og årsagerne beskrives. Almindeligvis vil ændringer på mere end +/- 10% i månedlige nøgletal blive betragtet som betydelige. Resume af forklaringer på ændringer i nøgletallene skal fremgå af årsrapporten. Såfremt der er forhold (udsving i nøgletal e.l.), som ikke kan forklares, skal dette beskrives i rapporten med henblik på at gøre opmærksom på om situationen gentager sig.

Sammenhæng med vigtige procesbetingelser skal søges illustreret, fx råvarekvalitetens og udnyttelsesgradens betydning for det specifikke energiforbrug. Ud fra sådanne analyser skal energimæssigt gode og dårlige perioder udpeges.

Er der fundet betydelige energiforbrug, som ikke er afhængige af produktionsomfang m.m. (såkaldte tomgangsforbrug), skal sammensætningen af dette forbrug beskrives.

1. Søgning efter muligheder for energieffektivisering

Under dette punkt beskrives de bedste (mest rentable og energimæssigt største) energieffektiviseringsprojekter i virksomheden, som kan identificeres på grundlag af energistyringsindsatsen. Projekterne kan have form som ideer eller skitseprojekter med angivelse af investering og årlig besparelse. Det skal tilstræbes, at der hvert år afprøves nye ideer, ligesom ikke realiserede ideer fra foregående år skal revurderes.

Forslagene skal specielt rette sig mod nedbringelse af energiforbruget i de perioder, hvor der er konstateret særlig høje nøgletal. Ligeledes skal der overvejes forslag til at nedsætte de produktionsuafhængige energiforbrug.

Virksomheder med en særlig stor afgiftsbetaling (over 1.000.000 kr/år inden tilbagebetaling af afgiften efter § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter) skal mindst beskrive 5 rentable effektiviseringsprojekter, som kan realiseres inden for de nærmeste år. Hvert projekt beskrives bl.a. ved investering, forventede besparelser, og simpel tilbagebetalingstid. Kun projekter over en vis størrelse medtages (summen af 4 års besparelser minus investering bør være over 50.000 kr).

3 B

Retningslinier for gennemførelse af energistyring i væksthusgartnerier

Disse retningslinier finder anvendelse for væksthusgartnerier.

Retningslinierne indeholder mindstekravene til den energistyring, som skal gennemføres i væksthusgartnerier som betingelse for at modtage tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift.

Generelle forhold

I gartnerier med flere væksthuse skal energistyringen omfatte alle væksthuse.

Gennemførelsen af energistyringen skal dokumenteres ved et skrifteligt materiale (rapporten), som dokumenterer overholdelsen af kravene til energistyringen.

Energistyringen har til formål:

• At fastholde allerede opnåede energieffektiviseringer og finde yderligere muligheder.

• At give inspiration til yderligere effektivisering, herunder afsløre unødvendige energiforbrug, som måtte være en følge af uhensigtsmæssig drift og styring.

Disse formål søges efterlevet dels ved at udpege energiforbrugsområder med betydelige potentialer for energieffektivisering, som virksomheden skal være særlig opmærksom på, og dels ved at systematisere virksomhedens behandling af energiforbrugsdata, bl.a. ved at opstille brugbare nøgletal for energiforbruget. Endelig bør energistyringen motivere virksomhedens medarbejdere til at handle energirigtigt i det daglige.

Energistyringen omfatter følgende trin:

• Kortlægning af det energiforbrugende udstyr.

• Registrering af energiforbrug.

• Analyse af registreret energiforbrug.

• Søgning efter muligheder for energieffektivisering.

Indsatsen afpasses efter energiforbrugets størrelse, og koncentreres på de områder, hvor forbruget er størst, og hvor gartneriet skønner er de største muligheder for energieffektivisering. Hvor intet andet er angivet i disse retningslinier, skal de alment accepterede principper for gennemførelse af energistyring efterleves.

Der udpeges en energiansvarlig i hvert gartneri. Oftest vil dette være gartneren selv. Den energiansvarlige, skal underskrive rapporten og herved stå inde for, at kravene er overholdt. Gartneriet skal sikre, at den energiansvarlige holder sin viden ajour.

1. Kortlægning af det energiforbrugende udstyr

Med udgangspunkt i tidligere foretagne energisyn skal gartneriets vigtigste energiomsættende udstyr beskrives. Beskrivelsen udbygges og vedligeholdes løbende, så kommende energisyn kan lettes og billiggøres.

Beskrivelsen skal omfatte det vigtigste energiomsættende udstyr. Dette gælder fx udstyr som kedler, varmedistributionssystem og belysningsanlæg. Også reguleringen af disse anlæg beskrives.

Endvidere beskrives væksthusenes konstruktion og materialer, deres orientering og deres nærmeste omgivelser, som kan have betydning for varmetabet fra klimaskærmen.

Slutanvendelsen for energien beskrives for hver energikilde, idet forskellige energiformer opgøres hver for sig.

Typiske benyttelsestider beskrives for de energimæssigt vigtigste afdelinger. De aktuelle energipriser og tariffer beskrives.

Omfang og tidsintervaller for rutiner og servicekontrakter, som anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af det energiforbrugende udstyr beskrives.

Eventuelle planer om renovering, udskiftning eller udvidelse af det beskrevne udstyr omtales.

1. Registrering af energiforbrug

Energiforbruget registreres løbende med jævne tidsintervaller.

Elforbruget skal kunne måles for udstyr med særlig stort energiforbrug. Med særlig stort energiforbrug forstås almindeligvis mere end 500 MWh/år. Måleudstyret bør også (permanent eller lejlighedsvis) kunne anvendes til effektmålinger, dvs. målinger med en tilpas kort tidsopløsning til at kunne beskrive udstyrets dynamiske forbrug. Den aktuelle tidsopløsning bestemmes efter almindelige måletekniske principper.

Køleanlæg

For større køleinstallationer (samlet elforbrug over 100 MWh/år) skal elforbruget til kompressorerne måles separat. Fordamper- og kondenseringstemperaturer, kølebelastning og udetemperatur skal aflæses mindst en gang hver 14. dag. Resume af målinger og kommentarer skal gives i rapporten.

Varmeproduktionsanlæg

For kedelanlæg med et samlet energiforbrug på over 10.000 MWh/år, skal brændselsmængden til hver enkelt kedel måles. Endvidere skal lasttimer (ved flertrinsbrændere: på hvert trin) registreres. Røggastemperaturen m.m. skal registreres løbende. Resume af målinger og kommentarer skal gives i rapporten.

Store gartnerier

Særlig store gartnerier (afgiftsbetaling inden tilbagebetaling efter § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter på over 1.000.000 kr/år) skal have mulighed for, i perioder, at registrere energiforbrug dag for dag på udvalgte, energimæssigt centrale områder. Ud fra målingerne beregnes daglige nøgletal.

1. Analyse af registreret energiforbrug

Udviklingen i energiforbruget præsenteres i rapporten. I rapporten inddrages så mange år, at det er rimeligt at sammenholde forbruget med energibudgettet. Det bør tilstræbes, at inddrage energiforbruget for det aktuelle år plus de tre foregående år.

På grundlag af de registrerede energiforbrug beregnes energisignaturen( 2) for gartneriet. Den aktuelle udvikling i energiforbruget sammenlignes med energisignaturen for gartneriet. Betydelige ændringer i forhold til signaturen søges forklaret og dokumenteret. Almindeligvis vil ændringer på +/- 5% blive betragtet som betydelige. Såfremt der er forhold (udsving i nøgletal e.l.), som ikke kan forklares, skal dette beskrives i rapporten, således at det senere kan iagttages om forholdet gentager sig.

Såfremt der er fundet betydelige energiforbrug, som ikke er afhængige af produktionsomfang m.m. (såkaldte tomgangsforbrug), skal det udredes, hvilket udstyr som bidrager til denne type forbrug.

1. Søgning efter muligheder for energieffektivisering

På grundlag af analysen af energiforbruget identificeres de områder, hvor der er mulighed for øget energieffektivisering, og de bedste tiltag til effektivisering beskrives.

Forslagene kan specielt rette sig mod nedbringelse af energiforbruget i de perioder, hvor der er konstateret særlig høje nøgletal. Ligeledes skal der overvejes forslag til at nedsætte de produktionsuafhængige energiforbrug.

Særlig store gartnerier (afgiftsbetaling inden tilbagebetaling efter § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter over 1.000.000 kr/år) skal mindst beskrive 5 af de mest rentable effektiviseringsprojekter, som kunne realiseres inden for de nærmeste år. Hvert projekt skal beskrives ved bl.a. investering, forventede besparelser og simpel tilbagebetalingstid. Kun projekter af en vis størrelse skal medtages (sum af 4 års besparelser minus investeringen bør være over 50.000 kr).

( 2) Jf. Ole Skov: »Energistyring i væksthusgartnerier«, SBI meddelelser nr. 48, Statens Byggeforskningsinstitut.

Bilag 4

Retningslinier for energieffektivisering ved indkøb

Bilaget indeholder retningslinier for energieffektivisering ved indkøb, som virksomhederne skal overholde for at modtage tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift. Bilaget er opdelt i to dele:

4 A Generelle retningslinier for alle virksomheder med undtagelse af væksthusgartnerier.

4 B Retningslinier for væksthusgartnerier.

4 A

Generelle retningslinier for energieffektivisering ved indkøb

Disse retningslinier finder anvendelse for alle virksomheder med undtagelse af gartnerier.

Retningslinierne indeholder mindstekravene, som virksomheden skal opfylde i forbindelse med indkøb af særligt energiforbrugende udstyr som betingelse for at modtage tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift.

Generelle forhold

Ved anskaffelse af nyt udstyr med et væsentligt energiforbrug skal nedenstående retningslinier for opnåelse af større energieffektivisering følges. Ved væsentligt energiforbrug forstås en forventet energiudgift (ekskl. CO2-afgift) på over 100.000 kr/år. Dog findes særlige regler for bestemte anlæg eller anlægsdele, jf. afsnit 3.

Virksomheden skal udarbejde en årlig rapport om energieffektivisering ved indkøb. Af rapporten skal fremgå årets indkøb af udstyr, som er omfattet af disse regler, og det skal dokumenteres, at de stillede krav er opfyldt.

Som hovedregel skal virksomheden ved indkøb - under hensyntagen til de specifikke krav der stilles til udstyret - vælge det mest energieffektive udstyr, hvis merinvesteringen til opnåelse af øget energieffektivitet er rentabel. Rentabiliteten skal her forstås som den marginale rentabilitet, dvs. forrentningen af den ekstra investering, som effektiviseringen kræver. Merinvesteringer med en simpel tilbagebetalingstid på under 4 år anses som rentable.

Virksomheden skal søge at leve op til disse krav, også selv om der er en tredjepart, f.eks. importør eller rådgivende ingeniører, involveret i købet. Reglerne gælder også indkøb af større produktionsanlæg, hvor mange dele er kombineret.

1. Indkøbsprocedure

Ledelsen skal sikre, at der i forbindelse med indkøb af udstyr med et væsentligt energiforbrug, er den fornødne tid til at undersøge muligheder for at øge energieffektiviteten.

I undersøgelsen skal der lægges vægt på at definere behovet, som skal opfyldes. Fastlæggelsen af behovet omfatter varighedskurver og benyttelsestid for udstyret samt andre forhold, som skal kendes for at kunne udregne det årlige energiforbrug. Fx kan de krævede tryk- eller temperaturniveauer beskrives. Mulighederne for varmegenvinding og andre former for energiintegration skal vurderes.

Ved indhentning af tilbud skal virksomheden klargøre overfor leverandørerne, hvorledes driftudgifter, herunder energiforbrug, og investering vægtes til en totaløkonomi. Den enkelte leverandør skal opfordres til at komme med alternativer, som giver bedre totaløkonomi. Leverandøren skal oplyse alle værdier, som bruges til at udregne et årsenergiforbrug. Virksomheden skal foretage udregningen. Resume af de undersøgte alternativer og resultatet af arbejdet skal fremgå af rapporten.

Det understreges, at optimering af energiforbruget ved indkøb af nyt udstyr i særlig grad omhandler diskussion af produktvarianter med en enkelt leverandør. Dette kan dreje sig om anvendelsen af andre komponenter fx: motorer, kileremme/fladremme/direkte drev, varmevekslere og reguleringsudstyr.

Virksomheden skal med målinger dokumentere, at den forventede energieffektivitet opnås i praksis, når udstyret er installeret og i drift under normale forhold.

1. Måleudstyr

Der skal være elmålere på alt nyinstalleret udstyr med et elforbrug på mere end 250 MWh/år. Måleudstyret bør også (permanent eller lejlighedsvis) kunne anvendes til effektmålinger, dvs. målinger med en tilpas kort tidsopløsning til at kunne beskrive udstyrets dynamiske forbrug. Den aktuelle tidsopløsning bestemmes efter almindelige måletekniske principper.

Der skal være energimålere eller drifttimetællere på udstyr med et forbrug på over 500 MWh/år af andre energiarter.

1. Særlige regler

Ved indkøb af udstyr nævnt i dette afsnit skal følgende krav opfyldes, såfremt den marginale tilbagebetalingstid ved opfyldelsen af kravet er under 4 år, og de specifikke krav, processen stiller til udstyret, tillader dette.

Varmeproduktionsanlæg

Ved køb af nye kedler med forventet energiudgift over 100.000 kr/år skal anvendes udstyr og regulering, der effektiviserer udnyttelsen af brændslet. Det skal endvidere vurderes, hvad der er det mest hensigtsmæssige varmemedie. Mulighederne for samproduktion af el og varme skal vurderes.

Ved naturgasanlæg skal installeres economizer til sænkning af røgtemperaturen.

Alle rørstrækninger, ventiler og andet udstyr isoleres optimalt, mindst svarende til DS452.

Automatisk stop af udstyr

Nyt udstyr med forventet energiudgift over 100.000 kr/år, der forventes at køre i tomgang i længere tid, skal så vidt muligt være udstyret med automatisk stop.

Motorer

Norm-motorer skal have en virkningsgrad (i følge IEC 34-2), som er bedre end angivet i nedenstående liste. Kravet gælder for alle 2 og 4 polede, asynkrone, enkelthastighedsmotorer mellem 5 og 55 kW, som benyttes mere end 4.000 timer/år. Den permanente belastning må ikke være under 60% af mærkeeffekten.

Minimum Mærkeeffekt, kW virkningsgrad, % 5,5 85,2 7,5 86,5 11,0 88,2 15,0 89,4 18,5 89,8 22,0 90,7 30,0 91,2 37,0 92,1 45,0 92,6 55,0 92,8

Trykluft

For nyt udstyr med forbrug af trykluft med forventet energiudgift over 100.000 kr/år skal det krævede trykluftsniveau så vidt muligt begrænses til 5 bar. Såfremt trykket i trykluftnettet er højere end dette, skal der monteres udstyr til nedsættelse af trykket før det indkøbte udstyr. Virksomheden skal arbejde hen imod en nedsættelse af trykket i det samlede net ved at finde og evt udskifte det udstyr, som kræver særlig højt tryk. Dette udstyr kan evt. udskilles i et særligt net.

Nyt udstyr, som forbruger trykluft, skal være monteret med automatik, der afbryder trykluften, når udstyret ikke anvendes. Der kan ses bort fra dette krav, hvis der ikke er tryk på trykluftnettet i over 3.000 timer/år ud over udstyrets drifttid.

Ved indkøb af trykluftkompressor (med en installeret effekt på over 50 kW) skal følgende iagtages:

• Det skal vurderes, hvorledes den nye kompressor kommer til at arbejde sammen med de eksisterende kompressorer. Det skal undersøges, hvilken kompressorstørrelse som giver de bedste muligheder for at tilpasse produktionen til forbruget.

• Luftindtaget til kompressorer må ikke være unødig varmt. Om muligt anvendes udeluft direkte (evt. med en form for frostsikring).

• Der skal anvendes reguleringsudstyr, som automatisk prioriterer rækkefølgen hvormed kompressorerne belastes, således at energiforbruget og de øvrige driftsomkostninger minimeres. Reguleringen skal automatisk kompensere for et varierende tryktab i filtre og trykluftnet.

• Mulighederne for varmegenvinding skal undersøges, særligt i forbindelse med varmebehov, som findes i hele produktionstiden.

• Elforbruget under aflastning må almindeligvis ikke være over 30% af forbruget ved belastning. Leverandøren skal oplyse kompressorens elforbrug under belastning og aflastning. Endvidere skal oplyses det gennemsnitlige elforbrug ved 25, 50 og 75% belastning, idet der tages hensyn til akkumuleringsevnen i det aktuelle net. Såfremt kompressoren kan drives i dellast ved forskellige reguleringsstrategier, skal de nævnte værdier opgøres for hver strategi. Elforbruget skal kunne kontrolleres ved målinger, dvs. at de registrerede forbrug skal omfatte motorens forbrug og eventuelt hjælpeudstyr placeret i kompressoren.

• Efter installation af den nye kompressor, skal overholdelsen af ovennævnte krav dokumenteres med målinger.

Køleanlæg

Ved køb af køleanlæg med et forventet samlet elforbrug over 100 MWh/år skal kondenseringstemperaturen kunne variere med kølebelastning og udetemperatur. Anlægget skal dimensioneres således, at kondenseringstemperaturen bliver under 2C ved lav udetemperatur (fx C).

Den billigste måde at øge kondensator- og fordamperarealerne beskrives. Er ændringen rentabel, skal den gennemføres.

Den billigste mulighed for at anvende naturlig køling beskrives. Er dette rentabelt, skal denne løsning gennemføres.

Pumper

Ved køb af pumper med en installeret effekt på over 20 kW skal det undersøges, om det er rentabelt at anvende flere mindre pumper og/eller omløbstalsregulering. I beregningen skal medtages mulighederne for at variere trykket (ved pumpen) afhængig af forbruget (dvs. afhængigt af tryktabet frem til forbrugsstedet).

Ventilationsanlæg

Ved køb af ventilationsanlæg med dimensioneret luftmængde på over 5 m3/s, og hvor drifttiden er over 3.000 timer/år, skal følgende opfyldes:

• Leverandøren skal oplyse elforbruget pr. ventileret m3 luft. Virksomheden skal omsætte dette til kr/år.

• Det skal undersøges, om det er rentabelt at anvende ventilatorer med bagudrettede skovle. Ligeledes skal undersøges, om det er rentabelt at anvende flerhastighedsmotorer eller anden form for hastighedsregulering. De mest rentable muligheder for at nedsætte trykfaldet i indblæsningsarmaturer, rør, rørbøjninger og filtre beskrives. Mulighederne for varmegenvinding vurderes.

• Der skal installeres automatik, som muliggør tidsstyring af luftmængder og drifttid.

Belysning

Lysstofrør, som benyttes mere end 5.000 timer/år, skal forsynes med elektronisk forkobling. Det skal vurderes, om det yderligere er rentabelt med dagslysstyring eller regulering på flere lysniveauer.

Lysstofrør, som benyttes i mere end 2.000 timer/år, skal være forsynet med reflektorer.

Hvor drifttiden er over 2.000 timer/år, og hvor der ikke er særlige krav til lyskvaliteten, bør brugen af glødelamper undgås.

4 B

Retningslinier for energieffektivisering ved indkøb for væksthusgartnerier

Disse retningslinier finder anvendelse for væksthusgartnerier.

Retningslinierne indeholder mindstekravene til energieffektivisering ved indkøb, som gartnerier skal opfylde som betingelse for at modtage tilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift.

Generelle forhold

Ved anskaffelse af nyt udstyr med et væsentligt energiforbrug skal nedenstående retningslinier for opnåelse af større energieffektivisering følges. Ved større energiforbrug forstås en forventet energiudgift ekskl. CO2-afgift på over 100.000 kr/år, dog findes særlige regler for bestemte anlæg eller anlægsdele, jf. afsnit 3.

Der skal hvert år udformes en rapport, hvoraf det fremgår, at disse regler er opfyldt. Rapporten skal beskrive årets indkøb af udstyr med væsentligt energiforbrug, herunder opfyldelsen af de stillede krav.

Som hovedregel skal virksomheden ved indkøb - under hensyntagen til de specifikke krav der stilles til udstyret - vælge det mest energieffektive udstyr, hvis merinvesteringen til opnåelse af øget energieffektivitet er rentabel. Rentabiliteten skal her forstås som den marginale rentabilitet, dvs. forrentningen af den ekstra investering, som effektiviseringen kræver. Merinvesteringer med en simpel tilbagebetalingstid på under 4 år anses som rentable.

Virksomheden skal søge at leve op til disse krav, også selv om der er en tredjepart, fx importør eller rådgivende ingeniører, involveret i købet. Reglerne gælder også indkøb af større produktionsanlæg, hvor mange dele er kombineret.

1. Indkøbsprocedure

Ledelsen skal sikre, at der i forbindelse med indkøb af udstyr med et væsentligt energiforbrug, er den fornødne tid til at undersøge muligheder for at øge energieffektiviteten.

Der skal lægges vægt på at definere behovet, som skal opfyldes. I beskrivelsen af behovet skal der lægges vægt på at beskrive varighedskurver og benyttelsestid for udstyret. Dette kan være en betingelse for at kunne udregne det årlige energiforbrug. Ligeledes skal evt. tryk- eller temperaturniveauer beskrives.

Ved indhentning af tilbud skal virksomheden klargøre overfor leverandørerne, hvorledes driftudgifter, herunder energiforbrug, og investering vægtes til en totaløkonomi. Den enkelte leverandør opfordres til at komme med alternativer, som giver bedre totaløkonomi. Leverandøren skal oplyse alle værdier, som bruges til at udregne et årsenergiforbrug. Virksomheden skal foretage udregningen. Resume af de undersøgte alternativer og resultatet af arbejdet skal fremgå af rapporten.

1. Måleudstyr

Der skal være elmålere på alt nyinstalleret udstyr med et elforbrug på mere end 250 MWh/år. Måleudstyret bør også (permanent eller lejlighedsvis) kunne anvendes til effektmålinger, dvs. målinger med en tilpas kort tidsopløsning til at kunne beskrive udstyrets dynamiske forbrug. Den aktuelle tidsopløsning bestemmes efter almindelige måletekniske principper.

Der skal være drifttimetællere på udstyr med et forbrug på over 500 MWh/år af andre energiarter.

1. Særlige regler

Ved indkøb af udstyr nævnt i dette afsnit skal følgende krav opfyldes, såfremt den marginale tilbagebetalingstid ved opfyldelsen af kravet er under 4 år og de specifikke krav, processen stiller til udstyret, tillader dette.

Væksthusenes klimaskærm.

Ved etablering af nye væksthuse eller større ændringer af eksisterende væksthuse skal det undersøges, om der for sider, gavle og topluftsvinduer findes alternativer til enkelt lag glas.

Gardinsystemer skal monteres ved nye væksthuse, såfremt kulturmæssige forhold ikke taler imod.

Disse krav gælder ikke for væksthuse til champignondyrkning.

Varmeproduktions- og distributionsanlæg

Ved køb af nye kedler skal mulighederne for samproduktion af el og varme vurderes.

Nye kedler med forventet energiudgift over 100.000 kr/år udstyres med regulering, der effektiviserer udnyttelsen af brændslet.

Ved naturgasanlæg skal det undersøges, om røggastemperaturen kan sænkes ved installering af economizer.

Hovedledninger isoleres optimalt, mindst svarende til DS452.

Nye blandesløjfer forberedes for evt. indsættelse af energimålere.

Ved nye anlæg undersøges om energiforbruget kan effektiviseres ved opdeling af varmefladerne med separat styring og regulering.

Automatisk stop af udstyr

Ved køb af nyt udstyr med forventet energiforbrug over 100.000 kr/år, der forventes at køre i tomgang i længere tid, skal så vidt muligt være udstyret med automatisk stop.

Pumper

Ved køb af pumper skal det undersøges, om det er rentabelt at anvende flere mindre pumper og/eller omløbstalsregulering.

Belysning

Ved køb af kunstlysanlæg bør sikres optimal styring. Der monteres timetællere. Ved dagforlængelse anvendes kontrollerede lysfølere med visende instrumenter.