Bekendtgørelse om optagelse i institution i en anden amtskommune
BEK nr 958 af 04/12/1992
§ 1
Personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, jf. bistandslovens § 112, stk. 1 og 2, har ret til ophold i en institution i en anden amtskommune end den aktuelle opholdsamtskommune, såfremt flytningen skyldes et ønske om at bevare en tæt kontakt til nære pårørende med bopæl i den ønskede tilflytningskommune.
Ved nære pårørende forstås forældre, børn, søskende eller andre, som den pågældende har en nær tilknytning til.
Amtsrådet skal ved beslutning om optagelse i institution ligestille personer, der er omfattet af stk. 1, med amtskommunens egne borgere.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. december 1992 med virkning fra den 27. marts 1992.
pre_paragraph I medfør af § 115, stk. 3, i lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992, fastsættes følgende regler om ret til at blive optaget i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1 og 2, i en anden amtskommune.
Socialministeriet, den 4. december 1992, den 4. december 1992
/Else Winther Andersen Poul Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992