TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om skoleskibsafgift

BEK nr 96 af 11/02/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Til delvis dækning af udgifterne ved driften af statens skoleskib »DANMARK« skal ejeren af et skib registreret som dansk med en tonnage på over 300 brutto betale en afgift til statskassen.

Stk. 2

Afgiften udgør 50 øre årligt pr. ton af den registrerede nettotonnage og forfalder til betaling for det forløbne kalenderår hver den 31. december, første gang den 31. december 1992 for kalenderåret 1992.

Stk. 3

For skibe, som er udstyret med et målebrev indeholdende to sæt tonnager, vil den største bruttotonnage, hvortil skibet er målt, være afgørende for afgiftspligten, medens den største nettotonnage vil være afgørende for afgiftens beregning.

§ 2

Afgiften betales af ejeren af skib, der senest på forfaldsdagen er optaget i Skibsregistret eller i Dansk Internationalt Skibsregister. Afgiften beregnes på grundlag af den nettotonnage, der på forfaldsdagen er angivet i det pågældende register.

Stk. 2

Har skibet kun i en del af året været optaget i Skibsregistret eller i Dansk Internationalt Skibsregister, beregnes afgiften forholdsmæssigt fra den 1. i den efter registreringen nærmest følgende måned.

Stk. 3

Er skibet ikke målt af dansk myndighed, lægges den i det midlertidige nationalitetsbevis angivne nettotonnage til grund for afgiftens beregning.

Stk. 4

Afgiften påhviler den, der på afgiftens forfaldsdag i det pågældende register er registreret som skibets ejer.

§ 3

Søfartsstyrelsen opkræver hos ejeren i løbet af januar måned afgiftsbeløbet for det foregående kalenderår. Afgiften skal indbetales inden 1 måned fra opkrævningsdatoen.

Stk. 2

Afgiften tillægges udpantningsret, hvis den ikke er betalt inden betalingsfristens udløb.

§ 4

Søfartsstyrelsen kan nedsætte eller eftergive afgiften, når omstændighederne taler derfor, f.eks. når et skib har været oplagt en del af eller hele året.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. februar 1992.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 556 af 29. august 1988 om skoleskibsafgift ophæves.

pre_paragraph I medfør af § 3, stk. 1, i lov om skoleskibsafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 11. februar 1992, fastsættes:


Søfartsstyrelsen, den 11. februar 1992, den 11. februar 1992

/T. R. Funder Jan Schlegel/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992