Bekendtgørelse om arbejdsskadeforsikring for personer, der udsendes til midlertidigt arbejde i udlandet
BEK nr 978 af 11/12/1992
§ 1
Når personer, der bor her i landet, af en her i landet hjemmehørende virksomhed udsendes til arbejde i udlandet for vedkommende virksomhed, finder lov om forsikring mod følger af arbejdsskade anvendelse i de første 12 måneder af opholdet i det andet land.
§ 2
Ved udsendelse til lande, der er tilknyttet Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde (EØS), gælder bestemmelserne i De europæiske Fællesskabers (EF) forordning nr. 1408 af 14. juni 1971, artikel 13-17.
Ved udsendelse til et land med hvilket Danmark har truffet gensidig overenskomst om, i hvilket omfang bestemmelserne i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade eller den fremmede stats tilsvarende bestemmelser skal komme til anvendelse, gælder de i overenskomsten fastsatte bestemmelser.
§ 3
Hvis der i opholdslandet er fastsat bestemmelser om, at alle arbejdsskader i opholdslandet er omfattet af dette lands lovgivning, kommer reglerne i denne bekendtgørelse kun til anvendelse i det omfang, ydelserne efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade overstiger de efter opholdslandets lovgivning fastsatte ydelser. Den samlede ydelse vil dog ikke kunne overstige de efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade fastsatte ydelser.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.
pre_paragraph Efter § 4, stk. 3, i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade fastsættes:
Arbejdsskadestyrelsen, den 11. december 1992, den 11. december 1992
/F.B. Svarrer O. Pontoppidan/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992