Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af arbejdsskader

En arbejdsskade, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven, skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden. Den anmeldelsespligtige, jf. § 3, anmelder arbejdsskaden til det forsikringsselskab, hvor forsikring er tegnet eller - hvis der ikke er tegnet forsikring - jf. lovens § 3, nr. 4, § 5, stk. 3., § 45 og § 48, til Arbejdsskadestyrelsen. Ved forsikringsselskab forstås i denne bekendtgørelse: - et forsikringsselskab eller et forsikringsforbund, jf. lovens § 52, der af Finanstilsynet er meddelt koncession til at tegne arbejdsskadeforsikring, - en kommune eller arbejdsgiver, der ikke har afgivet risikoen efter loven til et forsikringsselskab, jf. lovens §§ 45 og 74.

Har en arbejdsskade, der ikke er anmeldt efter stk. 1, medført, at skadelidte endnu ikke på 5-ugers dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang, skal skaden under alle omstændigheder anmeldes senest 9 dage efter 5-ugers dagen.

For erhvervssygdomme, jf. lovens § 10, regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen antages at være erhvervsbetinget.

Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der må antages at skyldes en arbejdsskade. Det samme gælder ethvert dødsfald, der er indtruffet på en arbejdsplads. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt efter stk. 1-3.

Er skaden sket i udlandet, og kan anmeldelse af praktiske grunde ikke ske til forsikringsselskabet, skal anmeldelsen ske til et dansk konsulat, der straks videresender den til Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal ske inden for de ovennævnte frister.

Er skaden sket under sejlads, regnes anmeldelsesfristerne fra tidspunktet for skibets forbindelse med land.

Anmeldelsespligten påhviler den forsikringspligtige arbejdsgiver. For de i lovens § 10 nævnte erhvervssygdomme påhviler anmeldelsespligten dog altid den arbejdsgiver, hos hvem skadelidte senest var ansat, da sygdommen blev påvist, selv om denne arbejdsgiver er en anden end den forsikringspligtige.

For personer, der er kommet til skade under arbejde i privat husholdning eller under udførelse af privat tjeneste, og for hvem der ikke er forsikringspligt, jf. lovens § 5, stk. 3, påhviler anmeldelsespligten arbejdsgiveren.

For skadelidte fiskere, som har tegnet forsikring for sig selv efter lovens § 8, og for personer, der er kommet til skade under forsøg på redning af menneskeliv her i landet, jf. lovens § 3, nr. 4, skal anmeldelsen foretages af pågældende selv eller deres efterladte.

Anmeldelse skal ske på en blanket, der er udarbejdet af Arbejdsskadestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger fra såvel arbejdsgiveren som den først behandlende læge.

Fremgangsmåden ved anmeldelse er følgende: Den anmeldelsespligtige, jf. § 3, udfylder den del af blanketten, der er bestemt for oplysninger fra pågældende, og sender derefter blanketten til den først behandlende læge. Lægen udfylder den del, der er bestemt for lægelige oplysninger, og tilbagesender snarest muligt blanketten til den anmeldelsespligtige i lukket kuvert. Lægen skal oplyse den anmeldelsespligtige om, at der er tale om anmeldelse efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade for en nærmere angivet skadelidt (personnummer, navn og stilling). Den anmeldelsespligtige sender derefter anmeldelsen til sit forsikringsselskab.

Forsikringsselskabet videresender snarest anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen, hvis arbejdsskaden: Arbejdsskadestyrelsen tager derefter stilling til, om skaden hører under loven, og viderebehandler sagen.

1. har medført eller må antages at ville medføre skadelidtes død,

1. antages at ville medføre erstatning for tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt meen,

1. har medført, at skadelidte endnu 5 uger efter skadens indtræden ikke har genoptaget sit sædvanlige arbejde i fuldt omfang.

I skader, der antages kun at begrunde krav på ydelser efter lovens § 30 (sygebehandling og hjælpemidler m.m.), tager forsikringsselskabet selv stilling til kravet og udbetaler eventuelle ydelser.

Samtidig med forsikringsselskabets beslutning skal skadelidte udtrykkelig gøres opmærksom på, at pågældende kan henvende sig til Arbejdsskadestyrelsen, hvis pågældende ikke er tilfreds med selskabets standpunkt.

Kan forsikringsselskabet ikke tage stilling efter stk. 1, sender forsikringsselskabet anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen med oplysning om, hvori tvivlen består og med anmodning om en afgørelse. Samtidig underretter forsikringsselskabet skadelidte om sagens stilling.

Viser det sig, at et tilfælde, forsikringsselskabet behandler efter § 7, stk. 1, må antages at begrunde krav på erstatning for tab af erhvervsevne eller godtgørelse for varigt meen, sender forsikringsselskabet sagens akter til Arbejdsskadestyrelsen, jf. § 6, med oplysning om, hvad der er sket i sagen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993 og anvendes på arbejdsskader, der indtræder denne dag eller senere. § 6, nr. 3, anvendes herudover på arbejdsskader, der er indtrådt før bekendtgørelsens ikrafttræden, og som på ikrafttrædelsesdagen er under behandling i, eller som efter ikrafttrædelsesdagen anmeldes til pågældende forsikringsselskab.

Fra samme dato ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 273 af 30. maj 1984, som, bortset fra den i stk. 1, nævnte undtagelse, fortsat finder anvendelse på arbejdsskader, der er indtruffet før 1. januar 1993.

pre_paragraph Efter § 19, stk. 2, i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade fastsættes:

Arbejdsskadestyrelsen, den 11. december 1992, den 11. december 1992

/F.B. Svarrer O. Pontoppidan/