Bekendtgørelse om fordeling og forrentning af beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsskadestyrelsen efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade
BEK nr 982 af 10/12/1992
§ 1
Beløb, der forskudsvis udlægges af Arbejdsskadestyrelsen efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 48, stk. 4 og § 51, stk. 2, i lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, fordeles efter reglerne i denne bekendtgørelse.
En arbejdsgiver, som i medfør af lovens § 74, 2. punktum, er fritaget for at afgive risikoen efter loven til et forsikringsselskab, sidestilles i denne bekendtgørelse med et forsikringsselskab, som er meddelt koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.
§ 2
Beløb, der forskudsvis udlægges af Arbejdsskadestyrelsen efter lovens § 5, stk. 3, og § 48, stk. 4, fordeles efter reglerne i stk. 2-5 for hvert kalenderår på de forsikringsselskaber, som er meddelt koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.
Forskudsudbetalingerne opdeles på den ene side i udbetalinger vedrørende ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og på den anden side udbetalinger vedrørende erhvervssygdomme.
Udbetalingerne vedrørende ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed fordeles blandt de selskaber, som dækker risici vedrørende ulykkestilfælde m.m. Det enkelte selskabs andel af udgifterne i et kalenderår opgøres som selskabets andel af de i det foregående kalenderår antal forsikrede helårsarbejdere i samtlige selskaber, som dækker risici vedrørende ulykkestilfælde m.m.
Ved beregningen af den i stk. 3 omtalte andel ses bort fra de antal forsikrede helårsarbejdere, som hidrører fra de forsikringstagere, der i medfør af lovens § 45 ikke har pligt til at afgive risikoen efter loven.
Udbetalingerne vedrørende erhvervssygdomme fordeles blandt de selskaber, som dækker risici vedrørende erhvervssygdomme. Det enkelte selskabs andel af udgifterne i et kalenderår opgøres som selskabets andel i det foregående kalenderår af summen af de for samtlige selskaber, som dækker risici vedrørende summen af de for samtlige selskaber, som dækker risici vedrørende erhvervssygdomme, beregnede risikopræmier, således som disse defineres for den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed etablerede fællesordning (pool) for overtagelse af erhvervssygdomsrisici.
Ved beregningen af den i stk. 5 omtalte andel ses bort fra den del af risikopræmien, som hidrører fra de forsikringstagere, der i medfør af lovens § 45 ikke har pligt til at afgive risikoen efter loven.
§ 3
Beløb, der forskudsvis udlægges af Arbejdsskadestyrelsen i medfør af lovens § 51, stk. 2, fordeles efter reglerne i stk. 2-5 for hvert kalenderår på de forsikringsselskaber, som er meddelt koncession til at drive arbejdsskadeforsikringsvirksomhed.
Forskudsudbetalinger opdeles på den ene side i udbetalinger vedrørende ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og på den anden side udbetalinger vedrørende erhvervssygdomme.
Udbetalngerne vedrørende ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed fordels blandt de selskaber, som dækker risici vedrørende ulykkestilfælde m.m. Det enkelte selskabs andel af udgifterne i et kalenderår opgøres som selskabets andel af de i det foregående kalenderår antal forsikrede helårsarbejdere i samtlige selskaber, som dækker risici vedrørende ulykkestilfælde m.m.
Udbetalingerne vedrørende erhvervssygdomme fordels blandt de selskaber, som dækker risici vedrørende erhvervssygdomme. Det enkelte selskabs andel af udgifterne i et kalenderår opgøres som selskabets andel i det foregående kalenderår af summen af de for samtlige selskaber, som dækker risici vedrørende erhvervssygdomme, beregnede risikopræmier, således som disse defineres for den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed etablerede fællesordning (pool) for overtagelse af erhvervssygdomsrisici.
Forsikrede helårsarbejdere, som hidrører fra de forsikringstagere, der i medfør af lovens § 45 ikke har pligt til at afgive risikoen efter loven, udgør en risikogruppe for sig. I øvrigt beregnes risikopræmien således, som denne defineres for den i medfør af lov om forsikringsvirksomhed etablerede fællesordning (pool) for overtagelse af erhvervssygdomsrisici.
§ 4
Beløb, der forskudsvis udlægges af Arbejdsskadestyrelsen i medfør af lovens § 6, stk. 3, fordeles efter reglerne i stk. 2, for hvert kalenderår på de forsikringsselskaber, som dækker risici vedrørende erhvervssygdomme, Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart, staten og de kommuner, der i medfør af lovens § 45 ikke har tegnet forsikring.
Statens andel af udgifterne beregnes efter princippet i lov om arbejdsmiljø § 68, stk. 4, svarende til den andel, de statsansatte udgør af det samlede antal arbejdstagere.
De øvrige bidragspligtiges andel opgøres som den enkelte bidragspligtiges andel i det foregående kalenderår af summen af de for disse beregnede risikopræmier jf. § 3, stk. 4 og 5, og nedenstående stk. 4.
Forsikrede helårsarbejdere i Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart udgør en risikogruppe for sig. Iøvrigt beregnes risikopræmien således, som denne defineres for den i medfør af loven om forsikringsvirksomhed etablerede fællesordning (pool) for overtagelse af erhvervssygdomsrisici.
§ 5
Hver januar måned beregnes et a conto bidrag på grundlag af de beløb, som arbejdsskadestyrelsen har udlagt i det forløbne kalenderår. Fra det beløb, der er udlagt efter lovens § 6, stk. 3 trækkes statens andel, jf. § 4, stk. 2. Af de resterende beløb fordeles 80 pct. på de øvrige, der skal betale, efter ovenstående regler på grundlag af deres andel i året forud for det sidste afsluttende.
Bidragene tillægges et rentebeløb, som beregnes på grundlag af den af Nationalbanken opgjorte dag-til-dag pengemarkedsrente. Renten beregnes som halvdelen af den gennemsnitlige rente i det foregående år.
Meddelelse om de udlagte beløb og den enkeltes andel heraf samt det pålagte rentebeløb udsendes inden udgangen af januar måned. Beløbet skal indbetales senest 14 dage efter meddelelsen.
§ 6
Beregningen af de endelige bidrag foretages i juli måned på grundlag af de bidragspligtiges andel i det år, opgørelsen vedrører. Fordelingen foretages i øvrit som nævnt i § 5, stk. 1.
De endelige bidrag med fradrag af de i januar opkrævede a conto bidrag tillægges et renteløb, som berenges på grundlag af den af Nationalbanken opgjorte dag-til-dag pengemarkedsrente. Renten beregnes som halvdelen af den gennemsnitlige rente i det foregående år med tillæg af halvdelen af den gennemsnitlige rente i det netop afsluttende halvår.
Meddelelse om den endelige bidragsfordeling og det pålagte rentebeløb udsendes inden udgangen af juli måned. Beløbet skal indbetales senest 14 dage efter meddelelsen.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993 og har virkning fra regnskabsår, som begynder den 1. januar 1993 eller senere. Samtidig ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 703 af 5. november 1987 om fordeling og forrentning af beløb forskudsvis udlagt af Sikringsstyrelsen efter arbejdsskadesforsikringsloven.
pre_paragraph Efter § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 50 og § 74 i lov nr. 390 af 20. maj 1992 om forsikring mod følger af arbejdsskade fastsættes:
Arbejdsskadestyrelsen, den 10. december 1992, den 10. december 1992
/F. B. Svarrer Ole Behn/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992