Bekendtgørelse om betalingstelefoner (drift og etablering)

Ved en betalingstelefon forstås i denne bekendtgørelse et telefonapparat til samtaler via det offentlige telefonnet, når betaling herfor er indskudt i apparatet. Det forudsættes, at betalingen accepteres af det indbyggede debiteringsudstyr (betalingsvalidering). Der kan betales med mønter, betalingskort eller andet brugbart betalingsmiddel.

Betalingstelefoner, hvortil der kan benyttes betalingskort eller anvendes betalingssystemer, der kan sidestilles hermed, skal udover bestemmelserne i denne bekendtgørelse opfylde de krav til betalingskorttransaktioner, som følger af lov om betalingskort m.v.

Udendørs betalingstelefoner på gader, veje eller pladser (herunder udvendigt på bygninger), hvortil offentligheden umiddelbart har adgang, må kun etableres/drives af indehaveren af en koncession, som er meddelt af kommunikationsministeren i medfør af lovens § 2.

På øvrige lokaliteter kan betalingstelefoner etableres og drives af andre end den koncessionshaver, som er nævnt i stk. 1.

Ved etablering og drift af betalingstelefoner skal følgende krav være opfyldt:

1. Der skal være mulighed for opkald til og samtale med alarmtjenesterne (000 og 112) gennem alarmopkald uden betaling, og uden at der foretages betalingsvalidering.

1. Hvis betalingstelefonen er tilsluttet en direkte centrallinie, skal det tydeligt angives, at opkald til alarmtjenesterne kan foretages uden betaling.

1. Hvis betalingstelefonen er tilsluttet et omstillingsanlæg, skal det tydeligt angives, hvordan alarmopkald foretages.

Hvis betalingstelefonen er etableret med umiddelbar offentlig adgang, skal der desuden (udover § 3) opfyldes følgende krav:

1. Der skal være en betjeningsvejledning.

1. Der skal for indenlandske samtaler være oplysning om pris pr. minut eller oplysning om prisen i forhold til almindelige telefontakster.

1. Der skal være oplysning om, hvorvidt der kan foretages opkald til udlandet fra betalingstelefonen. Hvis der kan foretages opkald til udlandet, skal der for opkald til USA og til et land henholdsvis indenfor Skandinavien og EF-området være oplysning om pris pr. minut eller oplysning om prisen i forhold til almindelige telefontakster.

1. Hvis betalingstelefonens eget kaldenummer ikke er anført, skal postadresse (fysisk placering) eller godkendt identifikationskode være anført. Koden skal godkendes af de myndigheder, der har ansvar for alarmtjenesterne.

1. Det skal klart fremgå, hvor brugeren kan henvende sig i tilfælde af fejlfunktion eller klager.

Oplysning om de i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte priser for opkald kan gives enten i betjeningsvejledningen eller via gratis opkald til en informationstjeneste.

Udendørs betalingstelefoner (se § 2, stk. 1), skal endelig (dvs. udover §§ 3 og 4) opfylde følgende krav:

1. Der skal være mulighed for opkald til og samtale med særtjenesterne »telefonvejledning« (140) og »fejlmelding« (147) uden betaling - eller til en takst, der svarer til lokaltaksten.

1. Det skal være muligt at kalde tællerdebiterede særtjenester.

1. Opkald til udlandet via selvvalg skal være muligt.

1. Nationale »service 800-numre« skal kunne kaldes.

1. Det skal være muligt at kalde nationale »service 900-tjenester« i kategori I.

1. Det skal være muligt at ringe til betalingstelefonen udefra, og oplysning om kaldenummer skal fremgå. Hvis der er opstillet flere telefoner i umiddelbar nærhed af hinanden, gælder kravet kun een af dem. (Se dog § 4 nr. 4).

1. Der skal være mulighed for tilkobling af høreapparater, som er indrettet hertil (induktiv kobling). Oplysning herom skal klart fremgå.

1. Der skal lyde et tydeligt og letforståeligt signal, før den betalte samtaletid er udløbet.

Der skal være samme minuttakster i hver takstkategori ved opkald fra de nævnte betalingstelefoner (stk. 1) inden for en televirksomheds område.

Kundens mulighed for at betale med enten kontanter, forudbetalte kort eller betalingskort skal tilgodeses ved valg af betalingsform.

Alle oplysninger, der er krævet i denne bekendtgørelse, skal - for så vidt de ikke er angivet ved piktogrammer - som et minimum være angivet på dansk.

Abonnenten har ansvaret for, at denne bekendtgørelses krav er opfyldt. Ved abonnenten forstås den, der har indgået aftale med en televirksomhed om oprettelse og drift af den pågældende betalingstelefon over det offentlige telefonnet.

Ansvaret for betalingstelefoner som nævnt i § 2, stk. 1 påhviler koncessionshaveren.

Klager over overtrædelse af denne bekendtgørelse rettes til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø.

Telestyrelsens repræsentanter skal - i forbindelse med behandlingen af klagesager - mod forevisning af legitimation have uhindret adgang til at kontrollere, at bekendtgørelsens bestemmelser er overholdt.

Opfylder en betalingstelefon ikke bekendtgørelsens krav, kan Telestyrelsen pålægge televirksomheden at lukke for betalingstelefonens forbindelse til det offentlige telefonnet.

Ved overtrædelse af bestemmelserne i §§ 2-6 kan den, som har ansvaret i henhold til § 7, straffes med bøde.

Den som hindrer kontrol af bestemmelserne efter § 8, stk. 2 kan straffes med bøde.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. lovens § 10, stk. 2.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1993.

For betalingstelefoner etableret før denne dato, får bekendtgørelsen dog først virkning fra den 1. juli 1993. Kommunikationsministeren, Forskningsministeriet, den 11. december 1992 Torben Rechendorff / Susanne Andersen

pre_paragraph I medfør af §§ 2, 3 og 10 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 398 af 13. maj 1992, fastsættes: