Bekendtgørelse om betaling af risikopræmie i forbindelse med ydelse af garanti fra staten for lån til bygning og ombygning af mindre fragtskibe
BEK nr 99 af 13/02/1992
§ 1
For garantier for lån i Danmarks Skibskreditfond til danske rederes bygning og ombygning af mindre fragtskibe betales en risikopræmie.
Præmien fastsættes således, at indtægter under ordningen dækker udgifter til administration og indfrielser for staten.
Risikopræmien for den enkelte garanti fastsættes efter en konkret vurdering af risikoen i det pågældende låneforhold. Ved afgørelsen af præmiens størrelse, bør det bl.a. indgå, om statens garanti udgør mere end 40 pct. af det samlede lån, og om der er tale om en særlig risikoakkumulering.
Risikopræmien, der opkræves af Sekretariatet for Skibsfinansiering, betales for hele garantiperioden inden garantiens ikraftsættelse.
Risikopræmierne med fradrag af administrationsomkostningerne indsættes på en særlig konto i Danmarks Nationalbank. Indfrielsen af garantier, for hvilke der er opkrævet præmie, dækkes forlods af denne konto.
§ 2
Sekretariatet for Skibsfinansiering fastsætter risikopræmien efter indstilling fra Industriministeriets rådgivende Skibsgarantiudvalg.
§ 3
Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. februar 1992 og finder anvendelse på behandlingen af ansøgninger om garanti, der modtages efter dette tidspunkt.
pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 2, i lov om garantier for lån til bygning af mindre fragtskibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 28. februar 1986, og efter aftale med finansministeren fastsættes følgende:
Industriministeriet, den 13. februar 1992, den 13. februar 1992
/Anne Birgitte Lundholt Lars-Bjørn Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1992
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1992