TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om adgang for ældre rentemodtagere til omsætning af rente efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m. fl. til kapitalbeløb

BEK nr 991 af 14/12/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Modtagere af invaliditetsrente eller efterladterente efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m. fl., der er fyldt 67 år, kan begære renten omsat til kapitalbeløb.

Stk. 2

Retten til kapitalbeløb indtræder den 1. i måneden efter det fyldte 67. år.

Stk. 3

Kapitalbeløbet beregnes på grundlag af den rente, der ville komme til udbetaling efter rentenedsættelse på 20 pct. efter § 21, stk. 4, eller § 22, stk. 6, i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m. fl.

§ 2

Umiddelbart før en rentemodtager opnår retten til at begære renten omsat til kapitalbeløb, skal Arbejdsskadestyrelsen underrette pågældende herom og samtidig oplyse kapitalbeløbets omtrentlige størrelse.

Stk. 2

Begæring om omsætning af rente til kapitalbeløb skal indsendes til Arbejdsskadestyrelsen inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor rentemodtageren opnår retten hertil.

§ 3

Tilkender Arbejdsskadestyrelsen invaliditetsrente eller efterladterente efter den renteberettigedes fyldte 67. år, skal det af kendelsen fremgå, at den renteberettigede inden for en frist af 3 måneder kan begære renten omsat til kapitalbeløb. Samtidig skal styrelsen oplyse kapitalbeløbets størrelse.

§ 4

Omsætning af rente til kapitalbeløb foretages efter reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 179 af 18. maj 1967. For efterladtes vedkommende beregnes kapitalbeløbet efter en invaliditetsgrad på 100 pct. og uden det i bekendtgørelsens § 2 nævnte fradrag.

§ 5

Kapitalbeløbet udbetales til den berettigede. Er den berettigede en umyndig person, forvaltes over kapitalbeløbet efter reglerne om forvaltning af umyndiges midler.

§ 6

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1993. Samtidig ophæves Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 103 af 16. marts 1978 om regler for omsætning af rente til kapitalbeløb for ældre rentemodtagere i henhold til lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m. fl. og lov om invalideforsørgelse.

punkt_25 25. november 1992, fastsættes:


Arbejdsskadestyrelsen, den 14. december 1992, den 14. december 1992

/F. B. Svarrer O. Pontoppidan/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992