TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forbud mod opdræt af harer i buranlæg (harefarme)

BEK nr 998 af 16/12/1992

DanmarkBekendtgørelse1992

§ 1

Harefarme må ikke oprettes.

Stk. 2

Ved harefarme forstås opdræt af harer i buranlæg.

§ 2

Harefarme, der er oprettet før den 1. januar 1993, skal være afviklet inden den 1. januar 1995. Buranlægget må i denne periode ikke udvides, og antallet af voksne avlsharer i det enkelte buranlæg må ikke forøges.

§ 3

De i § 2 nævnte harefarme skal inden den 1. april 1993 være anmeldt til Veterinærdirektoratet, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C.

Stk. 2

Anmeldelsen skal ske på et skema rekvireret i Veterinærdirektoratet og indeholde oplysninger om:

  1. navn, adresse og telefonnummer på den ansvarlige for harefarmen,
  1. adressen på den ejendom, hvor harefarmen er beliggende,
  1. buranlæggets fabrikat og mærke,
  1. buranlæggets størrelse, og
  1. antallet af harer i buranlægget pr. 1. januar 1993, opdelt i aldersklasser.

§ 4

Veterinærdirektoratet fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i §§ 1-3.

§ 5

Overtrædelse af §§ 1-3 straffes med bøde eller hæfte.

§ 6

For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, andelsselskab, anpartselskab eller lignende, kan der i medfør af § 15, stk. 4, i lov om opdræt af vildt og ræve pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.

pre_paragraph (harefarme) I medfør af § 2, stk. 1, og § 15, stk. 3, i lov nr. 341 af 14. maj 1992 om opdræt af vildt og ræve fastsættes:


Landbrugsministeriet, den 16. december 1992, den 16. december 1992

/Kent Kirk M. Ginnerup-Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1992
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1992