TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lønmodtagernes bidragssatser for 1993 til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden

BEK nr 1 af 01/01/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Lønmodtagernes bidrag til Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden for januar kvartal 1993 er fastsat i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 821 af 29. september 1992 om lønmodtagernes bidrag for 1993.

Stk. 2

Det samlede bidrag for de 3 sidste kvartaler i 1993 for lønmodtagere, for hvem der indbetales fuldt ATP-bidrag er 1.123,47 kr.

Stk. 3

Bidraget for lønmodtagere med mindst 27 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er 32,94 kr. pr. uge. For lønmodtagere med 18-26 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 21,96 kr., og for lønmodtagere med 9-17 timers ugentlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 10,98 kr.

Stk. 4

For 14 dages lønnede med mindst 54 timers beskæftigelse pr. 14. dag hos samme arbejdsgiver er bidraget 65,88 kr. pr. 14. dag. For 14 dages lønnede med 36-53 timers beskæftigelse pr. 14. dag hos samme arbejdsgiver er bidraget 43,92 kr., og for 14 dages lønnede med 18-35 timers beskæftigelse pr. 14. dag er bidraget 21,96 kr.

Stk. 5

For månedslønnede med mindst 117 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 124,83 kr. pr. måned. For månedslønnede med 78-116 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 83,22 kr. pr. måned, og for månedslønnede med 39-77 timers månedlig beskæftigelse hos samme arbejdsgiver er bidraget 41,61 kr. pr. måned.

Stk. 6

For de lønmodtagergrupper, der er omhandlet i § 2, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (løsarbejdere), er bidraget pr. præsteret arbejdstime 0,96 kr.

Stk. 7

For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, udregnes det timetal, der lægges til grund for bidragsbetalingen, efter tilsvarende regler som fastsat i § 15, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 2

De anførte bidrag gælder fra begyndelsen af første lønningsuge efter 1. april 1993, for månedslønnede dog fra 1. april 1993, og opkræves kvartalsvis i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 115 af 19. februar 1992 om Arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (Om beregning, opkrævning og indbetaling af lønmodtagerbidrag m.v.).

§ 3

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 1993.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 821 af 29. september 1992 ophæves samtidig hermed.

pre_paragraph I medfør af § 4 og § 4 b i lov om en Arbejdsmarkedsuddannelsesfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 17. februar 1989, som ændret ved lov nr. 386 af 13. juni 1990, ved lov nr. 380 af 6. juni 1991, ved lov nr. 372 af 20. maj 1992 og ved lov nr. 1039 af 23. december 1992, bekendtgøres:


Arbejdsministeriet, den 1. januar 1993, den 1. januar 1993

/Knud Erik Kirkegaard Erik Halling/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993