Bekendtgørelse om kød af vildt, opdrættet vildt og kaniner (*

b) Værktøj og udstyr af korrosionsbestandigt materiale, der opfylder de hygiejniske krav vedrørende

• håndtering af kød, og

• oplagring af beholdere med kød, så hverken kød eller beholdere kommer i direkte berøring med gulv eller vægge.

c) Anordninger til hygiejnisk håndtering og beskyttelse af kødet under ind- og udladning, herunder hensigtsmæssigt indrettede og udstyrede modtagelses- og fordelingsområder.

d) Specielle vandtætte korrosionsbestandige beholdere, forsynet med låg og lukkeanordning, som hindrer uvedkommende i at fjerne indholdet, til opbevaring af kød, der ikke er beregnet til menneskeføde. Såfremt kød af denne art forekommer i større mængder eller ikke kan fjernes eller tilintetgøres ved arbejdsdagens afslutning, skal det opbevares i et aflåseligt lokale. Fjernes kød og slagteaffald gennem slisker, skal disse være således udført og installeret, at enhver risiko for forurening af kød er udelukket.

e) Faciliteter til hygiejnisk opbevaring af materialer til indpakning og emballering, når dette arbejde udføres i virksomheden.

1. Køleanlæg, som sikrer, at de i denne bekendtgørelse fastsatte indre temperaturer i kødet overholdes. Disse anlæg skal være udstyret med et afløbssystem, der gør det muligt at udlede kondensvand uden risiko for at forurene kødet.

1. Et anlæg til tilstrækkelig forsyning med drikkevand under tryk i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Forsyning med andet vand er dog tilladt til fremstilling af damp, brandslukning og køling af kølemaskiner, såfremt de hertil installerede ledninger udelukker anvendelsen af dette vand til andre formål, og der ikke er risiko for forurening af kød. Ledninger til vand, der ikke er drikkevand, skal være let kendelige fra drikkevandsledninger.

1. Tilstrækkelig forsyning med varmt vand fremstillet ved opvarmning af vand af drikkevandskvalitet, i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

1. Systemer, der opfylder hygiejnekravene, til bortskaffelse af flydende og fast affald.

1. Et tilstrækkeligt udstyret, aflåseligt lokale, der udelukkende er til rådighed for kontrolpersonalet eller de efter Veterinærdirektoratets anvisninger nødvendige faciliteter.

1. Faciliteter, som på ethvert tidspunkt muliggør en effektiv dyrlægekontrol som foreskrevet i denne bekendtgørelse.

1. Tilstrækkeligt mange omklædningsrum med glatte, vandtætte, afvaskelige vægge og gulve, vaske og brusebade samt vandklosetter, der er indrettet således, at der ikke kan ske forurening af produktionslokalerne. Der må ikke være direkte adgang til arbejdslokalerne fra toiletterne. Håndvaskene skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være rense- og desinfektionsmidler til hænderne samt hygiejniske midler til at tørre hænder med. Hanerne må ikke være hånd- eller armbetjente. Håndvaskene skal forefindes i nærheden af toiletterne.

1. Et område, der er udstyret med de nødvendige faciliteter til rengøring og desinfektion af transportmidler til kød.

1. Et lokale eller et aflukke til opbevaring af rengørings- og desinfektionsmidler og lignende produkter.

Hygiejneforskrifter for personale, lokaler, inventar og værktøj på

1. Der kræves den størst mulige renlighed af personalet såvel som for lokaler, inventar og værktøj, især følgende:

a) Personale, der håndterer kød eller arbejder i lokaler, hvor kød håndteres, emballeres eller transporteres, skal være iført ren og let vaskbar hovedbeklædning, fodtøj og lyst arbejdstøj og om nødvendigt rene nakkebeskyttere eller anden beskyttelsespåklædning. Personale, der er beskæftiget ved arbejde med eller håndtering af kød, skal være iført rent arbejdstøj ved begyndelsen af hver arbejdsdag og skal skifte tøj i dagens løb, hvis det er nødvendigt, og vaske og desinficere hænderne flere gange i løbet af arbejdsdagen, samt hver gang arbejdet genoptages. Personer, der har været i berøring med syge dyr eller med inficeret kød, skal straks vaske hænder og arme omhyggeligt i varmt vand og dernæst desinficere dem. Det er forbudt at ryge i arbejds- og oplagringslokaler, indladnings-, modtagelses-, fordelings- og udladningsområder og i andre områder og gange, hvorigennem kød transporteres.

b) Dyr må ikke have adgang til virksomhederne. Rotter, mus, insekter og enhver anden form for skadedyr skal bekæmpes systematisk.

c) Udstyr og værktøj, der anvendes ved kødforarbejdningen, skal holdes i upåklagelig proper stand. De skal omhyggeligt renses og desinficeres flere gange i løbet af arbejdsdagen samt ved arbejdsdagens afslutning og før de anvendes på ny, hvis de har været forurenet.

d) Virksomhedens lokaler skal rengøres og desinficeres efter behov, de i kapitel I, nr. 1, litra a), b) og c) nævnte lokaler dog altid ved arbejdsdagens ophør.

1. Lokaler, værktøj og inventar må ikke anvendes til andre formål end bearbejdning af kød. Opskæring af fjervildt og af andet vildt skal foretages på forskellige tidspunkter, og opskæringslokalet skal være fuldstændig rengjort og desinficeret, før det kan genanvendes til opskæring af kød af andre kategorier. Værktøj til opskæring af kød må kun anvendes til dette formål.

1. Det er forbudt at anbringe knive i kødet, rengøre kødet med klude eller andre materialer samt at foretage oppustning.

1. Kød og beholdere til kød må ikke komme i direkte berøring med gulvet.

1. Der skal anvendes vand af drikkevandskvalitet til alle formål. Anvendelse af andet vand er dog tilladt til fremstilling af damp, brandslukning og køling af kølemaskiner, såfremt de hertil installerede ledninger udelukker anvendelsen af dette vand til andre formål, og der ikke er risiko for forurening af kød.

1. Det er forbudt at strø savsmuld eller lignende på gulvet i arbejds- og oplagringslokaler til kød.

1. Rengørings- og desinfektionsmidler samt lignende produkter skal anvendes således, at udstyr, arbejdsredskaber og kød ikke påvirkes uheldigt. Anvendelsen skal efterfølges af en grundig afskylning af udstyret og arbejdsredskaberne med drikkevand.

1. Beholdere til affald samt til kød, der er uanvendeligt og uegnet til menneskeføde, skal tømmes efter brugen samt rengøres og desinficeres efter hver tømning.

1. Det er forbudt personer, der vil kunne kontaminere kødet, at bearbejde eller håndtere dette. Enhver person, der håndterer kød, skal underkastes helbredskontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om helbredskontrol.

A. Levende syn af kaniner og opdrættet fjervildt.

1. Dyrene skal underkastes levende syn inden slagtningen. Dette levende syn skal foretages inden 24 timer efter dyrenes ankomst til slagteriet og gentages umiddelbart før slagtningen, hvis der er gået mere end 24 timer siden det levende syn.

1. For kaniner kan levende syn foretages på oprindelsesbedriften inden afsendelsen. Hvis levende syn er foretaget på oprindelsesbedriften, kan det levende syn på slagteriet begrænses til konstatering af skader, der er opstået under transporten, såfremt slagtedyrene er blevet undersøgt på oprindelsesbedriften inden for de sidste 24 timer og er fundet sunde. Deres identitet skal godtgøres ved ankomsten til slagteriet. Såfremt det levende syn på oprindelsesbedriften og på slagteriet ikke foretages af den samme embedsdyrlæge, skal dyrene være ledsaget af et sundhedscertifikat foreskrevet af Veterinærdirektoratet.

1. Slagteriets leder eller dennes stedfortræder skal lette arbejdet i forbindelse med det levende syn og især enhver håndtering, der anses for at være nødvendig. Hvert dyr eller hvert parti dyr, der sendes til slagtning, skal identificeres ved mærkning for at gøre det muligt for embedsdyrlægen at bestemme dets oprindelse.

1. Embedsdyrlægen skal foretage det levende syn lege artis ved tilstrækkeligt lys.

1. Ved undersøgelsen skal det afgøres,

a) om dyrene er angrebet af en sygdom, der kan overføres til mennesker eller dyr, eller om de frembyder symptomer på eller deres almentilstand giver anledning til mistanke om et udbrud af en sådan sygdom, samt

b) om dyrene frembyder symptomer på en sygdom eller på forstyrrelse af deres almentilstand, som kan gøre kødet uegnet til menneskeføde.

1. Dyr må ikke slagtes til menneskeføde, hvis det fastslås, at de lider af de i nr. 5 nævnte lidelser.

1. Opdrættet fjervildt, der er angrebet af fjerkræpest, Newcastle disease, rabies, salmonellose, cholera eller ornithose, skal kasseres som uegnet til menneskeføde.

1. Opdrættet fjervildt, for hvilket det konstateres

a) enten fordi der samtidig med dem har befundet sig sygt fjerkræ i slagteriet,

b) eller på grund af sundhedsmæssige oplysninger om deres oprindelse,

at de har været i en sådan kontakt med andre dyr, som lider af fjerkræpest, Newcastle disease, rabies, salmonellose, cholera eller ornithose, at disse sygdomme kan være overført til dem, må ikke slagtes med henblik på anvendelse af det ferske kød til menneskeføde.

1. De i nr. 6, 7 og 8 nævnte dyr skal aflives særskilt eller efter slagtning af alle andre slagtedyr, og deres kød skal fjernes på en hygiejnisk måde.

B. Undersøgelse af kaniner og opdrættet fjervildt efter slagtningen (kødkontrol).

1. Slagtede kaniner og opdrættet fjervildt skal undersøges umiddelbart efter slagtningen.

1. Undersøgelsen efter slagtningen skal foregå ved passende lys.

1. Undersøgelsen efter slagtningen skal omfatte:

a) besigtigelse af det slagtede dyr,

b) palpering og om nødvendigt indsnit i organer og dele af kroppen, som har undergået en forandring,

c) undersøgelse for afvigelser i konsistens, farve, lugt og eventuelt smag, samt

d) om nødvendigt laboratorieundersøgelser.

1. Kød af kaniner og opdrættet fjervildt skal erklæres for totalt uegnet til menneskeføde, hvis der ved undersøgelsen efter slagtningen afsløres følgende:

a) Sygdomme, der kan overføres til mennesker eller dyr.

b) Ondartede eller multiple tumorer.

c) Multiple abscesser.

d) Udbredt parasitangreb i det subkutane væv eller i muskelvævet.

e) Indhold af restkoncentrationer af forbudte stoffer, herunder stoffer med en farmakologisk virkning, eller overskridelse af tilladte niveauer.

f) Forgiftning.

g) Udbredte skader eller blodudtrædninger.

h) Afvigelser i farve, lugt og smag.

i) Afvigelser i konsistens, særlig ødemer eller stærk afmagring.

1. De dele af slagtede dyr, der udviser lokale læsioner eller forureninger, som ikke påvirker resten af kødets sundhedstilstand, skal erklæres for uegnede til menneskeføde.

1. Kød, der er blevet behandlet med ioniserende eller ultraviolette stråler, kødmørnere eller andre stoffer, som vil kunne påvirke kødets organoleptiske egenskaber eller farvestoffer bortset fra dem, der anvendes til sundhedsmærkningen, skal erklæres uegnet til menneskeføde.

1. Kød, slagteaffald og kødvarer, som ved dyrlægekontrollen kasseres, skal ved den kontrollerende dyrlæges foranstaltning gøres uanvendeligt til menneskeføde, eller straks anbringes i de i Kapitel I, nr. 5, litra d omhandlede beholdere.

1. Resultaterne af det levende syn og af undersøgelsen efter slagtningen skal registreres af embedsdyrlægen, og hvis der konstateres de i nr. 4 nævnte sygdomme eller restkoncentrationer, skal der gives meddelelse herom til Veterinærdirektoratet og til den person, som er ansvarlig for den pågældende besætning.

A. Levende syn af opdrættet, klovbærende vildt

1. Dyrene skal underkastes levende syn den dag, de ankommer til slagteriet, eller inden påbegyndelsen af den daglige slagtning. Denne undersøgelse skal gentages umiddelbart inden slagtningen, hvis dyret har været opstaldet natten over. Slagteriets leder, dets ejer eller dennes repræsentant skal lette det levende syn, især med hensyn til nødvendig håndtering. Hvert dyr, som skal slagtes, skal være forsynet med et identifikationsmærke, så embedsdyrlægen kan fastslå dyrets oprindelse.

1. Embedsdyrlægen skal foretage det levende syn lege artis ved tilstrækkeligt lys.

1. Undersøgelsen skal afgøre:

a) Om dyrene er angrebet af en sygdom, der kan overføres til mennesker og dyr, eller om de frembyder symptomer på eller deres almentilstand giver anledning til mistanke om et udbrud af en sådan sygdom.

b) Om dyrene frembyder symptomer på en sygdom eller på forstyrrelse af deres almentilstand, som kan gøre kødet uegnet til menneskeføde. Ved undersøgelsen skal opmærksomheden tillige være rettet mod tegn på, at dyrene har fået indgivet stoffer med farmakologiske virkninger, eller om dyrene har indtaget andre stoffer, der gør kødet sundhedsfarligt for mennesker.

c) Om dyrene er udmattede, ophidsede eller tilskadekomne.

1. a) Udmattede eller ophidsede dyr skal hvile i mindst 24 timer, medmindre anden afgørelse træffes af embedsdyrlægen.

b) Dyr, hos hvilke der er blevet diagnosticeret en af de i nr. 3, litra a og b, omhandlede sygdomme, må ikke slagtes til konsum.

c) Dyr, der mistænkes for at lide af en af de i nr. 3, litra a og b, omhandlede sygdomme, må ikke slagtes umiddelbart. Sådanne dyr skal underkastes en grundig undersøgelse, således at der kan stilles en diagnose. Hvis det er nødvendigt at foretage undersøgelse efter slagtningen for at kunne stille en diagnose, skal de pågældende dyr på embedsdyrlægens forlangende slagtes separat eller ved afslutningen af den normale slagtning. De pågældende dyr underkastes en grundig undersøgelse efter slagtningen, som, hvis embedsdyrlægen finder det påkrævet, desuden bekræftes med en hensigtsmæssig bakteriologisk undersøgelse og en undersøgelse for forekomst af restkoncentrationer af stoffer med farmakologisk virkning, som kunne formodes at være indgivet, i betragtning af den konstaterede patologiske tilstand.

1. Såfremt undersøgelsen foretages på oprindelsesstedet i henhold til § 8 skal det ske i umiddelbar forbindelse med aflivningen. Veterinærdirektoratet kan fastsætte nærmere regler vedrørende levende syn på oprindelsesstedet.

B. Undersøgelse af opdrættet klovbærende vildt efter slagtningen (kødkontrol).

1. Alle dele af dyret, inklusive blodet, skal undersøges umiddelbart efter slagtningen for at sikre, at kødet er egnet til menneskeføde.

1. Undersøgelsen efter slagtning skal omfatte:

a) Besigtigelse af det slagtede dyr og dets organer.

b) Palpering af organer efter embedsdyrlægens bestemmelser.

c) Indsnit i visse organer og i lymfeknuder efter embedsdyrlægens bestemmelse. Hvis det under besigtigelsen eller palperingen af visse organer påvises, at dyret har sygelige forandringer, der kan forurene slagtekroppe, udstyr, personale eller arbejdslokaler, må indsnit i disse organer ikke foretages i slagtelokalet eller i andre dele af virksomheden, hvor kød vil kunne forurenes.

d) Undersøgelse for afvigelser i konsistens, farve, lugt og eventuelt smag.

e) Om nødvendigt laboratorieundersøgelser, især med henblik på eventuel påvisning af restkoncentrationer af uønskede stoffer eller overskridelse af tilladte niveauer.

1. Embedsdyrlægen skal foretage undersøgelsen efter regler fastsat af Veterinærdirektoratet. I tvivlstilfælde kan embedsdyrlægen foretage de snit i og undersøgelser af relevante dele af dyret, som er nødvendige for, at der kan træffes en endelig afgørelse.

1. Resultaterne af det levende syn og af undersøgelsen efter slagtningen skal registreres af embedsdyrlægen, og konstaterede, af Veterinærdirektoratet nærmere angivne sygdomme samt restkoncentrationer skal meddeles Veterinærdirektoratet og den person, som er ansvarlig for den pågældende besætning.

Hygiejnebestemmelser for slagtning af kaniner og opdrættet vildt

1. Slagtedyr, der føres ind i slagtelokalerne, skal slagtes omgående, og afblødning, afhudning henholdsvis afhåring eller plukning, videre behandling og udtagning af organer skal gennemføres, så forurening af kødet undgås.

1. Dyrene skal afbløde fuldstændigt. Det skal iagttages, at blodet ikke er årsag til forurening uden for slagtepladsen.

1. a) De slagtede kaniner og opdrættet fjervildt skal straks flåes henholdsvis plukkes fuldstændigt.

b) Der skal omgående foretages fuldstændig afhudning af slagtet, opdrættet klovbærende vildt, undtagen svin. Hvis svinene ikke afhudes, skal børsterne straks fjernes. I forbindelse hermed kan hjælpestoffer anvendes, såfremt svinene efterfølgende afskylles fuldstændigt med drikkevand. Afhudning af hoveder er ikke nødvendig, hvis hovederne behandles på en sådan måde, at forurening af det ferske kød undgås.

1. Udtagelsen af organer skal finde sted straks.

a) i. På kaniner og opdrættet fjervildt skal kroppen åbnes på en sådan måde, at kropshulen og alle organerne kan undersøges. Med henblik herpå skal fordøjelseskanal, lever og milt udtages af kroppen på en sådan måde, at denne ikke forurenes, og at disse organers naturlige forbindelse bevares indtil undersøgelsen.

ii. Når den anvendte teknik for udtagelse af organer for så vidt angår vagtler og duer ikke gør det muligt at foretage en fuldstændig undersøgelse af hvert enkelt dyrs organer, kan denne undersøgelse uanset nr. i. udføres på en stikprøve, der omfatter mindst 5% af dyrene pr. parti på 500 dyr, og i et tilsvarende forhold ud over 500 dyr, såfremt det drejer sig om homogene partier for så vidt angår art, vægt og oprindelse. Hvis resultaterne ikke er klart positive, gælder den udtalelse om de slagtede dyrs spiselighed, der er afgivet på grundlag af en sådan stikprøveundersøgelse af organerne, for hele partiet.

iii. Efter undersøgelsen skal de udtagne organer straks adskilles fra kroppen, og de dele, der er uegnede til menneskeføde skal øjeblikkeligt fjernes. De organer eller dele af organer, som er forblevet inde i kroppen, skal med undtagelse af nyrerne straks fjernes om muligt fuldstændigt under tilfredsstillende hygiejniske forhold.

b) På opdrættet klovbærende vildt skal udtagning af organer foretages straks og være tilendebragt 45 minutter efter bedøvelsen eller, dersom slagtningen foregår efter en religiøs ritus, en halv time efter afblødning. Lunger, hjerte, lever, nyrer, milt og mediastinum kan enten adskilles fra eller forblive i naturlig forbindelse med slagtekroppen. Hvis de adskilles fra den, skal de forsynes med et nummer eller på anden måde mærkes, så samhørigheden med pågældende slagtekrop kan konstateres; dette gælder også for hoved, tunge, fordøjelseskanal og andre dele af dyret, der er nødvendige for undersøgelsen eller eventuelt nødvendige for undersøgelser for restkoncentrationer af uønskede stoffer. Ovennævnte dele skal forblive i umiddelbar nærhed af slagtekroppen, indtil undersøgelsen er afsluttet. For så vidt den hverken udviser sygdomstegn eller læsioner, kan penisen dog straks fjernes. Nyrerne skal løsnes fra fedtkapslen; tillige fjernes den perirenale kapsel.

1. Uanset Kapitel II, nr. 3 kan oppustning af et organ, såfremt en religiøs ritus kræver dette, tillades for opdrættet klovbærende vildt, men i så fald må det oppustede organ ikke anvendes til menneskeføde. Fyldning af kroppen er forbudt. Dog er fyldning af kroppe af kaniner og opdrættet fjervildt med spiseligt slagteaffald, der hidrører fra slagtning på det pågældende slagteri, tilladt.

1. Indtil undersøgelsen er afsluttet, må slagtekroppe og slagteaffald, der ikke er blevet undersøgt, ikke kunne komme i kontakt med de slagtekroppe og det slagteaffald, der allerede er blevet undersøgt, og det er forbudt at fjerne, opskære eller foretage yderligere behandling af slagtekroppen.

1. Embedsdyrlægen kan påbyde enhver anden forholdsregel, såfremt undersøgelsen kræver dette, herunder længdespaltning af hovedet eller kroppen af ethvert slagtedyr.

1. Kød, der er beslaglagt eller erklæret uegnet til menneskeføde, maver, indvolde og biprodukter, herunder skind og fjer, der ikke kan benyttes som fødevarer, må ikke kunne komme i kontakt med slagtekroppe, kød eller slagteaffald, der er erklæret egnet til menneskeføde og skal snarest muligt anbringes i specielle beholdere, der er placeret og indrettet således, at enhver forurening af andet fersk kød undgås.

1. Hvis slagteaffald fra flere dyr anbringes i samme beholder, inden undersøgelsen efter slagtningen er afsluttet, skal hele beholderen erklæres for uegnet til menneskeføde, såfremt slagtekroppen fra blot et af disse dyr er blevet erklæret for uegnet til menneskeføde.

1. Efter afslutningen af undersøgelsen og fjernelsen af organerne skal kødet straks nedkøles i overensstemmelse med hygiejnebestemmelserne. For kød af kaniner og opdrættet fjervildt skal nedkøling ske efter rengøring.

1. Afpudsning, håndtering, yderligere behandling og transport af kød, herunder slagteaffald, skal foretages under overholdelse af alle hygiejnekravene. Når kød emballeres, skal bestemmel-serne i Kapitel IX og X overholdes. Emballeret kød skal oplagres i et andet lokale end det, der benyttes til uindpakket fersk kød.

1. Kaniner og opdrættet fjervildt, der slagtes eller behandles på en virksomhed, der er autoriseret efter bekendtgørelse om fersk fjerkrækød, skal behandles på andre tidspunkter end tamt slagte-fjerkræ som defineret i samme bekendtgørelse. Opdrættet klovbærende vildt, der slagtes eller behandles på en virksomhed, der er autoriseret i henhold til bekendtgørelse om fersk kød, skal behandles på andre tidspunkter end dyr af arterne kvæg, svin, får og ged samt hovdyr.

A. Hygiejneforskrifter for istandgørelse af vildt samt opskæring og

1. Hele stykker vildt skal umiddelbart efter nedlæggelsen underkastes følgende processer:

a) For storvildts vedkommende skal

i) bugen åbnes, og indvoldene med undtagelse af lever, milt og nyrer skal udtages og undersøges af jægeren på stedet,

ii) indvolde fra brysthulen, hvis de er løsnet fra dyrekroppen, sammen med lever, milt og nyrer følge med det stykke vildt, hvorfra de er udtaget, og mærkes således at embedsdyrlægen kan foretage undersøgelse af indvoldene sammen med resten af dyrekroppen. Hovedet kan benyttes som jagttrofæ.

b) For småvildts vedkommende skal fuldstændig eller delvis udtagning af indvoldene foretages på stedet, med mindre vildtet transporteres til en vildtbehandlingsvirksomhed ved en omgivelsestemperatur på højst +4IC senest 12 timer efter nedlægningen.

1. Vildt skal efter udtagning af indvolde senest 12 timer efter nedlæggelsen være overført til et egnet køleanlæg enten i en vildtbehandlingsvirksomhed eller i et vildtdepot, hvor det skal nedkøles til en indre temperatur på højst +7IC for storvildt og højst +4IC for småvildt.

1. Overførsel fra vildtdepot til vildtbehandlingsvirksomhed skal ske inden 12 timer fra ankomst til depotet.

1. Opbevaring og transport skal ske under tilfredsstillende hygiejneforhold. Der må ikke foretages ophobning eller opstabling.

1. Udtagningen af indvolde skal foretages straks ved ankomsten til vildtbehandlingsvirksomheden, hvis den ikke allerede er foretaget på stedet, bortset fra det i afsnit B, nr. 2 omhandlede tilfælde. Lunger, hjerte, lever, nyrer, milt og mediastinum kan enten adskilles fra eller forblive i naturlig forbindelse med dyrekroppen.

1. Indtil undersøgelsen er afsluttet må dyrekroppe og slagteaffald, der ikke er blevet undersøgt, ikke kunne komme i kontakt med de dyrekroppe og det slagteaffald, der allerede er blevet undersøgt, og det er forbudt at fjerne, opskære eller foretage yderligere behandling af dyrekroppen.

1. Kød, der er beslaglagt eller erklæret uegnet til konsum, maver, tarme og biprodukter, der ikke kan benyttes som fødevarer, må ikke kunne komme i kontakt med kød, der er erklæret egnet til konsum og skal snarest muligt anbringes i specielle beholdere, der er placeret og indrettet således, at enhver forurening af andet kød undgås.

1. Afpudsning, håndtering, yderligere behandling og transport af kød, herunder slagteaffald, skal foretages under overholdelse af alle hygiejnekravene. Når kød emballeres, skal bestemmelserne i Kapitel X overholdes. Emballeret kød skal oplagres i et andet lokale end det, der benyttes til uindpakket kød.

B. Undersøgelse af vildt efter indbringning på autoriseret virksomhed (kødkontrol).

1. Alle dele af et stykke vildt skal undersøges senest 18 timer efter ankomsten til behandlingsvirksomheden for at sikre, at kødet heraf er egnet til konsum, herunder skal hele kropshulen åbnes med henblik på besigtigelse.

1. Uanset nr. 1 kan hele stykker småvildt, der ikke umiddelbart efter nedlægningen har fået udtaget indvoldene, undersøges ved undersøgelse af en repræsentativ stikprøve af dyr af samme oprindelse. Hvis embedsdyrlægen konstaterer sygdom, der kan overføres til mennesker eller fejl, som nævnt i dette afsnit, nr. 6, skal kontrollen med hele partiet skærpes. Alt efter denne skærpede kontrol skal embedsdyrlægen forbyde anvendelsen til konsum af hele partiet eller foretage undersøgelse af hver enkelt slagtekrop.

1. Hele stykker vildt, hvis indvolde allerede er blevet undersøgt af en dyrlæge, skal under transporten til behandlingsvirksomheden være ledsaget af en erklæring fra dyrlægen om det positive resultat af undersøgelsen og det formodede tidspunkt for nedlægningen.

1. Rygsøjlen og hovedet (hvis dette medfølger) skal på embedsdyrlægens forlangende flækkes på langs.

1. Embedsdyrlægen skal i forbindelse med kødkontrollen foretage:

a) Inspektion af vildtet og dets organer.

Såfremt resultaterne af inspektionen ikke gør det muligt at vurdere vildtet, skal der foretages en supplerende laboratorieundersøgelse. Denne kan begrænses til et antal stikprøver, der er tilstrækkeligt til at foretage en vurdering af det samlede jagtudbytte.

b) Undersøgelse for unormal konsistens, farve og lugt.

c) Palpation af organerne, hvis det findes påkrævet.

d) En stikprøveanalyse for forekomst af restkoncentrationer, især ved begrundet mistanke. Når der foretages en supplerende undersøgelse som følge af begrundet mistanke, skal vurderingen af alle dyr fra samme jagtudbytte eller dele deraf, som alt efter omstændighederne må formodes at være behæftet med de samme fejl, udsættes, indtil den supplerende undersøgelse er helt afsluttet.

e) Undersøgelse for tegn på, at kødet kan frembyde sundhedsfare. Opmærksomheden skal især være henledt på:

i. Unormal adfærd og forstyrrelser i almentilstanden, som jægeren har gjort opmærksom på.

ii. Svulster eller abscesser, når disse forekommer i større mængder eller flere forskellige steder i de indre organer eller i muskulaturen.

iii. Ledbetændelse, betændelse i testis, forandringer i leveren eller milten, tarm- eller navlebetændelse.

iv. Fremmedlegemer mv. i kropshulerne, navnlig i maven, tarmene eller urinblæren, når bryst- eller bughinde er misfarvet.

v. Betydelig gasdannelse i mave- og tarmkanal med misfarvning af de indre organer til følge.

vi. Tydelige afvigelser i muskulaturen eller organer med hensyn til farve, konsistens eller lugt.

vii. Åbne knoglebrud, hvis disse ikke direkte skyldes nedlægning.

viii. Kraftig afmagring og/eller generel eller lokaliseret hydræmi.

ix. Nyligt stedfunden sammenklæbning eller sammenvoksning af organer med bryst- eller bughinde.

x. Andre tydelige og omfattende ændringer, som f.eks. forrådnelse.

1. Embedsdyrlægen skal påse, at kød af vildt ikke anvendes til konsum, hvis dette vildt

a) udviser læsioner, bortset fra friske læsioner, der skyldes nedlægningen, misdannelser eller afvigelser af begrænset omfang, såfremt disse læsioner, misdannelser eller afvigelser ikke indvirker på kødets egnethed til konsum eller indebærer sundhedsfare,

b) ikke er blevet nedlagt i overensstemmelse med gældende jagtregler,

c) kommer fra en zone, der er omfattet af restriktioner af dyresundhedsmæssige eller miljømæssige årsager,

d) ved kødkontrolundersøgelsen konstateres at udvise de i nr. 5, litra e, nævnte tegn eller andre tegn på lidelser, der kan indebære en sundhedsfare for forbrugeren,

e) er behandlet med ioniserende eller ultraviolette stråler eller andre stoffer, som vil kunne påvirke kødets organoleptiske egenskaber, eller med farvestoffer bortset fra dem, der anvendes til sundhedsmærkningen,

f) er hele stykker småvildt, der er blevet beslaglagt i overensstemmelse med dette afsnit, nr. 2,

g) har optaget stoffer, som vil kunne gøre kødet farligt eller skadeligt for menneskers sundhed,

h) konstateres at lide af trichinose, jf. bekendtgørelse om trikinkontrol.

1. I tvivlstilfælde kan embedsdyrlægen foretage de snit i og undersøgelser af relevante dele af dyret, som er nødvendige for, at der kan stilles en endelig diagnose.

1. Hvis der ved undersøgelse af de slagtede dyr mangler nogen del af kødet eller helt eller delvist mangler noget organ eller nogen lymfeknude, eller der er gjort indsnit i lymfeknuder eller organer, eller organerne fra de slagtede dyr er sammenblandede, så de ikke kan henføres til den krop, hvortil de hører, må vedkommende krop eller organ ikke uden tilladelse fra den stedlige veterinærinspektør godkendes til menneskeføde.

1. Kød, slagteaffald og kødvarer, som ved dyrlægekontrollen kasseres, skal ved embedsdyrlægens foranstaltning gøres uanvendeligt til menneskeføde.

1. Resultaterne af kødkontrolundersøgelserne registreres af embedsdyrlægen, og såfremt der påvises en sygdom, der kan overføres til mennesker, anmeldes forholdet til Veterinærdirektoratet såvel som til den person, der er ansvarlig for det jagtområde, hvorfra vildtet kommer.

1. Uanset nr. 1. - 10. kan hele stykker storvildt i ikke-afhudet stand omsættes på følgende betingelser:

a) Vildtet må ikke stamme fra en zone, der er omfattet af restriktioner af dyresundhedsmæssige eller miljømæssige årsager.

b) Vildet skal efter nedlægningen være besigtiget af en embedsdyrlæge for anomalier samt til konstatering af dødsårsag.

c) Vildtet skal efter nedlægningen være håndteret i overensstemmelse med reglerne i afsnit A.

d) Organerne fra det nedlagte vildt skal være undersøgt i overensstemmelse med reglerne herom i dette afsnit.

e) Vildtet skal være opbevaret ved en temperatur på -1IC eller derover, men

i. under +7IC, og holdt ved denne temperatur under transporten til en vildtbehandlingsvirksomhed inden højst 7 dage efter undersøgelsen af organerne, eller

ii. under +1C og holdes ved denne temperatur under transporten til en vildtbehandlingsvirksomhed inden højst 15 dage efter undersøgelsen af organerne.

f) Vildtet skal under transporten være ledsaget af en af embedsdyrlægen udstedt erklæring foreskrevet af Veterinærdirektoratet, hvori det attesteres, at resultatet af undersøgelsen af organerne har vist sig tilfredsstillende.

g) Kød fra disse hele stykker ikke-afhudet storvildt må kun sundhedsmærkes, hvis det efter afhudning i behandlingsvirksomheden på bestemmelsesstedet har været underkastet en undersøgelse i overensstemmelse med dette afsnits nr. 1 - 11, og af embedsdyrlægen er godkendt til menneskeføde.

1. Uanset nr. 1. - 10. kan hele stykker småvildt, som ikke er plukket eller flået, ikke er udtaget, og ikke er frosset eller dybfrosset, omsættes på følgende betingelser:

a) Vildet skal være kontrolleret i overenstemmelse med nr. 2.

b) Sådan vildt skal håndteres og opbevares adskilt fra alt andet kød, herunder kød af flået eller plukket vildt.

Forskrifter for kød af kaniner, opdrættet vildt og vildt til

1. Opskæring og udbening af kød må kun foregå i virksomheder, der er autoriseret hertil. Virksomhedens leder eller bestyrer skal lette tilsynet med virksomheden og skal især foretage den fornødne håndtering samt stille nødvendigt udstyr til rådighed for tilsynet. Han skal efter anmodning kunne give den tilsynsførende embedsdyrlæge oplysning om, hvor det kød, der findes på virksomheden, kommer fra og oprindelsen af de slagtede dyr henholdsvis det nedlagte vildt.

1. Kød skal, fra det kommer ind på opskæringsvirksomheden og indtil det skal anvendes, opbevares i kølerum, således at den indre temperatur holdes på +7IC eller derunder for opdrættet, klovbærende vildt og storvildt eller +4IC eller derunder for kaniner, opdrættet fjervildt og småvildt.

1. a) Kød skal bringes ind i arbejdslokalerne, efterhånden som der er brug for det. Kødet skal straks efter opskæring og eventuel emballering transporteres til et egnet kølerum.

b) Kød, der bringes ind i opskæringslokalerne, skal være undersøgt og om nødvendigt afpudset. Arbejdspladsen til dette arbejde skal være forsynet med passende udstyr og god belysning.

c) Under opskæring, udbening, indpakning og emballering må kødets indre temperatur ikke overstige +7IC for opdrættet klovbærende vildt og storvildt, eller +4IC for kaniner, opdrættet fjervildt og småvildt. Under opskæringen må temperaturen i lokalet ikke overstige +12IC.

d) Opskæringen skal udføres, så forurening af kødet undgås. Bensplinter og koaguleret blod skal fjernes. Kød, der hidrører fra opskæring, og som ikke er beregnet til konsum, anbringes efterhånden i det udstyr, de beholdere eller lokaler, der er omhandlet i Kapitel I, nr. 5, litra d.

Sundhedskontrol med kød af kaniner, opdrættet vildt og vildt

1. Hvis embedsdyrlægen konstaterer alvorlige overtrædelser af de i denne bekendtgørelse indeholdte hygiejneregler, eller såfremt der lægges hindringer i vejen for en passende sundhedskontrol, kan embedsdyrlægen træffe enhver foranstaltning og endog nedsætte produktionstakten eller midlertidigt afbryde produktionen samt gribe ind over for anvendelsen af udstyr og lokaler.

1. Embedsdyrlægens kontrol med opskåret og oplagret kød omfatter specielt følgende opgaver:

a) Kontrol med ind- og udgående kød.

b) Sundhedskontrol med det kød, som findes i de nævnte virksomheder.

c) Sundhedskontrol med kødet før dets opskæring og ved dets afsendelse fra de i første led nævnte virksomheder.

d) Kontrol med renligheden hvad angår lokaler, anlæg og værktøj i henhold til Kapitel I samt med personalets hygiejne, herunder beklædningen, samt

e) enhver anden kontrol, som embedsdyrlægen skønner nødvendig for overholdelsen af denne bekendtgørelses bestemmelser.

1. Embedsdyrlægen skal foruden den generelle kontrol med slagtedyrene systematisk foretage særlige undersøgelser for specielle lidelser hos visse dyrearter efter regler fastsat af Veterinærdirektoratet.

Sundhedsmærkning

1. Embedsdyrlægen er ansvarlig for sundhedsmærkningen. Embedsdyrlægen opbevarer og er ansvarlig for:

a) De instrumenter, der er bestemt til sundhedsmærkning af kød, og som først må udleveres til hjælpepersonalet på selve tidspunktet for mærkningen, og kun for det til denne mærkning nødvendige tidsrum.

b) De etiketter og det indpakningsmateriale, der er forsynet med et af de i nr. 2 og 3 fastlagte mærker. Etiketterne, indpakningsmaterialet og seglene udleveres i fornødent antal til hjælpepersonalet på selve det tidspunkt, hvor de skal bruges.

Der må kun anvendes farvestoffer godkendt af Veterinærdirektoratet.

1. Sundhedsmærkningen skal bestå af følgende:

a) For kaniner og opdrættet fjervildt

i. - i den øverste del DK

• i midten slagteriets eller i givet fald opskæringsvirksomhedens veterinære autorisationsnummer,

• i den nederste del EØF,

bogstaverne og tallene skal være 0,2 cm høje:

D K

0 0 0

E Ø F

ii. eller en oval på 6,5 x 4,5 cm indeholdende de under i. anførte oplysninger. Bogstaverne skal være 0,8 cm høje og tallene 1,1 cm høje:

iii. eller et cirkulært mærke med en udvendig diameter på mindst 4,5 cm, der skal indeholde følgende letlæselige oplysninger:

• øverst virksomhedens autorisationsnummer

• nederst tallet 1.

Tallene, der angiver virksomhedens autorisationsnummer skal være mindst 0,8 cm høje og 1-tallet skal være mindst 1,1 cm højt.

b) For vildt

i. et femkantet mærke, der med letlæselige bogstaver angiver følgende:

• i den øverste del DANMARK eller DK,

• i midten vildtbehandlingsvirksomhedens, eller i givet fald opskæringsvirksomhedens veterinære autorisationsnummer,

• i den nederste del EØF,

bogstaverne skal være 0,8 cm høje og tallene 1,1 cm høje:

ii. et kvadratisk stempel, der er tilstrækkeligt stort til at indeholde de under i. nævnte oplysninger:

iii. eller et cirkulært mærke med en udvendig diameter på mindst 4,5 cm, der skal indeholde følgende letlæselige oplysninger:

• øverst virksomhedens autorisationsnummer

• nederst tallet 1.

Tallene, der angiver virksomhedens autorisationsnummer skal være mindst 0,8 cm høje og 1-tallet skal være mindst 1,1 cm højt.

c) Opdrættet klovbærende vildt sundhedsmærkes efter reglerne om sundhedsmærkning i bekendtgørelse om fersk kød.

1. Det materiale, der anvendes til mærkning, skal opfylde alle hygiejnekrav, og de i nr. 2 anførte oplysninger skal være letlæselige.

1. a) det i nr. 2, litra a, nr. i. og litra b, nr. i. nævnte sundhedsmærke skal anbringes

i. på uemballerede slagtekroppe ved hjælp af et segl indeholdende de i nr. 2, litra a, nr. i. henholdsvis litra b, nr. i. anførte oplysninger

ii. på eller synligt under indpakningsmaterialet eller anden emballage for så vidt angår emballerede slagtekroppe

iii. på eller synligt under indpakningsmaterialet eller anden emballage for så vidt angår dele af slagtekroppe eller slagteaffald i små emballager

b) det i nr. 2, litra a, nr, ii. og litra b, nr. ii. nævnte sundhedsmærke skal anbringes på store emballager.

c) det i nr. 2, litra a, nr. iii, og litra b, nr. iii, anvendes for kød og kødvarer, som er kendt egnet til menneskeføde, men kun må afsættes på det danske marked.

1. Hvis sundhedsmærket i overensstemmelse med nr. 4 er anbragt på indpakningsmaterialet eller emballagen, skal

a) sundhedsmærket anbringes således, at det ødelægges, når indpakningsmaterialet eller emballagen åbnes, eller

b) indpakningsmaterialet eller emballagen være forseglet på en sådan måde, at det ikke kan bruges på ny efter åbning.

Indpakning og emballering af kød af kaniner, opdrættet vildt og

1. a) Emballagen (f.eks. kasser, kartoner) skal opfylde alle hygiejnekrav, specielt må den:

i. ikke kunne ændre kødets organoleptiske egenskaber,

ii. ikke kunne overføre stoffer, der er skadelige for den menneskelige sundhed, til kødet,

iii. være tilstrækkelig solid til at yde en effektiv beskyttelse af kødet under transport og håndtering.

b) Emballage må ikke genanvendes til emballering af kød, med mindre den er af korrosionsbestandigt materiale, der er let at rengøre, og forud er rengjort og desinficeret.

1. Såfremt opskåret kød eller slagteaffald indpakkes, skal det ske straks efter opskæringen i overensstemmelse med hygiejnekravene. Denne indpakning skal være gennemsigtig og farveløs samt opfylde bestemmelserne i nr. 1, litra a, i. og ii. Den må ikke genanvendes til indpakning af kød. Dele af kaniner og opdrættet fjervildt samt slagteaffald heraf skal altid indpakkes i en tætlukket, beskyttende folie, der opfylder disse kriterier. Opskåret kød og slagteaffald af andet opdrættet vildt skal altid være indpakket i en beskyttelsesfolie, med mindre det transporteres ophængt.

1. Indpakket kød skal emballeres.

1. Hvis indpakningen yder samme beskyttelse som emballage, behøver den dog ikke at være gennemsigtig og farveløs, og det er ikke nødvendigt at anbringe den i en ydre emballage, hvis bestemmelserne i nr. 1 i øvrigt er opfyldt.

1. Opskæring, udbening, indpakning og emballering kan foretages i samme lokale på følgende betingelser:

a) Lokalet skal være tilstrækkeligt stort og således indrettet, at hygiejnekravene opfyldes.

b) Emballager og indpakningsmaterialer skal straks efter fremstillingen anbringes i en lukket beskyttelsesindpakning og sikres mod beskadigelser under transport til virksomheden, hvor de skal opbevares hygiejnisk i et fra virksomheden adskilt lokale.

c) Emballagelagrene skal være støvtætte og sikret mod skadedyr og må ikke have luftforbindelse med lokaler, der indeholder stoffer, som kan forurene kød. Emballage må ikke opbevares på gulvet.

d) Emballagen skal samles hygiejnisk, inden den bringes ind i lokalet.

e) Emballagen skal bringes ind i lokalet på hygiejnisk vis og anvendes med det samme. Emballagen må ikke håndteres af personer, der håndterer kød.

f) Kødet skal umiddelbart efter indpakningen anbringes i de hertil beregnede lagerrum.

1. Den emballage, der er omhandlet i dette kapitel, må kun indeholde opskåret kød af samme dyreart.

1. Færdigpakket vildt skal ud over de andetsteds i lovgivningen fastsatte mærkningsoplysninger være mærket med angivelse af dyreart.

Hygiejnecertifikat

Det originale eksemplar af det certifikat, som skal ledsage kødet under transporten til bestemmelsesstedet, skal være udstedt af embedsdyrlægen ved indladningen.

Oplagring

Kød af kaniner, opdrættet vildt og vildt skal, når kødkontrollen er foretaget, straks køles eller fryses og holdes ved en temperatur, der ikke på noget tidspunkt må overstige +4IC for kaniner, opdrættet fjervildt og småvildt, +7IC for opdrættet klovbærende vildt og storvildt og +3IC for slagteaffald af alle arter ved køling, og -12IC ved frysning. Oplagring skal ske på den virksomhed, hvor kødet er udvundet eller opskåret, eller på køle- og fryselagre, der er autoriseret i henhold til bekendtgørelse om fersk kød.

Transport

1. Kød af kaniner, opdrættet vildt og vildt skal forsendes på en sådan måde, at det under transporten er beskyttet mod alt, hvad der kan forurene det eller påvirke det ugunstigt, under hensyntagen til transportens varighed og betingelser og til det anvendte transportmiddel. Især skal køretøjer, der anvendes til denne transport, være således udstyret, at de i Kapitel XII fastlagte temperaturer ikke overskrides.

1. Kød må kun transporteres i rengjorte og desinficerede transportmidler.

1. Hele og halve kroppe, bortset fra frosset kød i emballager, der opfylder hygiejnekravene, skal altid transporteres hængende undtagen ved flytransport. Andre udskæringer og slagteaffald skal ophænges eller anbringes på stativer, såfremt de ikke er emballeret eller anbragt i korrosionsbestandige beholdere. Stativer, emballage og beholdere skal opfylde hygiejnekravene. De må ikke genanvendes, før de er renset og desinficeret.

1. Embedsdyrlægen skal inden afsendelsen sikre sig, at transportmidlerne og indladningsforholdene er i overensstemmelse med de i dette kapitel fastsatte hygiejnekrav.

Bilag II

SUNDHEDSERKLÆRING

for kaniner eller opdrættet vildt (1), der transporteres fra bedriften til slagteriet

Kompetent myndighed nr. (2):

I. Identifikation af dyrene

Dyreart

Antal dyr

Identifikationsmærke

II. Dyrenes oprindelse:

Oprindelsesbedriftens adresse

III. Dyrenes bestemmelsessted:

Dyrene transporteres til følgende slagteri

med følgende transportmidler

IV. Erklæring

Undertegnede embedsdyrlæge erklærer, at ovenfor anførte dyr har været underkastet levende syn på ovennævnte bedrift den

kl. og er fundet sunde.

Udstedt i , den (Embedsdyrlægens underskrift)

(1) På de betingelser, der er fastsat i § 7.

(2) Fakultativt.

INDHOLDSOVERSIGT FOR BEKENDTGØRELSEN

Kapitel 1. Område og definitioner

§§ 1-2 Fastsættelse af hvilke forhold og virksomheder bekendtgørelsen omfatter

Særlige tilladelser for kød, som ikke opfylder bekendtgørelsens betingelser