TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udbetaling af børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt ophævelse af bestemmelser om dansk indfødsret, hjemsted og bopæl i Danmark

BEK nr 1008 af 14/12/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Hvis det må anses for godtgjort, at børnetilskuddet ikke kommer barnet til gode ved udbetaling efter reglerne i lovens § 8, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at børnetilskuddet skal udbetales til en anden person, en bank eller lignende.

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

§ 2

Inden første udbetaling af bidragsforskud skal bidragsberettigede orienteres om betingelserne for at få bidrag udbetalt forskudsvis. Bidragsberettigede skal desuden orienteres om, at kommunalbestyrelsen skal underrettes, hvis bidragsberettigede flytter til en anden kommune, eller hvis der i øvrigt sker ændringer i forhold, der har betydning for den fortsatte udbetaling af bidrag.

§ 3

Ved hver udbetaling af bidragsforskud skal kommunalbestyrelsen gøre bidragsberettigede opmærksom på oplysningspligten efter børnetilskudslovens § 24.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen skal fra barnets 15. år ved hver udbetaling indhente oplysninger om barnets egenindtægt.

§ 4

Bidragsforskud udbetales herefter på grundlag af de oplysninger, der er afgivet før første udbetaling, indtil kommunalbestyrelsen modtager oplysninger om forandringer, der medfører ændring eller bortfald af bidraget.

§ 5

Er der i en periode ikke udbetalt bidrag forskudsvis, skal den berettigede på ny indgive ansøgning herom.

Ophævelse af bestemmelser om dansk indfødsret, hjemsted og bopæl i

Ophævelse af bestemmelser om dansk indfødsret, hjemsted og bopæl i

§ 6

Kravet om dansk indfødsret, hjemsted og bopæl i Danmark efter § 5, stk. 1, nr. 1, 1. og 2. pkt., nr. 2 og 5, ophæves for personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71, afsnit II, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under ophold i en EØS-stat.

§ 7

For personer, der efter bestemmelserne i EF-forordning nr. 1408/71 modtager børnetilskud eller familieydelser efter en anden EØS-stats lovgivning om social sikring, nedsættes børnetilskuddet med et beløb svarende til den anden stats ydelse, forudsat at en nedsættelse af den danske ydelse er i overensstemmelse med EF-forordningens regler.

§ 8

Kravet om dansk indfødsret, hjemsted og bopæl i Danmark efter § 5, stk. 1, nr. 1, 1. og 2. pkt., nr. 2 og 5, ophæves for personer, der efter overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under ophold i en anden stat.

Stk. 2

Kravet om dansk indfødsret efter § 5, stk. 1, nr. 1 ophæves for personer, der tager bopæl her i landet, i det omfang de efter en overenskomst med en anden stat er omfattet af bestemmelser om ligebehandling med danske statsborgere.

§ 9

Kravet om fast bopæl her i landet i en sammenhængende periode af 3 år efter § 12, stk. 2, 2. pkt. ophæves for personer, der flytter hertil fra et andet nordisk land, og som er omfattet af art. 11, stk. 1 i Nordisk Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester. Det samme gælder for personer omfattet af andre overenskomster, der giver ret til ligebehandling med danske statsborgere med hensyn til retten til forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994. Samtidigt ophæves Socialministeriets bekendtgørelse nr. 914 af 15. december 1986.

Stk. 2

§ 9, 1. pkt. træder dog først i kraft, når Nordisk Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester træder i kraft.


Socialministeriet, den 14. december 1993, den 14. december 1993

/Karen Jespersen Anders Lynge Madsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993
Bekendtgørelse om udbetaling af børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt ophævelse af bestemmelser om dansk indfødsret, hjemsted og bopæl i Danmark | TheLawyer.sh