Bekendtgørelse om åben uddannelse
BEK nr 1015 af 14/12/1993
§ 1
Åben uddannelse skal følge de almindelige regler for uddannelserne i uddannelsesbekendtgørelser m.v., medmindre andet følger af lov om åben uddannelse eller denne bekendtgørelse.
Praktik eller praktikpladskompenserende undervisning, der indgår i en uddannelse, kan alene udbydes som åben uddannelse, hvis Undervisningsministeriet godkender det.
§ 2
Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af de almindelige regler, der er nævnt i § 1, de nærmere retningslinier for undervisningens tilrettelæggelse. Hvis ikke andet fremgår af den enkelte uddannelsesbekendtgørelse, skal retningslinierne indeholde en beskrivelse af
- mål, indhold og varighed,
- eventuelle særligt fastsatte adgangskrav, der afviger fra de almindelige krav,
- den normerede arbejdsindsats,
- undervisningsformerne og
- prøveformer og prøvernes placering i uddannelsesforløbet.
Eventuelle timetalsnormer i uddannelsesbekendtgørelser er ikke bindende for tilrettelæggelsen som åben uddannelse.
Den normerede arbejdsindsats for et enkeltfag, skal være den samme som den normerede arbejdsindsats for faget i den almindelige uddannelse. Bevis, merit m.v.
§ 3
Den studerende har ret til at få udstedt bevis for beståede enkeltfag og til at få udstedt et samlet eksamensbevis for en uddannelse, hvis alle prøver, der indgår i uddannelsen, er bestået. Beviset udstedes af den uddannelsesinstitution, hvor den sidste prøve er aflagt, medmindre uddannelsesinstitutionerne aftaler andet.
Når der indgår praktik i en uddannelse eller en del af en uddannelse, der udbydes som åben uddannelse, godkender uddannelsesinstitutionen, i hvilket omfang forudgående praktisk erhvervserfaring kan sidestilles med den foreskrevne praktik. For erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og uddannelse af pædagoger tilrettelagt for studerende med forudgående praktisk erhvervserfaring foretages godkendelsen efter reglerne for de pågældende uddannelser. Det faglige udvalg for erhvervsuddannelsen eller landbrugsuddannelsen udsteder sædvanligt bevis efter bestået afsluttende prøve. For køkkenlederuddannelsen er det Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen, der godkender praktik og udsteder bevis.
Den studerende har ret til at få en beskrivelse af de korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, som vedkommende har deltaget i. Beskrivelsen af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb udarbejdes af den/de institutioner, der har afholdt de enkelte dele af uddannelsesforløbet. Indskrivning
§ 4
Indskrivningen til åben uddannelse sker til et enkeltfag, et undervisningsforløb eller en uddannelse med dertil hørende prøver eller lignende. Har en uddannelsesinstitution udbudt et samlet undervisningsforløb eller en uddannelse, har den studerende ret til at afslutte det påbegyndte forløb eller uddannelsen inden for den fastsatte normerede uddannelsestid.
Studerende kan indskrive sig til flere deltidsuddannelser, enkeltfag og korte kurser samtidig.
Studerende ved en heltidsuddannelse kan ikke samtidig indskrive sig til en deltidsuddannelse eller et enkeltfag, som er en del af heltidsuddannelsen.
Indskrivning til ledige pladser på en heltidsuddannelse omfatter alene enkelte fag eller afgrænsede dele af en uddannelse, jf. lovens § 2, stk. 2.
Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte, hvor lang tid den studerende må vente med at gå til prøver m.v. i et fag, efter at undervisning i faget er afsluttet.
§ 5
Ved indskrivning til enkeltfag kan institutionen dispensere fra adgangskravene, hvis ansøgeren skønnes at have de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre enkeltfaget.
Når der indgår praktik i en uddannelse eller en del af en uddannelse, der udbydes som åben uddannelse, kan det fastsættes som supplerende adgangskrav, at ansøgeren har forudgående relevant erhvervserfaring, der af institutionen kan sidestilles med den foreskrevne praktik.
§ 6
Institutionen fastsætter kriterier for udvælgelse blandt rettidigt tilmeldte kvalificerede ansøgere, når institutionen af kapacitetsmæssige årsager ikke kan optage alle, der opfylder adgangskravene. Frister
§ 7
Uddannelsesinstitutionen fastsætter frister for
- ansøgning om indskrivning,
- betaling for deltagelse i undervisningen,
- selvstuderendes tilmelding til prøver m.v. og
- betaling for selvstuderendes deltagelse i prøver m.v.
§ 8
Uddannelsesinstitutionen kan efter ansøgningsfristens udløb undlade at igangsætte udbudt undervisning på grund af ringe søgning eller særlige omstændigheder, hvis der er taget forbehold herom ved annonceringen, jf. dog § 4, stk. 1. Korte kurser
§ 9
Korte kurser er koncentrerede undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid. Kurserne kan tilrettelægges på heltid og deltid.
Uddannelsesinstitutionerne under Undervisningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelsescentre samt social- og sundhedsskolerne, kan udbyde korte kurser.
Der må ikke udbydes korte kurser, der påfører private initiativtagere ny konkurrence, jf. lovens § 11, stk. 3. Institutionerne skal ved tilrettelæggelse af korte kurser respektere det ordinære udbud af efteruddannelseskurser af kortere varighed inden for arbejdsmarkedsuddannelserne.
Virksomhedsinterne korte kurser kan alene udbydes som indtægtsdækket virksomhed uden tilskud, jf. lovens § 3, stk. 4, og § 4. Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb
§ 10
Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, og arbejdsmarkedsuddannelsescentre kan tilrettelægge uddannelsesforløb efter lovens § 2, stk. 1, nr. 5, og kan herunder rekvirere uddannelsesaktiviteter fra andre institutioner, jf. stk. 2.
I særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan med op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb indgå
- korte kurser og/eller
- undervisning udbudt i henhold til lov om almen voksenuddannelse, lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., lov om gymnasiet m.v. (enkeltfags studentereksamen), lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler, lov om støtte til folkeoplysning og lov om undervisning af voksne indvandrere, eller eventuelt anden voksenundervisning, herunder undervisning udbudt af private uden offentlig støtte.
Hvis der er uddannelsesregler for en uddannelsesaktivitet efter stk. 2, nr. 2, har den institution, hvorfra uddannelsesaktiviteten rekvireres, ansvaret for reglernes overholdelse. Tilskud
§ 11
Det er en forudsætning for, at institutionerne kan få tilskud, at deltagerbetalingen er opkrævet mindst en gang halvårligt og er betalt og indberettet til Undervisningsministeriet inden for frister, der fastsættes af ministeriet. Undervisningsministeriet kan kræve dokumentation for antallet af betalende deltagere.
Tilskud til uddannelsesaktiviteter, der er nævnt i § 10, stk. 2, nr. 2, udbetales til den institution, jf. § 10, stk. 1, der rekvirerer denne undervisning.
Det er en forudsætning for, at en institution kan få tilskud til en åben uddannelsesaktivitet, at den ikke modtager andre offentlige driftstilskud til den samme aktivitet.
§ 12
Antallet af årselever, jf. lovens § 6, opgøres som et omregnet antal betalende deltagere i uddannelsesaktiviteterne.
En årselev er en elev, der deltager i et års undervisning på heltid i en uddannelsesaktivitet, der har en normeret uddannelsestid.
En årselev ved enkeltfagsundervisning, der giver ret til statens uddannelsesstøtte, er en elev, der deltager i 23 undervisningstimer om ugen i et normalt undervisningsår.
Hvis uddannelsesaktiviteten ikke er omfattet af stk. 2 eller stk. 3, er en årselev en elev, der deltager i et års undervisning i 1200 undervisningstimer af mindst 45 minutters varighed.
En elev, der deltager i en kortere periode end 1 år eller på deltid i en af de uddannelsesaktiviteter, der er nævnt i stk. 2-4, opgøres som en brøkdel af en årselev, svarende til forholdet mellem elevens deltagelse i aktiviteten og en årselevs deltagelse i aktiviteten.
Når åben uddannelse udbydes som fjernundervisning, fastsætter Undervisningsministeriet, hvordan årselever opgøres før uddannelsesaktiviteten begynder.
§ 13
Det kan bestemmes, at ansøgning om udbetaling af tilskud til åben uddannelsesaktiviteter, herunder tilskud til udvikling, skal ske på særlige blanketter.
§ 14
Tilskud efter lov om åben uddannelse skal indgå i institutionens regnskab og revideres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik efter de regler, der i øvrigt gælder for revision af institutionen.
Revisor for private og selvejende uddannelsesinstitutioner, der får tilskud til åben uddannelse, skal kontrollere, at institutionens oplysninger om det antal årselever, der ligger til grund for tilskudsberegningen, er rigtige. Klage
§ 15
Afgørelser, der er truffet af uddannelsesinstitutionen i henhold til lov om åben uddannelse og denne bekendtgørelse, kan ikke indbringes for undervisningsministeren.
Spørgsmål om overtrædelse af bestemmelserne i lovens § 11 om markedsføring og aftalevilkår m.v. kan indbringes for nævnet for udbud af åben uddannelse, jf. lovens § 13. Forskellige bestemmelser
§ 16
En institution, der er omfattet af universitetsloven, kan med henblik på virksomheden inden for åben uddannelse nedsætte en bestyrelse. Institutionens leder er formand for bestyrelsen. Bestyrelsen sammensættes normalt således, at flertallet af medlemmerne er udefra kommende repræsentanter for aftagerkredse og andre kredse, der har væsentlig interesse i virksomheden inden for åben uddannelse. Desuden skal der være repræsentation for de studerende ved åben uddannelse.
Bestyrelsen har ansvaret for de overordnede forhold vedrørende virksomheden åben uddannelse, herunder udbuds- og prispolitikken. Ikrafttræden m.v.
§ 17
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.
Bekendtgørelse nr. 795 af 13. december 1989 om åben uddannelse og bekendtgørelse nr. 448 af 4. juni 1992 om efteruddannelse (Erhvervsrettede kurser m.v.) ophæves.
Cirkulære af 15. juni 1977 om enkeltkurser ved uddannelsesinstitutioner under direktoratet for de videregående uddannelser (Tompladscirkulære) ophæves.
pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 7, 8 og 9, § 3, stk. 1, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 2, § 15 og § 18, stk. 2, i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. fastsættes: Almindelige bestemmelser
Undervisningsministeriet, den 14. december 1993, den 14. december 1993
/Ole Vig Jensen Hanne Traberg/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1993
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1993