Bekendtgørelse om arbejderbeskyttelse i vejtransport

Artikel 4

Denne forordning gælder ikke for transport med:

1. køretøjer, der benyttes til godstransport, såfremt den største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogne eller sættevogne ikke overstiger 3,5 tons;

1. køretøjer, der benyttes til personbefordring, og hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst ni personer, føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål;

1. køretøjer, der benyttes til rutekørsel med personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km;

1. køretøjer, hvis hastighed ikke må overstige 30 km/time;

1. køretøjer, der benyttes af forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten, eller køretøjer, som er under disses kontrol;

1. køretøjer, der benyttes af vandbygningsvæsenet eller af vandværker, gas- eller elektricitetsvæsenet, af vejvæsenet, til renovation, af telegraf- og telefonvæsenet, af postvæsenet eller af radio og fjernsyn, samt radio- og fjernsynspejlevogne;

1. køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer;

1. specialkøretøjer, der anvendes til lægelige opgaver;

1. køretøjer, der benyttes til transport af cirkus- og tivoliudstyr;

1. specialkøretøjer til vejhjælp;

1. køretøjer, der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er indsat i drift;

1. køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig varetransport i privat øjemed;

1. køretøjer, der benyttes til indsamling af mælk fra gårde og til returnering af mælketransportspande eller af mælkeprodukter til foderbrug.

AFDELING III

Medfølgende personale

Artikel 5

1. Minimumsalderen for førere af køretøjer i godstransport fastsættes:

a) for køretøjer, herunder i givet fald påhængsvogne og sættevogne, hvis største tilladte totalvægt er mindre end eller lig med 7,5 tons, til det fyldte 18. år;

b) for andre køretøjer til

• det fyldte 21. år, eller

• det fyldte 18. år, såfremt føreren er i besiddelse af et af en medlemsstat anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse for førere af køretøjer i godstransport ad vej i henhold til fællesskabsreglerne om minimumsniveauet for uddannelse af førere af køretøjer i vejtransport.

1. Førere af køretøjer i personbefordring skal være fyldt 21 år. Førere af køretøjer i personbefordring på strækninger, hvis radius er over 50 km fra køretøjets hjemsted, skal ligeledes opfylde en af følgende betingelser:

a) i mindst et år have virket som fører af køretøjer i godstransport med en største tilladt totalvægt på over 3,5 tons;

b) i mindst et år have virket som fører af køretøjer i personbefordring på strækninger inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted eller som fører af køretøjer i andre former for personbefordring, som ikke omfattes af denne forordning, såfremt den kompetente myndighed finder, at føreren derved har opnået den nødvendige erfaring;

c) være i besiddelse af et af en medlemsstat anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse for førere af køretøjer i personbefordring ad vej i henhold til fællesskabsreglerne om minimumsniveauet for uddannelse af førere af køretøjer i vejtransport.

1. Minimumsalderen for hjælpere og konduktører fastsættes til det fyldte 18. år.

1. Førere af køretøjer i personbefordring undtages fra at opfylde de i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c), nævnte betingelser, hvis de har udøvet deres virksomhed i mindst et år inden 1. oktober 1970.

1. Hver medlemsstat kan af hensyn til den faglige uddannelse inden for rammerne af de nationale arbejdsretlige bestemmelser nedsætte minimumsalderen for hjælpere til det fyldte 16. år, for så vidt angår indenlandske transporter i en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted, herunder i de kommuner, hvis centrum ligger inden for denne omkreds.

AFDELING IV

Køretid

Artikel 6

1. Den samlede køretid mellem to daglige hviletider eller mellem en daglig og en ugentlig hviletid, i det følgende benævnt »daglig køreperiode«, må ikke overstige ni timer. Dog kan den to gange om ugen sættes op til ti timer.

Efter højst seks daglige køreperioder skal føreren tage en ugentlig hvileperiode som defineret i artikel 8, stk. 3.

Den ugentlige hvileperiode kan udsættes indtil afslutningen af den sjette dag, hvis den samlede køretid i disse seks dage ikke overstiger det maksimum, der svarer til seks daglige køreperioder.

For så vidt angår international personbefordring bortset fra rutekørsel ændres tallet »seks« i andet og tredje afsnit til tallet »tolv« og ordet »sjette« i tredje afsnit til ordet »tolvte«.

Medlemsstaterne kan lade det foregående afsnit finde anvendelse på anden indenlandsk personbefordring end rutekørsel.

1. Den samlede køretid må ikke overstige 90 timer inden for to på hinanden følgende uger.

AFDELING V

Pauser og hviletid

Artikel 7

1. Efter en køretid på 4 time skal føreren afbryde kørslen i mindst 45 minutter, medmindre han påbegynder en hvileperiode.

1. Denne afbrydelse kan erstattes af afbrydelser på mindst femten minutter hver, som indskydes i køretiden eller straks efter denne på en sådan måde, at bestemmelserne i stk. 1 overholdes.

1. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne for så vidt angår indenlandsk rutekørsel med personer fastsætte afbrydelsens mindste varighed til 30 minutter efter en køretid på højst fire timer. En sådan fravigelse kan kun indrømmes i de tilfælde, hvor kørselsafbrydelser på over 30 minutters varighed vil kunne forstyrre trafikken i bymæssig bebyggelse, og hvor det ikke er muligt for førerne at indskyde en afbrydelse på 15 minutter i den 4 times køretid, der måtte gå forud for afbrydelsen på 30 minutter.

1. Under disse afbrydelser må føreren ikke udføre andet arbejde. Ventetid og tid, der ikke anvendes til at føre et køretøj, men som tilbringes i et kørende køretøj, på en færge eller i et tog, betragtes ikke som »andet arbejde« i henhold til denne artikel.

1. De afbrydelser, som sker i overensstemmelse med denne artikel, kan ikke betragtes som daglig hviletid.

Artikel 8

1. Inden for hvert tidsrum af 24 timer skal føreren have en daglig hviletid på mindst elleve sammenhængende timer, som kan nedsættes til mindst ni sammenhængende timer højst tre gange inden for en uge, såfremt der inden udgangen af den følgende uge gives en til nedsættelsen svarende hviletid.

De dage, hvor hviletiden ikke nedsættes i henhold til første afsnit, kan den inden for et tidsrum af 24 timer opdeles i to eller tre adskilte perioder, hvoraf den ene periode skal være på mindst otte sammenhængende timer. I så fald udvides den minimale hviletid til tolv timer.

1. Hvis der er mindst to førere i køretøjet, skal de begge have en daglig hviletid på mindst otte sammenhængende timer inden for enhver periode på 30 timer.

1. I løbet af hver uge skal en af de i stk. 1 og 2 nævnte hvileperioder forlænges til i alt 45 sammenhængende timers ugentlig hviletid. Denne hvileperiode kan afkortes til mindst 36 sammenhængende timer, hvis den tages på køretøjets eller på førerens hjemsted, eller til mindst 24 sammenhængende timer, hvis den tages et andet sted. For enhver afkortelse gives der en tilsvarende hviletid, som skal tages samlet inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge.

1. En ugentlig hvileperiode, som påbegyndes i en uge og fortsætter ind i den følgende uge, kan henføres til den ene eller den anden af disse.

1. For så vidt angår personbefordring, på hvilke artikel 6, stk. 1, fjerde og femte afsnit, finder anvendelse, kan en ugentlig hvileperiode overføres til den uge, der følger efter den uge, i hvilken hvileperioden er indtjent, og tages sammen med denne anden uges ugentlige hviletid.

1. Hviletid, der tages som kompensation for nedsættelse af daglig og/eller ugentlig hviletid, skal tages sammen med et andet hvil på mindst 8 timer og skal på anmodning af den pågældende fører tillades afholdt på køretøjets eller førerens hjemsted.

1. Daglig hviletid kan holdes i køretøjet, hvis dette er udstyret med en soveplads og holder stille.

Artikel 9

Uanset artikel 8, stk. 1, kan den daglige hviletid, såfremt føreren inden for gods- eller personbefordring følger med et køretøj, der transporteres med færge eller jernbane, afbrydes kun en gang, for så vidt følgende betingelser overholdes:

• den del af den daglige hviletid, der tilbringes på fast grund, bør ligge før eller efter den del af den daglige hviletid, der tilbringes om bord på færge eller i tog,

• tidsrummet mellem de to dele af den daglige hviletid bør være så kort som muligt og må i intet tilfælde overstige en time før indladningen eller efter udladningen af køretøjet, idet toldbehandlingen medregnes i indladnings- eller udladningsprocessen,

• under begge de to dele af den daglige hviletid skal føreren kunne disponere over en seng eller en køje.

Den daglige hviletid, der afbrydes på denne måde, forlænges med to timer.

AFDELING VI

Forbud mod visse former for aflønning

Artikel 10

Førere, som er lønnede arbejdstagere, må ikke, ej heller i form af præmier eller løntillæg, vederlægges i forhold til den tilbagelagte strækning og/eller den transporterede godsmængde, medmindre sådanne præmier eller løntillæg er af en sådan art, at de ikke kan bringe færdselssikkerheden i fare.

AFDELING VII

Undtagelser

Artikel 11

Hver medlemsstat kan anvende højere minimumsgrænser eller lavere maksimumsgrænser end dem, der er fastsat i artikel 5 til 8. Denne forordning gælder dog fortsat for førere, som udfører international transport med køretøjer, der er indregistreret i en anden medlemsstat.

Artikel 12

Hvis det er foreneligt med færdselssikkerheden, kan føreren for at nå frem til en egnet holdeplads fravige denne forordning i det omfang, hvori det er nødvendigt for at garantere personers, køretøjets eller lastens sikkerhed. Føreren skal på kontrolapparatets diagramark eller på sin arbejdstidsplan notere arten af og grunden til, at fravigelse er sket.

Artikel 13

1. Hver enkelt medlemsstat kan på sit eget område eller efter aftale med vedkommende anden medlemsstat på dennes område meddele undtagelser fra enhver af denne forordnings bestemmelser om transport, som udføres ved hjælp af et køretøj af en eller flere af følgende kategorier:

a) køretøjer til personbefordring, hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst 17 personer, føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål;

b) køretøjer, der anvendes af offentlige myndigheder til egen kørsel, som ikke konkurrerer med erhvervstransportvirksomheder;

c) køretøjer, der af virksomheder inden for landbrug, gartneri, skovbrug eller fiskeri anvendes til godstransport inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted, herunder i kommuner, hvis centrum ligger inden for denne radius;

d) køretøjer, der anvendes til transport af slagteaffald eller af dyrekroppe, som ikke er bestemt til konsum;

e) køretøjer, der anvendes til transport af levende dyr fra gårde til lokale markeder og omvendt eller fra markeder til lokale slagterier;

f) køretøjer, der anvendes som butikker til betjening af lokale markeder eller til dørsalg, til ambulante bank- og sparekasseforretninger, til gudstjenester, til udlån af bøger, plader eller kassetter samt til kulturelle formål eller udstillinger, og som specielt er indrettet hertil;

g) køretøjer, der inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted anvendes til transport af materiel eller udstyr, som benyttes ved udførelsen af førerens erhverv, såfremt kørsel ikke er førerens hovedvirksomhed, og såfremt undtagelsen ikke i alvorlig grad strider mod de med denne forordning tilstræbte mål. Medlemsstaterne kan gøre denne undtagelse betinget af, at der meddeles en individuel tilladelse;

h) køretøjer, der udelukkende anvendes på øer med et areal på højst 2300 km2, som ikke er forbundet med fastlandet med en bro, et vadested eller en tunnel, der er åben for motorkøretøjer;

i) køretøjer, der anvendes til godstransport, og som fremdrives ved gas, der produceres på køretøjet, eller ved elektricitet, eller som er udstyret med en automatisk virkende, hastighedsmaksimerende anordning, såfremt disse køretøjer i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er indregistreret, sidestilles med køretøjer, der fremdrives ved benzin- eller dieselmotorer, og hvis største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogne eller sættevogne ikke overstiger 3,5 tons;

j) køretøjer, der anvendes i køreskoler med henblik på erhvervelse af kørekort;

k) traktorer, der udelukkende anvendes til land- og skovbrugsarbejde.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om undtagelser, som de meddeler i henhold til dette stykke.

1. Medlemsstaterne kan med Kommissionens godkendelse fra anvendelsen af denne forordning undtage køretøjer, som udfører transport under ekstraordinære omstændigheder, hvis sådan undtagelse ikke i alvorlig grad strider mod forordningens målsætning.

I nødstilfælde kan de i højst 30 dage meddele en midlertidig undtagelse, hvorom Kommissionen straks skal underrettes.

Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om undtagelser, der meddeles i henhold til dette stykke.

AFDELING VIII

Kontrol og sanktioner

Artikel 14

1. Ved rutekørsel med personer

• i indenlandsk trafik,

• i international trafik, når rutens endestationer befinder sig inden for en radius af 50 km i lige linje fra en grænse mellem to medlemsstater, og når den samlede rutestrækning ikke overstiger 100 km,

der omfattes af denne forordning, skal befordringsvirksomheden opstille en fartplan og en arbejdstidsplan.

1. Arbejdstidsplanen skal for hver fører angive navn og hjemsted samt den forud fastsatte tidsplan, for de forskellige køretider, perioder med andet arbejde og den tid, hvori føreren i øvrigt er til rådighed.

1. Arbejdstidsplanen skal indeholde samtlige i stk. 2 nævnte oplysninger for et minimumstidsrum af den løbende samt den forudgående og den følgende uge.

1. Arbejdstidsplanen skal være underskrevet af virksomhedens leder eller hans befuldmægtigede.

1. Enhver fører, der arbejder i en af de i stk. 1 omhandlede befordringsvirksomheder, skal medføre et uddrag af arbejdstidsplanen og en genpart af fartplanen.

1. Virksomheden skal opbevare arbejdstidsplanen i et år efter udløbet af det tidsrum, som den omfatter. Den skal på en førers anmodning udlevere denne et uddrag af arbejdstidsplanen.

1. Såfremt køretøjet er udstyret med et kontrolapparat, som anvendes i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, omfattes føreren ikke af denne artikel.

Artikel 15

1. Virksomheden skal tilrettelægge førernes arbejde på en sådan måde, at de er i stand til at overholde de pågældende bestemmelser i denne forordning og i forordning (EØF) nr. 3821/85.

1. Virksomheden skal regelmæssigt kontrollere, om de to forordninger er blevet overholdt. Konstateres der overtrædelser, skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger til at forhindre gentagelse.

Artikel 16

1. Kommissionen udarbejder hvert andet år en beretning om gennemførelsen af denne forordning i medlemsstaterne og om den udvikling, der er sket på de pågældende områder. Kommissionen fremsender beretningen til Rådet og Europa-Parlamentet senest tretten måneder efter udløbet af den toårsperiode, som beretningen vedrører.

1. For at sætte Kommissionen i stand til at udarbejde den i stk. 1 nævnte beretning fremsender medlemsstaterne hvert andet år de nødvendige oplysninger til Kommissionen på grundlag af en standardmodel. Disse oplysninger skal være Kommissionen i hænde senest den 30. september efter udløbet af den toårsperiode, som beretningen vedrører.

1. Kommissionen udarbejder en standardmodel efter samråd med medlemsstaterne.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne udsteder efter høring af Kommissionen rettidigt de til gennemførelse af denne forordning nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser.

Disse bestemmelser skal bl.a. omfatte tilrettelæggelse af samt fremgangsmåde og midler til kontrollens gennemførelse samt de i tilfælde af overtrædelse gældende sanktioner.

1. Medlemsstaterne yder hinanden bistand til forordningens gennemførelse og kontrollen dermed.

1. Inden for rammerne af denne gensidige bistand meddeler medlemsstaternes myndigheder regelmæssigt hinanden alle oplysninger om

• overtrædelser af denne forordning, som begås af statsborgere i andre medlemsstater, og om de sanktioner, der er anvendt i tilfælde af sådanne overtrædelser,

• sanktioner, som en medlemsstat har anvendt over for egne statsborgere, som har begået sådanne overtrædelser i andre medlemsstater.

AFDELING IX

Afsluttende bestemmelser

Artikel 18

1. Forordning (EØF) nr. 543/69 ophæves.

Dog

• finder artikel 4 i nævnte forordning fortsat anvendelse indtil den 31. december 1989 på køretøjer, der anvendes af offentlige myndigheder med henblik på egen kørsel, som ikke konkurrerer med erhvervstransport, samt på traktorer, der udelukkende anvendes til lokalt landbrugs- og skovarbejde. En medlemsstat kan imidlertid foreskrive, at denne forordning finder anvendelse på disse former for indenlandsk transport på dens område fra en tidligere dato,

• finder artikel 15 i nævnte forordning fortsat anvendelse indtil den 31. december 1989 på køretøjer og førere i international rutekørsel med personer, for så vidt de køretøjer, der benyttes til en sådan transport, ikke er udstyret med et kontrolapparat, der anvendes i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 3821/85.

1. Henvisninger til den i henhold til stk. 1 ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 19

Denne forordning træder i kraft den 29. september 1986.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Bilag 2

Rådets FORORDNING (EØF) Nr. 3821/85

af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 3572/90 af 4. december 1990 1) og Kommissionens forordning (EØF) nr. 3688/92 af 21. december 1992 2).

1. EFT nr. L. 353 af 17.12.90, S. 12.

1. EFT nr. L 374 af 22.12.92, S. 12.

Principper og anvendelsesområde

Artikel 1

Ved kontrolapparat forstås i denne forordning et apparat, som hvad angår konstruktion, installering, anvendelse og afprøvning opfylder de forskrifter, som er fastsat i denne forordning, herunder i dens Bilag I og II.

Artikel 2

Definitionerne i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 3820/85 finder anvendelse for denne forordning.

Artikel 3

1. Kontrolapparatet installeres og anvendes i køretøjer, som benyttes til person- eller godsbefordring på vej, og som er indregistreret i en medlemsstat, bortset, fra de i artikel 4 og artikel 14, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3820/85 nævnte køretøjer.

1. Medlemsstaterne kan undlade at anvende denne forordning på køretøjer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3820/85. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver fritagelse, der meddeles i henhold til dette stykke.

1. Medlemsstaterne kan med Kommissionens godkendelse undlade at anvende denne forordning på køretøjer, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3820/85. I nødstilfælde kan de i højst 30 dage meddele en midlertidig fritagelse, om hvilken Kommissionen straks underrettes. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om fritagelse, der meddeles i henhold til dette stykke.

1. Medlemsstater kan for indenlandsk transport stille krav om, at der installeres og benyttes kontrolapparater i overensstemmelse med denne forordning i ethvert køretøj, i hvilket installering og benyttelse ikke er foreskrevet i stk. 1.

Typegodkendelse

Artikel 4

Ansøgning om EØF-typegodkendelse af en model af et kontrolapparat eller et diagramark indgives sammen med en tilsvarende beskrivelse til en medlemsstat af fabrikanten eller hans befuldmægtigede. For een og samme model af et kontrolapparat eller et diagramark kan denne ansøgning kun fremsættes over for een medlemsstat.

Artikel 5

Hver medlemsstat meddeler EØF-typegodkendelsen for alle modeller af kontrolapparater eller diagramark, hvis disse svarer til de forskrifter, der er nævnt i bilag I, og hvis medlemsstaten har mulighed for at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte model.

For ændringer af eller tilføjelser til en godkendt model skal der meddeles en supplerende EØF-typegodkendelse af den medlemsstat, som har meddelt den oprindelige EØF-typegodkendelse.

Artikel 6

Medlemsstaterne tildeler ansøgeren for hver model af kontrolapparater eller diagramark, der er godkendt i henhold til artikel 5, et EØF-godkendelsesmærke svarende til modellen i bilag II.

Artikel 7

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvori der er blevet ansøgt om typegodkendelse, sender inden en måned til de andre medlemsstaters myndigheder en kopi af godkendelsesdokumentet samt en kopi af den nødvendige beskrivelse for hver godkendt model af kontrolapparater eller diagramark eller underretter dem om ethvert afslag på en godkendelsesansøgning vedrørende et kontrolapparat eller et diagramark; i tilfælde af et afslag oplyser de grundene hertil.

Artikel 8

1. Konstaterer en medlemsstat, som har meddelt en EØF-typegodkendelse i henhold til artikel 5, at kontrolapparater eller diagramark med det tildelte EØF-typegodkendelsesmærke ikke svarer til den godkendte model, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre produktionens overensstemmelse med den godkendte model. Disse foranstaltninger kan i givet fald omfatte inddragelse af EØF-typegodkendelsen.

1. En medlemsstat, der har meddelt en EØF-typegodkendelse, skal inddrage denne, såfremt det kontrolapparat eller det diagramark, for hvilket der er meddelt typegodkendelse, må anses for ikke at være i overensstemmelse med denne forordning, herunder dens bilag, eller ved anvendelsen udviser en fejl af generel karakter, der gør det uegnet til sit formål.

1. Underrettes en medlemsstat, der har meddelt en EØF-typegodkendelse, af en anden medlemsstat om, at der foreligger et af de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold, træffer den efter samråd med denne stat de i disse stykker omhandlede foranstaltninger med forbehold af stk. 5.

1. Den medlemsstat, der har konstateret et af de i stk. 2 nævnte forhold, kan indtil videre forbyde, at de pågældende kontrolapparater og diagramark markedsføres eller tages i brug. Det samme gælder i de i stk. 1 omhandlede tilfælde for kontrolapparater og diagramark, for hvilke der ikke kræves nogen EØF-førstegangskontrol, når fabrikanten, efter en påmindelse herom, ikke har tilvejebragt overensstemmelse med den godkendte model eller med kravene i denne forordning.

Under alle omstændigheder giver medlemsstaternes kompetente myndigheder inden en måned hinanden og Kommissionen meddelelse om inddragelse af en EØF-typegodkendelse eller om andre foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, samt om de grunde, der berettiger til disse foranstaltninger.

1. Bestrider den medlemsstat, der har meddelt en EØF-typegodkendelse, at de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold, hvorom den er blevet underrettet, er til stede, bestræber de interesserede medlemsstater sig på at bilægge uoverensstemmelsen. Kommissionen holdes underrettet.

Såfremt forhandlingerne mellem medlemsstaterne ikke har ført til enighed inden for en frist af fire måneder efter den i stk. 3 omhandlede meddelelse, vedtager Kommissionen efter høring af eksperter fra samtlige medlemsstater og efter at have behandlet alle relevante faktorer, f.eks. økonomiske og tekniske, inden for en frist på seks måneder en beslutning, der notificeres for de pågældende medlemsstater og samtidig meddeles de øvrige medlemsstater. Kommissionen fastsætter i hvert enkelt tilfælde fristen for iværksættelse af beslutningen.

Artikel 9

1. En ansøger om EØF-typegodkendelse af en model til diagramark skal i ansøgningen præcisere, i hvilken eller i hvilke kontrolapparatmodeller dette diagramark skal finde anvendelse, og skal til afprøvning af diagramarket levere et egnet apparat af den eller de pågældende typer.

1. Hver medlemsstats kompetente myndigheder angiver på typegodkendelsesdokumentet for modellen af diagramarket, i hvilket eller i hvilke kontrolapparater denne model af diagramark kan anvendes.

Artikel 10

Medlemsstaterne kan ikke afslå indregistrering eller forbyde benyttelse af køretøjer, der er udstyret med kontrolapparatet, af grunde, som beror på dette udstyr, hvis apparatet er forsynet med det i artikel 6 nævnte EØF-godkendelsesmærke og med den i artikel 12 nævnte installationsplade.

Artikel 11

Enhver beslutning i henhold til denne forordning, hvorved en typegodkendelse for en model af et kontrolapparat eller af et diagramark afslås eller tilbagekaldes, skal nøje begrundes. Den skal meddeles den berørte med angivelse af de retsmidler, der består efter medlemsstaternes lovgivninger, og af fristerne for anvendelse af disse retsmidler.

Installering og afprøvning

Artikel 12

1. Installering og reparationer af kontrolapparatet må kun foretages af installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af medlemsstaternes kompetente myndigheder, efter at disse, hvis de ønsker det, har indhentet udtalelse fra de pågældende fabrikanter.

1. Den autoriserede installatør eller det autoriserede værksted forsyner de gennemførte plomberinger med et særligt mærke. Hver medlemsstats kompetente myndigheder fører en fortegnelse over de anvendte mærker.

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler hinanden fortegnelsen over de autoriserede installatører eller værksteder og sender hinanden en kopi af de anvendte mærker.

1. Den installationsplade, som er påsat i overensstemmelse med bilag I, er bevis for, at installeringen af kontrolapparatet er sket i overensstemmelse med denne forordnings forskrifter.

1. Enhver plombe kan fjernes af de i stk. 1 i denne artikel omtalte installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af de kompetente myndigheder, eller under de vilkår, der er beskrevet i bilag I, afsnit V, punkt 4, til denne forordning.

Brugsforskrifter

Artikel 13

Arbejdsgiveren og førerne sørger for, at kontrolapparaterne fungerer rigtigt og betjenes korrekt.

Artikel 14

1. Arbejdsgiveren udleverer til førerne et tilstrækkeligt antal diagramark, idet der tages hensyn til disse diagramarks individuelle karakter, tjenestens varighed og pligten til at erstatte eventuelt beskadigede diagramark eller diagramark, der er inddraget af en kompetent tilsynsmyndighed. Arbejdsgiveren må til førerne kun udlevere diagramark, som svarer til en officielt godkendt model, og som kan anvendes i det i køretøjet installerede apparat.

1. Transportvirksomheden skal opbevare diagramarkene omhyggeligt i mindst et år efter anvendelsen og skal give de pågældende førere en kopi, såfremt de ønsker det. Arkene skal på forlangende forevises for eller udleveres til tilsynsmyndighederne.

Artikel 15

1. Førerne må ikke anvende tilsmudsede eller beskadigede diagramark. Diagramarkene skal derfor beskyttes på passende måde.

Beskadiges et diagramark, som indeholder optegnelser, skal det beskadigede diagramark af førerne vedlægges det reserveark, som erstatter det beskadigede ark.

1. Førerne skal anvende diagramarkene hver dag, de kører, fra det øjeblik de overtager køretøjet. Diagramarket udskiftes først ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, medmindre det er tilladt at udskifte det på andre tidspunkter. Intet diagramark må benyttes ud over det tidsrum, det gælder for.

Når førerne har forladt køretøjet og derfor er ude af stand til at betjene det på selve køretøjet monterede kontrolapparat, skal de i stk. 3, andet led, litra b), c) og d), nævnte tidsrum ved hjælp af håndskrevne angivelser, automatiske optegnelser eller på anden vis noteres på diagramarket, således at de er let læselige, og uden at arket tilsmudses.

Førerne foretager de nødvendige udskiftninger af diagramarkene, når køretøjet føres af flere personer, således at de i afsnit II, nr. 1 til 3, i bilag I omhandlede oplysninger, optegnes på diagramarket for den fører, der til enhver tid fører køretøjet.

1. Førerne skal

• sørge for, at den tid, der registreres på arket, stemmer overens med den officielle tid i det land, hvor køretøjet er registreret,

• betjene kontrolapparatets indstillingsanordning på en sådan måde, at følgende tider optegnes særskilt og klart:

a) under tegnet : køretider;

b) under tegnet : alle andre

arbejdsperioder;

c) under tegnet : rådigheds-

tiden, dvs.

• ventetid, dvs. den periode, i hvilken førerne ikke skal blive i eller ved køretøjet undtagen for at besvare eventuelle henvendelser om at begynde eller genoptage kørslen eller udføre andet arbejde,

• tid tilbragt ved siden af en fører under kørslen,

• tid tilbragt på en soveplads under kørslen;

d) under tegnet : afbrydelse i

i arbejdet og de daglige hvileperioder.

1. En medlemsstat kan for de diagramark, som anvendes på køretøjer, der er indregistreret på dens område, tillade, at de under stykke 3, andet led, litra b) og c), omhandlede perioder alle noteres under tegnet

1. Førerne skal anføre følgende oplysninger på diagramarket:

a) ved begyndelsen af arkets benyttelse: efternavn og fornavn;

b) ved begyndelsen og slutningen af arkets benyttelse: tidspunkt og sted;

c) registreringsnummer på det køretøj, som er anvist ham, til den første tur, der er noteret på arket, og derefter i rækkefølge, såfremt der skiftes køretøj under benyttelsen af diagramarket;

d) kilometertællerens stand

• inden den første tur, der er noteret på arket,

• ved slutningen af den sidste tur, der er noteret på arket,

• hvis der skiftes køretøj i løbet af arbejdsdagen (det foregående køretøjs tæller og det nye køretøjs tæller);

e) i givet fald det tidspunkt, hvor der blev skiftet køretøj.

1. Apparatet skal være således indrettet, at tilsynsmyndighederne efter en eventuel åbning af apparatet uden videre kan aflæse optegnelserne fra de sidste ni timer inden kontroltidspunktet.

Apparatet skal desuden være således indrettet, at det uden åbning af kassen kan kontrolleres, om optegnelserne finder sted.

1. Føreren skal på tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise diagramarkene for den pågældende uge, og under alle omstændigheder arket for den sidste dag i den nærmest foregående uge, på hvilken han har kørt.

Artikel 16

1. Opstår der driftsforstyrrelse, eller fungerer apparatet mangelfuldt, skal arbejdsgiveren, så snart omstændighederne tillader det, lade det reparere af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted.

Kan tilbagekomst til virksomhedens hjemsted først ske mere end en uge efter den dag, på hvilken forstyrrelsen indtrådte, eller hvor den mangelfulde funktion blev konstateret, skal reparationen foretages undervejs.

Medlemsstaterne kan inden for rammerne af artikel 19 bestemme, at de kompetente myndigheder kan forbyde anvendelse af køretøjet, hvis en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion ikke afhjælpes eller udbedres i henhold til første og andet afsnit.

1. Under en driftsforstyrrelse eller ved mangelfuld funktion af apparatet skal førerne på diagramarket eller diagramarkene eller på et særligt ark, der skal vedlægges diagramarket, notere oplysningerne om tidsgrupperne, såfremt apparatet ikke længere noterer disse fejlfrit.

Afsluttende bestemmelser

Artikel 17

De ændringer, der er nødvendige for tilpasning af bilagene til den tekniske udvikling, vedtages efter fremgangsmåden i artikel 18.

Artikel 18

1. Der nedsættes et udvalg for tilpasning af denne forordning til den tekniske udvikling i det følgende benævnt »udvalget«, sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne og under forsæde af en repræsentant for Kommissionen.

1. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

1. Når der henvises til fremgangsmåden i denne artikel, indbringer formanden sagen for udvalget enten på eget initiativ eller på begæring af en repræsentant for en medlemsstat.

1. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om udkastet inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Udvalget træffer afgørelse med kvalificeret flertal i henhold til traktatens artikel 148, stk. 2. Formanden deltager ikke i afstemningen.

1. a) Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når disse er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

b) Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller har udvalget ikke afgivet udtalelse, fremsætter Kommissionen snarest over for Rådet forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

c) Har Rådet ikke truffet afgørelse inden udløbet af en frist på tre måneder, efter at det har fået forslaget forelagt, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 19

1. Medlemsstaterne udsteder efter høring af Kommissionen rettidigt de til gennemførelse af denne forordning nødvendige administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser.

Disse bestemmelser skal bl.a. omfatte tilrettelæggelse af samt fremgangsmåde og midler til kontrollens gennemførelse samt de i tilfælde af overtrædelse gældende sanktioner.

1. Medlemsstaterne yder hinanden bistand til forordningens gennemførelse og kontrollen dermed.

1. Inden for rammerne af denne gensidige bistand meddeler medlemsstaternes myndigheder regelmæssigt hinanden alle oplysninger om:

• overtrædelse af denne forordning, som begås af statsborgere i andre medlemsstater, og om de sanktioner, der er anvendt i tilfælde af sådanne overtrædelser,

• sanktioner, som en medlemsstat har anvendt over for egne statsborgere, som har begået sådanne overtrædelser i andre medlemsstater.

Artikel 20

Rådets forordning (EØF) nr. 1463/70 ophæves.

Dog finder artikel 3, stk. 1, i nævnte forordning fortsat anvendelse indtil den 31. december 1989 på køretøjer og førere i international rutekørsel med personer, for så vidt de køretøjer, der benyttes til en sådan transport, ikke er udstyret med et kontrolapparat, der anvendes i overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 20a

Denne forordning gælder først fra den 1. januar 1991 for køretøjer indregistreret inden dette tidspunkt på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks område.

Denne forordning gælder først fra den 1. januar 1993 for disse køretøjer, hvis de kun udfører national transport på Den Tyske Forbundsrepubliks område. Forordningen gælder dog fra ikrafttrædelsestidspunktet for køretøjer, der transporterer farligt gods.

Artikel 21

Denne forordning træder i kraft den 29. september 1986.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Bilag I

FORSKRIFTER FOR KONSTRUKTION, AFPRØVNING, INSTALLERING OG EFTERSYN

I. DEFINITIONER

I dette bilag forstås der ved:

a) kontrolapparat:

Et apparat bestemt til installering i motorkøretøjer med henblik på helautomatisk eller halvautomatisk indikation og optegnelse af oplysninger vedrørende køretøjets kørsel samt bestemte arbejdstider for førerne;

b) diagramark:

Et til varig optegnelse af oplysninger beregnet ark, som indlægges i kontrolapparatet, og på hvilket apparatets skriveanordning fortløbende optegner diagrammer over de oplysninger, der skal registreres;

c) kontrolapparatets konstant:

Karakteristisk størrelse, som angiver den værdi af indgangssignalet, som er nødvendig til indikation og optegnelse af en tilbagelagt vejstrækning på 1 km; denne konstant udtrykkes i omdrejninger pr. km (k = ... omdr/km) eller i impulser pr. km (k = ... imp/km);

d) motorkøretøjets vejdrejetal:

Karakteristisk størrelse, der angiver talværdien af det udgangssignal, der udgår fra den med motorkøretøjets kontrolapparat forbundne kontaktanordning (i nogle tilfælde udtaget fra gearkassen, i andre tilfælde fra hjulakselen) ved en under de normale afprøvningsbetingelser tilbagelagt vejstrækning på 1 km (sml. afsnit VI, nr. 4, i nærværende bilag). Vejdrejetallet udtrykkes i omdrejninger pr. km (w = omdr/km) eller i impulser pr. km (s = imp/km);

e) køretøjets effektive hjulperiferi:

Middelværdien af den af hvert drivhjul ved en fuld omdrejning tilbagelagte vejstrækning. Målingen af disse vejstrækninger skal foregå under de normale afprøvningsbetingelser (sml. afsnit VI, nr. 4, i nærværende bilag) og udtrykkes i følgende form: 1 = ... mm.

II. ALMINDELIGE FUNKTIONSKRITERIER FOR KONTROLAPPARATET

Apparatet skal optegne følgende oplysninger:

1. den af køretøjet tilbagelagte vejstrækning;

1. køretøjets hastighed;

1. køretiden;

1. de øvrige arbejds- og rådighedstider;

1. arbejdsafbrydelser og de daglige hviletider;

1. åbning af kassen, som indeholder diagramarket.

I køretøjer, der føres af to førere, skal kontrolapparatet være således indrettet, at de under nr. 3, 4 og 5 opførte tidsgrupper kan optegnes for de to førere samtidig, men hver for sig på to forskellige diagramark.

III. KONSTRUKTIONSNORMER FOR KONTROLAPPARATET

a) Almindelige bestemmelser

1. For kontrolapparatet er følgende udstyr foreskrevet:

1.1. Indikationsanordninger:

• for vejstrækningen (kilometertæller),

• for hastigheden (tachometer),

• for tiden (ur).

1.2. Skriveanordninger:

• til optegnelse af de tilbagelagte vejstrækninger,

• til optegnelse af hastigheden,

• til optegnelse, ved en eller flere anordninger, af tiden i henhold til afsnit III, litra c), punkt 4.

1.3. En markeringsanordning, ved hjælp af hvilken enhver åbning af den kasse, som indeholder diagramarket, angives på diagramarket.

1. Eventuelt forhåndenværende ekstraindretninger i apparatet må hverken forstyrre de foreskrevne anordningers fejlfri funktion eller aflæsningen af dem.

Apparatet skal forelægges til typegodkendelse med disse eventuelt tilstedeværende ekstra indretninger.

1. Materialer

3.1. Alle kontrolapparatets komponenter skal bestå af materialer af tilstrækkelig stabilitet og mekanisk styrke samt af tilstrækkelig elektrisk og magnetisk konstans.

3.2. Enhver ændring af en af apparatets komponenter eller af arten af de til dets fremstilling anvendte materialer skal, inden apparatet tages i brug, godkendes af den myndighed, som har typegodkendt apparatet.

1. Måling af den tilbagelagte vejstrækning. De tilbagelagte vejstrækninger kan måles og opregnes

• ved fremadkørsel og ved bakning, eller

• ved fremadkørsel alene.

Den eventuelle optegnelse af de tilbagelagte vejstrækninger ved bakning må på ingen måde skade de øvrige optegnelsers klarhed og nøjagtighed.

1. Måling af hastigheden

5.1. Hastighedsmålerens måleområde fastlægges i typegodkendelsen.

5.2. Måleapparatets egenfrekvens og dæmpning skal være således afpasset, at indikationen og optegnelsen af hastigheden i måleområdet kan følge accelerationer på indtil 2 m/s2 inden for den tilladelige tolerance.

1. Måling af tiden (ur)

6.1. Urets indstillingsanordning skal være anbragt i en kasse, som indeholder diagramarket, og hvis åbning til enhver tid registreres automatisk på diagramarket.

6.2. Drives diagramarket af urværket, skal urets fejlfri gangtid, efter at det er trukket helt op, være mindst 10% længere end diagramarkets eller arkenes maksimale optegnelsestid.

1. Belysning og beskyttelse

7.1. Indikationsanordningerne skal være forsynet med en ikke blændende belysningsanordning.

7.2. Under normale driftsbetingelser skal alle apparatets indvendige dele være beskyttet mod fugt og støv. Desuden skal de ved plomberbare kasser være beskyttet mod indgreb.

b) Indikationsordninger

1. Vejstrækningsmålet (kilometertæller)

1.1. Størrelsen af vejstrækningsmålerens mindste måleenhed skal andrage 0,1 km. De cifre, der angiver hektometer, skal klart kunne skelnes fra dem, der angiver hele kilometer.

1.2. Vejstrækningsmålerens cifre skal være let læselige og have en synlig højde på mindst 4 mm.

1.3. Kilometertælleren skal kunne angive op til mindst 99 999,9 km.

1. Hastighedsmåler (tachometer)

2.1. Inden for måleområdet skal hastighedsskalaen være opdelt ensartet i afsnit på 1, 2, 5 eller 10 km/t. Skalainddelingens hastighedsværdi (delestregsafstand) må ikke overstige 10% af skalasluthastigheden.

2.2. Det uden for måleområdet liggende indikationsområde behøver ikke at være forsynet med cifre.

2.3. Den til en hastighedsændring på 10 km/t svarende delestregsafstand må ikke være mindre end 10 mm.

2.4. På et viserinstrument må afstanden mellem viser og skala ikke overstige 3 mm.

1. Tidsmålerinstrument (ur)

Tidsmåleren skal kunne aflæses, uden at apparatet behøver at åbnes, og aflæsningen skal være sikker, let og utvetydig.

c) Skriveanordninger

1. Almindelige bestemmelser

1.1. Hvert apparat skal, uafhængigt af diagramarkets form (strimmel eller skive), have en markering, der muliggør en korrekt indlægning af diagramarket, således at tidsmarkeringen på arket stemmer overens med urets tidsangivelse.

1.2. Diagramarkets fremdrev skal være således konstrueret, at diagrambladet transporteres slørfrit og til enhver tid kan lægges ind og tages ud.

1.3. Ved diagramark i skiveform drives transportanordningen gennem urværket. I dette tilfælde skal diagramarkets fremføring ske jævnt glidende og andrage mindst 7 mm i timen, målt på hastigheds- og skrivefeltets inderste cirkelrand.

Ved strimmelskrivere skal strimmelens fremføring i lige linie mindst andrage 10 mm i timen, hvis transportanordningen drives af urværket.

1.4. Den tilbagelagte vejstrækning, køretøjets hastighed samt åbningen af kassen, der indeholder diagramarket eller -arkene, skal optegnes fuldautomatisk.

1. Optegnelse af den tilbagelagte vejstrækning

2.1. En tilbagelagt vejstrækning på en kilometers længde skal i optegnelsen svare til en strækning på mindst 1 mm på den pågældende koordinat.

2.2. Også ved hastigheder i nærheden af måleområdets øverste grænse skal optegnelsen af vejstrækningen stadig kunne aflæses tydeligt.

1. Optegnelse af hastigheden

3.1. Skrivestiften til hastighedsoptegnelsen skal uafhængigt af diagramarkets form principielt føres i linie og vinkelret på diagramarkets bevægelsesretning.

Dog kan skrivestiften føres efter en cirkelbue, såfremt følgende forudsætninger er opfyldt:

• skriftsporet skal forløbe vinkelret på hastighedsskrivefeltets midterste periferi (ved diagramark i skiveform) eller på dets aksel (ved diagramark i strimmelform),

• forholdet mellem føringsbuens krumningsdiameter og bredden af det felt, som er beregnet til registrering af hastigheden, må ikke være mindre end 2,4:1 uanset diagramarkets form,

• enkelte af tidsskalaens streger skal gennemskære skrivefeltet i det bueformede spor, som svarer til skrivestiftens føring. Afstanden mellem stregerne må højst svare til en time på tidsskalaen.

3.2. En hastighedsændring på 10 km/t skal i optegnelsen svare til en strækning på mindst 1,5 mm på den pågældende koordinat.

1. Optegnelse af tiderne

4.1. Kontrolapparatet skal være indrettet således, at det ved en eventuel betjening af en omskifter optegner fire tidsgrupper automatisk og hver for sig som anført i artikel 15 i forordningen.

4.2. Af skriftsporenes beskaffenhed, deres placering og i givet fald de i artikel 15 i forordningen fastsatte tegn skal det utvetydigt fremgå, hvilken tidsgruppe det drejer sig om.

De enkelte tidsgrupper fremstilles på diagramarket ved hjælp af forskellige skriftspor, bredder eller i enhver anden form, som sikrer en mindst lige så god aflæselighed og anvendelighed af diagramarket.

4.3. I køretøjer, der føres af et personale bestående af flere førere, skal de under punkt 4.1 nævnte optegnelser ske på to adskilte diagramark, eet for hver fører. I dette tilfælde skal fremføringen af de enkelte diagramark ske ved hjælp af den samme anordning eller ved hjælp af anordninger, der er koblet synkront.

d) Lukkemekanismer

1. Kassen, som indeholder diagramarket eller -arkene samt urets indstillingsanordning, skal være forsynet med lås.

1. Enhver åbning af kassen, som indeholder diagramarket eller -arkene samt urets indstillingsanordning, skal registreres automatisk på diagramarket eller -arkene.

e) Betegnelser

1. På apparatets skala skal være anbragt følgende betegnelser:

• i umiddelbar nærhed af vejstrækningsmålerens indikation, måleenheden for de tilbagelagte vejstrækninger med forkortelsen »km/t«,

• i nærheden af hastighedsskalaen forkortelsen »km/t«,

• hastighedsmålerens måleområde med forkortelsen »Vmin ... km/t, Vmax ...km/t«; denne angivelse kan udelades, hvis den fremtræder på apparatets typeplade.

Disse forskrifter finder dog ikke anvendelse på kontrolapparater, som er godkendt før den 10. august 1970.

1. Den på apparatet anbragte typeplade skal indeholde følgende oplysninger, som skal være let aflæselige på det installerede apparat:

• fabrikantens navn og adresse,

• fabriksnummer og fremstillingsår,

• godkendelsesmærke for apparattypen,

• apparatkonstanten i formen »k = ... omdr/km« eller »k = ... imp/km«,

• eventuelt hastighedsmåleområde i den i punkt 1 angivne form,

• hvis apparatets følsomhed over for hældningsvinklen kan påvirke dets angivelse ud over de tilladte tolerancer, den tilladelige hældningsvinkel angivet som:

Den tilladelige hældningsvinkel hvor alpha er vinklen målt fra vandret til den stilling af apparatets forside (anbragt retvendt), for hvilken apparatet er justeret, medens beta og gamma er de maksimalt tilladelige afvigelser henholdsvis opad og nedad fra justeringsvinklen alpha.

f) Tilladte tolerancer (indikations- og skriveanordninger)

1. Prøvestandsforsøg inden installering

a) tilbagelagt vejstrækning: +- 1% af den faktiske strækning, idet denne mindst skal være 1 km;

b) hastighed: +- 3 km/t i forhold til den faktiske hastighed;

c) tid: +- 2 minutter pr. dag, dog ikke mere end 10 minutter efter syv dage, hvis urets optrækningsfrie gangtid ikke andrager mindre end syv dage.

1. Ved installeringen

a) tilbagelagt vejstrækning: +- 2% af den faktiske strækning, idet denne mindst skal være 1 km;

b) hastighed: +- 4 km/t i forhold til den faktiske hastighed;

c) tid: +- 2 minutter pr. dag, eller 7 10 minutter efter syv dage.

1. I drift

a) tilbagelagt vejstrækning: +- 4% af den faktiske strækning, idet denne mindst skal være 1 km;

b) hastighed: +- 6 km/t i forhold til den faktiske hastighed;

c) tid: +- 2 minutter pr. dag, eller +- 10 minutter efter syv dage.

1. De under punkt 1, 2 og 3 nævnte tilladelige tolerancer gælder for temperaturer mellem 0 grader og 40 grader; temperaturerne måles i umiddelbar nærhed af apparatet.

1. De under punkt 2 og 3 nævnte tilladte tolerancer gælder, hvis de er blevet konstateret under de i afsnit VI nævnte betingelser.

IV. DIAGRAMARK

a) Almindelige bestemmelser

1. Diagramarkene skal være indrettet således, at de ikke hindrer apparatets normale funktion, således at optegnelserne ikke kan slettes ud, og således at disse kan aflæses og identificeres tydeligt.

Diagramarkene skal bevare deres mål og optegnelser ved normal fugtighed og temperatur.

De i artikel 15, stk. 5, i forordningen nævnte anførelser skal kunne foretages på diagramarkene, uden at disse herved beskadiges, og uden at optegnelsernes aflæselighed skades.

Diagramarkene skal ved hensigtsmæssig oplagring være let aflæselige i mindst et år.

1. Diagramarkenes optegnelseskapacitet skal uafhængigt af arkenes form mindst andrage 24 timer.

Er flere diagramark forbundet med hinanden for at forøge kapaciteten af indgrebsfrie optegnelser, skal forbindelserne mellem de enkelte diagramark være udført således, at optegnelserne på overgangsstederne fra et diagramark til det næste hverken opviser afbrydelser eller overlapninger.

b) Skrivefelter og deres inddeling

1. Diagramarkene omfatter følgende skrivefelter:

• et skrivefelt udelukkende til hastighedsoptegnelsen,

• et skrivefelt udelukkende til optegnelse af den tilbagelagte vejstrækning,

• et skrivefelt eller skrivefelter til optegnelse af køretid, øvrige arbejds- og rådighedstider, arbejdsafbrydelser og hviletider.

1. Skrivefeltet til hastighedsoptegnelsen skal være inddelt mindst for hver 20 km/t. Hver delestreg skal være betegnet med den tilsvarende hastighed. Forkortelsen km/t skal fremtræde mindst et sted på skrivefeltet. Den sidste delestreg skal stemme overens med den øverste ende af måleområdet.

1. Skrivefeltet til optegnelsen af de tilbagelagte vejstrækninger skal være inddelt således, at antallet af tilbagelagte kilometer er let aflæseligt.

1. Skrivefeltet eller skrivefelterne til optegnelse af tiderne i henhold til punkt 1 skal indeholde henvisninger, som muliggør en entydig sondring mellem de enkelte tidsgrupper.

c) Oplysninger på diagramarket

Hvert diagramark skal bære følgende påtryk:

• fabrikantens navn og adresse eller firmamærke,

• godkendelsesmærke for modellen af diagramarket,

• godkendelsesmærke for den apparattype eller de apparattyper, til hvilken eller hvilke diagramarket kan benyttes,

• hastighedsmåleområdets øverste grænse i km/t.

På hvert diagramark skal der desuden mindst være påtrykt en tidsskala, som muliggør en direkte aflæsning af tiden med femten minutters mellemrum samt en simpel konstatering af afsnittene på fem minutter.

d) Åben plads til håndskrevne angivelser

På diagramarket skal der være afsat plads til mindst følgende håndskrevne angivelser fra føreren:

• efternavn og fornavn på føreren,

• tidspunkt og sted for påbegyndelse og for afslutning af diagramarkets anvendelse,

• indregistreringsnummer eller -numre på det køretøj eller de køretøjer, som er overladt føreren under diagramarkets anvendelse,

• kilometertællerens stand på det køretøj eller de køretøjer, som er overladt føreren under diagramarkets anvendelse,

• tidspunktet for skift af køretøj.

V. INSTALLERING AF KONTROLAPPARATET

1. Kontrolapparatet skal installeres således i motorkøretøjet, at chaufføren fra førersædet let kan aflæse hastighedsmåler, vejstrækningsmåler og ur, og at alle komponenter inklusive forbindelsesled er beskyttet mod hændelige beskadigelser.

1. Kontrolapparatets konstant skal kunne tilpasses køretøjets vejdrejetal gennem en egnet justeringsanordning.

Motorkøretøjer med flere bagakselreduktioner skal være udstyret med en omskifteranordning, gennem hvilken de forskellige reduktionsforhold automatisk opnår det vejdrejetal, ved hvilket apparatets tilpasning til køretøjet er sket.

1. Efter afprøvning ved den første indbygning anbringes en installationsplade let synligt i køretøjet på eller ved siden af kontrolapparatet. Efter ethvert indgreb foretaget af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted, som gør det nødvendigt at ændre selve installationens indstilling, skal installationspladen udskiftes med en ny plade.

Installationspladen skal mindst give følgende oplysninger:

• den autoriserede installatørs eller det autoriserede værksteds navn, adresse eller firmamærke,

• køretøjets vejdrejetal i formen »w = ... omdr/km« eller »w = ... imp/km«,

• effektiv dækperiferi i formen »I = ... mm«,

• dato for målingen af køretøjets vejdrejetal og af den effektive dækperiferi.

1. Plombering

Følgende apparatdele skal plomberes:

a) installationspladen, medmindre den er påmonteret således, at den ikke kan fjernes, uden at angivelserne ødelægges;

b) tilslutningsklemmerne mellem det egentlige kontrolapparat og køretøjet;

c) den egentlige adapter og dennes tilslutning til de øvrige dele af anlægget;

d) omskifteranordningen i motorkøretøjer med flere bagakselreduktioner;

e) adapterens og omskifteranordningens forbindelser med anlæggets øvre dele;

f) de i afsnit III, litra a), nr. 7.2 omhandlede kasser.

g) Enhver type dæksel over den justeringsanordning, der muliggør tilpasning af kontrolapparatets konstant til køretøjets vejdrejetal.

I særlige tilfælde kan der fastsættes yderligere plomberinger ved apparatets typegodkendelse; på typegodkendelsesdokumentet skal det angives, hvor disse plomber er anbragt.

De under litra b), c) og e) nævnte plomber kan fjernes:

• i nødsfald

• for at montere, justere eller reparere en fartbegrænsende anordning eller en hvilken som helst anden anordning, der bidrager til færdselssikkerheden forudsat at kontrolapparatet herefter fortsat fungerer pålideligt og korrekt og på ny forsynes med plombe af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted umiddelbart efter monteringen af den fartbegrænsende anordning eller en hvilken som helst anden anordning, der bidrager til færdselssikkerheden eller i andre tilfælde inden syv dage.

1. De ledninger, der forbinder kontrolapparatets sender, skal beskyttes af en ubrudt, plastovertrukket rustfri kappe med krympede ender.

VI. EFTERPRØVNING OG KONTROL

Medlemsstaterne udpeger de organer, som skal udføre efterprøvning og kontrol.

1. Certificering af nye eller reparerede instrumenter.

For hver enkelt nyt eller repareret apparat certificeres den korrekte funktion og nøjagtigheden af angivelser og optegnelser inden for de i afsnit III, litra f), punkt 1, fastsatte tolerancer ved den i afsnit V, nr. 4, litra f), foreskrevne plombering.

Medlemsstaterne kan i dette øjemed indføre en første efterprøvning, der består i kontrol og bekræftelse af det nye eller færdigreparerede apparats overensstemmelse med den godkendte model og/eller med kravene i forordningen, herunder dens bilag, eller lade fabrikanterne eller deres befuldmægtigede foretage certificeringen.

1. Installering

Ved installeringen i et køretøj skal apparatet og hele installationen opfylde bestemmelserne i afsnit III, litra f), punkt 2, vedrørende tolerancer.

De hermed forbundne kontrolafprøvninger skal udføres af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted på sammes ansvar.

1. Periodisk kontrol

a) Periodisk kontrol af de i køretøjerne installerede apparater skal finde sted mindst hvert andet år og kan blandt andet gennemføres som et led i det tekniske tilsyn med motorkøretøjerne.

Især kontrolleres:

• apparatets korrekte funktion,

• at apparaterne er forsynet med typegodkendelsesmærke,

• at installationspladen forefindes,

• at plomberne på apparatet og de øvrige dele af installationen er ubeskadigede,

• den faktiske dækperiferi.

b) Kontrollen med overholdelse af bestemmelserne i afsnit III, litra f), punkt 3, om tolerancer under drift, skal finde sted mindst en gang hvert sjette år, idet dog hver medlemsstat kan foreskrive en hyppigere kontrol for køretøjer, der er registreret på dens område. Denne kontrol indebærer obligatorisk udskiftning af installationspladen.

1. Måling af fejl

Måling af fejl under installeringen og under drift gennemføres på følgende betingelser, der er at anse som normale afprøvningsbetingelser:

• ubelastet køretøj i køreklar stand,

• dæktryk i overensstemmelse med fabrikantens angivelser,

• dækslid inden for de tilladte grænser i gældende forskrifter,

• køretøjets bevægelse: køretøjet skal bevæge sig frem ved egen motorkraft i lige linje på jævnt terræn og med en hastighed af 50 +- 5 km/t; kontrollen kan ligeledes, forudsat den er af en tilsvarende nøjagtighed, gennemføres på en egnet prøvestand.

Bilag II

GODKENDELSESMÆRKE OG TYPEGODKENDELSESDOKUMENT

I. GODKENDELSESMÆRKE

1. Godkendelsesmærket består af

• et rektangel, i hvilket er anbragt bogstavet »e« efterfulgt af kodetallet eller kendingsbogstavet for det land, som har meddelt typegodkendelsen i overensstemmelse med følgende oversigt:

Tyskland ................ 1 Frankrig ................ 2 Italien ................. 3 Nederlandene ............ 4 Belgien ................. 6 Spanien ................. 9 Det forenede Kongerige . 11 Luxembourg .............. 13 Danmark ................. 18 Portugal ................ 21 Grækenland .............. GR Irland .................. IRL

• et typegodkendelsesnummer, som svarer til nummeret i det for modellen af kontrolapparatet eller af diagramarket udstedte typegodkendelsesdokument, og som anbringes et sted i nærheden af rektanglet.

1. Godkendelsesmærket anbringes på hvert apparats typeplade og på hvert diagramark. Mærket må ikke kunne udslettes og skal til enhver tid være let læseligt.

1. De nedenfor angivne mål for godkendelsesmærket er udtrykt i millimeter og udgør mindstemålene. Relationerne mellem disse mål skal overholdes.

II. TYPEGODKENDELSESDOKUMENT

Den medlemsstat, der har foretaget en typegodkendelse, udsteder en typegodkendelsesattest til ansøgeren efter følgende model. Til underretning af andre medlemsstater om den meddelte typegodkendelse eller om eventuelle inddragelser skal medlemsstaterne anvende kopier af denne attest.

TYPEGODKENDELSESATTEST

Navnet på den kompetente myndighed ...............................

Meddelelse vedrørende 1):

• typegodkendelse for modellen af et kontrolapparat

• tilbagekaldelse af typegodkendelse for modellen af et kontrolapparat

• godkendelse af et diagramark

• tilbagekaldelse af godkendelse af et diagramark

Typegodkendelsens nr. ........................ 1. Fabriks- eller handelsmærke ................................... 2. Modellens betegnelse .......................................... 3. Fabrikantens navn ............................................. 4. Fabrikantens adresse .......................................... 5. Forelagt til typegodkendelse den .............................. 6. Afprøvningssted ............................................... 7. Afprøvningskontrollens dato og nr ............................. 8. Datoen for typegodkendelsen ................................... 9. Datoen for tilbagekaldelse af typegodkendelsen ................ 10. Modellen af det apparat (eller de apparater), til hvilket ..... (hvilke) diagramarket benyttes ................................ 11. Sted .......................................................... 12. Dato .......................................................... 13. Bilag (beskrivelser m.v.) ..................................... 14. Bemærkninger ......................................... (Underskrift) ---------------------------------------------------------------------

1. Det ikke gældende overstreges.

Bilag 3

EUROPÆISK OVERENSKOMST OM ARBEJDET FOR BESÆTNINGER PÅ KØRETØJER I INTERNATIONAL VEJTRANSPORT (AETR)

(OVERSÆTTELSE)

(Den engelske og den franske tekst er de eneste autentiske)

DE KONTRAHERENDE PARTER

SOM ØNSKER at fremme udviklingen og forbedringen af den internationale vejtransport af passagerer og gods, og

SOM ER OVERBEVIST om nødvendigheden af at øge færdselssikkerheden på vejene og at vedtage regler for visse arbejdsforhold i international vejtransport i henhold til Den internationale Arbejdsorganisations principper og i fællesskab at vedtage visse forholdsregler for at sikre overholdelsen af sådanne regler-

ER BLEVET ENIGE om følgende:

Artikel 1

Definitioner

I denne overenskomst forstås ved

a) »køretøj« enhver motorvogn eller påhængsvogn; udtrykket omfatter enhver kombination af køretøjer;

b) »motorvogn« ethvert med en fremdrivningsmotor forsynet køretøj, som kører på vej ved egen kraft, og som normalt benyttes til vejtransport af personer eller gods eller til at trække køretøjer, der benyttes til transport af personer eller gods; udtrykket omfatter ikke landbrugstraktorer;

c) »påhængsvogn« ethvert køretøj, bestemt til at kobles til en motorvogn; udtrykket omfatter også sættevogn;

d) »sættevogn« enhver påhængsvogn, bestemt til at kobles til en motorvogn på en sådan måde, at den delvis hviler på denne, og at en væsentlig del af dens egen og dens ladnings vægt bæres af nævnte motorvogn;

e) »køretøjskombination« vogntog, der er indsat i vejtrafikken som en enhed;

f) »tilladt totalvægt« den største vægt af det belæssede køretøj, som er erklæret tilladt af den kompetente myndighed i den stat, i hvilken køretøjet er registreret;

g) »vejtransport« al kørsel på vej, der er åben for offentlig adgang, med et til person- eller godsbefordring bestemt køretøj i tom eller lastet stand;

h) »international vejtransport« al vejtransport, der medfører passage af mindst een statsgrænse;

i) »regelmæssig personbefordring« er rutekørsel efter faste tidsintervaller og i en bestemt trafikforbindelse, hvor på- og afstigning kan ske ved forud fastsatte stoppesteder.

Befordringsvilkårene, især driftshyppigheden, køreplan, takster og befordringspligten skal, i den udstrækning disse forhold ikke er fastsat ved lov eller administrative bestemmelser, fremgå af et driftsreglement eller tilsvarende dokument, godkendt af de kontraherende parters kompetente myndigheder og offentliggjort af transportudøveren før iværksættelsen af kørslen.

Personbefordring - uanset hvem der arrangerer den - hvorved der befordres bestemte kategorier af personer med udelukkelse af andre rejsende, i den udstrækning kørslen udføres på samme vilkår som nævnt i første afsnit af denne definition, f.eks. befordring af arbejdere til og fra arbejdssted eller transport af skoleelever til og fra skole; kaldes herefter »speciel rutekørsel«.

j) »fører« enhver lønnet eller ulønnet person, der fører køretøjet, selv om det kun er for en kort tid, eller som befinder sig i køretøjet for i givet tilfælde at kunne føre det;

k) »besætningsmedlem« føreren eller een af følgende personer, hvad enten de er lønnede eller ulønnede:

i) medhjælper, dvs. enhver person, der ledsager føreren for at bistå ham under visse manøvrer, og som sædvanligvis tager effektiv del i transportarbejdet - uden at være fører i den i litra j) ovenfor anførte betydning;

ii) kontrollør, dvs. enhver person, der ledsager føreren af et køretøj, som benyttes til personbefordring, og som har til opgave at udlevere og kontrollere billetter eller anden hjemmel, der giver passagererne ret til befordring med køretøjet;

l) »uge« tidsrummet mellem mandag kl. 0.00 og søndag kl. 24.00.

m) »hviletid« ethvert uafbrudt tidsrum på mindst en time, inden for hvilket føreren frit kan disponere over sin tid.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Denne overenskomst kommer til anvendelse inden for hver af de kontraherende parters territorier på al international vejtransport, som udføres med køretøjer, der er registreret på nævnte kontraherende parts territorium eller på enhver anden kontraherende parts territorium.

1. Dog gælder følgende:

a) hvis et eller flere medlemmer af besætningen under udførelsen af en international vejtransport ikke forlader det nationale territorium, hvor de normalt udøver deres arbejdsmæssige funktion, kan den kontraherende part under hvilken dette territorium hører, undlade at bringe bestemmelserne i overenskomsten i anvendelse over for dette eller disse besætningsmedlemmer;

b) medmindre der foreligger anden aftale mellem de kontraherende parter, hvis territorium gennemkøres, gælder overenskomsten ikke for international vejtransport med:

1. køretøjer, der benyttes til godstransport, såfremt den største tilladte totalvægt inklusive påhængsvogne eller sættevogne ikke overstiger 3,5 tons;

1. køretøjer, der benyttes til personbefordring, og hvis indretning og udstyr gør dem egnet til befordring af højst ni personer, føreren iberegnet, og som er konstrueret til dette formål;

1. køretøjer, der benyttes til rutekørsel med personer, såfremt rutens længde ikke overstiger 50 km;

1. køretøjer, hvis hastighed ikke må overstige 30 km/time;

1. køretøjer, der benyttes af forsvaret, civilforsvaret, brandvæsenet og ordensmagten, eller køretøjer, som er under disses kontrol;

1. køretøjer, der benyttes af vandbygningsvæsenet eller af vandværker, gas- eller elektricitetsvæsenet, af vejvæsenet, til renovation, af telegraf- og telefonvæsenet, af postvæsenet eller af radio og fjernsyn, samt radio- og fjernsynspejlevogne;

1. køretøjer, der anvendes i katastrofetilfælde eller under redningsoperationer;

1. specialkøretøjer, der anvendes til lægelige opgaver;

1. køretøjer, der benyttes til transport af cirkus- og tivoliudstyr;

1. specialkøretøjer til vejhjælp;

1. køretøjer, der prøvekøres på veje med henblik på teknisk udvikling, reparation eller vedligeholdelse, og nye eller ombyggede køretøjer, som endnu ikke er indsat i drift;

1. køretøjer, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig varetransport i privat øjemed;

1. køretøjer, der benyttes til indsamling af mælk fra gårde og til returnering af mælketransportspande eller af mælkeprodukter til foderbrug.

Artikel 3

Anvendelse af visse af overenskomstens bestemmelser på vejtransport med køretøjer, hjemmehørende i lande, der ikke er kontraherende parter.

1. Over for international vejtransport, der udføres med et køretøj, der er registreret på et territorium, som hører til et land, der ikke er kontraherende part i nærværende overenskomst, skal en kontraherende part inden for sit territorium anvende mindst lige så strenge bestemmelser som de, der indeholdes i artiklerne 5, 6, 7, 8, 9 og 10 i denne overenskomst.

1. Enhver af de kontraherende parter kan i tilfælde, hvor et køretøj er registreret i et land, som ikke er kontraherende part i denne overenskomst, i stedet for et kontrolapparat i overensstemmelse med bilaget til denne overenskomst nøjes med at forlange personlig kontrolbog, som er udfyldt af føreren af køretøjet.

Artikel 4

Almindelige bestemmelser

Hver kontraherende part kan anvende højere minimumsgrænser eller lavere maksimumsgrænser end dem, der er fastsat i artikel 5 til 8. Denne overenskomst gælder dog fortsat for førere, som udfører international transport i køretøjer, der er indregistreret i et andet kontraherende eller ikke-kontraherende land.

Artikel 5

Medfølgende personale

1. Minimumsalderen for førere af køretøjer i godstransport fastsættes:

a) for køretøjer, herunder i givet fald påhængsvogne og sættevogne, hvis største tilladte totalvægt er mindre end eller lig med 7,5 tons, til det fyldte 18 år,

b) for andre køretøjer til

• det fyldte 21. år, eller

• det fyldte 18. år såfremt føreren er i besiddelse af et af den kontraherende part anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse som fører af køretøjer i godstransport ad vej. De kontraherende parter oplyser hinanden om det i landet gældende minimumskrav til uddannelsen og andre krav, der stilles til førere i international vejtransport omfattet af denne overenskomst.

1. Førere af køretøjer i personbefordring skal være fyldt 21 år.

Førere af køretøjer i personbefordring på strækninger, hvis radius er over 50 km fra køretøjets hjemsted, skal ligeledes opfylde en af følgende betingelser:

a) i mindst eet år have virket som fører af køretøjer i godstransport med en største tilladt totalvægt på over 3,5 tons;

b) i mindst eet år have virket som fører af køretøjer i personbefordring på strækninger inden for en radius af 50 km fra køretøjets hjemsted eller som fører af køretøjer i andre former for personbefordring, som ikke omfattes af denne overenskomst, såfremt den kompetente myndighed finder, at føreren derved har opnået den nødvendige erfaring;

c) være i besiddelse af et af en kontraherende part anerkendt kvalifikationsbevis for en tilfredsstillende afslutning af en uddannelse for førere af køretøjer i personbefordring ad vej.

Artikel 6

Køretid

1. Den samlede køretid mellem to daglige hviletider eller mellem en daglig og en ugentlig hviletid, i det følgende benævnt »daglig køreperiode«, må ikke overstige ni timer. Dog kan den to gange om ugen sættes op til ti timer.

Efter højst seks daglige køreperioder skal føreren tage en ugentlig hvileperiode som defineret i artikel 8, stk. 3.

Den ugentlige hvileperiode kan udsættes indtil afslutningen af den sjette dag, hvis den samlede køretid i disse seks dage ikke overstiger det maksimum, der svarer til seks daglige køreperioder.

For så vidt angår international personbefordring bortset fra rutekørsel ændres tallet »seks« i andet og tredje afsnit til tallet »tolv« og ordet »sjette« i tredje afsnit til ordet »tolvte«.

1. Den samlede køretid må ikke overstige 90 timer inden for to på hinanden følgende uger.

Artikel 7

Pauser

1. Efter en køretid på 4 1/2 time skal føreren afbryde kørslen i mindst 45 minutter, medmindre han påbegynder en hvileperiode.

1. Denne afbrydelse kan erstattes af afbrydelser på mindst femten minutter hver, som indskydes i køretiden eller straks efter denne på en sådan måde, at bestemmelserne i stk. 1 overholdes.

1. Under disse afbrydelser må føreren ikke udføre andet arbejde. Ventetid og tid, der ikke anvendes til at føre et køretøj, men som tilbringes i et kørende køretøj, på en færge eller i et tog, betragtes ikke som »andet arbejde« i henhold til denne artikel.

1. De afbrydelser, som sker i overensstemmelse med denne artikel, kan ikke betragtes som daglig hviletid.

Artikel 8

Hviletid

1. Inden for hvert tidsrum af 24 timer skal føreren have en daglig hviletid på mindst elleve sammenhængende timer, som kan nedsættes til mindst ni sammenhængende timer højst tre gange inden for en uge, såfremt der inden udgangen af den følgende uge gives en til nedsættelsen svarende hviletid.

De dage, hvor hviletiden ikke nedsættes i henhold til første afsnit, kan den inden for et tidsrum af 24 timer opdeles i to eller tre adskilte perioder, hvoraf den ene periode skal være på mindst otte sammenhængende timer. I så fald udvides den minimale hviletid til tolv timer.

1. Hvis der er mindst to førere i køretøjet, skal de begge have en daglig hviletid på mindst otte sammenhængende timer inden for enhver periode på 30 timer.

1. I løbet af hver uge skal en af de i stk. 1 og 2 nævnte hvileperioder forlænges til i alt 45 sammenhængende timers ugentlig hviletid. Denne hvileperiode kan afkortes til mindst 36 sammenhængende timer, hvis den tages på køretøjets eller på førerens hjemsted, eller til mindst 24 sammenhængende timer, hvis den tages et andet sted. For enhver afkortelse gives der en tilsvarende hviletid, som skal tages samlet inden tre uger efter udløbet af den pågældende uge.

1. En ugentlig hvileperiode, som påbegyndes i en uge og fortsætter ind i den følgende uge, kan henføres til den ene eller den anden af disse.

1. For så vidt angår personbefordring, på hvilke artikel 6, stk. 1, fjerde afsnit, finder anvendelse, kan en ugentlig hvileperiode overføres til den uge, der følger efter den uge, i hvilken hvileperioden er indtjent, og tages sammen med denne anden uges ugentlige hviletid.

1. Hviletid, der tages som kompensation for nedsættelse af daglig og/eller ugentlig hviletid, skal tages sammen med et andet hvil på mindst 8 timer og skal på anmodning af den pågældende fører tillades afholdt på køretøjets eller førerens hjemsted.

1. Daglig hviletid kan holdes i køretøjet, hvis dette er udstyret med en soveplads og holder stille.

1. Uanset stk. 1, kan den daglige hviletid, såfremt føreren inden for gods- eller personbefordring følger med et køretøj, der transporteres med færge eller jernbane, afbrydes kun en gang, for så vidt følgende betingelser overholdes:

• den del af den daglige hviletid, der tilbringes på fast grund, bør ligge før eller efter den del af den daglige hviletid, der tilbringes om bord på færge eller i tog,

• tidsrummet mellem de to dele af den daglige hviletid bør være så kort som muligt og må i intet tilfælde overstige en time før indladningen eller efter udladningen af køretøjet, idet toldbehandlingen medregnes i indladnings- eller udladningsprocessen,

• under begge de to dele af den daglige hviletid skal føreren kunne disponere over en seng eller en køje.

Den daglige hviletid, der afbrydes på denne måde, forlænges med to timer.

Artikel 9

Undtagelser

Hvis det er foreneligt med færdselssikkerheden, kan føreren for at nå frem til en egnet holdeplads fravige denne overenskomst i det omfang, hvori det er nødvendigt for at garantere personers, køretøjets eller lastens sikkerhed. Føreren skal på kontrolapparatets diagramark eller på sin arbejdstidsplan notere arten af og grunden til, at fravigelse er sket.

Artikel 10

Kontrolapparat

1. Kontrolapparatet, som skal installeres og anvendes i køretøjer, der er registreret på en kontraherende parts område, skal opfylde følgende betingelser:

a) Kontrolapparatet skal med hensyn til konstruktion, installering, anvendelse og afprøvning opfylde de forskrifter, som er fastsat i denne overenskomst, herunder i dens bilag.

b) Såfremt normal og hensigtsmæssig brug af kontrolapparatet ikke er mulig, skal hver enkelt fører i hånden og ved anvendelse af de rigtige grafiske tegn anføre oplysninger svarende til sine arbejdsopgaver og hvileperioder på sit diagramark;

c) Er førerne som følge af, at de har forladt køretøjet, ikke i stand til at betjene kontrolapparatet, skal de på diagramarket og ved anvendelse af de rigtige grafiske tegn anføre de forskellige tidsperioder, der angiver de arbejdsopgaver, de udfører, medens de er fraværende;

d) Førerne skal på tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise diagramarkene for den pågældende uge, og under alle omstændigheder arket for den sidste dag i den nærmest foregående uge, på hvilken de har kørt;

e) Førerne skal sikre, at kontrolapparatet igangsættes og betjenes korrekt, og at det, i tilfælde af driftsforstyrrelse, repareres hurtigst muligt.

1. Arbejdsgiveren udleverer til førerne et tilstrækkeligt antal diagramark, idet der tages hensyn til disse diagramarks individuelle karakter, tjenestens varighed og pligten til at erstatte eventuelt beskadigede diagramark eller diagramark, der er inddraget af en kompetent tilsynsmyndighed. Arbejdsgiveren må til førerne kun udlevere diagramark, som svarer til en officielt godkendt model, og som kan anvendes i det i køretøjet installerede apparat.

1. Virksomhederne er forpligtet til at opbevare diagramarkene omhyggeligt i mindst eet år efter anvendelsen og forevise eller udlevere dem på forlangende til tilsynsmyndighederne.

Artikel 11

Virksomhedens kontrolforanstaltninger

1. Virksomheden skal tilrettelægge kørslen på en sådan måde, at førerne er i stand til at overholde bestemmelserne i denne overenskomst.

1. Virksomheden skal regelmæssigt ved gennemgang af diagramarkene kontrollere om overenskomstens bestemmelser er overholdt. Hvis den konstaterer overtrædelser af denne overenskomst, skal den uopholdeligt bringe disse til ophør og træffe forholdsregler til at undgå gentagelser.

1. Førere, som er lønnede arbejdstagere, må ikke, ej heller i form af præmier eller løntillæg, vederlægges i forhold til den tilbagelagte strækning og/eller den transporterede godsmængde, medmindre sådanne præmier eller løntillæg er af en sådan art, at de ikke kan bringe færdselssikkerheden i fare.

Artikel 12

Forholdsregler for at sikre overholdelsen af overenskomsten

1. Enhver af de kontraherende parter skal tage alle egnede forholdsregler for at sikre overholdelsen af bestemmelserne i nærværende overenskomst, i særdeleshed ved at udøve passende kontrol både på vejene og på virksomhederne. De kontraherende parters kompetente myndigheder skal holde hinanden underrettet om de generelle forholdsregler, der træffes i denne henseende.

1. De kontraherende parter skal yde hinanden gensidig hjælp med henblik på at sikre den rette gennemførelse af denne overenskomst og en effektiv kontrol

1. Inden for rammerne af denne gensidige bistand meddeler de kontraherende parters myndigheder regelmæssigt hinanden alle oplysninger om:

• overtrædelser af denne overenskomst, som begås af andre statsborgere og om de sanktioner, der er anvendt i tilfælde af sådanne overtrædelser,

• sanktioner, som en kontraherende part har anvendt over for egne statsborgere, som har begået sådanne overtrædelser på andre kontraherende parters territorium.

1. Giver vejkontrol af føreren af et køretøj, der er indregistreret i en anden kontraherende stat grund til at formode, at der er begået overtrædelser, som ikke kan konstateres ved kontrollen, fordi de nødvendige data mangler, bistår de kontraherende parters kompetente myndigheder hinanden med at klarlægge situationen. Når den kompetente part med henblik herpå foretager kontrol i virksomhedens lokaler, meddeles resultaterne af denne kontrol den anden berørte kontraherende part.

Artikel 13

Overgangsbestemmelser

Bestemmelserne i den nye artikel 10 - Kontrolapparat, er ikke bindende for lande, der er kontraherende parter til denne overenskomst før 3 år efter disse ændringers ikrafttræden. Indtil denne dato finder artikel 12 vedrørende personlig kontrolbog i den ophævede overenskomst fortsat anvendelse.

Artikel 14

Slutningsbestemmelser

1. Denne overenskomst er åben for undertegnelse indtil den 31. marts 1971, og efter denne dato kan den tiltrædes af stater, der er medlemmer af Den økonomiske kommission for Europa samt af stater, der i henhold til stk. 8 i kommissionens direktiver kan deltage i kommissionens arbejde som rådgivende.

1. Overenskomsten skal ratificeres.

1. Ratifikations- eller tiltrædelsesdokumenterne skal deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

1. Overenskomsten træder i kraft den hundrede og firsindstyvende dag efter deponeringen af det ottende ratifikations- eller tiltrædelsesdokument.

1. For hver stat, som ratificerer overenskomsten eller tiltræder den efter deponeringen af det ottende ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, som nævnt ovenfor i stk. 1, skal overenskomsten træde i kraft et hundrede og firsindstyve dage efter datoen for den pågældende stats deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet.

Artikel 15

1. En kontraherende part kan opsige denne overenskomst ved en erklæring til De forenede Nationers generalsekretær.

1. Opsigelsen får virkning seks måneder efter den dato, på hvilken generalsekretæren har modtaget erklæringen derom.

Artikel 16

Denne overenskomst træder ud af kraft, hvis antallet af kontraherende parter, efter at overenskomsten er trådt i kraft, er mindre end tre i løbet af en hvilken som helst periode af 12 på hinanden følgende måneder.

Artikel 17

1. En stat kan, når den undertegner denne overenskomst eller ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesdokument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved meddelelse til De forenede Nationers generalsekretær erklære, at overenskomsten skal finde anvendelse i alle eller en del af de områder, den repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem. Overenskomsten finder anvendelse i det eller de områder, som er nævnt i erklæringen fra den hundrede og firsindstyvende dag efter generalsekretærens modtagelse af erklæringen, eller, dersom overenskomsten da endnu ikke er trådt i kraft, dagen for dens ikrafttræden.

1. En stat, der i overensstemmelse med det foregående stykke har afgivet en erklæring hvorved overenskomsten finder anvendelse på et område, som den repræsenterer i det mellemfolkelige samkvem, kan opsige overenskomsten for dette områdes vedkommende i overensstemmelse med artikel 15.

Artikel 18

1. Uoverensstemmelse mellem to eller flere kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst skal så vidt muligt bilægges ved forhandlinger mellem parterne.

1. Uoverensstemmelser, der ikke måtte være bilagt ved forhandlinger, skal afgøres ved voldgift, hvis en af de kontraherende parter, der er uenige, forlanger det, og skal herefter henvises til een eller flere voldgiftsmænd, udpeget ved fælles overenskomst mellem de uenige parter. Dersom de uenige parter i løbet af tre måneder regnet fra den dag, da voldgiften blev forlangt, ikke har kunnet komme til forståelse om valget af een eller flere voldgiftsmænd, kan hver af parterne anmode De forenede Nationers generalsekretær om at udpege een voldgiftsmand, hvem uoverensstemmelsen vil blive forelagt til afgørelse.

1. Den afgørelse, der træffes af den eller de voldgiftsmænd, der er udpeget i overensstemmelse med det foregående stykke, er bindende for de uenige parter.

Artikel 19

1. En stat kan ved undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen af overenskomsten erklære, at den ikke betragter sig som bundet af artikel 18, stk. 2 og 3. De andre kontraherende parter er ikke bundet af artikel 18, stk. 2 og 3 over for en kontraherende part, der måtte have taget et sådant forbehold.

1. Hvis en stat ved deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesdokument tager et andet forbehold end det i stk. 1 omhandlede, skal De forenede Nationers generalsekretær sende underretning om dette forbehold til de stater, der allerede har deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesdokument, og som ikke senere har opsagt overenskomsten. Forbeholdet anses for godkendt, dersom ingen af disse stater i løbet af seks måneder, regnet fra meddelelsens dato, har modsat sig, at det godkendes. I modsat fald er forbeholdet ikke godkendt, og hvis den stat, der har taget det, ikke trækker det tilbage, er dens deponering af ratifikations- eller tiltrædelsesdokumentet uden gyldighed. Ved anvendelsen af nærværende stykke vil der ikke blive taget hensyn til indsigelse fra stater, hvis tiltrædelse eller ratifikation måtte være ugyldig i henhold til nærværende stykke som følge af de forbehold, de måtte have taget.

1. En kontraherende part, der har fået anerkendt et forbehold i denne overenskomsts signaturprotokol eller som har taget et forbehold i henhold til stk. 1, eller som har taget et forbehold, der er godkendt i henhold til stk. 2, vil til enhver tid kunne trække dette forbehold tilbage ved en erklæring til generalsekretæren.

Artikel 20

1. Når overenskomsten har været i kraft i tre år, kan en kontraherende part ved erklæring til De forenede nationers generalsekretær anmode om, at der indkaldes en konference med henblik på en revision af overenskomsten. Generalsekretæren underretter alle kontraherende parter om anmodningen og indkalder en revisionskonference, såfremt mindst en tredjedel af de kontraherende parter inden fire måneder efter den af generalsekretæren udsendte underretning meddeler ham deres tiltrædelse af anmodningen.

1. Når der i overensstemmelse med stk. 1 indkaldes en konference, underretter generalsekretæren alle kontraherende parter derom og opfordrer dem til inden tre måneder at fremsætte de forslag, de ønsker at få behandlet på konferencen. Generalsekretæren underretter mindst tre måneder før dagen for konferencens åbning alle kontraherende parter om den foreløbige dagsorden for konferencen samt om teksten til de fremkomne forslag.

1. Generalsekretæren indbyder alle de i artikel 14, stk. 1, nævnte stater til konferencer, der indkaldes i overensstemmelse med denne artikel.

Artikel 21

1. En kontraherende part kan foreslå en eller flere ændringer i overenskomsten. Teksten til et ændringsforslag sendes til De forenede Nationers generalsekretær, der meddeler den til alle kontraherende parter og bekendtgør den for de andre i artikel 14, stk. 1, nævnte stater.

1. Inden for en frist på seks måneder, regnet fra den dag da generalsekretæren har udsendt meddelelse om ændringsforslaget, kan en kontraherende part underrette generalsekretæren om,

a) at den gør indvending mod den foreslåede ændring, eller

b) at de nødvendige betingelser for tilslutning til forslaget, uagtet at denne part har til hensigt at tilslutte sig det, endnu ikke er opfyldt i den pågældende stat.

1. Så længe en kontraherende part, som har indsendt den i stk. 2 b) nævnte erklæring, ikke har meddelt generalsekretæren sin tilslutning, kan den inden for en frist af ni måneder, regnet fra udløbet af den frist på seks måneder, der er fastsat i meddelelsen, gøre indvending mod den foreslåede ændring.

1. Hvis der i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 og 3 fremsættes en indvending mod ændringsforslaget, anses ændringen for ikke at være vedtaget og får ingen virkning.

1. Hvis der ikke fremsættes nogen indvending mod ændringsforslaget i overensstemmelse med reglerne i stk. 2 og 3, anses ændringen for vedtaget fra følgende tidspunkt:

a) når ingen kontraherende part har indsendt erklæring i overensstemmelse med stk. 2 b), ved udløbet af den frist på seks måneder, der er fastsat i stk. 2,

b) når mindst een kontraherende part har indsendt en erklæring i overensstemmelse med stk. 2 b) på det første af følgende tidspunkter:

• den dag, på hvilken alle de kontraherende parter, der har indsendt en sådan erklæring, måtte have meddelt generalsekretæren deres tilslutning til forslaget, dog således, at hvis alle tilslutningserklæringerne er fremkommet inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist på seks måneder, skal denne dato betragtes som datoen for udløbet af den nævnte seks måneders periode;

• udløbet af den i stk. 3 fastsatte frist på ni måneder.

1. En ændring, der anses for vedtaget, træder i kraft tre måneder efter den dag, den anses for vedtaget.

1. Generalsekretæren underretter snarest muligt de kontraherende parter om fremsættelse af indvendinger mod ændringsforslaget i overensstemmelse med stk. 2 a) og om, hvorvidt han har modtaget meddelelser fra en eller flere kontraherende parter i henhold til stk. 2 b). I tilfælde af, at en eller flere kontraherende parter har fremsendt en sådan meddelelse, underretter han yderligere alle de kontraherende parter om, hvilke kontraherende parter, der har fremsendt sådan meddelelse, gjort indvending mod ændringsforslaget eller tilsluttet sig det.

1. Uafhængigt af den i stk. 1-6 fastsatte ændringsprocedure kan bilaget til overenskomsten ændres ved aftale mellem alle kontraherende parters kompetente myndigheder. Hvis en kontraherende parts kompetente myndigheder har erklæret, at godkendelse ifølge det pågældende lands nationale lovgivning kræver en særlig bemyndigelse eller den lovgivende forsamlings vedtagelse, vil det samtykke til ændring af bilaget, som den pågældende kontraherende parts kompetente myndigheder afgiver, først blive betragtet som afgivet på det tidspunkt, hvor den pågældende kompetente myndighed har meddelt generalsekretæren, at den nødvendige bemyndigelse eller vedtagelse er opnået. I aftalen mellem de kompetente myndigheder fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet for det ændrede bilag, og det kan bestemmes, at det hidtidige bilag i en overgangsperiode helt eller delvis skal forblive i kraft sideløbende med det ændrede bilag.

Artikel 22

1. Tillæggene 1 og 2 til bilaget til denne overenskomst kan ændres efter fremgangsmåden beskrevet i denne artikel.

1. På foranledning af en kontraherende part, skal ethvert forslag til ændring af tillæggene 1 og 2 behandles af den specielle arbejdsgruppe for vejtransport i EØF-kommissionen.

1. Hvis ændringen vedtages af et flertal af de tilstedeværende medlemmer, og dette flertal ligeledes omfatter flertallet af de tilstedeværende kontraherende parter, skal generalsekretæren meddele ændringen til de kompetente myndigheder hos alle kontraherende parter for godkendelse.

1. Inden for seks måneder efter offentliggørelsen skal ændringen godkendes, hvis mindre end en trediedel af de kompetente myndigheder hos de kontraherende parter har meddelt generalsekretæren deres indvending.

1. Enhver vedtagen ændring skal af generalsekretæren meddeles til alle kontraherende parter og træde i kraft tre måneder efter kundgørelsen.

Artikel 23

Foruden de i artikel 20 og 21 omhandlede meddelelser giver De forenede Nationers generalsekretær underretning til de i artikel 14, stk. 1, nævnte stater om

a) ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel 14,

b) tidspunkter for overenskomstens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 14,

c) opsigelse i overensstemmelse med artikel 15,

d) overenskomstens ophør i overensstemmelse med artikel 16,

e) meddelelser modtaget i overensstemmelse med artikel 17,

f) erklæringer og meddelelser i overensstemmelse med artikel 19,

g) ikrafttræden af ændringer i henhold til artikel 21.

Artikel 24

Denne overenskomsts signaturprotokol skal have samme virkning, gyldighed og varighed som selve overenskomsten, af hvilken den skal betragtes som en integrerende del.

Artikel 25

Efter den 31. marts 1971 skal denne overenskomsts original deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær, der oversender bekræftede kopier af den til hver af de i artikel 14, stk. 1, nævnte stater.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Geneve den første juli nitten hundrede og halvfjerds i eet eksemplar i det engelske og franske sprog, idet begge tekster er lige autentiske.

1. ændring er trådt i kraft den 24. april 1992.

Bilag

Kontrolapparat

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Ansøgning om typegodkendelse af en model af et kontrolapparat eller et diagramark indgives sammen med en tilsvarende beskrivelse til en kontraherende part af fabrikanten eller hans befuldmægtigede. For een og samme model af et kontrolapparat eller et diagramark kan denne ansøgning kun fremsættes over for een kontraherende part.

Artikel 2

Hver kontraherende part meddeler typegodkendelse for alle modeller af kontrolapparater eller diagramark, hvis disse svarer til de forskrifter, der er nævnt i Bilag 1 til dette bilag, og forudsat den kontraherende part har mulighed for at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte model.

For ændringer af eller tilføjelser til en godkendt model skal der meddeles en supplerende typegodkendelse af den kontraherende part, som har meddelt den oprindelige typegodkendelse.

Artikel 3

De kontraherende parter tildeler ansøgeren for hver model af kontrolapparat eller diagramark, der er godkendt i henhold til artikel 2, et godkendelsesmærke svarende til modellen i Bilag 2.

Artikel 4

De kompetente myndigheder hos den kontraherende part, hvor der er blevet ansøgt om typegodkendelse, sender inden en måned til de andre kontraherende parters myndigheder en kopi af godkendelsesdokumentet samt en kopi af den nødvendige beskrivelse for hver godkendt model af kontrolapparater eller diagramark eller underretter dem om ethvert afslag på en godkendelsesansøgning vedrørende et kontrolapparat eller et diagramark; i tilfælde af et afslag oplyser de grundene hertil.

Artikel 5

1. Konstaterer en kontraherende part, som har meddelt en typegodkendelse i henhold til artikel 2, at kontrolapparater eller diagramark med det tildelte typegodkendelsesmærke ikke svarer til den godkendte model, træffer den de nødvendige foranstaltninger til at sikre produktionens overensstemmelse med den godkendte model. Disse foranstaltninger kan i givet fald omfatte inddragelse af typegodkendelsen.

1. En kontraherende part, der har meddelt en typegodkendelse, skal inddrage denne, såfremt det kontrolapparat eller det diagramark, for hvilket der er meddelt typegodkendelse, må anses for ikke at være i overensstemmelse med dette bilag, eller bilaget hertil, eller ved anvendelsen udviser en fejl af generel karakter, der gør det uegnet til sit formål.

1. Underrettes en kontraherende part, der har meddelt en typegodkendelse, af en anden kontraherende part om, at der foreligger et af de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold, træffer den efter samråd med denne kontraherende part de i disse stykker omhandlede foranstaltninger med forbehold af stk. 5.

1. Den kontraherende part, der har konstateret et af de i stk. 2 nævnte forhold, kan indtil videre forbyde, at de pågældende kontrolapparater og diagramark markedsføres eller tages i brug. Det samme gælder i de i stk. 1 omhandlede tilfælde for kontrolapparater og diagramark, for hvilke der ikke kræves nogen førstegangskontrol, når fabrikanten, efter en påmindelse herom, ikke har tilvejebragt overensstemmelse med den godkendte model eller med kravene i dette bilag.

Under alle omstændigheder giver de kontraherende parters kompetente myndigheder inden en måned hinanden meddelelse om inddragelse af en typegodkendelse eller om andre foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med stk. 1, 2 og 3, samt om de grunde, der berettiger til disse foranstaltninger.

1. Bestrider den kontraherende part, der har meddelt en typegodkendelse, at de i stk. 1 og 2 omhandlede forhold, hvorom den er blevet underrettet, er til stede, bestræber de interesserede kontraherende parter sig på at bilægge uoverensstemmelsen.

Artikel 6

1. En ansøger om typegodkendelse af en model til diagramark skal i ansøgningen præcisere, i hvilken eller i hvilke kontrolapparatmodeller dette diagramark skal finde anvendelse, og skal til afprøvning af diagramarket levere et egnet apparat af den eller de pågældende typer.

1. Hver kontraherende parts kompetente myndigheder angiver på typegodkendelsesdokumentet for modellen af diagramarket, i hvilket eller i hvilke kontrolapparater denne model af diagramark kan anvendes.

Artikel 7

De kontraherende parter kan ikke afslå indregistrering eller forbyde benyttelse af køretøjer, der er udstyret med et kontrolapparat, af grunde, som beror på dette udstyr, hvis apparatet er forsynet med det i artikel 3 nævnte godkendelsesmærke og med den i artikel 9 nævnte installationsplade.

Artikel 8

Enhver beslutning i henhold til dette bilag, hvorved en typegodkendelse for en model af et kontrolapparat eller af et diagramark afslås eller tilbagekaldes, skal nøje begrundes. Den skal meddeles den berørte med angivelse af de retsmidler, der består efter de kontraherende parters lovgivninger, og af fristerne for anvendelse af disse retsmidler.

Installering og afprøvning,

Artikel 9

1. Installering og reparationer af kontrolapparatet må kun foretages af installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af de kontraherende parters kompetente myndigheder, efter at disse, hvis de ønsker det, har indhentet udtalelse fra de pågældende fabrikanter.

1. Den autoriserede installatør eller det autoriserede værksted forsyner de gennemførte plomberinger med et særligt mærke. Hver kontraherende parts kompetente myndigheder fører en fortegnelse over de anvendte mærker.

1. De kontraherende parters kompetente myndigheder meddeler hinanden fortegnelsen over de autoriserede installatører eller værksteder og sender hinanden en kopi af de anvendte mærker.

1. Den installationsplade, som er påsat i overensstemmelse med Bilag 1, er bevis for, at installeringen af kontrolapparatet er sket i overensstemmelse med dette bilags forskrifter.

Brugsforskrifter

Artikel 10

Arbejdsgiveren og førerne sørger for, at kontrolapparaterne fungerer rigtigt og betjenes korrekt.

Artikel 11

1. Førerne må ikke anvende tilsmudsede eller beskadigede diagramark. Diagramarkene skal derfor beskyttes på passende måde.

Beskadiges et diagramark, som indeholder optegnelser, skal det beskadigede diagramark af førerne vedlægges det reserveark, som erstatter det beskadigede ark.

1. Førerne skal anvende diagramarkene hver dag, de kører, fra det øjeblik de overtager køretøjet. Diagramarket udskiftes først ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, medmindre det er tilladt at udskifte det på andre tidspunkter. Intet diagramark må benyttes ud over det tidsrum, det gælder for.

Når førerne har forladt køretøjet og derfor er ude af stand til at betjene det på selve køretøjet monterede kontrolapparat, skal tidsperioderne noteres på diagramarket, således at de er let læselige, og uden at arket tilsmudses.

Førerne foretager de nødvendige udskiftninger af diagramarkene, når køretøjet føres af flere personer, således at de i afsnit II, nr. 1 til 3, i Tillæg1 omhandlede oplysninger, optegnes på diagramarket for den fører, der til enhver tid fører køretøjet.

1. Apparatet skal være således indrettet, at tilsynsmyndighederne, efter en eventuel åbning af apparatet, uden videre kan aflæse optegnelserne fra de sidste ni timer inden kontroltidspunktet.

Apparatet skal desuden være således indrettet, at det uden åbning af kassen kan kontrolleres, om optegnelserne finder sted.

1. Føreren skal på tilsynsmyndighedernes forlangende kunne forevise diagramarkene for den pågældende uge, og under alle omstændigheder arket for den sidste dag i den nærmest foregående uge, på hvilken han har kørt.

Tillæg 1

FORSKRIFTER FOR KONSTRUKTION, AFPRØVNING, INSTALLERING OG EFTERSYN

I. DEFINITIONER

I dette bilag forstås der ved:

a) kontrolapparat:

Et apparat bestemt til installering i motorkøretøjer med henblik på helautomatisk eller halvautomatisk indikation og optegnelse af oplysninger vedrørende køretøjets kørsel samt bestemte arbejdstider for førerne;

b) diagramark:

Et til varig optegnelse af oplysninger beregnet ark, som indlægges i kontrolapparatet, og på hvilket apparatets skriveanordning fortløbende optegner diagrammer over de oplysninger, der skal registreres;

c) kontrolapparatets konstant:

Karakteristisk størrelse, som angiver den værdi af indgangssignalet, som er nødvendig til indikation og optegnelse af en tilbagelagt vejstrækning på 1 km; denne konstant udtrykkes i omdrejninger pr. km (k = ... omdr/km) eller i impulser pr. km (k = ... imp/km);

d) motorkøretøjets vejdrejetal:

Karakteristisk størrelse, der angiver talværdien af det udgangssignal, der udgår fra den med motorkøretøjets kontrolapparat forbundne kontaktanordning (i nogle tilfælde udtaget fra gearkassen, i andre tilfælde fra hjulakselen) ved en under de normale afprøvningsbetingelser tilbagelagt vejstrækning på 1 km (sml. afsnit VI, nr. 4, i nærværende bilag). Vejdrejetallet udtrykkes i omdrejninger pr. km (w = omdr/km) eller i impulser pr. km (s = imp/km);

e) køretøjets effektive hjulperiferi:

Middelværdien af den af hvert drivhjul ved en fuld omdrejning tilbagelagte vejstrækning. Målingen af disse vejstrækninger skal foregå under de normale afprøvningsbetingelser (sml. afsnit VI, nr. 4, i nærværende bilag) og udtrykkes i følgende form: 1 = ... mm.

II. ALMINDELIGE FUNKTIONSKRITERIER FOR KONTROLAPPARATET

Apparatet skal optegne følgende oplysninger:

1. den af køretøjet tilbagelagte vejstrækning;

1. køretøjets hastighed;

1. køretiden;

1. de øvrige arbejds- og rådighedstider;

1. arbejdsafbrydelser og de daglige hviletider;

1. åbning af kassen, som indeholder diagramarket.

1. for elektroniske kontrolapparater, hvorved forstås udstyr, hvor signalerne fra vejstræknings- og hastighedssensoren transmitteres elektrisk, enhver afbrydelse, der varer længere end 100 millisekunder, i kontrolapparatets strømtilførsel (belysning undtaget), i vejstræknings- og hastighedssensorens strømtilførsel samt enhver afbrydelse af signalforbindelsen til sensoren.

I køretøjer, der føres af to førere, skal kontrolapparatet være således indrettet, at de under nr. 3, 4 og 5 opførte tidsgrupper kan optegnes for de to førere samtidig, men hver for sig på to forskellige diagramark.

III. KONSTRUKTIONSNORMER FOR KONTROLAPPARATET

a) Almindelige bestemmelser

1. for kontrolapparatet er følgende udstyr foreskrevet:

a) Indikationsanordninger:

• for vejstrækningen (kilometertæller),

• for hastigheden (tachometer),

• for tiden (ur).

b) Skriveanordninger:

• til optegnelse af de tilbagelagte vejstrækninger,

• til optegnelse af hastigheden,

• til optegnelse, ved en eller flere anordninger, af tiden i henhold til afsnit III, litra c), punkt 4.

c) En markeringsanordning, ved hjælp af hvilken enhver åbning af den kasse, som indeholder diagramarket, angives på diagramarket.

For elektroniske kontrolapparater, som beskrevet i kap. II, nr. 7, enhver afbrydelse, der varer længere end 100 millisekunder, i kontrolapparatets strømtilførsel (belysning undtaget) senest ved strømtilførslens retablering.

For elektroniske kontrolapparater, som beskrevet i kap. II, nr. 7, enhver afbrydelse, der varer længere end 100 millisekunder, i vejstræknings- og hastighedssensorens strømtilførsel, samt enhver afbrydelse af signalforbindelsen til disse sensorer.

1. Eventuelt forhåndenværende ekstraindretninger i apparatet må hverken forstyrre de foreskrevne anordningers fejlfri funktion eller aflæsningen af dem.

Apparatet skal forelægges til typegodkendelse med disse eventuelt tilstedeværende ekstra indretninger.

1. Materialer

a) Alle kontrolapparatets komponenter skal bestå af materialer af tilstrækkelig stabilitet og mekanisk styrke samt af tilstrækkelig elektrisk og magnetisk konstans.

b) Enhver ændring af en af apparatets komponenter eller af arten af de til dets fremstilling anvendte materialer skal, inden apparatet tages i brug, godkendes af den myndighed, som har typegodkendt apparatet.

1. Måling af den tilbagelagte vejstrækning

De tilbagelagte vejstrækninger kan måles og opregnes

• ved fremadkørsel og ved bakning, eller

• ved fremadkørsel alene.

Den eventuelle optegnelse af de tilbagelagte vejstrækninger ved bakning må på ingen måde skade de øvrige optegnelsers klarhed og nøjagtighed.

1. Måling af hastigheden

a. Hastighedsmålerens måleområde fastlægges i typegodkendelsen.

b. Måleapparatets egenfrekvens og dæmpning skal være således afpasset, at indikationen og optegnelsen af hastigheden i måleområdet kan følge accelerationer på indtil 2 m/s2 inden for den tilladelige tolerance.

1. Måling af tiden (ur)

a. Urets indstillingsanordning skal være anbragt i en kasse, som indeholder diagramarket, og hvis åbning til enhver tid registreres automatisk på diagramarket.

b. Drives diagramarket af urværket, skal urets fejlfri gangtid, efter at det er trukket helt op, være mindst 10% længere end diagramarkets maksimale optegnelsestid.

1. Belysning og beskyttelse

a. Indikationsanordningerne skal være forsynet med en ikke blændende belysningsanordning.

b. Under normale driftsbetingelser skal alle apparatets indvendige dele være beskyttet mod fugt og støv. Desuden skal de ved plomberbare kasser være beskyttet mod indgreb.

B) Indikationsordninger

1. Vejstrækningsmåler (kilometertæller)

a. Størrelsen af vejstrækningsmålerens mindste måleenhed skal andrage 0,1 km. De cifre, der angiver hektometer, skal klart kunne skelnes fra dem, der angiver hele kilometer.

b. Vejstrækningsmålerens cifre skal være let læselige og have en synlig højde på mindst 4 mm.

c. Kilometertælleren skal kunne angive op til mindst 99 999,9 km.

1. Hastighedsmåler (tachometer)

a. Inden for måleområdet skal hastighedsskalaen være opdelt ensartet i afsnit på 1, 2, 5 eller 10 km/t. Skalainddelingens hastighedsværdi (delestregsafstand) må ikke overstige 10% af skalasluthastigheden.

b. Det uden for måleområdet liggende indikationsområde behøver ikke at være forsynet med cifre.

c. Den til en hastighedsændring på 10 km/t svarende delestregsafstand må ikke være mindre end 10 mm.

d. På et viserinstrument må afstanden mellem viser og skala ikke overstige 3 mm.

1. Tidsmålerinstrument (ur)

Tidsmåleren skal kunne aflæses, uden at apparatet behøver at åbnes, og aflæsningen skal være sikker, let og utvetydig.

C) Skriveanordninger

1. Almindelige bestemmelser

a. Hvert apparat skal, uafhængigt af diagramarkets form (strimmel eller skive), have en markering, der muliggør en korrekt indlægning af diagramarket, således at tidsmarkeringen på arket stemmer overens med urets tidsangivelse.

b. Diagramarkets fremdrev skal være således konstrueret, at diagrambladet transporteres slørfrit og til enhver tid kan lægges ind og tages ud.

c. Ved diagramark i skiveform drives transportanordningen gennem urværket. I dette tilfælde skal diagramarkets fremføring ske jævnt glidende og andrage mindst 7 mm i timen, målt på hastigheds- og skrivefeltets inderste cirkelrand.

Ved strimmelskrivere skal strimmelens fremføring i lige linie mindst andrage 10 mm i timen, hvis transportanordningen drives af urværket.

d. Den tilbagelagte vejstrækning, køretøjets hastighed samt åbningen af kassen, der indeholder diagramarket eller -arkene, skal optegnes fuldautomatisk.

1. Optegnelse af den tilbagelagte vejstrækning

a. En tilbagelagt vejstrækning på en kilometers længde skal i optegnelsen svare til en strækning på mindst 1 mm på den pågældende koordinat.

b. Også ved hastigheder i nærheden af måleområdets øverste grænse skal optegnelsen af vejstrækningen stadig kunne aflæses tydeligt.

1. Optegnelse af hastigheden

a. Skrivestiften til hastighedsoptegnelsen skal uafhængigt af diagramarkets form principielt føres i linie og vinkelret på diagramarkets bevægelsesretning.

Dog kan skrivestiften føres efter en cirkelbue, såfremt følgende forudsætninger er opfyldt:

• skriftsporet skal forløbe vinkelret på hastighedsskrivefeltets midterste periferi (ved diagramark i skiveform) eller på dets aksel (ved diagramark i strimmelform),

• forholdet mellem føringsbuens krumningsdiameter og bredden af det felt, som er beregnet til registrering af hastigheden, må ikke være mindre end 2,4:1 uanset diagramarkets form,

• enkelte af tidsskalaens streger skal gennemskære skrivefeltet i det bueformede spor, som svarer til skrivestiftens føring. Afstanden mellem stregerne må højst svare til en time på tidsskalaen.

b. En hastighedsændring på 10 km/t skal i optegnelsen svare til en strækning på mindst 1,5 mm på den pågældende koordinat.

1. Optegnelse af tiderne

a. Kontrolapparatet skal være indrettet således, at det ved en eventuel betjening af en omskifter optegner de fire tidsgrupper automatisk og hver for sig som følger:

i) under tegnet : køretider;

ii) under tegnet : alle andre

arbejdsperioder;

iii) under tegnet : rådigheds-

tiden, dvs.

• ventetid, dvs, den periode, i hvilken førerne skal blive i eller ved køretøjet alene for at besvare eventuelle henvendelser om at begynde eller genoptage kørslen eller udføre andet arbejde,

• tid tilbragt ved siden af en fører under kørslen,

• tid tilbragt på en soveplads under kørslen;

iv) under tegnet : afbrydelser

i arbejdet og de daglige hvileperioder.

Hver kontraherende part kan for de diagramark, som anvendes på køretøjer, der er indregistreret på dens område tillade, at de under litra ii) og iii) omhandlede perioder alle noteres under tegnet.

b. Af skriftsporenes beskaffenhed, deres placering og i givet fald de i pkt. 4, a) fastsatte tegn skal det utvetydigt fremgå, hvilken tidsgruppe det drejer sig om.

De enkelte tidsgrupper fremstilles på diagramarket ved hjælp af forskellige skriftspor, bredder eller i enhver anden form, som sikrer en mindst lige så god aflæselighed og anvendelighed af diagramarket.

c. I køretøjer, der føres af flere førere, skal de under punkt 4, a) nævnte optegnelser ske på to adskilte diagramark, eet for hver fører. I dette tilfælde skal fremføringen af de enkelte diagramark ske ved hjælp af den samme anordning eller ved hjælp af anordninger, der er koblet synkront.

D) Lukkemekanismer

1. Kassen, som indeholder diagramarket eller -arkene samt urets indstillingsanordning, skal være forsynet med lås.

1. Enhver åbning af kassen, som indeholder diagramarket eller -arkene samt urets indstillingsanordning, skal registreres automatisk på diagramarket eller -arkene.

E) Betegnelser

1. På apparatets skala skal være anbragt følgende betegnelser:

• i umiddelbar nærhed af vejstrækningsmålerens indikation, måleenheden for de tilbagelagte vejstrækninger med forkortelsen »km«

• i nærheden af hastighedsskalaen forkortelsen »km/t«,

• hastighedsmålerens måleområde med forkortelsen »Vmin ... km/t, Vmax ...km/t«; denne angivelse kan udelades, hvis den fremtræder på apparatets typeplade.

Disse forskrifter finder dog ikke anvendelse på kontrolapparater, som er godkendt før den 10. august 1970.

1. Den på apparatet anbragte typeplade skal indeholde følgende oplysninger, som skal være let aflæselige på det installerede apparat:

• fabrikantens navn og adresse,

• fabriksnummer og fremstillingsår,

• godkendelsesmærke for apparattypen,

• apparatkonstanten i formen »k = ... omdr/km« eller »k = ... imp/km«,

• eventuelt hastighedsmåleområde i den i punkt 1 angivne form,

• hvis apparatets følsomhed over for hældningsvinklen kan påvirke dets angivelse ud over de tilladte tolerancer, den tilladelige hældningsvinkel angivet som:

hvor alpha er vinklen målt fra vandret til den stilling af apparatets forside (anbragt retvendt), for hvilken apparatet er justeret, medens beta og gamma er de maksimalt tilladelige afvigelser henholdsvis opad og nedad fra justeringsvinklen alpha.

F) Tilladte tolerancer (indikations- og skriveanordninger)

1. Prøvestandsforsøg inden installering

a) tilbagelagt vejstrækning:+- 1% af den faktiske strækning, idet denne mindst skal være 1 km;

b) hastighed: +- 3 km/t i forhold til den faktiske hastighed;

c) tid: +- 2 minutter pr. dag, dog ikke mere end 10 minutter efter syv dage, hvis urets optrækningsfrie gangtid ikke andrager mindre end syv dage.

1. Ved installeringen

a) tilbagelagt vejstrækning: +- 2% af den faktiske strækning, idet denne mindst skal være 1 km;

b) hastighed: +- 4 km/t i forhold til den faktiske hastighed;

c) tid: +- 2 minutter pr. dag, eller +- 10 minutter efter syv dage.

1. Drift

a) tilbagelagt vejstrækning: +- 4% af den faktiske strækning, idet denne mindst skal være 1 km;

b) hastighed: +- 6 km/t i forhold til den faktiske hastighed;

c) tid: +- 2 minutter pr. dag, eller +- 10 minutter efter syv dage.

1. De under punkt 1, 2 og 3 nævnte tilladelige tolerancer gælder for temperaturer mellem 0 grader og 40 grader; temperaturerne måles i umiddelbar nærhed af apparatet.

1. De under punkt 2 og 3 nævnte tilladte tolerancer gælder, hvis de er blevet konstateret under de i afsnit VI nævnte betingelser.

IV. DIAGRAMARK

A) Almindelige bestemmelser

1. Diagramarkene skal være indrettet således, at de ikke hindrer apparatets normale funktion, således at optegnelserne ikke kan slettes ud, og således at disse kan aflæses og identificeres tydeligt.

Diagramarkene skal bevare deres mål og optegnelser ved normal fugtighed og temperatur.

De nedenfor nævnte angivelser skal kunne foretages på diagramarkene, uden at disse herved beskadiges, og uden at optegnelsernes aflæselighed skades:

a) ved begyndelsen af arkets benyttelse: førerens efternavn og fornavn,

b) ved begyndelsen og slutningen af arkets benyttelse: tidspunkt og sted;

c) registreringsnummer på det køretøj, som er anvist føreren til den første tur, der er noteret på arket, og derefter i rækkefølge, såfremt der skiftes køretøj under benyttelsen af diagramarket;

d) kilometertællerens stand

• inden den første tur, der er noteret på arket,

• ved slutningen af den sidste tur, der er noteret på arket,

• hvis der skiftes køretøj i løbet af arbejdsdagen (det foregående køretøjs tæller og det nye køretøjs tæller);

e) i givet fald det tidspunkt, hvor der blev skiftet køretøj.

Diagramarkene skal ved hensigtsmæssig opbevaring være let læselige i mindst et år.

1. Diagramarkenes optegnelseskapacitet skal uafhængigt af arkenes form mindst andrage 24 timer.

Er flere diagramark forbundet med hinanden for at forøge kapaciteten af indgrebsfrie optegnelser, skal forbindelserne mellem de enkelte diagramark være udført således, at optegnelserne på overgangsstederne fra et diagramark til det næste hverken viser afbrydelser eller overlapninger.

B) Skrivefelter og deres inddeling

1. Diagramarkene omfatter følgende skrivefelter:

• et skrivefelt udelukkende til hastighedsoptegnelsen,

• et skrivefelt udelukkende til optegnelse af den tilbagelagte vejstrækning,

• et eller flere skrivefelter til optegnelse af køretid, øvrige arbejds- og rådighedstider, arbejdsafbrydelser og hviletider.

1. Skrivefeltet til hastighedsoptegnelsen skal være inddelt mindst for hver 20 km/t. Hver delestreg skal være betegnet med den tilsvarende hastighed. Forkortelsen km/t skal fremtræde mindst et sted på skrivefeltet. Den sidste delestreg skal stemme overens med den øverste ende af måleområdet.

1. Skrivefeltet til optegnelsen af de tilbagelagte vejstrækninger skal være inddelt således, at antallet af tilbagelagte kilometer er let aflæseligt.

1. Skrivefeltet eller skrivefelterne til optegnelse af tiderne i henhold til punkt 1 skal indeholde henvisninger, som muliggør en entydig sondring mellem de enkelte tidsgrupper.

C) Oplysninger på diagramarket

Hvert diagramark skal bære følgende påtryk:

• fabrikantens navn og adresse eller firmamærke,

• godkendelsesmærke for modellen af diagramarket,

• godkendelsesmærke for den eller de apparattyper, til hvilken eller hvilke diagramarket kan benyttes,

• hastighedsmåleområdets øverste grænse i km/t.

På hvert diagramark skal der desuden mindst være påtrykt en tidsskala, som muliggør en direkte aflæsning af tiden med femten minutters mellemrum samt en simpel konstatering af afsnittene på fem minutter.

D) Åben plads til håndskrevne angivelser

På diagramarket skal der være afsat plads til mindst følgende håndskrevne angivelser fra føreren:

• efternavn og fornavn på føreren,

• tidspunkt og sted for påbegyndelse og for afslutning af diagramarkets anvendelse,

• indregistreringsnummer eller -numre på det eller de køretøjer, som er overladt føreren under diagramarkets anvendelse,

• kilometertællerens stand på det køretøj eller de køretøjer, som er overladt føreren under diagramarkets anvendelse,

• tidspunktet for skift af køretøj.

V. INSTALLERING AF KONTROLAPPARATET

A. Almindelige bestemmelser

1. Kontrolapparatet skal installeres således i motorkøretøjet, at chaufføren fra førersædet let kan aflæse hastighedsmåler, vejstrækningsmåler og ur, og at alle komponenter inklusive forbindelsesled er beskyttet mod hændelige beskadigelser.

1. Kontrolapparatets konstant skal kunne tilpasses køretøjets vejdrejetal gennem en egnet justeringsanordning.

Motorkøretøjer med flere bagakselreduktioner skal være udstyret med en omskifteranordning, gennem hvilken de forskellige reduktionsforhold automatisk opnår det vejdrejetal, ved hvilket apparatets tilpasning til køretøjet er sket.

1. Efter afprøvning ved den første indbygning anbringes en installationsplade let synligt i køretøjet på eller ved siden af kontrolapparatet. Efter ethvert indgreb foretaget af en autoriseret installatør eller at autoriseret værksted, som gør det nødvendigt at ændre selve installationens indstilling, skal installationspladen udskiftes med en ny plade.

Installationspladen skal mindst give følgende oplysninger:

• den autoriserede installatørs eller det autoriserede værksteds navn, adresse eller firmamærke,

• køretøjets vejdrejetal i formen »w = ... omdr/km« eller »w = ... imp/km«,

• effektiv dækperiferi i formen »l'1 mm«,

• dato for målingen af køretøjets vejdrejetal og af den effektive dækperiferi.

B. Plombering

Følgende apparatdele skal plomberes:

a) installationspladen, medmindre den er påmonteret således, at den ikke kan fjernes, uden at angivelserne ødelægges;

b) tilslutningsklemmerne mellem det egentlige kontrolapparat og køretøjet;

c) den egentlige adapter og dennes tilslutning til de øvrige dele af anlægget;

d) omskifteranordningen i motorkøretøjer med flere bagakselreduktioner;

e) adapterens og omskifteranordningens forbindelser med anlæggets øvre dele;

f) de i afsnit III, litra A nr. 7.b omhandlede kasser.

I særlige tilfælde kan der fastsættes yderligere plomberinger ved apparatets typegodkendelse; på typegodkendelsesdokumentet skal det angives, hvor disse plomber er anbragt.

Kun plomberne på de under litra b), c) og e) nævnte forbindelsessteder kan fjernes i nødsfald. Enhver beskadigelse af plomberne skal gøres til genstand for en skriftlig begrundelse, som skal holdes til disposition for den kompetente myndighed.

VI. EFTERPRØVNING OG KONTROL

De kontraherende parter udpeger de organer, som skal udføre efterprøvning og kontrol.

1. Certificering af nye eller reparerede instrumenter.

For hver enkelt nyt eller repareret apparat certificeres den korrekte funktion og nøjagtigheden af angivelser og optegnelser inden for de i afsnit III, litra F, punkt 1, fastsatte tolerancer ved den i afsnit V, B, litra f), foreskrevne plombering.

De kontraherende parter kan i dette øjemed indføre en første efterprøvning, der består i kontrol og bekræftelse af det nye eller færdigreparerede apparats overensstemmelse med den godkendte model og/eller med kravene i dette bilag, eller lade fabrikanterne eller deres befuldmægtigede foretage certificeringen.

1. Installering

Ved installeringen i et køretøj skal apparatet og hele installationen opfylde bestemmelserne i afsnit III, F, punkt 2, vedrørende tolerancer.

De hermed forbundne kontrolafprøvninger skal udføres af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted på sammes ansvar.

1. Periodisk kontrol

a) Periodisk kontrol af de i køretøjerne installerede apparater skal finde sted mindst hvert andet år og kan blandt andet gennemføres som et led i det tekniske tilsyn med motorkøretøjerne.

Især kontrolleres:

• apparatets korrekte funktion,

• at apparaterne er forsynet med typegodkendelsesmærke,

• at installationspladen forefindes,

• at plomberne på apparatet og de øvrige dele af installationen er ubeskadigede,

• den faktiske dækperiferi.

b) Kontrollen med overholdelse af bestemmelserne i afsnit III, F, punkt 3, om tolerancer under drift, skal finde sted mindst en gang hvert sjette år, idet dog hver kontraherende part kan foreskrive en hyppigere kontrol for køretøjer, der er registreret på dens område. Denne kontrol indebærer obligatorisk udskiftning af installationspladen.

1. Måling af fejl

Måling af fejl under installeringen og under drift gennemføres på følgende betingelser, der er at anse som normale afprøvningsbetingelser:

• ubelastet køretøj i køreklar stand,

• dæktryk i overensstemmelse med fabrikantens angivelser,

• dækslid inden for de tilladte grænser i gældende forskrifter,

• køretøjets bevægelse: køretøjet skal bevæge sig frem ved egen motorkraft i lige linje på jævnt terræn og med en hastighed af 50 +- 5 km/t; kontrollen kan ligeledes, forudsat den er af en tilsvarende nøjagtighed, gennemføres på en egnet prøvestand.

Tillæg 2

GODKENDELSESMÆRKER OG TYPEGODKENDELSESKOKUMENT

I GODKENDELSESMÆRKER

AETR

For køretøjer indregistreret i de øvrige stater, der har tiltrådt overenskomsten, gælder AETR-pladen for transport inden for rammerne af AETR.

1. Godkendelsesmærket består af

• et rektangel, i hvilket er anbragt bogstavet »E« efterfulgt af kodetallet eller kendingsbogstavet for det land, som har meddelt typegodkendelsen i overensstemmelse med følgende oversigt:

Norge ............................ - 1 Spanien .......................... - 2 Sverige .......................... - 3 Portugal ......................... - 4 Grækenland ....................... - 5 Jugoslavien ...................... - 6 Østrig ........................... - 7 Tyskland ......................... - 8 Tjekoslovakiet ................... - 9 Belgien .......................... -10 Danmark .......................... -11 Luxemborg ........................ -12 Nederlandene ..................... -13 Det forenede Kongerige ........... -14 Frankrig ......................... -15 Sovjetunionen .................... -16 Italien .......................... -17 Irland ........................... -18

• Efterfølgende numre vil blive tildelt andre lande i den kronologiske orden de ratificerer eller tilslutter sig til aftalen samt

• et typegodkendelsesnummer, som svarer til nummeret i det for modellen af kontrolapparatet eller af diagramarket udstedte typegodkendelsesdokument, og som anbringes et sted i nærheden af rektanglet.

1. Godkendelsesmærket anbringes på hvert apparats typeplade og på hvert diagramark. Mærket må ikke kunne udslettes og skal til enhver tid være let læseligt.

1. De nedenfor angivne mål for godkendelsesmærket er udtrykt i millimeter og udgør mindstemålene. Relationerne mellem disse mål skal overholdes.

EØF

For køretøjer, der er indregistreret i EØF-medlemsstaterne, gælder EØF-pladen både for transport inden for Fællesskabet og for transport inden for rammerne af AETR.

1. Godkendelsesmærket består af

• et rektangel, i hvilket er anbragt bogstavet »e« efterfulgt af kodetallet eller kendingsbogstavet for det land, som har meddelt typegodkendelsen i overensstemmelse med følgende oversigt:

Tyskland ....................... 1 Frankrig ....................... 2 Italien ........................ 3 Nederlandene ................... 4 Belgien ........................ 6 Spanien ........................ 9 Det forenede Kongerige ......... 11 Luxembourg ..................... 13 Danmark ........................ 18 Portugal ....................... 21 Grækenland ..................... GR Irland ......................... IRL

• et typegodkendelsesnummer, som svarer til nummeret i det for modellen af kontrolapparatet eller af diagramarket udstedte typegodkendelsesdokument, og som anbringes et sted i nærheden af rektanglet.

1. Godkendelsesmærket anbringes på hvert apparats typeplade og på hvert diagramark. Mærket må ikke kunne udslettes og skal til enhver tid være let læseligt.

1. De nedenfor angivne mål for godkendelsesmærket er udtrykt i millimeter og udgør mindstemålene. Relationerne mellem disse mål skal overholdes.

II TYPEGODKENDELSESDOKUMENT

Den kontraherende part, der har foretaget en typegodkendelse, udsteder en typegodkendelsesattest til ansøgeren efter følgende model. Til underretning af andre kontraherende parter om den meddelte typegodkendelse eller om eventuelle inddragelser skal de kontraherende parter anvende kopier af denne attest.

TYPEGODKENDELSESATTEST

Navnet på den kompetende myndighed ..................................

Meddelelse vedrørende (1):

• typegodkendelse for modellen af et kontrolapparat

• tilbagekaldelse af typegodkendelse for modellen af et kontrolapparat

• godkendelse af et diagramark

• tilbagekaldelse af godkendelse af et diagramark

--------------------------------------------------------------------- Typegodkendelses nr. ............................................ 1. Fabriks- eller handelsmærke ..................................... 2. Modellens betegnelse ............................................ 3. Fabrikantens navn ............................................... 4. Fabrikantens adresse ............................................ 5. Forelagt til typegodkendelse den ................................ 6. Afprøvningssted ................................................. 7. Afprøvningskontrollens dato og nr. .............................. 8. Datoen for typegodkendelsen ..................................... 9. Datoen for tilbagekaldelse af typegodkendelsen .................. 10. Modellen af det apparat (eller de apparater), til hvilket (hvilke) diagramarket benyttes ...................... 11. Sted ............................................................ 12. Dato ............................................................ 13. Bilag (beskrivelser m.v.) ....................................... --------------------------------------------------------------------- 14. Bemærkninger ....................................... Underskrift ---------------------------------------------------------------------

(1) Det ikke gældende overstreges.