TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fersk kød og køle- og fryselagre (*

BEK nr 1020 af 15/12/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Denne bekendtgørelse vedrører de sundhedsmæssige betingelser for produktion, behandling, indfrysning, oplagring og afsætning af fersk kød, jf. § 2, nr. 2.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter desuden indfrysning og oplagring af fersk kød, andre typer af kød omfattet af kødloven eller produkter med indhold af kød, som ikke er af egen produktion.

Stk. 3

Denne bekendtgørelse gælder ikke for opskæring og oplagring af fersk kød hos detailhandlere eller i lokaler ved salgssteder, hvor opskæring og oplagring udelukkende finder sted med henblik på direkte salg til forbrugeren og eventuelt levering engros eller til storkunder, dvs. kantiner, hospitaler, skoler, restauranter o.l.

Stk. 4

Bekendtgørelsen omfatter dog de i stk. 2 omhandlede virksomheder, såfremt

  1. værdien af leverancer af levnedsmidler engros og til storkunder udgør mere end den dobbelte værdi af det direkte salg til forbrugeren, eller
  1. leverancer engros eller til storkunder af produkter med indhold af kød, som er omfattet af kødloven, udgør mere end 5 tons pr. uge.
Stk. 5

Denne bekendtgørelse gælder ikke for hakket kød, der er omfattet af Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om udførsel af hakket kød og tilberedt kød til de øvrige EF-lande.

Stk. 6

I tvivlstilfælde afgør Veterinærdirektoratet, om en virksomhed er omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 7

Veterinærdirektoratet kan tillade, at fersk kød, som ikke opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse, kan anvendes til forsyning af internationale organisationer, udstillinger eller særlige undersøgelser. Definitioner

§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved: Erhvervelse og ophør af autorisation eller godkendelse

  1. Kød: alle spiselige dele af arterne kvæg (herunder arterne Bubalus bubalis og Bison bison), svin, får, geder og hovdyr holdt som husdyr.
  1. Fersk kød: kød, herunder kød, der er vakuumpakket eller pakket i kontrolleret atmosfære, og som med undtagelse af kuldebehandling ikke har været underkastet nogen behandling, der forlænger holdbarheden.
  1. Maskinsepareret kød: kød, der mekanisk er udvundet fra kødbærende knogler, undtagen knogler fra hovedet, fra lemmerne under forknæleddet og haseleddet samt fra svinehaler, og som er bestemt til at anvendes på autoriserede kødproduktvirksomheder.
  1. Slagtekrop: et slagtedyrs krop efter afblødning, udtagning af organer, afskæring af lemmerne i forknæled og haseled, af hoved, hale og yver og endvidere for kvæg, får, geder og hovdyr efter afhudning.
  1. Slagteaffald: fersk kød, for så vidt det ikke hører til slagtekroppen, som defineret i nr. 4, også selv om det stadig er i naturlig forbindelse med slagtekroppen.
  1. Organer: Slagteaffald fra bryst-, bug- og bækkenhule, inklusive luft- og spiserør.
  1. Embedsdyrlæge: dyrlæge, der af tilsynsmyndigheden er udpeget til at føre tilsyn efter denne bekendtgørelse.
  1. Hjælpepersonale: personale, som har faglige kvalifikationer godkendt af Veterinærdirektoratet, og som af tilsynsmyndigheden er udpeget til at fungere som medhjælper for en embedsdyrlæge efter denne bekendtgørelse.
  1. Transportmidler: de dele af motorkøretøjer, jernbanevogne og luftfartøjer, der er beregnet til last, og lastrum i skibe samt containere til transport ad land-, sø- eller luftvejen.
  1. Indpakning: beskyttelse af det ferske kød ved anvendelse af en første indpakning eller en første beholder i direkte berøring med det pågældende ferske kød samt selve denne første indpakning eller beholder.
  1. Emballering/emballage: anbringelse af det indpakkede ferske kød i en ydre beholder samt selve denne beholder.
  1. Tredjelande: lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union.
  1. Storkreatur: regneenhed ved beregning af »lille produktion«, idet kvæg og hovdyr udgør 1,0 storkreatur, svin 0,33 storkreatur, får og geder 0,15 storkreatur.
  1. Lille produktion: I beregningen for slagterier medregnes ikke producentslagtninger. Grænserne er for slagterier behandling af højst 20 storkreaturer pr. uge og højst 1000 storkreaturer pr. år og for opskæringsvirksomheder en ugentlig produktion på ikke over 5 tons.

§ 3

En virksomhed skal være godkendt eller autoriseret i henhold til denne bekendtgørelse, før den med henblik på produktion og afsætning af fersk kød kan påbegynde at slagte dyr, behandle fersk kød ved opskæring, udbening eller anden mekanisk behandling, eller fryse eller oplagre fersk kød.

Stk. 2

En virksomhed skal være godkendt eller autoriseret i henhold til denne bekendtgørelse, før den med henblik på afsætning kan påbegynde at fryse eller oplagre fersk kød, andre typer kød omfattet af kødloven eller produkter med indhold af kød, som ikke er af egen produktion.

Stk. 3

Ansøgning om autorisation eller godkendelse fremsendes til Veterinærdirektoratet. Ansøgningen skal mindst indeholde oplysning om virksomhedens beliggenhed, den planlagte produktion, antal ansatte, indretning, vandforsyning samt afløbsforhold for spildevand.

§ 4

Ved meddelelse af autorisation eller godkendelse tildeler Veterinærdirektoratet virksomheden et nummer. Det tildelte nummer skal benyttes ved sundhedsmærkning af virksomhedens produkter.

Stk. 2

Der skal indhentes fornyet autorisation eller godkendelse, såfremt

  1. der foretages væsentlige bygnings- og indretningsmæssige ændringer, eller
  1. grundlaget for autorisationen eller godkendelsen iøvrigt ændres.
Stk. 3

Der skal ske anmeldelse til tilsynsmyndigheden, såfremt der sker ejerskifte eller navneskifte for virksomheden.

Stk. 4

Autorisationen eller godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke opfylder stillede vilkår, eller forudsætningen for autorisationen eller godkendelsen ændres væsentligt.

§ 5

Såfremt virksomheden ønsker autorisationen eller godkendelsen tilbagekaldt, skal dette meddeles tilsynsmyndigheden i så god tid, at kontrolpersonalets opsigelsesvarsler udløber senest den dag, hvor virksomhedens autorisation eller godkendelse ikke længere ønskes opretholdt.

Stk. 2

Hvis dette ikke sker, godtgør virksomheden samtlige lønudgifter for kontrolpersonalet i perioden fra den dag, hvor virksomhedens autorisation eller godkendelse ikke længere er gældende, til opsigelsesvarslernes udløb.

§ 6

En autoriseret eller godkendt virksomhed må ikke uden særlig tilladelse udøve andre funktioner end sådanne, hvortil autorisation eller godkendelse er meddelt, og de enkelte lokaler må kun anvendes til det formål, hvortil de er godkendt.

Stk. 2

Virksomheden må kun modtage de dyr til slagtning, det ferske kød eller andre typer kød eller kødvarer omfattet af kødloven den er autoriseret eller godkendt til.

Stk. 3

Veterinærdirektoratet kan fastsætte supplerende vilkår for virksomheder, som ønsker at opretholde eller erhverve autorisation til udførsel til tredjelande. Krav til slagtedyr

§ 7

Dyr, der afhændes til slagtning, må ikke udvise tegne på nogen sygdom eller indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan antages at indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød og andre produkter fra dyrene.

Stk. 2

Et dyr, som lider af en sygdom eller om hvilket, det ikke kan udelukkes, at det indeholder rester af medicin eller andre stoffer, der kan antages at indebære en risiko for menneskers sundhed, kan dog leveres til slagtning, såfremt det er ledsaget af en af Veterinærdirektoratet foreskrevet erklæring fra en dyrlæge. Erklæringen skal afleveres til embedsdyrlægen ved slagteriet. Krav til fersk kød

§ 8

For at fersk kød i form af hele kroppe, halve kroppe, halve kroppe opskåret i højst tre delstykker eller kvarte kroppe kan omsættes, skal kødet:

  1. komme fra et slagteri, som er autoriseret eller godkendt i overensstemmelse med § 3 og kontrolleret i overensstemmelse med §§ 20 og 21,
  1. hidrøre fra et slagtedyr, der i overensstemmelse med bilag 1, kapitel VI, er blevet undersøgt af en embedsdyrlæge før slagtningen, og efter denne undersøgelse er fundet egnet til slagtning i henhold til denne bekendtgørelse,
  1. være behandlet under hygiejniske forhold i overensstemmelse med bilag 1, kapitel V og VII,
  1. være undersøgt efter slagtningen af en embedsdyrlæge i overensstemmelse med bilag 1, kapitel VIII. Deraf skal fremgå, at slagtedyret ikke har udvist nogen forandring med undtagelse af traumatiske læsioner opstået kort før slagtningen, lokale misdannelser eller forandringer, for så vidt det er konstateret - om fornødent ved laboratorieundersøgelser - at disse læsioner, misdannelser eller forandringer ikke gør slagtekroppen og det tilhørende slagteaffald uegnet til menneskeføde eller bringer den menneskelige sundhed i fare,
  1. være forsynet med et sundhedsmærke i overensstemmelse med bilag 1, kapitel XI,
  1. oplagres under tilfredsstillende hygiejniske forhold i henhold til bilag 1, kapitel XIV, i virksomheder, som er autoriseret eller godkendt i overensstemmelse med § 3 og kontrolleret i overensstemmelse med bilag 1, kapitel X, og
  1. i overensstemmelse med bilag 1, kapitel XV, transporteres under hygiejniske forhold.

§ 9

For at fersk kød i form af delstykker, der er mindre end de i § 8 anførte, eller udbenet kød kan omsættes, skal kødet:

  1. opskæres eller udbenes i en opskæringsvirksomhed som er autoriseret eller godkendt i overensstemmelse med § 3 og kontrolleret i overensstemmelse med §§ 20 og 21,
  1. opskæres eller udbenes og udvindes i overensstemmelse med bilag 1, kapitel IX, og hidrøre fra fersk kød, der opfylder de i § 8 anførte betingelser eller fra fersk kød indført i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske levnedsmidler m.v.,
  1. oplagres under forhold, der opfylder betingelserne i bilag 1, kapitel XIV, i virksomheder, som er autoriseret eller godkendt i overensstemmelse med § 3, og kontrolleret i overensstemmelse med bilag 1, kapitel X,
  1. kontrolleres af en embedsdyrlæge i overensstemmelse med bilag 1, kapitel X,
  1. opfylde betingelserne i bilag 1, kapitel XII, med hensyn til indpakning og emballering, og
  1. opfylde betingelserne i § 8, nr. 3, 5 og 7.

§ 10

For at fersk kød i form af slagteaffald kan omsættes, skal det opfylde følgende betingelser:

  1. Slagteaffaldet skal komme fra et slagteri eller en opskæringsvirksomhed, som er autoriseret i overensstemmelse med § 3 og kontrolleret i overensstemmelse med §§ 20 og 21.
  1. Slagteaffald i hel tilstand skal opfylde betingelserne i §§ 8 og 9.
  1. Skiveskåret slagteaffald skal opfylde betingelserne i § 9. Kun lever fra kvæg må skiveskæres, og dette skal foregå i en autoriseret eller godkendt opskæringsvirksomhed.

§ 11

Fersk kød, som er blevet oplagret i et køle- eller fryselager, der er autoriseret i overensstemmelse med § 3 og kontrolleret i overensstemmelse med §§ 20 og 21, og som ikke siden har undergået nogen yderligere håndtering undtagen i forbindelse med oplagring, kan omsættes, når det:

  1. opfylder betingelserne i §§ 8, 9 og 10 eller er indført fra tredjelande i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske levnedsmidler m.v., og
  1. under transporten til bestemmelsesstedet er ledsaget af det handelsdokument eller certifikat, som er omhandlet i § 15.
Stk. 2

Hvis kødet skal ledsages af et certifikat, skal dette udstedes af embedsdyrlægen på grundlag af det certifikat, der ledsager sendingen af fersk kød ved indlagringen, og skal angive det ferske køds oprindelse, såfremt der er tale om indført kød.

§ 12

Maskinsepareret kød må kun afsættes, eventuelt via et autoriseret eller godkendt frysehus, til autoriserede kødproduktvirksomheder, som underkaster kødet en varmebehandling før overgivelse til forbrugeren.

§ 13

Ved slagtning af svin og heste skal det ferske kød, der skal forsynes med sundhedsmærke i henhold til bilag 1, kapitel XI, punkt 50, litra a, b, c eller d, undersøges for tilstedeværelse af trikiner eller frysebehandles efter Veterinærdirektoratets bestemmelse.

Stk. 2

Fersk kød og slagteaffald fra dyr, hos hvilke der er påvist ikke-generaliseret cysticercose (oksetinter (Cysticercus bovis) henholdsvis svinetinter (Cysticercus cellulosae)), skal frysebehandles efter Veterinærdirektoratets bestemmelse, efter fjernelse af de dele, der af embedsdyrlægen er fundet uegnet til menneskeføde.

§ 14

Kød af orner til avlsbrug samt af kryptorchide svin og hermafroditiske svin skal ornestemples ved anvendelse af det i bilag 1, punkt 50, litra d, anførte mærke, såfremt kødet er godkendt til eksport, eller det i bilag 1, punkt 50, litra f, anførte mærke, såfremt kødet alene kan afsættes på det danske marked.

Stk. 2

Kød af ukastrerede svin, hvis slagtekroppe vejer over 80 kg, skal ornestemples ved anvendelse af et af de i stk. 1 nævnte mærker. Dog kan ornestempling undlades, såfremt det ved undersøgelse ved skatol-metoden eller en anden af Landbrugsministeriet godkendt objektiv metode eller ved koge-/stegeprøve foretaget under embedsdyrlægens ansvar er fundet, at kødet ikke har udtalt kønslig lugt.

Stk. 3

Kød af ukastrerede svin, hvis slagtekroppe vejer 80 kg eller derunder, skal stemples i overensstemmelse med nærmere af Veterinærdirektoratet fastsatte regler, hvis der ved undersøgelse med skatolmetoden konstateres skatolværdier, der overstiger den af Landbrugsministeriet fastsatte grænseværdi, og det ved koge-/stegeprøve foretaget under embedsdyrlægens ansvar er fundet, at kødet har udtalt kønslig lugt.

Stk. 4

Kød, som er forsynet med et af de i stk. 1 nævnte mærker, skal underkastes behandling som defineret i bekendtgørelse om kødprodukter m.v., før afsætning til den endelige forbruger. Certifikat og handelsdokument

§ 15

Under transporten skal fersk kød, som er godkendt til eksport og afsendes fra en autoriseret virksomhed, ledsages af et handelsdokument påtegnet af embedsdyrlægen. Dokumentet skal indeholde angivelserne DK eller DANMARK, virksomhedens nummer og EØF, jf. bilag 1, kapitel XI, punkt 50, litra a eller b og for frosset kød en klar angivelse af måned og år for frysningen. Handelsdokumentet skal opbevares af adressaten i mindst 1 år.

Stk. 2

Ved forsendelse fra en autoriseret eller godkendt virksomhed af fersk kød, som alene er godkendt til afsætning på det danske marked, kræves ikke handelsdokument. Handelsdokument påtegnet af embedsdyrlægen kræves dog ved forsendelse af sådant kød til autoriserede kødproduktvirksomheder. Dokumentet skal indeholde virksomhedens nummer og tallet 1, jf. bilag 1, kapitel XI, punkt 50, litra e, og for frosset kød en klar angivelse af måned og år for frysningen. Handelsdokumentet skal opbevares af adressaten i mindst 1 år.

Stk. 3

Uanset stk. 1 og 2 kan fersk kød, som er godkendt til eksport, i stedet for handelsdokument ledsages af et af Veterinærdirektoratet godkendt certifikat, når det sendes til en autoriseret kødvirksomhed i Danmark.

Stk. 4

Ved forsendelse til et andet EU-land skal det ferske kød ledsages af et certifikat foreskrevet af Veterinærdirektoratet, når kødet transporteres i transit gennem et tredjeland. Sådan transport skal foregå i plomberede transportmidler.

Stk. 5

Kød hidrørende fra en virksomhed, der er beliggende i et område, som er pålagt særlige restriktioner, skal ledsages af et certifikat foreskrevet af Veterinærdirektoratet.

Stk. 6

Ved udførsel til tredjelande skal det ferske kød under transporten ledsages af det af Veterinærdirektoratet foreskrevne certifikat. Godkendte virksomheder med lille produktion

§ 16

Veterinærdirektoratet kan godkende virksomheder, som ikke opfylder alle indretningsmæssige krav anført i bilag 1, til at producere fersk kød til afsætning alene på det danske marked.

Stk. 2

Det er en forudsætning for en godkendelse efter stk. 1, at virksomheden har en lille produktion, jf. § 2, nr. 14, og at virksomheden i øvrigt opfylder kravene i denne bekendtgørelse, jf. dog § 28.

Stk. 3

Slagterier omfattet af stk. 1 og 2 skal opfylde betingelserne i bilag 2. Herudover skal følgende betingelser opfyldes:

  1. Slagteriet skal på forlangende meddele embedsdyrlægen nedenstående oplysninger, der skal fremgå af et register:

a) antallet af dyr, der tilføres virksomheden,

b) mængden af fersk kød, der forlader den,

c) arten af egenkontrolundersøgelser, og

d) resultaterne af disse undersøgelser, jf. § 20, stk. 3.

  1. Slagteriet skal oplyse embedsdyrlægen om slagtetidspunktet samt antallet af dyr, og hvor de stammer fra, således at der i overensstemmelse med bilag 1, kapitel VI, kan foretages levende syn enten i oprindelsesbesætningen eller umiddelbart før slagtningen.
  1. Er embedsdyrlægen ikke personligt til stede under slagtningen, må ingen dele af slagtedyret tages i anvendelse af virksomheden, før embedsdyrlægen har foretaget den undersøgelse efter slagtningen, der skal finde sted på slagtedagen, jf. bilag 1, kapitel VIII.
Stk. 4

Opskæringsvirksomheder omfattet af stk. 1 og 2 skal opfylde betingelserne i bilag 2. Bestemmelserne i bilag 1, kapitel VII og IX samt kapitel X, punkt 48, finder ikke anvendelse på oplagring og opskæring i disse virksomheder.

Stk. 5

Fersk kød fra virksomheder omfattet af stk. 1 og 2 skal under embedsdyrlægens ansvar mærkes med det i bilag 1, kapitel XI, punkt 50, litra e, angivne sundhedsmærke. Nødslagtning

§ 17

Dyr, der agtes nødslagtet på autoriseret eller godkendt slagteri, skal inden slagtningen undersøges af en dyrlæge i overensstemmelse med § 8, nr. 2.

Stk. 2

Ved nødslagtning forstås enhver slagtning, hvor aflivningen udføres uden for et slagteri efter ordre fra en dyrlæge på grund af et ulykkestilfælde eller alvorlige fysiologiske forstyrrelser eller funktionsforstyrrelser, og hvor den slagtemæssige behandling foretages på et autoriseret eller godkendt slagteri.

Stk. 3

Dyret skal aflives efter bedøvelse og afblødes på stedet. Derefter skal det hurtigst muligt under hygiejniske forhold transporteres til et autoriseret eller godkendt slagteri. Hvis det ikke er muligt inden for en time at transportere det aflivede dyr til slagteriet, skal transporten foregå i en container eller med et transportmiddel, hvori temperaturen er på mellem 0 grader og 4 grader. Hvis udtagelsen af organerne ikke er foretaget i forbindelse med aflivningen, skal dette ske senest tre timer efter aflivningen. Såfremt organerne udtages i forbindelse med aflivningen, skal de ledsage slagtekroppen til slagteriet.

Stk. 4

Det aflivede dyr skal under transporten til slagteriet ledsages af en af Veterinærdirektoratet foreskrevet erklæring fra den dyrlæge, der har beordret aflivningen. Erklæringen skal afleveres til embedsdyrlægen ved slagteriet.

Stk. 5

Kød af dyr, der er nødslagtet, og som af embedsdyrlægen er godkendt til forbrug, skal mærkes med det i bilag 1, kapitel XI, punkt 50, litra e, nævnte sundhedsmærke, og må kun omsættes på det danske marked.

Stk. 6

Stk. 1-5 gælder ikke for nødslagtninger, som foretages på stedet, og hvor ejeren anvender kødet i egen husholdning. Anden anvendelse end menneskeføde

§ 18

Kød, der af embedsdyrlægen findes uegnet til menneskeføde, eller som virksomheden ikke ønsker anvendt til menneskeføde, skal destrueres eller anvendes på anden måde i henhold til bekendtgørelse om forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold.

Stk. 2

Veterinærdirektoratet kan tillade, at sunde og friske dele af slagtedyr, som er godkendt til menneskeføde, afhændes til særlige formål.

Stk. 3

Såfremt det i stk. 1 omhandlede kød ikke straks anbringes i de i bilag 1, kapitel I, punkt 4, litra d, eller bilag 2, kapitel I, punkt 4, litra c, nævnte beholdere eller lokaler, skal kødet mærkes efter embedsdyrlægens anvisning. Returvarer

§ 19

Kød, som afvises af modtageren og ønskes genanvendt af den afsendende virksomhed, skal underkastes kontrol efter Veterinærdirektoratets bestemmelse, før det kan genanvendes.

Stk. 2

Virksomheder, som er godkendt i henhold til § 3, stk. 1 eller 2, kan modtage kød retur direkte fra modtageren. Embedsdyrlægen skal underrettes om således modtaget kød.

Stk. 3

Virksoomheder, som er autoriseret i henhold til § 3, stk. 1 eller 2, kan kun modtage kød retur efter tilladelse hertil fra Veterinærdirektoratet. Egenkontrol, hygiejneuddannelse

§ 20

Virksomheden skal foretage regelmæssig kontrol af den almindelige produktionshygiejne på virksomheden, bl.a. med mikrobiologiske undersøgelser. Denne kontrol skal omfatte redskaber, inventar og maskiner i samtlige produktionsled og om nødvendigt produkterne. Resultaterne af den godkendte egenkontrol skal til enhver tid være tilgængelige for embedsdyrlægen.

Stk. 2

Omfanget af den offentligt godkendte egenkontrol fastsættes af Veterinærdirektoratet efter forhandling med virksomheden.

Stk. 3

Virksomheden skal efter anmodning give Veterinærdirektoratet meddelelse om arten, hyppigheden og resultatet af de undersøgelser, der er foretaget med henblik på egenkontrol, samt om nødvendigt navnet på undersøgelseslaboratoriet. Resultaterne af egenkontrollen er undergivet aktindsigt i henhold til bekendtgørelse om aktindsigt med kontrol i henhold til lov om æg og ægprodukter, mælkeprodukter og kødloven.

Stk. 4

Virksomheden skal iværksætte et uddannelsesprogram for personalet med henblik på at sikre, at personalet overholder de krav til produktionshygiejne, der svarer til virksomhedens produktionsstruktur. Embedsdyrlægen skal medvirke ved udarbejdelsen og gennemførelsen af programmet. Tilsyn m.v.

§ 21

Veterinærdirektoratet fører tilsyn med virksomheder omfattet af bekendtgørelsen, medmindre andet fastsættes i henhold til Landbrugsministeriets bekendtgørelse om varetagelse af kontrollen med visse kødvirksomheder.

Stk. 2

Udgifterne til tilsynet refunderes det offentlige af virksomheden efter de til enhver tid gældende regler herom. Udgifter i forbindelse med anskaffelse af kemikalier, instrumenter, mærker, stempelfarve samt andet nødvendigt udstyr og inventar til tilsynet i øvrigt såvel som dettes vedligeholdelse påhviler virksomheden.

§ 22

Tilsynsmyndigheden kan af hensyn til hygiejne, sundhed, ernæring, kvalitet og kontrol påbyde laboratorieundersøgelser m.m. af fersk kød. Tilsynsmyndigheden fastsætter prøvernes art og antal samt undersøgelsesmetoder, herunder hvilket laboratorium, der skal udføre undersøgelsen.

§ 23

Emballage, der har været benyttet til fersk kød, må ikke på ny benyttes, før eventuelle kødkontrolmærker er fjernet. Emballage til fersk kød, der er forsynet med kødkontrolmærker eller med private mærker eller påtegninger vedrørende varen eller dens oprindelse, må ikke benyttes af andre til fersk kød eller til andre varer, før sådanne mærker eller påtegninger er fuldstændig fjernet. Dispensation og klage

§ 24

Veterinærdirektoratet kan meddele despensation fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 25

Bestemmelser om klageadgang er fastsat i bekendtgørelse om varetagelse af kontrollen med visse kødvirksomheder og bekendtgørelse om Veterinærdirektoratets opgaver og beføjelser. Straffebestemmelser

§ 26

Overtrædelse af § 3, stk. 1-2, § 4, stk. 1-3, § 5, stk. 1, §§ 6-20 eller § 23 straffes med bøde.

Stk. 2

Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  1. voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare derfor, eller
  1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3

For overtrædelse, der begås af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jf. § 27, stk. 4, i kødloven.

Stk. 4

For overtrædelse, der begås af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar, jf. § 27, stk. 4, i kødloven. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 27

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994. Stk.- 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 389 af 17. juni 1993 om fersk kød.

Stk. 3

Fra samme dato gælder følgende bekendtgørelser ikke for fersk kød:

  1. Bekendtgørelse nr. 359 af 28. juni 1979 om transport af kød m.m. til forbrug her i landet samt om indretning og renholdelse af transportmidler til sådan transport, § 8.
  1. Bekendtgørelse nr. 269 af 1. maj 1991 om kød m.m. til hjemmemarkedet, §§ 16 og 21.
Stk. 4

Alle ved denne bekendtgørelses ikrafttræden meddelte autorisationer, godkendelser og tilladelser til at slagte dyr, behandle fersk kød ved opskæring, udbening eller anden mekanisk behandling samt fryse eller oplagre fersk kød bevarer deres gyldighed indtil videre.

§ 28

Veterinærdirektoratet kan tillade, at slagterier og opskæringsvirksomheder, som ikke opfylder alle betingelser i bilag 1, punkt 1-14, men som har en produktion, der overskrider den i § 2, nr. 14, nævnte lille produktion, og som inden 1. april 1992 havde indgivet ansøgning herom, indtil den 31. december 1995 på særlige betingelser omsætter fersk kød på det danske marked.

Stk. 2

Virksomheder omfattet af stk. 1 skal opfylde alle øvrige krav i denne bekendtgørelse.

Stk. 3

Fersk kød fra virksomheder omfattet af stk. 1 skal under embedsdyrlægens ansvar mærkes med det i bilag 1, punkt 50, litra e, angivne sundhedsmærke.

Stk. 4

Senest 1. januar 1996 skal virksomheder omfattet af stk. 1 opfylde alle betingelser i denne bekendtgørelse.

§ 29

Veterinærdirektoratet kan tillade, at køle- og fryselagre med lille kapacitet, og hvori fersk kød, andre typer kød omfattet af kødloven eller produkter med indhold af kød kun oplagres i emballeret stand, indtil 31. december 1995 ikke opfylder alle de strukturelle krav i bilag 1, kapitel IV.

Stk. 2

Virksomheder omfattet af stk. 1 kan alene meddeles godkendelse til at afsætte varer på det danske marked.

Stk. 3

Virksomheder omfattet af stk. 1 skal opfylde alle øvrige krav i denne bekendtgørelse.

§ 30

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

Bilag 1

Generelle betingelser for autorisation af virksomheder

Virksomhederne skal som mindstekrav have følgende:

  1. I lokaler, hvor fersk kød udvindes, behandles og opbevares, og i de områder og gange, som fersk kød transporteres igennem:

a) gulv af vandtæt materiale, der let kan rengøres og desinficeres, og som ikke kan rådne, indrettet således, at vand har afløb uden vanskelighed; vandet skal bortledes gennem afløb med vandlås og rist for at forhindre lugt; dog

  • er bortledning af vandet gennem afløb med vandlås og rist ikke påkrævet i de i punkt 14, litra d og f, punkt 15, litra a, og punkt 16, litra a, omhandlede lokaler, og det er tilstrækkeligt, at de i punkt 16, litra a, omhandlede lokaler er indrettet således, at afledning af vandet sker uhindret;
  • er det tilstrækkeligt, at gulvet i de i punkt 17, litra a, omhandlede lokaler og i de områder og gange, som fersk kød transporteres igennem, er af vandtæt materiale, der ikke kan rådne;

b) glatte, bestandige og vandtætte vægge, der i mindst 2 m højde (slagtelokaler dog i mindst 3 m højde og i kølerum og lagre så højt, som de oplagrede produkter når op) skal være dækket med lys beklædning, som kan afvaskes. Kanter og hjørner skal være afrundede til gulv eller tilsvarende udformet, undtagen for så vidt angår de i punkt 17, litra a, omhandlede lokaler; anvendelse af trævægge i de i punkt 17 omhandlede lokaler, der er opført før 1. januar 1983, er dog ikke grundlag for tilbagekaldelse af autorisationen;

c) døre af slidstærkt materiale; døre af træ skal på alle flader være behandlede, så de er glatte og vandtætte;

d) lugtfri isoleringsmaterialer, der ikke kan rådne;

e) tilstrækkelig ventilation og god emudsugning;

f) tilstrækkelig naturlig eller kunstig belysning, der ikke ændrer farverne;

g) rent loft, der let kan rengøres; hvis der ikke er noget loft, skal undersiden af tagbeklædningen opfylde disse betingelser.

  1. a) Tilstrækkelige anordninger med varmt vand til rensning og desinfektion af hænder og til rensning af værktøj så tæt ved arbejdsstedet som muligt; hanerne må ikke være håndbetjente; håndvaskene skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være rense- og desinfektionsmidler samt hygiejniske midler til at tørre hænder med;

b) anordning til desinfektion af værktøj, hvor vandet skal have en temperatur på mindst 82 grader C.

  1. Passende anordninger til beskyttelse mod skadedyr, så som insekter, rotter eller mus.
  1. a) Inventar og værktøj, så som opskæringsborde, udskiftelige skæreplader, beholdere, transportbånd og save, af korrosionsbestandigt materiale, der ikke påvirker kødet, og som let kan renses og desinficeres. Flader, der kommer eller kan komme i berøring med kød, herunder svejsninger og sammenføjninger, skal være glatte. Anvendelse af træ er forbudt undtagen i lokaler, hvor der udelukkende findes fersk kød, som er hygiejnisk emballeret;

b) fittings og udstyr af korrosionsbestandigt materiale, der opfylder de hygiejniske krav vedrørende

  • håndtering af kød og
  • oplagring af beholdere med kød, så hverken kød eller beholdere kommer i direkte berøring med gulv eller vægge;

c) anordninger til hygiejnisk håndtering og beskyttelse af kødet under ind- og udladning; herunder hensigtsmæssigt indrettede og udstyrede modtagelses- og fordelingsområder;

d) specielle vandtætte korrosionsbestandige beholdere, forsynet med låg og lukkeanordning, som hindrer uvedkommende i at fjerne indholdet, til opbevaring af kød, der ikke er beregnet til menneskeføde; såfremt kød af denne art forekommer i større mængder eller ikke kan fjernes eller tilintetgøres ved arbejdsdagens afslutning, skal det opbevares i et aflåseligt lokale; fjernes kød og slagteaffald gennem kanaler, skal disse være således udført og installeret, at enhver risiko for forurening af fersk kød er udelukket;

e) faciliteter til hygiejnisk opbevaring af materialer til indpakning og emballering, når dette arbejde udføres i virksomheden.

  1. Køleanlæg som sikrer, at de i punkt 46 og 66 fastsatte indre temperaturer i kødet overholdes; disse anlæg skal være udstyret med et afløbssystem, der gør det muligt at aflede kondensvand uden nogen risiko for at forurene kødet.
  1. Et anlæg som sikrer en tilstrækkelig forsyning med drikkevand under tryk i henhold til bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg; undtagelsesvis er forsyning med andet vand dog tilladt til fremstilling af damp, brandslukning og køling af kølemaskiner, såfremt de hertil installerede ledninger udelukker anvendelsen af dette vand til andre formål, og der ikke er risiko for forurening af fersk kød. Veterinærdirektoratet kan tillade genanvendelse af vand til visse formål; ledninger til vand, der ikke er drikkevand, skal være let kendelige fra drikkevandsledninger.
  1. Tilstrækkelig forsyning med varmt vand af drikkevandskvalitet, jf. bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
  1. Systemer, der opfylder hygiejnekravene, til bortskaffelse af flydende og fast affald.
  1. Et tilstrækkeligt udstyret, aflåseligt lokale, der udelukkende er til rådighed for veterinærkontrollen, eller de nødvendige faciliteter i de i punkt 17 omhandlede lagre.
  1. Faciliteter, som på ethvert tidspunkt muliggør en effektiv veterinærkontrol.
  1. Tilstrækkelig mange omklædningsrum med glatte, vandtætte, afvaskelige vægge og gulve, vaske og brusebade samt vandklosetter, der er indrettet således, at der ikke kan ske forurening af produktionslokalerne; der må ikke være direkte adgang til arbejdslokalerne fra toiletterne; det er ikke nødvendigt at indrette brusebade i forbindelse med køle- og fryselagre, hvor der kun opbevares hygiejnisk emballeret fersk kød; håndvaskene skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være rense- og desinfektionsmidler til hænderne samt hygiejniske midler til at tørre hænder med; hanerne må ikke være hånd- eller armbetjente; håndvaskene skal forefindes i nærheden af toiletterne.
  1. Et område, der er udstyret med de nødvendige faciliteter til rengøring og desinfektion af transportmidler til kød, undtagen for køle- og fryselagre, der udelukkende modtager og afsender hygiejnisk emballeret fersk kød; slagterier skal have et særskilt område og særlige faciliteter til transportmidler for slagtedyr.
  1. Et lokale eller et aflukke til opbevaring af rengørings- og desinfektionsmidler og lignende produkter.

Særlige betingelser for autorisation af slagterier

  1. Ud over at opfylde de generelle betingelser skal slagterier som mindstekrav have:

a) egnede og hygiejniske opstaldningslokaler eller, såfremt klimaforholdene tillader det, ventefolde til anbringelse af dyrene; vægge og gulve skal være bestandige, vandtætte og lette at rengøre og desinficere; anlæggene skal have faciliteter til vanding af dyrene samt om nødvendigt til fodring af dyr; der skal om nødvendigt være et afløbssystem til bortledning af væsker;

b) slagtelokaler af sådan størrelse, at arbejdet kan udføres på tilfredsstillende måde; såfremt der i et slagtelokale slagtes både svin og andre dyrearter, skal der være indrettet en særlig afdeling til slagtning af svin; en sådan særlig afdeling er dog ikke påkrævet, hvis slagtning af svin og andre dyrearter finder sted på forskellige tidspunkter, men i så tilfælde skal skoldning, afhåring, skrabning og svidning foretages i særlige afdelinger, der er tydeligt adskilt fra slagtekæden enten ved et frit mellemrum på mindst 5 m eller ved en skillevæg af mindst 3 m højde;

c) særlige lokaler af tilstrækkelig størrelse, der udelukkende anvendes til:

  • tømning, rensning og videre behandling af maver og tarme; sådanne særlige lokaler er dog ikke nødvendige, såfremt behandlingen af maverne foretages med mekanisk udstyr i et lukket anlæg, der er forsynet med passende ventilation, og som opfyler følgende krav:

i) udstyret skal være installeret og anbragt således, at udskillelse af tarme fra maver samt tømning og rensning af maverne foregår hygiejnisk; det skal være anbragt på et særligt sted, som er klart adskilt fra det udsatte ferske kød ved en skillevæg fra gulvet op til mindst 3 meters højde, som omgiver det område, hvor arbejdet finder sted;

ii) apparatets udformning og virkemåde skal effektivt forhindre enhver forurening af fersk kød;

iii) der skal anbringes et udsugningsanlæg, der fungerer på en sådan måde, at lugte og faren for aerosolforurening elimineres;

iv) apparatet skal være udstyret med en anordning, der muliggør udtømning via et lukket kredsløb af spildevand og maveindhold i kloaksystemet;

v) det kredsløb, der anvendes til maver til og fra apparatet, skal både være klart adskilt og fjernet fra kredsløbet for andet fersk kød; straks efter tømning og rensning skal maverne fjernes på hygiejnisk måde;

vi) maverne må ikke håndteres af personale, som håndterer andet fersk kød; det personale, der håndterer maverne, må ikke have adgang til andet fersk kød;

  • videre forarbejdning af maver og tarme, hvis dette arbejde udføres på slagteriet; dette arbejde kan dog udføres i samme lokale som det, der er nævnt i første led, hvis det udføres på en sådan måde, at krydskontamination undgås;
  • behandling og rensning af andet slagteaffald end maver og tarme, herunder en særskilt afdeling for hoveder, som skal holdes tilstrækkeligt adskilt fra andet slagteaffald, såfremt disse arbejder udføres på slagteriet og ikke finder sted på slagtekæden;
  • opbevaring af huder, horn, klove og svinebørster, for så vidt disse ikke fjernes fra slagteriet på selve slagtedagen og anbringes direkte i lukkede tætte beholdere, indtil de afhentes;

d) en særlig afdeling til emballering af slagteaffald, hvis denne foretages på slagteriet;

e) aflåselige lokaler eller, såfremt klimaforholdene tillader det, folde, der er forbeholdt dyr, der er syge eller mistænkt for at være syge, beliggende på et hertil egnet sted og forsynet med et særskilt afløb; aflåselige lokaler, der er forbeholdt slagtning af disse dyr samt opbevaring af tilbageholdt kød og kød, der er erklæret uegnet til menneskeføde; lokaler, der er forbeholdt slagtning af sådanne dyr, er ikke obligatoriske i en virksomhed, der ikke er autoriseret til slagtning af disse dyr, eller når denne slagtning finder sted ved afslutningen af den normale slagtning, og der træffes foranstaltninger til at undgå forurening af kød, der er erklæret egnet til menneskeføde; i dette tilfælde skal lokalerne rengøres og desinficeres specielt under veterinærkontrollens tilsyn, inden de på ny benyttes til slagtning af dyr, der hverken er syge eller mistænkt for at være syge;

f) tilstrækkeligt store køle- og fryserum forsynet med korrosionsbestandige anordninger, der er således udformet, at det ferske kød ikke kommer i berøring med gulv eller vægge, når det transporteres eller ligger oplagret;

g) midler til kontrol med, hvem der kommer og går på slagteriet;

h) tydelig adskillelse mellem bygningens urene og rene områder, så sidstnævnte beskyttes mod forurening;

i) et ophængningssystem, så den videre behandling efter bedøvningen så vidt muligt udføres på frithængende dyr; dyrene må i intet tilfælde berøre gulvet under afhudningen;

j) et glidestangssystem til kødets videre håndtering;

k) såfremt der opbevares gødning på slagteriets område et specielt aflukke hertil;

l) et lokale med det nødvendige udstyr til gennemførelsen af trikinundersøgelse, såfremt denne finder sted på virksomheden.

Særlige betingelser for autorisation af opskæringsvirksomheder

  1. Ud over at opfylde de generelle betingelser skal opskæringsvirksomheder som mindstekrav have:

a) kølerum, der er tilstrækkeligt rummelige til opbevaring af kød; et særligt rum til emballeret kød, såfremt emballeret kød oplagres på virksomheden; uemballeret kød kan først oplagres i et sådant kølerum, når rummet er renset og desinficeret;

b) et lokale til opskæring, udbening og indpakning forsynet med termograf eller fjerntermograf;

c) et lokale til emballering, hvis dette arbejde udføres i opskæringsvirksomheden, medmindre de i punkt 63 omhandlede betingelser er opfyldt;

d) et lokale til opbevaring af emballage og indpakningsmaterialer, hvis dette arbejde udføres i opskæringsvirksomheden.

Særlige betingelser for autorisation af køle- og fryselagre

  1. Uanset de generelle betingelser skal lagre, hvor der oplagres fersk kød i henhold til punkt 66, første afsnit, som mindstekrav have:

a) kølerum, der er tilstrækkeligt rummelige og let kan rengøres, og hvor fersk kød kan oplagres ved de i punkt 66, første afsnit, fastsatte temperaturer;

b) en termograf eller fjerntermograf i eller for hvert enkelt lagerrum.

  1. Uanset de generelle betingelser skal lagre, hvor der oplagres fersk kød i henhold til punkt 66, fjerde afsnit, som mindstekrav have:

a) frostrum, der er tilstrækkeligt rummelige og let kan rengøres, og hvor fersk kød kan oplagres ved de i punkt 66, fjerde afsnit, fastsatte temperaturer;

b) en termograf eller fjerntermograf i eller for hvert enkelt lagerrum.

Hygiejneforskrifter for personale, lokaler, inventar og værktøj på

  1. Der kræves den størst mulige renlighed af personalet såvel som for lokaler, inventar og værktøj.

a) Personale, der håndterer uindpakket eller indpakket fersk kød eller arbejder i lokaler, hvor sådant kød håndteres, emballeres eller transporteres, skal især være iført ren og let vaskbar hovedbeklædning, fodtøj og lyst arbejdstøj og om nødvendigt rene nakkebeskyttere eller anden beskyttelsespåklædning; personale, der er beskæftiget ved slagtning af dyr eller ved arbejde med eller håndtering af fersk kød, skal være iført rent arbejdstøj ved begyndelsen af hver arbejdsdag og skal skifte tøj i dagens løb, hvis det er nødvendigt, og vaske og desinficere hænderne flere gange i løbet af arbejdsdagen samt hver gang arbejdet genoptages; personer, der har været i berøring med syge dyr eller med inficeret kød, skal straks vaske hænder og arme omhyggeligt i varmt vand og dernæst desinficere dem; det er forbudt at ryge i arbejds- og oplagringslokaler, indladnings-, modtagelses-, fordelings- og udladningsområder og i andre områder og gange, hvorigennem der transporteres fersk kød;

b) Dyr må ikke have adgang til virksomhederne, undtagen for slagteriernes vedkommende dyr, der er bestemt til slagtning, og på disse slagteriers område dyr, som er nødvendige for driften; rotter, mus, insekter og andre skadedyr skal bekæmpes systematisk;

c) Udstyr og værktøj, der anvendes ved kødforarbejdningen, skal holdes i upåklagelig proper stand. Det skal omhyggeligt renses og desinficeres flere gange i løbet af arbejdsdagen samt ved arbejdsdagens afslutning og før det anvendes på ny, hvis det har været forurenet.

  1. Lokaler, værktøj og inventar må ikke anvendes til andre formål end bearbejdning af fersk kød eller kød af opdrættet vildt, jf. dog punkt 45.

Dette krav gælder ikke:

  • transportmateriel, der anvendes i de lokaler, der er omhandlet i punkt 17, litra a, når kødet er emballeret;
  • ved opskæring af fjerkrækød eller kød af vildt eller kaniner eller ved fremstilling af tilberedt kød, for så vidt disse operationer foretages på et andet tidspunkt end opskæring af det ferske kød eller kød af opdrættet vildt, som omhandlet i første afsnit, og opskæringslokalet rengøres og desinficeres fuldstændigt, inden der på ny kan foretages opskæring af fersk kød eller kød af opdrættet vildt.
  1. Kød og beholdere til kød må ikke komme i direkte berøring med gulvet.
  1. Der skal anvendes vand af drikkevandskvalitet til alle formål; undtagelsesvis er anvendelse af andet vand dog tilladt til fremstilling af damp, forudsat at de ledninger, der er installeret med henblik herpå, ikke gør det muligt at anvende dette vand til andre formål og ikke rummer fare for forurening af fersk kød. Endvidere kan andet vand undtagelsesvis anvendes til køling af kølemaskiner. Veterinærdirektoratet kan tillade genanvendelse af vand til særlige formål. Ledningerne til det vand, der ikke er af drikkevandskvalitet, skal være let kendelige fra drikkevandsledningerne.
  1. Det er forbudt at strø savsmuld eller lignende på gulvet i arbejdslokaler og lagerrum til fersk kød.
  1. Rengørings- og desinfektionsmidler samt lignende produkter skal anvendes således, at udstyr, arbejdsredskaber og fersk kød ikke påvirkes uheldigt. Anvendelsen skal efterfølges af en grundig afskylning af udstyret og arbejdsredskaberne i drikkevand.
  1. Det er forbudt personer, der vil kunne kontaminere kødet, at bearbejde eller håndtere dette. Enhver person, der håndterer fersk kød, skal underkastes helbredskontrol i overensstemmelse med bekendtgørelse om helbredskontrol m.v. på visse levnedsmiddelvirksomheder.

Undersøgelse før slagtningen (levende syn)

  1. Dyrene skal underkastes levende syn den dag, de ankommer til slagteriet, eller inden påbegyndelsen af den daglige slagtning. Denne undersøgelse skal gentages umiddelbart inden slagtningen, hvis dyret har været opstaldet natten over.

Slagteriet skal lette det levende syn, især med hensyn til nødvendig håndtering.

Hvert dyr, som skal slagtes, skal være forsynet med et identifikationsmærke, så dyrets oprindelse kan fastslås.

  1. a) Embedsdyrlægen skal foretage det levende syn lege artis ved tilstrækkeligt lys.

b) Embedsdyrlægen skal, når det gælder dyr, der leveres til slagteriet, kontrollere, at alle bestemmelser om dyreværn er overholdt.

  1. Undersøgelsen skal afgøre:

a) om dyrene er angrebet af en sygdom, der kan overføres til mennesker og dyr, eller om de frembyder symptomer på eller deres almentilstand lader befrygte et udbrud af en sådan sygdom;

b) om dyrene frembyder symptomer på en sygdom eller en forstyrrelse af deres almentilstand, som kan gøre kødet uegnet til menneskeføde; ved undersøgelsen skal opmærksomheden tillige være rettet mod tegn på, at dyrene har fået indgivet stoffer med farmakologiske virkninger, eller om dyrene har indtaget andre stoffer, der gør kødet sundhedsfarligt for mennesker;

c) om dyrene er udmattede, ophidsede eller beskadigede.

  1. a) Udmattede eller ophidsede dyr skal hvile i mindst 24 timer, medmindre anden afgørelse træffes af embedsdyrlægen;

b) dyr, hos hvilke der er blevet diagnosticeret en af de i punkt 27, litra a og b, omhandlede sygdomme, må ikke slagtes til konsum;

c) dyr, der mistænkes for at lide af en af de i punkt 27, litra a og b, omhandlede sygdomme, må ikke slagtes umiddelbart. Sådanne dyr skal underkastes en grundig undersøgelse, således at der kan stilles en diagnose.

Hvis det er nødvendigt at foretage undersøgelse efter slagtningen for at kunne stille en diagnose, skal de pågældende dyr slagtes separat eller ved afslutningen af den normale slagtning.

De pågældende dyr underkastes en grundig undersøgelse efter slagtningen, og hvis embedsdyrlægen finder det påkrævet, en bakteriologisk undersøgelse og en undersøgelse for forekomst af restkoncentrationer af stoffer med farmakologisk virkning, som kunne formodes at være indgivet i betragtning af den konstaterede patologiske tilstand.

Hygiejneforskrifter for slagtning af dyr samt opskæring og

  1. Slagtedyr, der føres ind i slagtelokalerne, skal slagtes omgående, og afblødning, afhudning eller afhåring, videre behandling og udtagning af organer skal gennemføres, så forurening af kødet undgås.
  1. Dyrene skal afbløde fuldstændigt; blod til menneskeføde skal opsamles i rene beholdere. Blodet må ikke omrøres med hænderne, men kun med redskaber i overensstemmelse med hygiejnekravene.
  1. Der skal omgående foretages fuldstændig afhudning, undtagen af svin. Hvis svinene ikke afhudes, skal børsterne straks fjernes. I forbindelse hermed kan hjælpestoffer anvendes, såfremt svinene efterfølgende afskylles fuldstændigt med drikkevand.

Afhudning af kalve- og fårehoveder er ikke nødvendig, hvis hovederne behandles på en sådan måde, at forurening af det ferske kød undgås.

  1. Udtagning af organer skal foretages straks og være tilendebragt 45 minutter efter bedøvelsen eller, dersom slagtningen foregår efter en religiøs ritus, en halv time efter afblødning. Lunger, hjerte, lever, nyrer, milt og mediastinum kan enten adskilles fra eller forblive i naturlig forbindelse med slagtekroppen. Hvis de adskilles fra den, skal de forsynes med et nummer eller på anden måde mærkes, så samhørigheden med pågældende slagtekrop kan konstateres; dette gælder også for hoved, tunge, fordøjelseskanal og andre dele af dyret, der er nødvendige for undersøgelsen eller eventuelt nødvendige for undersøgelser for restkoncentrationer af uønskede stoffer. Ovennævnte dele skal forblive i umiddelbar nærhed af slagtekroppen, indtil undersøgelsen er afsluttet. For så vidt den hverken udviser sygdomstegn eller læsioner, kan penisen dog straks fjernes. Nyrerne skal hos alle dyrearter løsnes fra fedtkapslen; hos kvæg, svin og hovdyr fjernes tillige den perirenale kapsel.
  1. Det er forbudt at anbringe knive i kødet, rengøre kødet med klude eller andre materialer samt at foretage oppustning. Hvis en religiøs ritus kræver oppustning af et organ, kan dette dog tillades, men i så fald må det oppustede organ ikke anvendes til menneskeføde.
  1. Slagtekroppe af hovdyr, af svin, der er over fire uger, samt af kvæg, der er over seks måneder, skal fremlægges til undersøgelse efter at være midtflækket ved en længdespaltning af hvirvelsøjlen. Såfremt undersøgelsen kræver det, kan embedsdyrlægen forlange længdespaltning af hovedet eller kroppen af ethvert slagtedyr.

Veterinærdirektoratet kan dog tillade, at svin fremlægges til undersøgelse uden at være midtflækket.

  1. Indtil undersøgelsen er afsluttet, må slagtekroppe og slagteaffald, der ikke er blevet undersøgt, ikke kunne komme i kontakt med de slagtekroppe og det slagteaffald, der allerede er blevet undersøgt, og det er forbudt at fjerne, opskære eller foretage yderligere behandling af slagtekroppen.
  1. Kød, der er beslaglagt eller erklæret uegnet til menneskeføde, maver, tarme, og biprodukter, der ikke kan benyttes som fødevarer, må ikke kunne komme i kontakt med slagtekroppe, kød eller slagteaffald, der er erklæret egnet til menneskeføde, og skal snarest muligt anbringes i specielle beholdere, der er placeret og indrettet således, at enhver forurening af andet fersk kød undgås.
  1. Hvis blod eller slagteaffald fra flere dyr anbringes i samme beholder, inden undersøgelsen efter slagtningen er afsluttet, skal hele indholdet erklæres for uegnet til menneskeføde, såfremt slagtekroppen fra blot et af disse dyr er blevet erklæret uegnet til menneskeføde.
  1. Afpudsning, håndtering, yderligere behandling og transport af kød, herunder slagteaffald, skal foretages under overholdelse af alle hygiejnekravene. Når kød emballeres, skal bestemmelserne i punkt 14, litra d, og betingelserne i kapitel XII overholdes. Emballeret kød skal oplagres i et andet lokale end det, der benyttes til uindpakket fersk kød.

Undersøgelse efter slagtningen (kødkontrol)

  1. Alle dele af dyret, inklusive blodet, skal undersøges umiddelbart efter slagtningen for at sikre, at kødet er egnet til menneskeføde.
  1. Undersøgelsen efter slagtning skal omfatte:

a) besigtigelse af det slagtede dyr og dets organer;

b) palpering af organer efter embedsdyrlægens bestemmelse;

c) indsnit i visse organer og i lymfeknuder efter embedsdyrlægens bestemmelse. Hvis det under besigtigelsen eller palperingen af visse organer påvises, at dyret har sygelige forandringer, der kan forurene slagtekroppe, udstyr, personale eller arbejdslokaler, må indsnit i disse organer ikke foretages i slagtelokalet eller i andre dele af virksomheden, hvor fersk kød vil kunne forurenes;

d) undersøgelse for afvigelser i konsistens, farve, lugt og eventuelt smag;

e) om nødvendigt laboratorieundersøgelser, især med henblik på eventuel påvisning af restkoncentrationer af uønskede stoffer.

  1. Embedsdyrlægen skal foretage undersøgelsen efter regler fastsat af Veterinærdirektoratet.

I tvivlstilfælde kan embedsdyrlægen foretage de snit i og undersøgelser af relevante dele af dyret, som er nødvendige for, at der kan træffes en endelig afgørelse.

Hvis embedsdyrlægen konstaterer alvorlig overtrædelse af de i dette kapitel indeholdte hygiejneregler, eller såfremt der lægges hindringer i vejen for en passende sundhedskontrol, kan embedsdyrlægen træffe enhver foranstaltning, herunder nedsætte produktionstakten eller midlertidigt afbryde produktionen samt gribe ind over for anvendelsen af udstyr og lokaler.

  1. Embedsdyrlægen skal foruden den generelle kontrol med slagtedyrene systematisk foretage særlige undersøgelser for specielle lidelser hos visse dyrearter efter regler fastsat af Veterinærdirektoratet.

Forskrifter for kød til opskæring

  1. Opskæring af kød i mindre stykker end de i § 7 nævnte, udbening samt skiveskæring af slagteaffald fra kvæg må kun foregå i autoriserede opskæringsvirksomheder.
  1. Virksomheden skal lette tilsynet og skal især foretage den fornødne håndtering samt stille nødvendigt udstyr til rådighed for tilsynet. Den skal efter anmodning kunne give embedsdyrlægen oplysning om, hvor det kød, der findes på virksomheden, stammer fra og de slagtede dyrs oprindelse.
  1. Kød, der ikke opfylder betingelserne i § 9, nr. 2, må kun forefindes på autoriserede opskæringsvirksomheder, såfremt det opbevares i særlige afdelinger; det skal opskæres på andre steder eller på andre tidspunkter end kød, der opfylder nævnte krav. Embedsdyrlægen skal til enhver tid have fri adgang til kølerum og alle opbevarings- og arbejdslokaler for at sikre, at ovennævnte bestemmelser overholdes.
  1. a) Fersk kød skal bringes ind i de i punkt 15, litra b, omhandlede lokaler, efterhånden som der er brug for det. Kødet skal straks efter opskæring og eventuel emballering transporteres til det i punkt 15, litra a, nævnte kølerum;

b) kød, der bringes ind i opskæringslokalerne, skal være undersøgt og om nødvendigt afpudset. Arbejdspladsen til dette arbejde skal være forsynet med passende udstyr og god belysning;

c) under opskæring, udbening, indpakning og emballering må kødets indre temperatur ikke overstige +7 grader. Under opskæringen må temperaturen i lokalet ikke overstige +12 grader. Under opskæring, indpakning og emballering skal slagteaffald have en konstant centrumstemperatur på højst +3 grader.

Under opskæring, udbening, skiveskæring, terningskæring, indpakning og emballering skal lever, nyrer og hovedkød have en konstant temperatur på højst +3 grader;

d) uanset bestemmelserne i litra a og c kan kødet opskæres varmt. I så fald skal kødet transporteres direkte fra slagtelokalet til opskæringslokalet. I dette tilfælde skal slagtelokalet og opskæringslokalet være beliggende i samme bygningskompleks og så nær hinanden, at kødet, der skal opskæres, i een arbejdsgang bringes fra slagtelokalet til opskæringslokalet, hvor opskæringen straks skal finde sted. Kødet skal straks efter opskæring og eventuel emballering transporteres til et egnet kølerum;

e) opskæringen skal udføres, så forurening af kødet undgås. Bensplinter og koaguleret blod skal fjernes. Kød, der hidrører fra opskæring, og som ikke er beregnet til menneskeføde, anbringes i det udstyr, de beholdere eller lokaler, der er omhandlet i punkt 4, litra d.

Sundhedskontrol med opskåret og oplagret kød

  1. Autoriserede opskæringsvirksomheder og køle- og fryselagre skal underkastes kontrol af en embedsdyrlæge.
  1. Embedsdyrlægens kontrol omfatter følgende opgaver:

a) kontrol med ind- og udgående fersk kød;

b) sundhedskontrol med det ferske kød, som findes i de under punkt 47 nævnte virksomheder;

c) sundhedskontrol med det ferske kød før kødets opskæring og ved dets afsendelse fra de under punkt 47 nævnte virksomheder;

d) kontrol med renligheden hvad angår lokaler, anlæg og værktøj i henhold til kapitel V samt med personalets hygiejne, herunder beklædningen;

e) enhver anden kontrol, som embedsdyrlægen skønner nødvendig for overholdelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Sundhedsmærkning

  1. Embedsdyrlægen er ansvarlig for sundhedsmærkningen. Embedsdyrlægen opbevarer og er ansvarlig for:

a) de instrumenter, der er bestemt til sundhedsmærkning af kød, og som først må udleveres til hjælpepersonalet på selve tidspunktet for mærkningen, og kun for det til denne mærkning nødvendige tidsrum;

b) de etiketter og det indpakningsmateriale, der er forsynet med det i dette kapitel foreskrevne stempel.

Etiketterne og indpakningsmaterialet udleveres i fornødent antal på selve det tidspunkt, hvor de skal påsættes.

  1. Sundhedsmærket skal være:

a) enten et ovalt mærke, der er mindst 6,5 cm bredt og 4,5 cm højt. Det skal indeholde følgende letlæselige oplysninger, idet bogstaverne skal være mindst 0,8 cm og tallene mindst 1 cm høje:

  • i den øverste del DK efterfulgt af virksomhedens nummer;
  • i den nederste del EØF:

b) eller et ovalt mærke, der er mindst 6,5 cm bredt og 4,5 cm højt. Det skal indeholde følgende letlæselige oplysninger, idet bogstaverne skal være mindst 0,8 cm og tallene mindst 1 cm høje:

  • i den øverste del DANMARK;
  • i midten virksomhedens nummer;
  • i den nederste del EØF:

c) Ved mærkning af kød fra dyr fra områder, som af Veterinærdirektoratet er pålagt restriktioner af dyresundhedsmæssige grunde, skal anvendes et af stempelmærkerne i litra a eller b, som skal suppleres med to skråtliggende på hinanden vinkelrette linier med skæringspunktet i centrum. De to linier skal være lige lange:

d) Ved mærkning af kød fra dyr omfattet af § 14, stk. 1, samt kød af dyr omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, som er fundet at have udtalt kønslig lugt, skal anvendes et af stempelmærkerne i litra a eller b, som skal være suppleret med to parallelle rette linier, der har en indbyrdes afstand på mindst 1 cm, og som krydser det ovale mærke langs mærkets største diameter. Oplysningerne skal fortsat være læselige, og de to parallelle linier skal være lige så tydelige som mærkets rand:

e) Ved mærkning af kød, der er kendt egnet til menneskeføde, men kun må afsættes på det danske marked, skal sundhedsmærket være et cirkulært mærke med en udvendig diameter på mindst 4,5 cm. Det skal indeholde følgende letlæselige oplysninger, idet tallene, der angiver virksomhedens nummer, skal være mindst 0,8 cm høje og 1-tallet skal være mindst 1,1 cm højt:

  • øverst virksomhedens nummer;
  • nederst tallet 1:

f) Ved mærkning af kød som omtalt i litra e fra dyr, der er omfattet af § 14, stk. 1, samt kød fra dyr omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, som er fundet at have udtalt kønslig lugt, skal ved siden af hvert aftryk af det i litra e nævnte sundhedsmærke anbringes et aftryk af et stempel svarende til nedenstående mærke:

  1. Slagtekroppe skal mærkes med et farvestempel eller brændemærkes i overensstemmelse med punkt 50:
  • slagtekroppe, som vejer over 65 kg, skal på hver halvdel mindst stemples på følgende steder: lårets yderside, lænden, ryggen, bugen og skulderen:
  • andre slagtekroppe skal være forsynet med mindst fire stempler, nemlig på skuldrene og på ydersiden af lårene.
  1. Lever af kvæg, svin og hovdyr mærkes med brændemærkning i overensstemmelse med punkt 50.

Alt andet slagteaffald af alle de nævnte dyrearter mærkes med farvestempel eller brændemærkes i overensstemmelse med punkt 50, medmindre det er indpakket eller emballeret samt mærket i overensstemmelse med punkt 55 og 56.

  1. De i opskæringsvirksomheder fremkomne delstykker af behørigt mærkede slagtekroppe mærkes med farvestempel eller brændemærkning i overensstemmelse med punkt 50, medmindre de er indpakket eller emballeret, eller de for midterstykkets vedkommende er forsynet med et mærke, der gør det muligt at identificere oprindelsesslagteriet.
  1. Emballage skal altid være mærket i overensstemmelse med punkt 55.
  1. Det i punkt 52, andet afsnit, og punkt 53 omhandlede opskårne emballerede kød og slagteaffald, herunder skiveskåret lever fra kvæg, skal være forsynet med et mærke i overensstemmelse med punkt 50, som indeholder opskæringsvirksomhedens nummer i stedet for slagteriets, og som skal forekomme på en etiket eller trykkes på emballagen og anbringes således, at det ødelægges ved åbning af emballagen.

Etiketter, som anvendes til mærkning af varer til EU-markedet, skal endvidere være forsynet med løbenummer.

For opskåret kød eller slagteaffald, som er indpakket i overensstemmelse med punkt 62, kan ovennævnte etiket dog fastgøres til indpakningen. Når slagteaffaldet er emballeret på et slagteri, skal mærket dog indeholde dette slagteris nummer.

  1. Foruden bestemmelserne i punkt 55, skal fersk kød, der er færdigpakket med henblik på salg til forbrugeren, på indpakningen eller på en etiket, der er påsat denne, være forsynet med en trykt gengivelse af det i punkt 50, litra a eller e, foreskrevne stempel. Dette stempel skal indeholde opskæringsvirksomhedens veterinære nummer. Ved mærkning i henhold til dette punkt, kan der afviges fra de størrelser, der er angivet i punkt 50. Når slagteaffaldet er indpakket på et slagteri, skal mærket dog indeholde dette slagteris nummer.
  1. Kød fra hovdyr og dettes emballage skal være forsynet med den mærkning, der fastsættes af Veterinærdirektoratet i forbindelse med autorisation eller godkendelse af virksomheden.
  1. Til farvestempling af kød må kun anvendes de af Veterinærdirektoratet godkendte stempelfarver.

Indpakning og emballering af fersk kød

  1. a) Emballagen (f.eks. kasser, kartoner) skal opfylde alle hygiejnekrav, specielt må den:
  • ikke kunne ændre kødets organoleptiske egenskaber;
  • ikke kunne overføre stoffer, der er skadelige for den menneskelige sundhed, til kødet;
  • være tilstrækkelig solid til at yde en effektiv beskyttelse af kødet under transport og håndtering;

b) emballage må ikke genanvendes til emballering af kød, medmindre den er af korrosionsbestandigt materiale, der er let at rengøre, og forud er rengjort og desinficeret.

  1. Såfremt opskåret fersk kød eller slagteaffald indpakkes, skal det ske straks efter opskæringen i overensstemmelse med hygiejnekravene.

Med undtagelse af stykker af spæk og brystflæsk skal opskåret kød og slagteaffald altid være indpakket i en beskyttelsesindpakning, medmindre det transporteres ophængt.

Denne indpakning skal være gennemsigtig og farveløs samt opfylde bestemmelserne i punkt 59, litra a, første og andet led; den må ikke genanvendes til indpakning af kød. Indpakningen behøver dog ikke være farveløs, såfremt der er tale om dybfrosset kød, som uden yderligere behandling anvendes som råvare til kødprodukter, hakket kød eller tilberedt kød.

Skiveskåret lever fra kvæg skal indpakkes hver for sig. En pakke må kun indeholde eet fuldstændigt, skiveskåret organ, der fremtræder i sin oprindelige form.

  1. Indpakket kød skal emballeres.
  1. Hvis indpakningen yder samme beskyttelse som emballage, behøver den dog ikke at være gennemsigtig og farveløs, og det er ikke nødvendigt at anbringe den i en ydre emballage, hvis bestemmelserne i punkt 59 i øvrigt er opfyldt.
  1. Opskæring, udbening, indpakning og emballering kan foretages i samme lokale på følgende betingelser:

a) lokalet skal være tilstrækkeligt stort og således indrettet, at hygiejnekravene opfyldes;

b) emballager og indpakningsmaterialer skal straks efter fremstillingen anbringes i en lukket beskyttelsesindpakning og sikres mod beskadigelser under transport til virksomheden, hvor de skal opbevares hygiejnisk i et særskilt lokale;

c) emballagelagrene skal være støvtætte og sikret mod skadedyr og må ikke have luftforbindelse med lokaler, der indeholder stoffer, som kan forurene fersk kød; emballage må ikke opbevares på gulvet;

d) emballagen skal samles hygiejnisk, inden den bringes ind i lokalet;

e) emballagen skal bringes ind i lokalet på hygiejnisk vis og anvendes med det samme; emballagen må ikke håndteres af personer, der håndterer fersk kød;

f) kødet skal umiddelbart efter emballeringen anbringes i de hertil beregnede lagerrum.

  1. Den emballage, der er omtalt i dette kapitel, må kun indeholde opskåret kød af samme dyreart.

Certifikat

  1. Det originale eksemplar af det certifikat, som skal ledsage kødet under transporten til bestemmelsesstedet, skal være udstedt af en embedsdyrlæge ved læsningen.

Oplagring

  1. Fersk kød skal afkøles straks efter undersøgelsen efter slagtningen. Den indre temperatur holdes konstant på højst +7 grader for slagtekroppe og delstykker og +3 grader for slagteaffald.

Veterinærdirektoratet kan i enkelte tilfælde indrømme undtagelser fra dette krav med henblik på transport af kød til opskæringsvirksomheder eller slagterforretninger, der er beliggende i umiddelbar nærhed af slagteriet, for så vidt det sker af hensyn til modningen af kødet, og transporten ikke varer over en time.

Fersk kød til indfrysning skal hidrøre direkte fra et autoriseret eller godkendt slagteri eller en autoriseret eller godkendt opskæringsvirksomhed.

Indfrysning af fersk kød må kun foregå i lokaler på den samme virksomhed, hvor kødet er udvundet eller opskåret, eller på autoriserede fryselagre og kun ved hjælp af egnet udstyr.

De i § 8 omhandlede stykker og de i punkt 53 omhandlede stykker og slagteaffald til indfrysning skal fryses straks, medmindre kødet skal modnes. I sidstnævnte tilfælde skal kødet fryses umiddelbart efter modning.

Hele kroppe, halve kroppe og halve kroppe opskåret i højst tre delstykker eller kvarte kroppe til indfrysning skal fryses umiddelbart efter udligning.

Opskåret kød til indfrysning skal fryses umiddelbart efter opskæringen.

Frosset kød skal have en centrumstemperatur på -12 grader eller

derunder og derefter lagres ved temperaturer, der ikke må være højere

end denne.

Fersk kød, der fryses, skal være forsynet med angivelse af indfrysningsmåned og -år.

  1. Andre varer, der kan indvirke på kødets hygiejne eller forurene det, må ikke oplagres i de i punkt 16 og 17 omhandlede lokaler, medmindre det ferske kød er emballeret og anbragt separat.
  1. Opbevaringstemperaturen i de i punkt 16 og 17 omhandlede lagerlokaler skal registreres.

Transport

  1. Fersk kød skal transporteres i transportmidler, der er forsynet med en tæt lukkemekanisme. Ved forsendelse til et andet EU-land af fersk kød, der er indført fra et tredjeland i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske levnedsmidler m.v., eller ved forsendelse til et andet EU-land af fersk kød, som under transporten føres i transit gennem et tredjelands område, skal det ferske kød transporteres i transportmidler, som er plomberet. Transportmidlerne skal være udformet og udstyret således, at de i kapitel XIV fastsatte temperaturer holdes under hele transporten.

Som undtagelse fra første afsnit kan hele kroppe, halve kroppe og halve kroppe opskåret i højst tre delstykker eller kvarte kroppe transporteres ved temperaturer, der er højere end de temperaturer, der er fastsat i kapitel XIV, på betingelser fastsat af Veterinærdirektoratet.

  1. Transportmidler, der er bestemt til transport af fersk kød, skal opfylde følgende betingelser:

a) de indvendige vægge eller andre dele, der kan komme i berøring med kødet, skal være af korrosionsbestandigt materiale og må hverken kunne indvirke på kødets organoleptiske egenskaber eller gøre det farligt for den menneskelige sundhed; de indvendige vægge skal være glatte og lette at rengøre og desinficere;

b) de skal være forsynet med effektive anordninger til beskyttelse af kødet mod insekter og støv, og de skal være så tætte, at væsker ikke kan løbe ud;

c) til transport af hele kroppe, halve kroppe og halve kroppe opskåret i højst tre delstykker eller kvarte kroppe samt af opskåret, uemballeret kød skal de være forsynet med ophængningsanordninger af korrosionsbestandigt materiale anbragt i en sådan højde, at kødet ikke kan berøre gulvet. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på frosset kød, der er hygiejnisk emballeret. Ved flytransport kræves dog ikke ophængningsanordninger, såfremt der forefindes korrosionsbestandige faciliteter til indladning, opbevaring og udladning af kødet.

  1. De til kød bestemte transportmidler må aldrig anvendes til transport af levende dyr eller produkter, der kan indvirke på eller forurene kød.
  1. Produkter, der eventuelt kan indvirke på kødets hygiejne eller forurene det, må ikke transporteres i samme transportmiddel samtidig med kød, medmindre der er truffet særlige sikkerhedsforanstaltninger. Emballeret og uemballeret kød skal transporteres hver for sig, medmindre der i samme transportmiddel findes en tilstrækkelige adskillelse, således at uemballeret kød ikke kommer i berøring med emballeret. Maver må kun transporteres, hvis de er skoldede eller rensede, og hoveder og tæer kun hvis de er blevet afhudet eller skoldet og skrabet.
  1. Fersk kød må ikke transporteres i et transportmiddel, der ikke er rent og desinficeret.
  1. Hele kroppe og halve kroppe opskåret i højst tre delstykker eller kvarte kroppe, bortset fra frosset kød i hygiejnisk emballage, skal altid transporteres hængende undtagen ved flytransport i henhold til punkt 70, litra c.

Andre delstykker og slagteaffald skal ophænges eller anbringes på stativer, såfremt de ikke er emballeret eller anbragt i korrosionsbestandige beholdere. Stativer, emballage og beholdere skal opfylde hygiejnekravene. Tarme skal altid transporteres i emballage, der er solid og uigennemtrængelig for væsker og fedtstoffer. Den må ikke genanvendes, før den er renset og desinficeret.

  1. Embedsdyrlægen skal inden afsendelsen sikre, at transportmidlerne og indladningsforholdene er i overensstemmelse med de i dette kapitel fastsatte hygiejnekrav.

Bilag 2

Generelle krav til hjemmemarkedsgodkendte virksomheder

Hjemmemarkedsgodkendte virksomheder skal som mindstekrav have følgende:

  1. I lokaler, hvor fersk kød udvindes og behandles:

a) gulv af vandtæt materiale, der let kan rengøres og desinficeres, og som ikke kan rådne, indrettet således, at vand har afløb uden vanskelighed; for at forhindre lugt skal vandet bortledes gennem afløb med vandlås og rist;

b) glatte, bestandige og vandtætte vægge, der i mindst 2 m højde (slagtelokaler dog i mindst 3 m højde) skal være dækket med lys, vaskbar beklædning; anvendelse af trævægge i de i bilag 1, punkt 16, omhandlede lokaler, der er opført før 1. juli 1991, er dog ikke grundlag for tilbagekaldelse af godkendelsen;

c) døre af lugtfrit materiale, der ikke kan rådne, og som er lette at rengøre;

såfremt der oplagres kød i den pågældende virksomhed, skal der være et oplagringslokale, der opfylder kravene i litra a og b samt litra c, første afsnit;

d) lugtfrit isoleringsmateriale, der ikke kan rådne;

e) tilstrækkelig ventilation og om nødvendigt god emudsugning;

f) tilstrækkelig naturlig eller kunstig belysning, der ikke ændrer farverne.

  1. a) Tilstrækkelige anordninger med varmt vand til rensning og desinfektion af hænder og til rensning af værktøj så tæt ved arbejdsstedet som muligt; håndvaskene skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være rense- og desinfektionsmidler til rådighed samt hygiejniske midler til at tørre hænder med;

b) på stedet eller i et tilstødende lokale en anordning til desinficering af værktøj, hvor vandet skal have en temperatur på mindst 82 grader.

  1. Passende anordninger til beskyttelse mod skadedyr, så som insekter, rotter og mus.
  1. a) Inventar og værktøj, så som opskæringsborde, udskiftelige skæreplader, beholdere, transportbånd og save, af korrosionsbestandigt materiale, der ikke påvirker kødet, og som let kan renses og desinficeres; anvendelse af træ er forbudt;

b) fittings og udstyr af korrosionsbestandigt materiale, der opfylder de hygiejniske krav vedrørende:

  • håndtering af kød, og
  • oplagring af beholdere med kød, så hverken kød eller beholdere kommer i direkte berøring med gulv eller vægge;

c) specielle vandtætte korrosionsbestandige beholdere, forsynet med låg og lukkeanordning, som hindrer uvedkommende i at fjerne indholdet, til opbevaring af kød, der ikke er beregnet til menneskeføde, og som skal fjernes eller tilintetgøres ved arbejdsdagens afslutning.

  1. Køleanlæg, som sikrer, at de i bilag 1, punkt 46 og 66, fastsatte indre temperaturer i kødet overholdes; disses afløb skal være forbundet med spildevandsledninger, og må ikke kunne forurene kødet. Der skal være en termograf eller fjerntermograf i eller for hvert enkelt lagerrum.
  1. Et anlæg som sikrer en tilstrækkelig forsyning med drikkevand under tryk i henhold til bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg; undtagelsesvis er forsyning med vand, der ikke er drikkevand, dog tilladt til fremstilling af damp, brandslukning og køling af kølemaskiner, såfremt de hertil installerede ledninger udelukker anvendelsen af dette vand til andre formål, og der ikke er risiko for forurening af fersk kød; ledninger til vand, der ikke er drikkevand, skal være let kendelige fra drikkevandsledninger.
  1. Et anlæg til tilstrækkelig forsyning med varmt vand af drikkevandskvalitet, i henhold til bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.
  1. Et afløbssystem, der giver mulighed for hygiejnisk udledning af spildevand.
  1. Mindst en vask samt vandklosetter; der må ikke være direkte adgang til arbejdslokalerne fra toiletterne; håndvasken skal have rindende varmt og koldt vand eller forblandet vand af en passende temperatur, og der skal være hygiejnisk udstyr til at rense og desinficere hænderne med samt hygiejniske midler til at tørre hænder med; håndvaskene skal forefindes i nærheden af toiletterne.

Særlige krav til hjemmemarkedsgodkendte slagterier

  1. Ud over at opfylde de generelle betingelser skal hjemmemarkedsgodkendte slagterier som mindstekrav have:

a) opstaldningslokaler med tilstrækkelig kapacitet til dyr, der tilbringer natten på slagteriets område;

b) slagtelokale samt lokaler svarende til de aktiviteter, der udøves i forbindelse med slagtningen, af en sådan størrelse, at arbejdet kan udføres på en hygiejnisk måde;

c) afdelinger i slagtelokalet til bedøvelse og afblødning, som er klart adskilt fra omgivelserne;

d) mure i slagtelokalet, som kan vaskes indtil mindst 3 meters højde eller op til loftet; ved slagtningen skal emmen fjernes i tilstrækkelig grad;

e) et ophængningssystem, så den videre behandling efter bedøvning så vidt muligt udføres på frithængende dyr; dyrene må i intet tilfælde berøre gulvet under afhudningen;

f) et kølerum med en kapacitet svarende til slagtningens omfang og art, men under alle omstændigheder med mindst et aflåseligt sted, der er forbeholdt til opbevaring af slagtekroppe, på hvilke der foretages analyse.

Veterinærdirektoratet kan i de enkelte tilfælde indrømme undtagelser fra det generelle krav om kølerum, når kødet umiddelbart sendes fra disse slagterier til opskæringsvirksomheder eller slagterforretninger, der er beliggende i umiddelbar nærhed af slagteriet, for så vidt transporten ikke varer over en time.

  1. I slagtelokaler er det forbudt at tømme og rense maver og tarme og at opbevare huder, horn, klove og svinebørster.
  1. Hvis gødningen ikke dagligt kan fjernes fra slagteriets område, skal den opbevares på et sted, som er klart adskilt fra omgivelserne.
  1. Dyr, der føres ind i slagtelokalet, skal straks bedøves og slagtes.
  1. Syge dyr eller dyr, der mistænkes for at være syge, må ikke slagtes på virksomheden, medmindre Veterinærdirektoratet har givet tilladelse hertil som en undtagelse. I tilfælde af undtagelse skal slagtningen foretages under embedsdyrlægens opsyn, og der træffes foranstaltninger til at undgå forurening. Lokalerne skal rengøres og desinficeres specielt under embedsdyrlægens tilsyn, inden de påny må benyttes til slagtning af dyr.

Bilag 3

Betingelser, der skal opfyldes af laboratorier til påvisning af

  1. Laboratorier til påvisning af trikiner skal befinde sig i umiddelbar nærhed af de lokaler, hvor slagtningen af svin finder sted, og skal mindst råde over:

a) Et aflåseligt lokale med tilstrækkeligt udstyr til behandling af præparater. Væggene skal være glatte og i indtil 2 meters højde være dækket med en lys beklædning eller maling, som tåler afvaskning. Der skal være et laboratorium for hver anvendt undersøgelsesmetode.

b) Et aflåseligt lokale med tilstrækkeligt udstyr, hvis der anvendes trikinoskop til undersøgelsen.

c) Et tilstrækkleigt ventilationsanlæg og - såfremt det er nødvendigt - et klimaanlæg, der giver mulighed for at holde en omgivende temperatur på højst +25 grader C.

d) Tilstrækkelig naturlig eller kunstig belysning, der ikke ændrer farverne. Kraftigt sollys skal undgås.

e) Tilstrækkeligt udstyr til rensning og desinfektion af hænder i det lokale, hvor præparaterne undersøges.

f) Eventuelt et kølerum til opbevaring af kødprøver.

g) Et vaskerum til rensning og desinfektion af undersøgelsesredskaberne (f.eks. beholdere til prøver, kompressorier, knive og sakse) forsynet med:

  • et gulv af vandtætte materialer, der let lader sig rense og desinficere, og som ikke kan rådne,
  • glatte vægge, der i indtil 2 meters højde er dækket med en lys beklædning eller med maling, som tåler afvaskning.

Denne bestemmelse finder altid anvendelse, når den trikonoskopiske metode anvendes. I andre tilfælde finder bestemmelsen ikke anvendelse, såfremt laboratoriet er udstyret med en stor, korrekt monteret vask.

h) Garderober, håndvaske, opholdslokaler og toiletter med vandskylning.

i) Håndvaske med rindende varmt og koldt vand, rense- og desinfektionsmidler samt engangshåndklæder.

j) Vandtætte, korrosionsbestandige beholdere, forsynet med hermetisk sluttende låg og fremstillet således, at ikke-bemyndiget fjernelse af indholdet forhindres. Disse beholdere er bestemt til indsamling af prøverester.

k) Installationer, der giver tilstrækkelig forsyning med koldt og varmt drikkevand.

l) Et afløbssystem for spildevand i henhold til de bestemmelser, der gælder for godkendelse af slagterier.

m) Egnede anordninger til beskyttelse mod uønskede dyr, såsom insekter, gnavere osv.

Bestemmelser for personale, lokaler, inventar og redskaber i

  1. Den størst mulige renlighed kræves af personalet samt med hensyn til lokaler, inventar og redskaber:

a) Personalet skal være iført rent arbejdstøj, vaske hænder flere gange i løbet af en arbejdsdag samt hver gang arbejdet genoptages.

b) Intet dyr må komme ind i laboratorierne til påvisning af trikiner.

c) Inventar og redskaber, der anvendes i forbindelse med arbejdet, skal holdes i upåklagelig og proper stand. Der skal foretages omhyggelig rensning og desinfektion flere gange i løbet af en arbejdsdag samt ved arbejdsdagens afslutning.

  1. Anvendelsen af drikkevand er påbudt til ethvert formål.
  1. For så vidt angår helbredstilstanden for det personale, der er beskæftiget med udtagelse af kødprøver til undersøgelse, gælder de bestemmelser, der er fastsat i bekendtgørelse om helbredskontrol m.v. på visse levnedsmiddelvirksomheder.
  1. De kødprøver, der er nødvendige for undersøgelsen, skal udtages umiddelbart efter slagtningen og straks undersøges i slagteriets laboratorium til påvisning af trikiner. Det er ikke tilladt at foretage denne undersøgelse uden for det slagteri, hvor dyrene er blevet slagtet.
  1. For at forebygge træthed og følgerne deraf skal kontrolpersonalet have korte pauser i arbejdet.

Bestemmelser for trikinoskoper

Trikinoskopets konstruktion og type skal opfylde følgende minimumskriterier:

  1. Let betjening.
  1. Kraftigt lys:

a) Kontrolresultaterne skal være nøjagtige, selv om lokalerne ikke er fuldstændigt mørkelagte.

b) Lyskilden skal være en projektør på 100 W (12 V).

  1. Tilstrækkelig forstørrelse:

a) Forstørrelse ved normalt arbejde: 50 gange.

b) Forstørrelse 80-100 gange med henblik på en nøjagtig bedømmelse af genstande, som ikke klart kan identificeres ved en normal arbejdsforstørrelse i forbindelse med præparater, hvis kvalitet kan drages i tvivl.

  1. Opløsningsevne:

a) Alle forstørrelser skal give et klart og præcist billede i tydelige farver.

  1. Omskifter:

a) Enhver ændring af forstørrelsen skal ledsages af automatisk justering af billedets lysstyrke.

  1. Kontrastforøgelse:

a) Samlelinsen skal udstyres med en irisblænde, der gør det muligt at forøge kontrasten i forbindelse med dybtgående undersøgelse af vanskelige tilfælde.

b) Irisblænderen skal være let at indstille (f.eks. styrearm, der sidder fast på trikinoskopbordet).

  1. Let fokusering:

a) Hurtig fokusering ved hjælp af en justeringsring.

b) Nøjagtig fokusering ved hjælp af en styrearm.

  1. Spændingsjustering:

a) Der gør det muligt at opnå netop den lysmængde, som den pågældende situation kræver.

  1. Forskydning af kompressoriet i een retning:

a) Et system med automatisk blokering, der skal sikre forskydning af kompressoriet (objektglas) i een retning for at forhindre enhver form for ubetimelig forskydning.

  1. Uhindret syn mod projektionsoverfladen.
  1. Projektionsoverflade:

a) Diameter på mindst 54 cm.

b) Høj reflektionsevne.

c) Holdbar.

d) Adskillelig.

e) Let at rengøre.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993