Bekendtgørelse om kommunernes deltagelse i finansieringen af tilvejebringelsen og driften af indkvarteringssteder for visse udlændinge, herunder statens adgang til at yde tilskud

En kommune kan efter reglerne i denne bekendtgørelse efter aftale med Direktoratet for Udlændinge tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for de udlændinge, der er nævnt i § 42 a, stk. 1, i udlændingeloven, og § 7, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien, samt deltage i finansieringen heraf.

En kommune kan efter aftale med indenrigsministeren og i samarbejde med Direktoratet for Udlændinge tilvejebringe indkvarteringssteder for de i § 1 nævnte udlændinge i form af enten og afholde udgifterne hertil.

1. præfabrikerede bygninger

1. andet kommunalt nybyggeri

1. ved allerede eksisterende kommunalt ejede ejendomme, evt. ved ombygning af sådanne eller

1. en kombination af nr. 1-3

Kommunen stiller for en nærmere fastlagt periode de i stk. 1 nævnte ejendomme vederlagsfrit til rådighed for Direktoratet for Udlændinge med henblik på indkvartering af de i § 1 nævnte udlændinge. Kommunen kan efter periodens udløb anvende ejendommen til det eller de kommunale formål, der forinden er aftalt med indenrigsministeren.

Indenrigsministeren kan yde et tilskud på op til 36.000 kr. pr. indkvarteringsplads til de i stk. 1, nr. 1 og 2 nævnte byggerier. Indenrigsministeren kan under særlige omstændigheder yde et forhøjet tilskud.

Indenrigsministeren kan yde tilskud til ombygning af ejendomme omfattet af stk. 1, nr. 3. Tilskuddets størrelse fastsættes ud fra de konkrete omstændigheder i hvert enkelt tilfælde og kan højst udgøre 4.500 kr. pr. indkvarteringsplads. Indenrigsministeren kan under særlige omstændigheder yde et forhøjet tilskud.

En kommune kan efter nærmere aftale med indenrigsministeren og i samarbejde med Direktoratet for Udlændinge vederlagsfrit og for en nærmere aftalt årrække stille et areal til rådighed for Direktoratet for Udlændinge. Herefter forestår Direktoratet for Udlændinge opførelsen af indkvarteringsstedet på arealet for de i § 1 nævnte udlændinge. I den forbindelse afholder kommunen udgifterne til grund, byggemodning, tilslutningsafgifter, byggetilladelse, administrationsudgifter og andre udgifter efter aftale med Indenrigsministeriet.

En kommune kan erhverve en grund med henblik på at stille denne til rådighed for Direktoratet for Udlændinge, jf. stk. 1.

Efter udløbet af den i medfør af stk. 1 aftalte årrække overdrager Direktoratet for Udlændinge de bygninger, som i medfør af stk. 1 og 2 er tilvejebragt til indkvarteringssteder, til den pågældende kommune. Kommunen skal efter periodens udløb anvende ejendommen til det eller de kommunale formål, som forinden er aftalt med indenrigsministeren, jf. stk. 1.

Tilvejebringelsen af indkvarteringssteder i medfør af § 2 eller § 3 må ikke påbegyndes, før indenrigsministeren med tilslutning fra folketingets finansudvalg har indgået den i § 2 henholdsvis § 3 indgåede aftale.

Indenrigsministeren yder økonomisk kompensation til en kommune, der efter aftale med Direktoratet for Udlændinge driver et indkvarteringssted for de i § 1 nævnte udlændinge.

Indenrigsministeren fastsætter størrelsen af økonomisk kompensation til kommunen under hensyntagen til kommunens udgifter ved driften af asylcentret/indkvarteringsstedet.

Den økonomiske kompensation kan højst udgøre et beløb svarende til det beløb pr. udlænding omfattet af § 1, som staten normalt anvender til driften af indkvarteringssteder for de i § 1 nævnte udlændinge.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

pre_paragraph I medfør af § 42 a, stk. 3, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. juni 1987 og § 7, stk. 3, i lov nr. 933 af 28. november 1992 om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., som senest ændret ved lov nr. 462 af 30. juni 1993, fastsættes:

Indenrigsministeriet, den 16. december 1993, den 16. december 1993

/Birte Weiss Per Hansen/