Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.

De kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser har til formål Formålene søges nået gennem erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

1. at give, vedligeholde, øge og forbedre de erhvervsmæssige kvalifikationer hos deltagerne i overensstemmelse med virksomhedernes, arbejdsmarkedets og den enkeltes behov, den enkeltes erhvervs- og uddannelsesmæssige forudsætninger og i takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling, samt

1. at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet.

Kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser er opbygget af uddannelsesmoduler. Det enkelte uddannelsesmodul (uddannelsesplan) giver selvstændig erhvervskompetence. Uddannelsesmoduler sammensættes normalt til kursusstrukturer med stigende erhvervskompetence. Et uddannelsesmodul kan dække et eller flere erhvervsområder.

Indholdet af og kompetenceniveauet for den enkelte uddannelse fastsættes i en uddannelsesplan, der godkendes af et eller flere erhvervsområdeudvalg.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra erhvervsområdeudvalg og Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier for, at kursusstrukturer inden for nærmere bestemte områder opbygges under hensyntagen til, at uddannelserne kan give merit i forhold til erhvervsuddannelser i henhold til erhvervsuddannelsesloven. Afgørelse om merit træffes i henhold til de uddannelsesbekendtgørelser og andre regler, som er udstedt i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

Uddannelsesplaner kan indholde faglige emner og emner af almen karakter. Uddannelsesplaner kan herudover indeholde arbejdsmarkedspolitisk begrundede emner af samfundsmæssig, social, miljømæssig, kulturel, almendannende og personlighedsudviklende karakter. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier for indpasning af almene emner i uddannelsesplaner.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform m.v. for uddannelsesplaner efter stk. 2. Uddannelse efter lovens § 3, nr. 2

Erhvervsintroducerende uddannelse har til formål at give deltagerne erhvervsvalgs- eller uddannelsesvalgskompetence med henblik på at fremme deltagernes muligheder for at opnå uddannelse eller beskæftigelse. Formålet søges opnået gennem en overvejende værkstedsbaseret undervisning.

Den erhvervsintroducerende uddannelse er kurser (EI-kurser), der selvstændigt eller i et samspil med anden uddannelse eller anden arbejdsmarkedspolitisk indsats forbedrer deltagernes muligheder for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde en uddannelse.

Indholdet i den erhvervsintroducerende uddannelse fastlægges i uddannelsesbeskrivelser, der godkendes af Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte de overordnede mål og rammer for uddannelsen samt nærmere retningslinier for uddannelsens tilrettelæggelse, varighed og afholdelse efter indhentet udtalelse fra Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform m.v. for uddannelsesbeskrivelser efter stk. 2.

I den erhvervsintroducerende uddannelse indgår som hovedregel erhvervspraktik.

Erhvervspraktik kan foregå både i den offentlige og den private sektor.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om erhvervspraktik. Uddannelser efter lovens § 3, nr. 3

Særligt tilrettelagte arbejdsmarkedsuddannelser for ledige og andre grupper med særlige uddannelsesbehov og andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger har til formål at bibringe deltagerne kvalifikationer, der kan styrke deres beskæftigelsesmuligheder eller uddannelsesmuligheder. Formålet søges opnået gennem uddannelsesforløb, der selvstændigt eller i kombination med anden uddannelse kan give erhvervskompetence, valgkompetence eller motivation og inspiration i forhold til uddannelse eller beskæftigelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. og Uddannelsesrådet fastsætte de overordnede mål og rammer for uddannelsen samt regler for afholdelse af særligt tilrettelagte uddannelser for ledige og andre grupper med særlige uddannelsesbehov samt andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Uddannelserne kan bestå af

1. kombinationer af kompetencegivende og erhvervsintroducerende uddannelse,

1. af særligt udviklede forløb med hensyntagen til disse persongruppers særlige behov,

1. vejledning og

1. elementer af betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder elementer af almen karakter.

Erhvervspraktik kan indgå i uddannelserne.

Den 1-årige arbejdsmarkedsuddannelse for ledige er en kompetencegivende, teknisk/faglig arbejdsmarkedsuddannelse med integration af almene fag og tilrettelagt som en vekseluddannelse, hvor uddannelse kombineres med praktikophold på virksomheder. Uddannelsen har til formål at give ledige mulighed for at tilegne sig erhvervsmæssige kvalifikationer, som er i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte de overordnede mål og rammer for uddannelsen samt nærmere retningslinier for uddannelsens tilrettelæggelse, varighed og afholdelse efter indhentet udtalelse fra Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra erhvervsområdeudvalg og Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier for, at kursusstrukturer indenfor nærmere bestemte områder opbygges under hensyntagen til, at uddannelserne kan give merit i forhold til erhvervsuddannelser i henhold til erhvervsuddannelsesloven. Afgørelse om merit træffes i henhold til de uddannelsesbekendtgørelser og andre regler, som er udstedt i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

Uddannelsens konkrete mål, kompetenceniveau, rammer og indhold fastlægges i uddannelsesplaner inden for et eller flere fagområder og godkendes af Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. efter indhentet udtalelse fra de relevante efteruddannelsesudvalg.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform m.v. for uddannelsesplaner efter stk. 4.

Længerevarende arbejdsmarkedsuddannelser for ledige (LAMU) sammensættes af uddannelse i henhold til lovens § 3, nr. 1 og 2. LAMU-uddannelsen kan indeholde elementer af betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet i henhold til lovens § 3, nr. 3. Formålet med LAMU-uddannelsen er at forbedre de lediges muligheder for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Der kan iværksættes særlige LAMU-uddannelser med danskundervisning for fremmedsprogede.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte de overordnede mål og rammner for uddannelsen samt nærmere retningslinier for uddannelsens tilrettelæggelse, varighed og afholdelse efter indhentet udtalelse fra Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra erhvervsområdeudvalg og Uddanelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier for, at kursusstrukturer indenfor nærmere bestemte områder opbygges under hensyntagen til, at uddannelserne kan give merit i forhold til erhvervsuddannelser i henhold til erhvervsuddannelsesloven. Afgørelse om merit træffes i henhold til de uddannelsesbekendtgørelser og andre regler, som er udstedt i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

Særlige LAMU-uddannelsesplaner i henhold til lovens § 3, nr. 3 godkendes af Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. efter indhentet udtalelse fra de relevante efteruddannelsesudvalg.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform, m.v. for uddannelsesplaner efter stk. 5.

Uddannelser for flygtninge kan sammensættes af uddannelse i henhold til lovens § 3, nr. 1, 2 og 3 kombineret med danskundervisning. Formålet med uddannelserne er gennem vejledning m.v. og/eller kompetencegivende uddannelse at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte de overordnede mål og rammer for uddannelsen samt nærmere retningslinier for uddannelsens tilrettelæggelse, varighed og afholdelse efter indhentet udtalelse fra Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra erhvervsområdeudvalg og Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier for, at kursusstrukturer inden for nærmere bestemte områder opbygges under hensyntagen til, at uddannelserne kan give merit i forhold til erhvervsuddannelser i henhold til erhvervsuddannelsesloven. Afgørelse om merit træffes i henhold til de uddannelsesbekendtgørelser og andre regler, som er udstedt i medfør af lov om erhvervsuddannelser.

Særlige flygtninge-uddannelsesplaner i henhold til lovens § 3, nr. 3 godkendes af Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. efter indhentet udtalelse fra de relevante efteruddannelsesudvalg.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform, m.v. for uddannelsesplaner efter stk. 4.

Med henblik på at styrke lediges muligheder for at opnå beskæftigelse samt at motivere og inspirere deltagerne til at forholde sig aktivt til deres fremtidige situation på arbejdsmarkedet, etableres kortere og længerevarende vejledningsforløb. Vejledningsforløbet kan danne grundlag for den individuelle handlingsplan.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte de overordnede mål, rammer, varighed, tilrettelæggelse og afholdelse for de kortere og længere vejledningsforløb efter indhentet udtalelse af Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.

Indholdet i de kortere og længere vejledningsforløb fastlægges i uddannelsesbeskrivelser, der godkendes af Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform m.v. for uddannelsesbeskrivelser efter stk. 3.

Uddannelsernes varighed, tilrettelæggelse og afholdelse

Uddannelsernes varighed, tilrettelæggelse og afholdelse

Kompetencegivende uddannelser er opbygget af moduler, jf. § 2. Et moduls længde varierer fra en til flere uger. Den ugentlige undervisningstid tilrettelægges som heltidsundervisning med maksimalt 8 timers daglig undervisning, fordelt på ugens 5 første hverdage. Den samlede ugentlige undervisningstid svarer til den til enhver tid gældende generelle overenskomstmæssige arbejdstid på arbejdsmarkedet. Undervisningen afholdes i dagtimerne.

En uddannelse kan, uanset bestemmelsen i § 12, efter indstilling fra et eller flere erhvervsområdeudvalg godkendes af Uddannelsesrådet med en varighed på mindre end 1 uge.

Undervisningen afholdes i dagtimerne inden for de 5 første hverdage med maksimalt 8 timers daglig undervisning.

Uddannelsesrådet skal i sin godkendelse lægge vægt på

1. at uddannelsen giver en reel selvstændig erhvervskompetence, jf. § 2, stk. 1 og 2,

1. at uddannelsen, hvor det er muligt, kan indpasses i en uddannelsesstruktur, jf. § 2, stk. 1 og

1. at uddannelsen indeholder nødvendigt alment stof, jf. § 2, stk. 4.

Det skal af en uddannelsesplan fremgå, at Uddannelsesrådet har godkendt uddannelsen til afholdelse med en varighed på mindre end 1 uge.

Erhvervsområdeudvalgene skal sikre, at aktiviteten gennemføres i overensstemmelse med den godkendelse Uddannelsesrådet har givet, jf. stk. 1.

En uddannelse kan i begrænset omfang, jf. stk. 3, opsplittes over enkelte dage eller uger med mellemliggende undervisningsfrie perioder, når afgørende hensyn til målgruppens behov taler herfor eller ansættelsesstedets behov og uddannelsens karakter, længde og indhold ikke taler afgørende imod. Ved modulopsplittet uddannelse fastholdes kravet om, at indholdet af den konkrete, godkendte uddannelsesplan gennemføres fuldt ud og med de i uddannelsesplanen anførte antal undervisningstimer.

Uddannelsen skal være godkendt i henhold til § 2, stk. 2 og være tilrettelagt som heltidsundervisning med maksimalt 8 timers daglig undervisning inden for ugens 5 første hverdage. Undervisningen afholdes i dagtimerne.

Uddannelsesrådet kan efter indstilling fra et eller flere erhvervsområdeudvalg godkende uddannelse til afholdelse som modulopsplittet uddannelse.

Uddannelsesrådet godkender rammerne for det samlede tidsrum, som uddannelsen må afvikles over og i hvilket omfang uddannelsen må afholdes. Rådet skal i sin godkendelse lægge vægt på

1. at uddannelsens kvalitet fastholdes,

1. at ressourceforbruget ikke øges, og

1. at undervisningen kan afvikles pædagogisk forsvarligt.

Det skal af uddannelsesplanen fremgå, at Uddannelsesrådet har godkendt uddannelsen til afholdelse som modulopsplittet uddannelse.

Erhvervsområdeudvalgene skal sikre, at aktiviteten gennemføres i overensstemmelse med den godkendelse Uddannelsesrådet har givet, jf. stk. 3.

En uddannelse kan i begrænset omfang, jf. stk. 3, afholdes som deltidsundervisning med minimum 4 undervisningstimer om dagen, når afgørende hensyn til målgruppens behov taler herfor og uddannelsens karakter, længde og indhold ikke taler afgørende imod. Ved deltidsundervisning fastholdes kraves om, at indholdet af den konkrete, godkendte uddannelsesplan gennemføres fuldt ud og med de i uddannelsesplanen anførte antal undervisningstimer.

Uddannelsen skal være godkendt i henhold til § 2, stk. 2 og undervisningen være fordelt på ugens 5 første hverdage. Undervisningen afholdes i dagtimerne.

Uddannelsesrådet kan efter indstilling fra et eller flere erhvervsområdeudvalg godkende uddannelse til afholdelse som deltidsundervisning.

Uddannelsesrådet godkender i hvilket omfang uddannelsen må afholdes. Rådet skal i sin godkendelse lægge vægt på

1. at uddannelsens kvalitet fastholdes,

1. at ressourceforbruget ikke øges, og

1. at undervisningen kan afvikles pædagogisk forsvarligt.

Det skal af uddannelsesplanen fremgå, at Uddannelsesrådet har godkendt uddannelsen til afholdelse som deltidsundervisning.

Erhvervsområdeudvalgene skal sikre, at aktiviteten gennemføres i overensstemmelse med den godkendelse Uddannelsesrådet har givet, jf. stk. 3.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter ansøgning fra et erhvervsområdeudvalg og efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet tillade, at en uddannelse i helt særlige tilfælde afholdes uden for dagtimerne eller i weekender, hvis en samlet vurdering af deltagernes og virksomhedens interesse og praktiske forhold taler herfor.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte særlige regler om afholdelse af uddannelse som fjernundervisning.

Virksomhedstilpassede kurser

Virksomhedstilpassede kurser

Virksomhedstilpassede kurser med nedsatte statstilskud (VPT-kurser) er særligt tilrettelagte og udviklede kurser på et videregående eller specialkursus niveau for virksomheder med specielle uddannelsesbehov.

VTP-uddannelsesplaner godkendes af relevante efteruddannelsesudvalg. I tilfælde, hvor der ikke findes et efteruddannelsesvalg inden for det pågældende faglige område, har erhvervsområdeudvalget godkendelseskompetencen.

VTP-kurser kan etableres, når der foreligger et særligt uddannelsesbehov i en eller flere virksomheder, og uddannelsesbehovet ikke kan dækkes af eksisterende uddannelser efter lovens § 3, nr. 1. VTP-kurser kan etableres i forlængelse af eller som et supplement til det eksisterende udbud af uddannelsesplaner og når de skønnes at være af betydning for udviklingen af de kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser.

Afholdelse af VTP-kurser forudsætter,

1. at deltagerne er ansat i den pågældende virksomhed eller er sikret ansættelse i denne inden for det arbejdsområde, som uddannelsen omfatter,

1. at uddannelsesbehovet er dokumenteret og beskrevet af virksomheden i en VTP-uddannelsesplan, og

1. at virksomheden angiver antallet af ønskede kurser, samt tidspunktet for kursernes gennemførelse.

VTP-kurser kan alene godkendes, såfremt højst 1/3 af kursusindholdet hidrører fra godkendte, kompetencegivende uddannelsesplaner.

Jobtræning kan kun undtagelsesvis og i begrænset omfang indgå i VTP-kurser.

For VTP-kurser gælder i øvrigt de regler, der er fastsat for de kompetencegivende uddannelser, jf. lovens § 3, nr. 1.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om ansøgnings- og godkendelsesprocedurer, herunder afklaring af uddannelsesbehov og udarbejdelse af uddannelsesplan, deltagerbeviser, lærere, kursusarrangør, iværksættelse samt virksomhedsfinansiering m.v.

Godkendelse af uddannelsessteder til at udbyde og gennemføre

Godkendelse af uddannelsessteder til at udbyde og gennemføre

Arbejdsministeren godkender efter indhentet udtalelse fra erhvervsområdeudvalg og Uddannelsesråd en gang årligt, hvilke yderligere arbejdsmarkedsuddannelser AMU-centre og erhvervsskoler kan udbyde og gennemføre efter lovens § 3, nr. 1. I forbindelse med den årlige godkendelse kan tidligere godkendelser tilbagekaldes.

Godkendelse sker på baggrund af ansøgning fra AMU-centre og erhvervsskoler. Ansøgningen skal indeholde en analyse af og dokumentation for uddannelsesbehovet in-den for uddannelsesinstitutionens geografiske dækningsområde og for hvorledes uddannelsen kan indgå i det lokale uddannelsesudbud.

Godkendelse sker ud fra hensynet til en hensigtsmæssig geografisk spredning af uddannelserne samt hensynet til, at uddannelsernes kvalitative niveau kan sikres.

Arten og omfanget af godkendelsen vil bero på en konkret vurdering og kan betyde godkendelse til at udbyde såvel en eller flere kursuslinier som enkelte uddannelsesmoduler.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinier for ansøgningens indhold og form.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra erhvervsområdeudvalg og Uddannelsesrådet i konkrete tilfælde godkende, at AMU-centre og erhvervsskoler midlertidigt kan udbyde nyudviklede uddannelser, herunder forsøgsuddannelser og reviderede uddannelser efter lovens § 3, nr. 1. Den midlertidige godkendelse af uddannelsen skal indgå i den efterfølgende årlige godkendelse.

Godkendelser efter stk. 1 kan tilbagekaldes af arbejdsministeren.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra erhvervsområdeudvalg og Uddannelsesrådet godkende, at virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner end de i § 21, stk. 1, nævnte i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens § 3, nr. 1. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Det er en betingelse for godkendelse, at uddannelsesplanens mål kan opfyldes, og at det af økonomiske eller uddannelsesrelevante grunde er hensigtsmæssigt at gennemføre uddannelsen på virksomheder eller andre uddannelsesinstitutioner. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. og Uddannelsesrådet godkende, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner ud over AMU-centre i konkrete tilfælde kan udbyde og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens § 3, nr. 2 og 3.

Optagelse

Optagelse

Uddannelsesinstitutionerne forestår normalt optagelse af deltagere til kompetencegivende uddannelser, jf. dog stk. 2.

Et erhvervsområdeudvalg kan beslutte, at et efteruddannelsesudvalg helt eller delvist forestår optagelse af deltagere til uddannelser.

Beslutning om retten til at forestå optagelse skal ske enten i forbindelse med godkendelse af den enkelte uddannelsesplan eller ved beslutning om bevillingsanvendelsen. I tilfælde hvor et erhvervsområdeudvalg ikke delegerer bevillingsanvendelsen til et efteruddannelsesudvalg, skal erhvervsområdeudvalget træffe beslutning om, hvorvidt optagelse af deltagere forestås af efteruddannelsesudvalg eller uddannelsesinstitutioner.

Ved optagelse skal uddannelsesinstitutionen eller efteruddannelsesudvalget

a) overholde lovens og uddannelsesplanens adgangskrav og

b) prioritere ansøgerne ud fra et samlet skøn over ansøgerens behov og beskæftigelsesmuligheder og herunder tage hensyn til fordelingen mellem mænd og kvinder.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler for prioriteringen af ansøgere, herunder tage hensyn til bl.a. ansøgerens beskæftigelsesudsigter på kortere eller lidt længere sigt.

Optagelse på venteliste betragtes ikke som afslag på optagelse. Uddannelser efter lovens § 3, nr. 2 og 3

Optagelse af deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens § 3, nr. 2 og 3, foretages af uddannelsesinstitutionen.

Uddannelsesinstitutionen prioriterer blandt ansøgerne, der opfylder adgangskravene, ud fra et samlet skøn over ansøgerens behov og de lokale beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. fastsætte nærmere retningslinier for optagelse af deltagere til den enkelte uddannelse.

Optagelse på venteliste betragtes ikke som afslag på optagelse.

Uddannelsesbevis

Uddannelsesbevis

Deltagere, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse med et tilfredsstillende resultat, får udstedt et uddannelsesbevis. Beviset beskriver de opnåede kvalifikationer og giver selvstændig erhvervskompetence. Beviset er samtidig direkte eller i kombination med en nærmere fastsat erhvervsbeskæftigelse adgangsgivende til eventuelle efterfølgende uddannelsestrin.

Uddannelsesinstitutionen udsteder uddannelsesbeviserne til deltagerne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra relevante erhvervsområdeudvalg og Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om krav til udformningen af uddannelsesbeviser. Uddannelse efter lovens § 3, nr. 2

Deltagere, der har gennemført en erhvervsintroducerende uddannelse får udstedt et deltagerbevis.

Uddannelsesinstitutionen udsteder deltagerbeviserne til deltagerne. Uddannelser efter lovens § 3, nr. 3

Deltagere, der har gennemført en 1-årig arbejdsmarkedsuddannelse for ledige med et tilfredsstillende resultat får udstedt et samlet bevis samt uddannelsesbeviser efter § 30 for de uddannelsesmoduler, der er kompetencegivende i henhold til lovens § 3, nr. 1.

Uddannelsesinstitutionen udsteder uddannelsesbeviserne til deltagerne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra relevante erhvervsområdeudvalg, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. og Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om krav til udformningen af uddannelsesbeviser.

Deltagere, der har gennemført en LAMU-uddannelse for ledige med et tilfredsstillende resultat får udstedt et samlet bevis samt uddannelsesbeviser efter § 30 for de uddannelsesmoduler, der er kompetencegivende i henhold til lovens § 3, nr. 1.

Uddannelsesinstitutionen udsteder uddannelsesbeviserne til deltagerne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra relevante erhvervsområdeudvalg, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. og Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om krav til udformningen af uddannelsesbeviser.

Deltagere, der har gennemført en uddannelse for flygtninge med et tilfredsstillende resultat får udstedt et samlet bevis samt uddannelsesbeviser efter § 30 for de uddannelsesmoduler, der er kompetencegivende i henhold til lovens § 3, nr. 1.

Uddannelsesinstitutionen udsteder uddannelsesbeviserne til deltagerne.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra relevante erhvervsområdeudvalg, Udvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. og Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier om krav til udformningen af uddannelsesbeviser.

Deltagere, der har gennemført et kortere eller længere vejledningsforløb kan få udstedt et deltagerbevis.

Uddannelsesinstitutionen udsteder deltagerbeviserne til deltagerne.

Læreruddannelse

Læreruddannelse

Lærere, der underviser på kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser skal besidde teknisk-faglige, alment-faglige, tværgående og pædagogiske kvalifikationer i overensstemmelse med de i uddannelsesplanerne fastsatte krav.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra erhvervsområdeudvalg og Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler for lærerkvalifikationer.

Efteruddannelsesudvalgene udvikler og gennemfører teknisk-faglig læreruddannelse, jf. lovens § 28, stk. 1, nr. 6. I tilfælde, hvor der ikke findes et efteruddannelsesudvalg, udvikler og gennemfører erhvervsområdeudvalget den teknisk-faglige læreruddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra erhvervsområdeudvalg og Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier for teknisk-faglig læreruddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen udvikler og gennemfører pædagogisk, alment-faglig og tværgående læreruddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet og erhvervsområdeudvalgene fastsætte nærmere retningslinier for den pædagogiske, alment-faglige og tværgående læreruddannelse. Uddannelser efter lovens § 3, nr. 2 og 3

Lærere, der underviser på uddannelserne skal besidde teknisk-faglige, alment-faglige, tværgående og pædagogiske kvalifikationer i overensstemmelse med de i uddannelsesbeskrivelserne og uddannelsesplanerne fastsatte krav.

Arbejdsmarkedsstyrelsen udvikler og gennemfører pædagogisk, alment-faglig og tværgående læreruddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsen udvikler og gennemfører teknisk-faglig læreruddannelse, medmindre uddannelsen udvikles og gennemføres af efteruddannelsesudvalg efter § 38, stk. 1.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesudvalget for erhvervsintroducerende uddannelse m.v. og Uddannelsesrådet fastsætte nærmere retningslinier for læreruddannelse og lærerkvalifikationer.

Forsøg

Forsøg

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Uddannelsesrådet tillade, at bekendtgørelsens bestemmelser fraviges som led i forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Tilladelsen gives for en begrænset tid på grundlag af en forsøgs- eller udviklingsplan. Arbejdsmarkedsstyrelsen forelægger resultaterne af gennemførte forsøgs- og udviklingsaktiviteter for Uddannelsesrådet.

Klageadgang

Klageadgang

Klage over afslag på optagelse kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klage iøvrigt

Klage over afgørelser, der er truffet af en uddannelsesinstitution eller et efteruddannelsesudvalg, kan af den afgørelsen vedrører inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget indgives til uddannelsesinstitutionen eller efteruddannelsesudvalget. Hvis en klage ikke tages til følge, og klageren fastholder klagen, videresender uddannelsesinstitutionen eller efteruddannelsesudvalget klagen med en udtalelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Afgørelser efter stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ministeren kan inden 4 uger efter afgørelserne er blevet meddelt på eget initiativ tage en afgørelse, der er truffet af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter stk. 1, op til nærmere undersøgelse og afgørelse.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

§ 25 træder dog først i kraft den 1. januar 1995.

Arbejdsministeriet, den 17. december 1993, den 17. december 1993

/Jytte Andersen Lis Gamborg/