TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om interne net til telekommunikationsformål

BEK nr 109 af 10/03/1993

DanmarkBekendtgørelse1993

§ 1

Ved bekendtgørelse nr. 852 af 11. december 1990 blev der meddelt Tele Danmark A/S koncession på anlæg og drift af visse telekommunikationstjenester, jf. § 2, stk. 1 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet. Som opfølgning på den beslutning om liberalisering af interne net, der blev gennemført pr. 1. juli 1990, er der truffet aftale med Tele Danmark A/S om, at etablering og drift af interne net til telekommunikationsformål kan foretages af andre end koncessionshaver (Tele Danmark A/S) efter de retningslinier, som er anført i aftalen. Aftalen er optrykt som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 2

Den, der etablerer interne net i strid med Tele Danmark A/S' koncession, således som den er afgrænset efter indgåelsen af den aftale, som er nævnt i § 1, vil kunne straffes med bøde i henhold til § 5 i lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telefoner og telegrafer.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. marts 1993.

pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 1 i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet jf. lovbekendtgørelse nr. 398 af 13. maj 1992, meddeles:


Ministeriet for Kommunikation og Turisme, den 10. marts 1993, den 10. marts 1993

/Arne Melchior Susanne Andersen/

Bilag

Aftale mellem ministeren for kommunikation og turisme og Tele Danmark A/S om interne net til telekommunikationsformål

Ved bekendtgørelse nr. 852 af 11. december 1990 blev der meddelt Tele Danmark A/S koncession på anlæg og drift af visse telekommunikationstjenester, jf. § 2, stk. 1, i lov om visse forhold på telekommunikationsområdet.

I tilknytning til beslutningen om liberalisering af teleterminaludstyr, der blev gennemført pr. 1. juli 1990, har ministeren for kommunikation og turisme og Tele Danmark A/S indgået følgende aftale om etablering og drift af interne net til telekommunikationsformål:

  1. Definition og afgrænsning

1.1. Ved et internt net til telekommunikationsformål (tale-, tekst-, eller dataformål) forstås et kommunikationsanlæg med tilhørende terminaler, der er placeret indenfor en fast ejendoms grænser, jf. dog pkt. 1.2.-1.4., og som er beregnet for tilslutning til og kommunikation via det offentlige telenet.

1.2. Et internt net kan dog strække sig over flere faste ejendomme, der støder umiddelbart op til hinanden. Forudsætningen er, at disse ejendomme ejes og/eller lejes af samme fysiske eller juridiske person.

1.3. Desuden kan flere faste ejendomme, som tilhører samme ejer, forbindes i et internt net. Det gælder også, selv om det interne net - uden at føre over det statens højhedsret undergivne søterritorium - passerer:

  1. trediemands ejendom eller
  1. offentlig vej.

Jf. dog de særlige vilkår for sådanne anlæg i pkt. 3.

1.4. I private boliger kan et internt net ikke overskride den enkelte boligs grænse uanset ejendomsforhold jf. dog pkt. 5.

  1. Etablering og anvendelse

2.1. Et internt net tilsluttes det offentlige telenet via et monopolskillepunkt (MSP), der fysisk placeres i overgangspunktet mellem det interne net og det offentlige net. Televirksomheden sørger for etableringen i henhold til de til enhver tid godkendte abonnementsvilkår for Tele Danmark A/S' offentlige telenet og teletjenester.

Ved enkelttilslutninger til det offentlige net placeres MSP ved den stikkontakt (eller anden tilsvarende netterminering), der er nærmest ved forbindelsen til det offentlige net.

I private boliger er MSP altid første stikkontakt eller anden tilsvarende netterminering i den enkelte bolig, jf. dog pkt. 5.

Ved tilslutninger til det offentlige telenet via en PABC (Privat automatisk Bicentral) placeres MSP i et krydsfelt, der forbinder det interne net med det offentlige telenet.

Et internt net kan være forbundet med det offentlige net via mere end eet MSP.

2.2. Til et MSP må kun tilsluttes udstyr, som opfylder de regler, der til enhver tid gælder.

2.3. Et internt net må kun forbindes med et andet internt net via det offentlige telenet.

2.4. Fælles udnyttelse af et internt net er kun muligt i de tilfælde, der er omtalt i pkt. 4. og 5.1.

2.5. Hvis det interne net overskrider trediemands ejendom eller offentlig vej, og der er tale om tilfælde omfattet af pkt. 3.3., må det interne net kun anvendes til at overføre trafik mellem adskilte geografiske lokaliteter for brugeren/brugerne selv.

2.6. I andre tilfælde, det vil sige tilfælde omfattet af pkt. 1.1., 1.2. eller 3.1., er det muligt at overføre trafik for andre. Det skal dog ske med de begrænsninger, som følger af ene- eller særrettigheder eller anden form for regulering af offentlige teletjenester.

  1. Interne net, der omfatter adskilte ejendomme, som tilhører samme ejer

3.1. I tilfælde, der er omfattet af pkt. 1.3., kan det interne net ejes af andre end ejeren af ejendommene, hvis:

  1. forbindelseskablet mellem de 2 ejendomme ikke er længere end 100 meter regnet fra ejendom til ejendom og
  1. kablet, når det skal passere en offentlig vej føres gennem særlige fremføringsanlæg, for eksempel ingeniørgange og broer. Disse må ikke udelukkende udnyttes til kablernes fremføring, og de skal ejes af ejeren af det interne anlæg.

3.2. Ejeren af et internt net omfattet af pkt. 3.1., kan overdrage brugsretten til nettet til en trediemand under forudsætning af, at overdragelsen vedrører brugsretten til hele nettet.

3.3. I tilfælde omfattet af pkt. 1.3., hvor:

  1. forbindelseskablet mellem de 2 ejendomme har en længde på over 100 meter regnet fra ejendom til ejendom eller
  1. forbindelseskablet mellem de 2 ejendomme passerer offentlig vej uden brug af særlige fremføringsanlæg,

skal ejeren af ejendommene og ejeren af det interne net være den samme, og nettet må kun benyttes til den pågældende ejers eget brug.

  1. Erhvervsvirksomheders fælles udnyttelse af interne net

4.1. Et internt net kan ejes og drives i fællesskab af flere erhvervsvirksomheder, hvis disse erhvervsvirksomheder har til huse i en og samme ejendom. Televirksomhederne kan forlange, at een juridisk person, som enten kan være ejeren af ejendommen eller en af brugerne af nettet, varetager det samlede abonnementsforhold over for televirksomhederne hvad angår tilslutninger til og brug af det offentlige telenet.

4.2. Erhvervsvirksomheder, der har til huse i ejerlejligheder under et samlet matrikelnummer, kan på tilsvarende vilkår som i pkt. 4.1. eje og udnytte et internt net i fællesskab.

4.3. Endvidere kan erhvervsvirksomheder ud over de tilfælde, der er nævnt i pkt. 4.1.-4.2., udnytte et internt net i fællesskab, hvis de har indgået lejemål i ejendomme, hvor det pågældende net allerede er etableret i henhold til reglerne i pkt. 1.2., 3.1. og 3.2.

4.4. Ved frasalg af en ejendom, der er tilsluttet et internt net etableret i henhold til pkt. 1.2. eller pkt. 3.1.-3.2., kan det interne net på ejendommene fortsat drives videre og udnyttes fælles, hvis nettet i sin helhed udnyttes erhvervsmæssigt.

  1. Interne net på kollegier og plejehjem

5.1. Uanset pkt. 1.4. kan der etableres interne net på kollegier og plejehjem, der kan benyttes i fællesskab af beboerne på den enkelte institution.

5.2. Ved et kollegium forstås i denne aftale en fællesbolig for unge uddannelsessøgende. Det vil sige unge, der er under uddannelse, og som efter reglerne for Statens Uddannelsesstøtte er berettiget til uddannelsesstøtte. Uddannelsessøgende omfatter i denne aftale også unge, der følger HG-uddannelser, lærlingeuddannelser eller tilsvarende uddannelser for uddannelsessøgende.

5.3. Fællesboligen skal endvidere være midlertidig for den enkelte beboer for at falde ind under denne aftales afgrænsning af kollegier. Det indebærer, at der skal være en pligt til at fraflytte, når beboeren ikke længere er studieaktiv.

5.4. Ved et plejehjem forstås i denne aftale en institution, hvor personer, hvis helbredstilstand bevirker, at de ikke med bistand efter regler i lov om social bistand kan klare sig selv, kan få bolig. Plejehjemmet skal være oprettet og drevet af en eller flere kommuner og/eller amtskommuner. Plejehjemmet kan også være en selvejende institution, som har indgået overenskomst med kommunalbestyrelsen.

5.5. Tilslutning til det offentlige telenet af interne net, der er oprettet på kollegier eller plejehjem i henhold til pkt. 5.1., skal ske på grundlag af en abonnementsaftale mellem den pågældende televirksomhed og den ansvarlige ledelse for kollegiet eller plejehjemmet.

5.6. Forholdet mellem den enkelte beboer og den driftsansvarlige for det interne net er ikke omfattet af denne aftale.

5.7. Etablering af interne net i medfør af pkt. 5.1. på et plejehjem eller kollegium indskrænker ikke den enkelte beboers mulighed for individuelt at blive tilsluttet det offentlige telenet.

5.8 Parterne er enige om, at den med aftalen etablerede adgang til at andre end televirksomhederne kan oprette og drive PABC'er på plejehjem og kollegier ikke medfører, at televirksomhederne i konsekvens heraf pålægges forpligtelser til at etablere særlige tilslutninger til det offentlige net for disse plejehjem og kollegier.

  1. Overtagelse af interne net

6.1. Kommunikationsanlæg, som er etableret af televirksomhederne inden for en fast ejendoms grænser før den 1. juli 1990 og stillet til rådighed på abonnementsvilkår, kan overtages af ejendommens ejer i den udstrækning, anlægget opfylder betingelserne i denne aftale for at være et internt net.

6.2. Televirksomhederne afgør i hvert enkelt tilfælde, om forbindelser, som er etableret over trediemands ejendom inden denne aftales ikrafttræden, men som nu må anses for omfattet af bestemmelserne i pkt. 1.3., jf. pkt. 3.1. og 3.2., kan overtages af ejeren af de adskilte ejendomme.

6.3. Televirksomhederne skal ved vurdering af mulighederne for overtagelse i henhold til punkt 6.2. tage hensyn til, om det pågældende forbindelseskabel har betydning for etablering og drift af den fælles infrastruktur for det offentlige net.

  1. Ikrafttræden

7.1. Aftalen træder i kraft ved ministeren for kommunikation og turismes bekendtgørelse heraf.

Ministeren for kommunikation og turisme

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1993
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1993